Sidste sommerdag

I foelge kalenderen er i dag den sidste sommerdag – og sikken en dag! I aar har vi faktisk haft en flot sommer. Ja, jeg har lidt blandede meldinger om da vi var paa ferie, men baade foer og efter har vi haft en sommer der langt oversteg baade sidste og forrige aars “sommer”, som var en total “wash out”, som vi kalder det her til lands.

Sidste aar kan jeg huske vi snakkede om at vi aldrig havde set saa groen en December foer og det var selvfoelgelig fordi alt ikke var blevet svedet af i sommeren. I aar kan jeg godt se paa potterne at de kunne have traengt til lidt mere vand, men vores regnsamlingsanlaeg er stadig ikke blevet sat i orden og jeg naegter altsaa at bruge alt for meget vandhanevand i haven, saa strengt noedvendigt er det heller ikke at blomsterne er flottere end naboens!

Vi sidder og venter paa besoeg til et hurtigt glas vin, som skal indtages paa terrassen. Parasollen er i top, for der er godt nok hedt i solen. Det er alletiders, for der er karneval i byen i denne weekend og de unge mennesker har begivet sig i den almindelige retning for at ny den Caribiske stemning. I aar er ikke bare stemningen autentisk, det er temperaturen ogsaa.

Efteraarskrokusserne er parate til at tage hul paa September i morgen og det er jeg faktisk ogsaa. I aar har vaeret et begivenhedsrigt aar og jeg kan slet ikke forstaa vi stadig har fire hele maaneder til gode. Maerkeligt, for samtidig synes jeg tiden flyver afsted. Tiden er en underlig snegl!

Technorati Tags: twishart,krokus,sommer

Indvielse

Saa er min nye vase indviet – den er da perfekt!

Technorati Tags: twishart,gave

Turen gik til Brighton

En af vores venner havde laant os sin bil i dag. Den er lidt mere praktisk end vores og har plads til 9 personer, saa vi kunne hele banden begive os en tur til Brighton for at se Brighton Pier.

Vi kom ikke helt saa tidligt hjemmefra, som vi havde haabet, men vi kom afsted og det var langt det vigtigste. Tidevandstilstandene paa sydkysten af England er kendte for deres ekstremitet, men kommer dog slet ikke i naerheden af de tidevandstilstande de har oppe i the Severn Estuary, hvor tidevandet skifter med op til 15 meter!

Det ser dog stadig lidt vildt ud i Brighton, hvor det virkelig gaar ned ad bakke, naar man gaar ned til vandet, men tager man lidt laengere vest paa langs kysten til Southampton, saa er der tidevand der er vaerd at skrive hjem om. Ved Brighton vil jeg skyde paa vandstanden skifter med omkring 5-6 meter.

Vi skulle selvfoelgelig lige ned og roere ved vandet – og det helst uden at faa vaade sko. Det lykkedes! Drengene ville gerne have vaeret ude og bade, men det var vejret nu ikke til. Det stormede en pelikan og man skal altsaa passe paa, naar man er ved en strand man ikke kender – og en med saa store tidevandsforskelle. Vandet saa nu slet ikke indbydende ud, saa det var ikke det helt store problem.

Vi gik en tur ud paa the Brighton Pier, hvor vi selvfoelgelig skulle saa langt ud som overhovedet muligt, saa vi kunne kigge ud og sige “Frankrig naeste stop”  mens vi blev billedferet. Vi kiggede lidt paa alle forlystelserne, men sprang dem over i denne ombaering, da vi ikke havde tid til tant og fjas, men havde planer om at spise Fish and Chips paa the Pier, som det sig hoer og boer!

Maden var, som altid, perfect. Fisken er altid frisk og velforberedt og chipsene er ikke noget maskinlavet pjat, men den aegte vare, som forhaabentlig er maskinpillet og skaaret, for ellers maa de godt nok have mange kartoffelpillere paa saadan et sted. En tur til Brighton Pier er en af mine yndlingsudflugter og det var heldigvis ogsaa en success med resten af familien.

Maagerne haenger altid i luften over broen og alle steder staar der skilte der forbyder at man fodrer dem, da de godt kan blive ret aggressive, naar ikke de faar lige praecis det de vil have. De er store og brune, men man ser da ogsaa af og til en af de hvide maager vi ser ved Vesterhavet.

Naar man har vaeret ved vandet er det tratition her at man har en “stick of rock” med hjem til dem der ikke var med. “Rock” er en stor, lang sukkerstang med flotte bogstaver og billeder lagt ind, saa naar man bider af enden staar der f.eks. “Brighton Rock”. Man kan ogsaa faa nogle med alle mulige andre maerkelige indskriptioner, men jeg snuppede lige en haandfuld Brighton Rock. :)

Vi skyndte os tilbage til bilen igen, saa vi kunne aflevere bilen til tiden. Naeste gang skal vi have en hel dag at bruge i Brighton, for der er masser andet at se end lige molen, men heldigvis naaede vi da det vigtigste. :)

Technorati Tags: twishart,brighton

Ud og se…

At sige vi stod tidligt op i morges ville vaere direkte loegn, men op kom vi og vi fik da ogsaa lidt i skrutten, foer vi begav os til togstationen for at kigge naermere paa Londons mange attraktioner.

Knaegtene ville meget gerne proeve at koere med en aaben dobbeltdaekker (ogsaa kaldet “London bus cabriolet!), saa vi fandt den billigste vi kunne finde, skoent det ville vaere en vild overdrivelse at kalde Londons turistattraktioner billige, og saa begav vi os ud i verden.

Guiden paa den foerste del af busturen var helt suveraen. Hun tegnede og fortalte som om hun var betalt for det og fik virkelig hele bussens fulde opmaerksomhed under turen. Alle de smaa detaljer man kan droemme om at faa med paa en bustur kom med og vi var saa tilfredse med indsatsen. Familien havde vaeret i the London Eye i gaar, saa det var lidt sjovt for dem at kigge paa den i dag med genkendelsens briller.

Vi koerte med bussen fra Charing Cross til the City of London og tilbage over en tre-fire broer og til Houses of Parliament. Der blev taget en del billeder undervejs og uanset at jeg har taget de billeder ca en million gange foer tog jeg lige et eksemplar mere. Det er jo aldrig til at vide om de mange hundrede aar gamle bygninger staar der endnu naeste gang man kommer forbi…

Med i busbilletten var en tur paa en af Londons utallige flodpramme. Vi tog turen fra Westminster Pier til Tower Pier og tilbage igen. Vi stoppede lige ved the Tower og fik en bid middagsmad, men saa var vi ogsaa klare til at indtage Covent Garden og de mange souvenirshoppe i Leicester Square og Piccadilly Circus.

Efter endt shopping blev vi enige om at maverne var blevet noget hule igen. Min elskede gik saa vidt som til at paastaa han kunne aede en hest og have plads til sadlen ogsaa. Ergo begav vi os til China Town og gik paa “New Aroma” og fik et laekkert maaltid kinesisk mad. Hold da helt fest som vi spiste. Man skulle tro vi ikke havde set foede i dagevis, men det var saa laekkert at man ikke bare kunne lade det staa!

Klokken var efterhaanden blevet mange, saa vi gik ned over Leicester Square til Charing Cross, hvor toget holdt og ventede paa at koere os hjem. Det var seks par meget traette ben der gik hjem fra stationen og de 800 meter der udgoer turen foeltes som et helt maraton. Vi var knap inde af doeren foer drengene laa paa langs og sov som en kampsten!

Vi har bare haft en helt fantastisk dag. Nu haaber vi meget paa det kan lykkes os at bytte bil med en af vores venner i morgen, for de har saadan en stor 7-saeders fidus, som kunne transportere us en tur til Brighton. Lykkes det ikke maa vi tage toget, for til Brighton det vil vi sgi!

Nu til koejs!

Technorati Tags: twishart,london,sight seeing,london eye,cleopatras needle,leicester square,china town

Mamma Mia!

I dag fik vi fine fremmede fra Danmarks land; min barndomsveninde (og tvilling!) med mand og to knaegte. De ankom til Liverpool Street, hvor jeg moedte dem og vi fik en hurtig sandwich sammen paa Finsbury Circus inden de ville videre i teksten og en tur op i the London Eye.

Vi sagde “paa gensyn” paa stationen og i loebet af faa sekunder var de forsvundet i menneskemylderet og var godt paa vej til Charing Cross for at komme af med deres kufferter og ud paa udflugt inden vi skulle moedes igen klokken fire for at gaa i teateret sammen.

Som aftalt moedtes vi og gik i samlet trop op til the the Prince of Wales theatre , hvor Mamma Mia har holdt til huse i de sidste smaa to aar.

Vi snakkede meget om hvor laenge stykket har gaaet i London og det viser sig det har gaaet i omkring TI aar! Jeg kan slet ikke komme i tanker om hvordan det kan have gaaet saa laenge, men har da egentlig en vag erindring om at nogen var inde at se det da de foerst aabnede showet – og det var vel for omkring 10 aar siden!

Salen er paent stor og scenen lige saa. Salens kapicitet er knap 1,200 personer og med en musical som Mamma Mia er det bare faenomenalt, for der var virkelig fest i raekkerne ind i mellem. 

Der var naturligvis KOMPLET fotoforbud i salen, saa vi tog INGEN billeder – naesten…
Hvis man kan lide bare to af ABBAs sange vil jeg staerkt anbefale at gaa ind og se stykket. Den vinder aldrig nogen Oscar for den fantastiske historie, men feel good factoren er helt i top. Nej, hvor jeg altsaa bare oensker mig saadan en jumpsuit med store soelvpopstoevler til! Monstro man ikke engang kunne finde en undskyldning for at faa saadan en mondering paa?

Vi sluttede aftenen med en haardt tiltraengt pizza og et glas roedvin. Weekenden er lige begyndt og allerede har vi haft en fantastisk weekend. Vi faar se hvad i morgen bringer. Under alle omstaendigheder tror jeg paa den bliver god!

Technorati Tags: twishart,mamma mia,teater,prince of wales theatre,abba,musik

Dagens lunch time vandring

Den anden dag havde jeg chancen for en hurtig lunch time vandring helt for mig selv, lige som jeg kan lide det. :)

Jeg gik en tur om omkring Commercial Street omraadet, hvor langt de fleste bygninger er socialt boligbyggeri med en del aar paa bagen. Bygningerne er flotte og lejlighederne er, efter sigende, af en rimelig stoerrelse, men traenger til at blive sat i stand. Jeg har paa fornemmelsen at adskillige blokke bliver til private lejligheder. De ligger jo fantastisk!

I Brune Street staar denne bygning, som for mange aar siden agerede "suppe koekken for fattige joeder". Den er allerede blevet lavet til lejligheder. Jeg ved ikke hvad der skal ske med underetagen, men der kunne da blive en ualmindelig flot restaurant, som klart kunne bruge det gamle navn.

Bygningen er typisk af omraadet, som har vaeret hjem til en stor joedisk gruppe i aarevis. Omraadet har altid vaeret praeget af en ufattelig fattigdom og samtidig en stor rigdom. Det er kontrasternes by. Taenk sig at man laver et "suppekoekken" for fattigfolk og saa bruger saa mange penge paa udsmykningen!

Der er minder om mange fattighuse i omraadet og som allerede tidligere naevnt er der det sociale boligbyggeri. Foer i tiden var det naesten eksklusivt et joedisk omraade, men nu er det et stort sammensurium af folk; hovedsageligt indvandrere af muslimsk herkomst, med Bengalis som den stoerste befolkningsgruppe.

Alle indvandrerne bliver langsomt mast ud af Brick Lane og Spitalfields omraadet, da de ikke har raad til at koebe de laekre og temmelig "trendy" lejligheder der springer up alle steder. "The Square Mile" - som the City of London generelt er kaldt, spreder sig oest paa og bliver efterhaanden til "The Square Miles"...

Over for suppekoekkenet staar "The Duke of Wellington" pubben. Den morer mig lidt, da den sikkert er lige saa gammel som alt det andet i omraadet, men den staar med ryggen til the Brune Estate, som er naesten eksklusivt beboet af muslimske Bengalis, saa det er naeppe der den faar sin forretning fra!

Et minuts gang fra Brune Street staar Christ Church Spitalfields kirken, som undergaar en kaempe restaurering. Kirken anses for at vaere arkitekturisk (ord?) meget interessant, i det stilen er en sjov blanding af klassisk og gotisk.

Pludselig opdagede jeg hvad klokken var og skyndte mig at faa koebt noget spiseligt og haste tilbage til kontoret. Helt aerligt - jeg kan altsaa godt lide naar jeg har lejlighed til at tage en ego-tur. :)

Klimacamping

Den foerste April i aar havde vi demonstrationer hele vejen rundt om kontoret. The City of London var i samtlige landets aviser og paa nyhedsprogrammerne verden over og det var en stor sensation, da nogle unge mennesker proevede paa at aabne en "klimacampingplads" lige inde midt i byen.

Den gang foregik der en del nede ved the Bank of England, hvor alle blomsterne blev flade som pandekager. I dag staar de hoeje og ranke, som om de aldrig har lavet andet. Jeg kiggede paa dem i morges og spekulerede lidt i om de monstro ville vaere der, naar jeg gaar hjem i aften.

Billedet har jeg laant her fra.

Nu har jeg hoert at al klimacamping foregaar paa Blackheath, saa det bliver ikke et problem her i nabolaget, men ehmmm... jeg skal jo ogsaa hjem paa et tidspunkt. Oh well, mon ikke det gaar om saa toget er ekstra travlt, det er jo ikke som om vi er forvaente med at faa et sted at sidde!

Har du lyst at foelge lidt med i hvad der foregaar, saa kan du foelge Twitterskriblerierne om #climatecamp her.

Arbejdstempoet i Londinium

I aftes havde jeg en aftale om et moede klokken 18.30, som efter sigende var det eneste tidspunkt alle kunne finde tiden. Kun tre ud af fire moedte op, saa jeg kogte lidt helt fra start.

Vi skulle moedes i Fenchurch Street, hvor en havde et moedelokale vi kunne bruge. Udsigten var fantastisk! Lige ned over the Tower of London, Tower Bridge, floden og Plantation House. Himlen var saa klar at jeg kunne vinke hjem og langt laengere - naesten til Brighton.

Plantation House er ogsaa kendt som "Gotham City", da den minder ret meget om noget fra en Batman film. Jeg synes personligt den minder om Noah's Ark. :)

Grunden til jeg havde tid til at sidde og spekulere i hvad der lignede hvad var arbejdstempoet af en af dem jeg moedtes med. Joesses, hvor skulle jeg have fat i den meget lange rulle taalmodighed. Projektet vi arbejder paa kan loeses paa en eftermiddag, men han insisterer at vi ikke bliver faerdige foer JUL! Jeg overvejer om jeg bliver noedt til at bakke ud af arbejdsgruppen, for jeg kan simpelthen ikke arbejde saa langsomt! Jeg er ny i gruppen og jeg kunne fluks se at det tredje medlem af gruppen var temmelig taknemmelig for min hurtigsnakkende stil. "Vi naaede MEGET i aften" sagde han inden vi gik.

Vi fik lige en hurtig guidet tur af bygningen, eller rettere dens udsigt, inden vi forlod stedet. Jeg gad vide om jeg nogensinde ville faa noget som helst lavet, hvis jeg arbejdede et sted med saadan en udsigt. Jeg droemmer om at sidde paa fyrretyvende sal en dag med London for mine foedder, men saa skal jeg vidst foerst finde mig et job, hvor man kan leve af at tage billeder af udsigten!

The Gherkin kan ses mange steder fra. Den er simpelthen saa flot og jeg tager billeder af den saa at sige hver gang jeg ser den i fuld figur. Det er godt jeg arbejder saa taet paa at jeg naesten ikke kan se den.

Bygningen hvor vi moedtes ejes af et stort forsikringsselskab. Jeg er sikker paa denne inscription har noget med det at goere, men det eneste jeg kan laese er "Londinium", som betyder London! Jeg har fundet frem til at den hele inscription er: "Dies Ivis i Maius MM III" - bare et problem... jeg aner ikke hvad det betyder!

Vi fik os endelig sippet faerdige til at gaa hjem, da solen var paa vej helt ned i nattens mulm og moerke. Da jeg steg ind i elevatoren for at komme ned i gadeplan ringede min telefon. Det var min elskede, han var faa minutters koersel fra hvor jeg var. Han var kommet til Gotham City i sin Batmobile for at hente mig. Ih, som blev jeg glad!

Dagens danske samtale

Hun: "Tusinde tak, for fixing my føne"

Han: "Well B Come".

Sikken en himmel

Jeg var lidt lad, da jeg kom hjem fra arbejde i dag og sad og hang i sofaen. Pludselig fik jeg oeje paa himlen og skyndte mig at finde mit billedferingsapparat, saa jeg kunne forevige den.

Der var saa mange forskellige lag og farver paa himlen at man kunne kreere det ene farverige billede efter det andet.

Nogle steder saa det ud som om der var ild i skyerne og flammerne faldt ud af bunden. Samtidig var himlen for oven helt lys og skyfri.

Vi stod og kiggede paa himlen i en evighed inden vi igen skulle ud af doeren. Vi har for en enkelt gangs skyld en foedselsdag i familien og ville da ikke gaa glip af et stykke kage. :)

Technorati Tags: twishart,himmelen

Dagens citat

Technorati Tags: twishart,hg wells,dagens citat

Goddag og farvel

Da vi sagde farvel til denne uges weekendgaester kom jeg til at taenke paa Maria Stenzs “Goddag og farvel”. Vi naaede soendag eftermiddag og det foeltes som om vi var gaaet direkte fra fredag eftermiddag til soendag ditto og vi bare havde sagt “goddag og farvel”, men naar jeg taenker det igennem naaede vi egentlig en del.

Vi har haft Jamaicansk familiebesoeg fra Leeds og vi har bare snakket og grinet saa meget at weekenden forsvandt som dug for solen. I gaar havde vi hele den koedfulde paa besoeg og huset summede af aktivitet fra foerst paa eftermiddagen indtil omkring midnat. Vi aad og vi drak, vi snakkede og vi grinede, vi saa film og billeder fra Jamaica og saa aad, drak, snakkede og grinede vi lidt mere, mens vi morede os over den slaaende familielighed mellem alle familiemedlemmerne.

Efter den store familiedag i gaar tog vi en turisttur i dag. Vi havde faaet en oenskeseddel for bestemte steder der skulle besoeges og hele listen blev krydset af. Solen skinnede fra en saa godt som skyfri himmel og temperaturen sneg sig op omkring de 30 grader. Det kom som en meget stor overraskelse for os alle, da vi var blevet lovet regn og rusk fra torsdag til soendag!

Vi fandt en plads i solen, hvor vi kunne nyde en kold oel og et maaltid mad. “The Dog House” ligger faa minutters gang fra the Oval Cricket Ground, hvor England og Australien var midt i saesonens stoerste cricketkamp, nemlig kampen om the Ashes. Da England vandt var vi lige ved at kloejs i vores mad, da der loed et broel saa hoejt at jeg troede det var en jetjager, der floej over os! Vi havde slet ikke taenkt paa vi var saa taet paa, men var pludselig slet ikke i tvivl!

Nu er de sidste gaester paa vejen hjem til Leeds og vi sidder tilbage med et tilfreds smil om munden. Weekenden har simpelthen vaeret fantastisk og det er hele familien enige om. Vi er lidt stolte af at det var os der fik startet paa at faa alle familiebrikkerne til at falde paa plads og glaeder os meget til naeste kapitel i familiealbummet.

Technorati Tags: twishart,familie

Den soedeste gave

Min soede assisten startede sin faste for Ramadan i dag og kom med en gave til mig. En flaske alkoholfri jordbaerchampagne og en kasse dadler, som er hvad man traditionelt bryder fasten med.

Jeg koeber ham normalt en “Eid” gave i enden af Ramadan, men denne gang fik han den paa forhaand, for han fortalte mig at alle aftenboennerne som foregaar gennem Ramadan (og sikker ogsaa paa andre tidspunkter) er holdt paa Arabisk og han fatter saa at sige ikke en brik! Jeg spurgte om ikke bare han kunne tage den engelske version med til moskeen og saa viste det sig at han ikke har en engelsk sproget koran. Jeg gik direkte over i bogbutikken og koebte en til ham. Helt aerligt, hvis man skal bruge halvanden time hver aften i 30 dage i en moske, saa er det da rart om man i det mindste kan foelge med i hvad der foregaar.

Fastedagene er lange i aar og i de naeste par aar bliver de endnu laengere, for startdatoen flytter sig fremad med ti dage hvert aar. Jeg tror vi naar aar 2020, inden Ramadan falder paa et humant tidspunkt af aaret igen. Forestil dig at faste fra solen staar op til den gaar ned igen, uden at drikke saa meget som et glas vand – i 30 dage. Jeg kommer AlDRIG til at sympatifaste!

Technorati Tags: twishart,ramadan,eid,dadler,champagne

Familietraeet blomstrer

I denne weekend fortsaetter vi familietraeets forgrening, som vi startede paa Jamaica. Foerste delegation er ankommet fra Leeds i aften og resten af den koedfulde familie ankommer i morgen. Joesses, hvor bliver vi haese inden vi naar til Mandag, men vi hygger os bare saa meget at det ikke goer spor. Vin, juice og oel er paa koel og alt er parat til kogning, stegning og brasning i morgen. Vi burde vidst have advaret naboerne, men de finder vel ud af at vi er her. De tror nok vi er nogle flere end vi er, men ehmmm… man behoever jo ikke fortaelle folk alt hvad man ved. ;)

Technorati Tags: twishart,familie,hortensia

Naar man ser det hele saadan lidt fra oven

Vi er igang med at finde et nyt kontor, da det nuvaerende skal saettes i stand og vi derfor ikke kan forlaenge vores lejekontrakt. En kollega og jeg var paa udflugt i dag, for at kigge paa fem forskellige kontorer, det ene vildere (og dyrere!) end det naeste!

Hvis vi skulle vaelge paa et helt personligt plan og bare fordi jeg synes det er et fedt sted, saa skulle vi have hjemme ovenpaa Cannon Street Station, hvor der er nogle store lyse lokaler, som blandt meget andet har adgang til den stoerste taghave jeg nogensinde har set!

Nabobygningen har ogsaa graes og buske paa taget, men slet ikke i stil med den vi stod paa. Jeg forstaar helt sikkert hvorfor vi blev slaebt med der op. Udsigten ned over London Bridge og Tower Bridge til den ene side ville vaere naesten nok til at vaelge stedet!

Sydover kigger man ned over togbanerne og Sarf London. Man kan sagtens se Eiffel Taarnet i baggrunden, saa jeg kunne staa oppe paa taget og vinke hjem. Min elskede kunne signalere hvornaar aftensmaden er parat og der er mange fine fordele ved saadan en have.

Vi snupper noget lidt mindre flot, men meget mere praktisk og brugbart for os, saa vi ogsaa kan faa et kontor der passer os. Alle de steder vi saa med gym i kaelderen, konferencefacilititer, indbygget billig kantine og kaffehus havde ikke specielt fede kontorer, saa de dur ikke!

I stedet vil vi i morgen skrive under paa kontrakten til det foerste kontor vi kiggede paa. Et lille sted hvor vi faar hele overetagen helt for us selv med alle de ekstra faciliteter som vi brokker os over vi ikke har hvor vi er nu, men ingen gym eller taghave. Man skal godt nok igennem en del ejendomsmaeglersnak inden man naar frem til noget der dur.

 

Technorati Tags: twishart,arbejde,london,cannon street,cannon street station,thames