Sol over Greenwich

Min elskede have lovet at koere mig til Greenwich et smut i dag, da jeg havde en lille handel jeg skulle have gjort der. 

Da vi koerte op over Blackheath og jeg fik oeje paa det fantastiske vejr dagen boed paa fik jeg en genial ide, nemlig at jeg ville gaa hjem efter endt handel.

Jeg kunne sagtens have brugt hele dagen i Greenwich, men boernene havde lovet at komme paa visit hen paa eftermiddagen, saa jeg maatte 'noejes' med min hurtige rundtur og saa hjemover.

Fra Greenwich Market gik jeg op ad den lange bakke til Observatoriet; jeg var langt fra alene! Saadan ca. hele London havde faaet oeje paa vejret og var draget ud i det, medbringende hunde, cykler, loebehjul, rulleskoejter og skateboard. Det foeltes mere som aarets foerste foraarsdag end en eftermiddag midt i Januar!

Hver gang jeg staar ved Observatoriet tager jeg de samme billeder. Motivet aendrer sig hele tiden, selvfoelgelig fordi der er en flod i motivt, men ogsaa med alle de spoejse bygninger der dukker op rundt omkring i London.

En far stod og forklarede sin lille dreng om synslinierne til St Pauls Cathedral, som er beskyttet ved lov og derfor bliver vi ved med at kan se kirken fra the Observatory.

Jeg skyndte mig at blive faerdig med at kigge paa udsigten, men kunne ikke dy mig for en hurtig tur op til dyreindhegningen for lige at hilse paa.

Dyrene var aabenbart ikke meget interesserede i at blive fotograferede i dag. Jeg gad vide om ikke de, til trods for det smukke vejr, gik og droemte om en halv meter sne i de naeste seks uger? 

Uanset hvor laekkert vejret var i dag, saa synes jeg det er for slapt hvis vi slet ikke skal have sne og frost i aar. For praecis et aar siden vadede vi rundt i over 20cm sne...

Udsigten fra mit skrivebord

Jeg er og bliver et af de heldigste mennesker nogensinde foedt. Guderne maa vide hvordan det er gaaet til, men paa en eller anden maerkvaerdig facon synes jeg altid jeg ender med en meget stor portion held.

Da jeg startede paa min nye arbejdsplads for et halvt aarstid siden, var jeg saa heldig at blive sat ved et nord/vestvendt vindue, som kigger ud over Trafalgar Square. Det er lidt farligt for en dagdroemmer som mig, men det kunne de jo ikke vide. :) Jeg synes nu ogsaa det er gaaet rimeligt og jeg har toejlet mine dagdroemmerier og passet geschaeften.

Udsigten aendrer sig hele tiden og ikke to date er ens. Der er altid noget at foelge med i og mens jeg passer min bestilling staar den gode Lord Nelson paa sin pind og kigger ud mod havet. Det er en ok arbejdsfordeling i mine oejne.

Jeg blev noedt til at blive lidt sent i dag, da jeg baade skulle naa at drikke champagne og goere mit arbejde faerdig. Den 5. April er sidste dag i skatteaaret og det fejres traditionelt i finansfirmaer med champagne. De fleste pukler som en gal maaneden inden, men saa snart klokken viser 16.30 paa den 5. April er der ikke mere de kan goere foer skatteaaret udloeber. Jeg snuppede en snak med mine kolleger over et enkelt glas champagne eller to og sendte dem allesammen hjem, saa jeg ogsaa kunne blive faerdig til at gaa. Det tog lidt laengere end det burde, der var jo en himmel der skulle kigges paa!

September vejr

Vi er knap tre uger inde i efteraaret og allerede nu kan vi kalde den en stoerre succes end sommeren. Ja, vejret har egentlig ikke aendret sig, men man forventer jo ikke over en 19-21 grader i September. I dag var vinden faktisk saadan rigtig lun. 

Jeg glaeder mig til at finde sommertoejet frem om et par uger eller tre, naar vi drager "o Teneriferie" for det har slet ikke vaeret fremme i aar. Vi plejer at sidde ude og spise de fleste aftener i loebet af sommeren, men i aar har det knap vaeret varmt nok til at sidde ude til middag. Sidste sommer spiste vi stort set ikke inde!

I dag spiste jeg ude til frokost. Jeg koebte en bakke salat og satte mig op paa One New Change. Det er simpelthen det mest geniale spisested i hele London og efterhaanden aabnes der et par spisesteder deroppe. Der er en fin restaurant og planer om en champagne bar, men det jeg havde haabet allermest paa er nu dukket op - nemlig en lille sandwich shop, som ogsaa kan skaenke en god kop kaffe. Jeg kan forestille mig at man kunne sidde i lae deroppe paa en solskinsrig December dag og nyde en kop kaffe, med udsigt hjem. :)

Kan I virkelig naenne det?

Vi har laenge haft planer om at saelge vores hus og koebe noget mindre og pludselig begynder ideen at tage facon. Husmarkedet er i sving igen og der er rift om husene paa vores vej. De er store, har en kaempe have og ligger godt for transportlinks til hele London. Faktisk kunne man ikke bo meget bedre, saadan rent transportmaessigt.

Hver gang vi naevner at vi vil saelge huset faar vi de samme reaktioner: "kan i virkelig naenne det?", "det fortryder I da", "vil i ikke savne den dejlige have?"

Haven er skoen og meget paen, der er fyldt med masser af skoenne blomster og buske. Haven er ogsaa kaempe og kraever en del arbejde for at forblive paen. Perlehyacinter kan vi saette i den nye have.

Et mandeltrae skal vi helt sikkert have hvor vi kommer til at bo. Er der ikke et i haven allerede, saa planter vi et - det kan nemlig ogsaa lade sig goere.

Vi har sat et arsenal af loeg i vores have, det gjorde vi ogsaa i den have vi havde ved vores gamle hus. Vi er vild med loegblomster, saa dem saetter vi masser af i den nye have. Det kunne taenkes der maaske er nogen allerede...

Anemoner - hae, dem har jeg plantet i en potte. Ja, denne her staar godt nok nede i haven og faar lov at blive staaende, men mine potter tager jeg jo med mig, saa der er graenser for hvor mange flere loeg og knolde jeg skal have koebt, hvis haven har den stoerrelse jeg regner med den vil have.

Pil - hmmm... hvis der staar en i den nye have, saa har vi ogsaa saadan en. Ja, jeg bliver ved med at vende tilbage til en evt have. Vi havde oprindeligt snakket om at flytte i en lejlighed med en balkon, men jeg tror det var lidt for drastisk et spring for min elskede. Det kan jeg egentlig godt forstaa, saa vi fandt et godt kompromis. :)

Den lange udsigt - den kommer jeg til at savne, hvis jeg ikke faar en lang udsigt der hvor jeg kommer til at bo, men saa laenge vi bliver boende i Sarf London, saa har jeg aldrig langt til en udsigt, for her er meget bakket. I London skal man bare kigge efter bydelsnavnene der hedder noget der ender paa "Hill", saa er der bakker.

Et udendoersareal skal jeg bare have. En god balkon ville vaere fint, men en lille have er bestemt ikke det vaerste jeg kunne faa. Englaendere er meget glade for deres haver og selv om de tit er meget smaa, saa er de der og der vaernes om dem. En lille have er ogsaa en have - og lige praecis tilpas til os. Vi har den kaempe have og bruger kun terrassen!

Vi har ELSKET at bo i huset, vi har saa mange gode minder her og har nogle rigtig gode naboer, men vi elskede ogsaa at bo i vores forrige hus, havde rigtig mange gode minder der fra, det var f.eks. boernenes barndomshjem og vores naboer var fantastiske. Vi ser over hele hovedet ingen grund til vi ikke skulle kunne blive lige saa glade for vores naeste hjem.

Om en time vil vi tage ud og kigge paa et nyt hus - der er en lille have til. :)

Ud og se

Londons nyeste udviddelse af tognetvaerket aabnede i dag. Endelig blev de faerdige med "vores" del af den nye "London Overground", som langt om laenge har faaet Sarf East London paa tubekortet.

I dagens anledning havde vi besluttet os for at tage paa en lille udflugt til Hampstead Heath, hvor vi langt om laenge havde faaet os taget sammen til at komme op og se rhododendronhaven i fuldt flor.

Den foerste del af turen gik som smurt i olie og snart stod vi i Dalston, hvor vi skulle skifte tog. Bare et lille problem, der gik ikke noget tog, paa grund af opgradering af den linie, men der gik en "rail replacement bus service" som desvaerre ikke kunne komme frem paa grund af en lille lokal demonstration!

Vi blev enige om at udnytte ventetiden fornuftigt og gik ud for at fouragere i Dalston city. Vi fandt den fedeste tyrkiske restaurant/cafe/bar, Red Art Cafe/Bar, som boed paa en laekker "meze" tallerken og nogle helt fantastiske oliven. Det blev skyllet ned med et glas koldt Efes (tyrkisk pilsner). Undskyld den ringe billedkvalitet, men med saadan en tallerkenfuld foran mig var billedferingen ikke foerste prioritet!

Saa snart vi havde spist tog vi med den ualmindelig langsomme bus, som skulle foelge toglinien, for at hold ved samtlige togstationer paa ruten. Joesses, hvor tog det lang tid, men kort tid efter vi var staaet af bussen havde vi glemt alt om den tur, for i loebet af 0.5 stod vi paa Hampstead Heath, som er et sted jeg holder utroligt meget af. Det foerste aarstid jeg boede i London boede jeg tre forskellige steder omkring Hampstead Heath, som jeg behandlede som min KAEMPE have.

Man kan gaa i timevis paa Hampstead Heath, gennem skoven, over enge, langs soeerne og i de flotte og mere formelle haver ved Kenwood House. Der staar ikke megen afskiltning paa the Heath, saa man skal have den gode stedsans med i bagagen. Den har jeg heldigvis og den kan altid "tilfaeldigvis" finde til et ishus...

Vi var ikke de eneste der havde faaet den geniale ide at tage paa Hampstead Heath i dag og man skulle godt nok vaere kreativ for at faa billeder der ikke var en masse maerkvaerdige mere eller mindre paaklaedte mennesker paa. Paa plaenen foran Kenwood House var der rimeligt mennesketomt, for de fleste mennesker sad naer noget skygge. Solen var bagendes varm og vi saa mange knaldroede skuldre og ben paa vores vej!

Rhododendronhaven stod i fuldt flor og der er bare helt vildt mange forskellige slags i alskens flotte farver og former. Jeg kunne have gaaet der en hel dag og taget billeder af dem! Det er nok 20 aar siden jeg sidst saa haven i blomst, men billederne jeg havde gemt paa nethinden var ikke overdrevne overhovedet!

"Sikken et sjovt trae" sagde min elskede og kiggede op og saa spaerrede jeg gluggerne op. Jeg vidste med det samme at det var et "lommetoerklaedetrae" (handkerchief tree eller dove tree - Davidia involucrata), for det kunne jeg huske min mor naevne engang, og det var jo helt tydeligt at se lommetoerklaederne haenge fra traeet. Spoejst!

Vi opdagede hvad klokken var og begav os tilbage mod Hampstead for at finde en tube hjem. Udsigten fra Hampstead Heath er den suveraent bedste i London og det bliver en ved med at vaere, for der er nemlig to punkter paa the Heath, hvor fra man altid skal kunne se St Paul's Cathedral og the Palace of Westminster!

Vi gik uden for the Heath paa hjemturen, ned gennem Spaniards Road, som er en vej der gaar gennem the Heath og deler den op i to dele. Turen ned til Hampstead tube station er smuk og saa typisk Hampstead. Vi var enige om at vi ikke gad tage turen pr bus igen, for nu havde vi jo set hvor det nye tog koerte hen - og naar man skal hjem, saa skal man altsaa bare hjem!

Der er ikke saa langt der ned, men for hulen hvor var vi ved at vaere godt matte i sokkeholderne, da vi efterhaanden havde gaaet 10 km i stegendes hede. Tuben og toget opfoerte sig heldigvis rimeligt paa hjemturen og inden laenge var vi hjemme. Sikken en dag og sikken en weekend. Det er helt ufatteligt at have SOMMER i Maj maaned! Vi nyder det mens det varer!

Arbejdstempoet i Londinium

I aftes havde jeg en aftale om et moede klokken 18.30, som efter sigende var det eneste tidspunkt alle kunne finde tiden. Kun tre ud af fire moedte op, saa jeg kogte lidt helt fra start.

Vi skulle moedes i Fenchurch Street, hvor en havde et moedelokale vi kunne bruge. Udsigten var fantastisk! Lige ned over the Tower of London, Tower Bridge, floden og Plantation House. Himlen var saa klar at jeg kunne vinke hjem og langt laengere - naesten til Brighton.

Plantation House er ogsaa kendt som "Gotham City", da den minder ret meget om noget fra en Batman film. Jeg synes personligt den minder om Noah's Ark. :)

Grunden til jeg havde tid til at sidde og spekulere i hvad der lignede hvad var arbejdstempoet af en af dem jeg moedtes med. Joesses, hvor skulle jeg have fat i den meget lange rulle taalmodighed. Projektet vi arbejder paa kan loeses paa en eftermiddag, men han insisterer at vi ikke bliver faerdige foer JUL! Jeg overvejer om jeg bliver noedt til at bakke ud af arbejdsgruppen, for jeg kan simpelthen ikke arbejde saa langsomt! Jeg er ny i gruppen og jeg kunne fluks se at det tredje medlem af gruppen var temmelig taknemmelig for min hurtigsnakkende stil. "Vi naaede MEGET i aften" sagde han inden vi gik.

Vi fik lige en hurtig guidet tur af bygningen, eller rettere dens udsigt, inden vi forlod stedet. Jeg gad vide om jeg nogensinde ville faa noget som helst lavet, hvis jeg arbejdede et sted med saadan en udsigt. Jeg droemmer om at sidde paa fyrretyvende sal en dag med London for mine foedder, men saa skal jeg vidst foerst finde mig et job, hvor man kan leve af at tage billeder af udsigten!

The Gherkin kan ses mange steder fra. Den er simpelthen saa flot og jeg tager billeder af den saa at sige hver gang jeg ser den i fuld figur. Det er godt jeg arbejder saa taet paa at jeg naesten ikke kan se den.

Bygningen hvor vi moedtes ejes af et stort forsikringsselskab. Jeg er sikker paa denne inscription har noget med det at goere, men det eneste jeg kan laese er "Londinium", som betyder London! Jeg har fundet frem til at den hele inscription er: "Dies Ivis i Maius MM III" - bare et problem... jeg aner ikke hvad det betyder!

Vi fik os endelig sippet faerdige til at gaa hjem, da solen var paa vej helt ned i nattens mulm og moerke. Da jeg steg ind i elevatoren for at komme ned i gadeplan ringede min telefon. Det var min elskede, han var faa minutters koersel fra hvor jeg var. Han var kommet til Gotham City i sin Batmobile for at hente mig. Ih, som blev jeg glad!

Aftenens godnatbillede

Vi har haft en fantastisk dejlig soendag. I dag var det "hveranden uge", hvor vi har vores David paa visit. I dag blev han for alvor sat i arbejde, da vi var ved at slaebe alt vores ragelse op paa loftet, saa vi kunne finde spisestuen igen, for foerste gang siden JUL! Den stakkels mand sover vidst godt i nat, men han var dog stadig frisk ved spisetid og daekkede det flotteste bord til os alle. Vi arbejder meget paa at faa ham gjort nok saa selvstaendig og lidt mindre institutionaliseret og ifoelge personalet hvor han bor, goer vi det det helt rigtige, for det gaar rigtig godt. Jeg har faktisk laenge villet skrive en laengere mail om det at laere folk helt basale ting, som ingen har faaet dem laert, da det var nemt, men det kommer vel en dag.


Aftenens foerste godnatbillede er af min gerbera, som staar i koekkenvinduet og har pludselig beloennet min flittige vanding med hele to smukke, roede blomster. Gad vide om amaryllissen ogsaa er roed? Det kunne da se flot ud med de to ved siden af hinanden.

Aftenens andet godnatbillede kommer fra mit nye yndlingsvindue. Himlen var saa mange forskellige farver i dag. Ikke graa, men fuld af store tunge skyer, der havde lyseroede kanter og blaa himmel ind imellem. Vejret har ikke vaeret straalende som igaar, men en skyet dag har nu sin egen charme - og saa er den ideel som tapet for en dag, hvor man bliver noedt til at faa lidt fra haanden. Nu vil jeg lige snuppe en omgang vasketoej og et par raekker mere paa haekletoejet og saa er jeg rustet til endnu en uge, som kulminerer i noget af det rareste jeg ved - nemlig besoeg fra Danmark. Hvor er det bare fedt at have noget at se frem til. :)

Aftenens godnatbillede

Da jeg gik hjemmefra, fra morgenen af, blaeste det helt vildt og regnede rimelig haardt. Da jeg steg af toget i Cannon Street skinnede solen fra en skyfri himmel! Det gjorde naturligvis ingenting, men jeg kiggede godt nok en ekstra gang da jeg saa det!

Da jeg gik hjem var vejret stadig fint og jeg stoppede et oejeblik og kiggede paa udsigten fra London Bridge til oest, mod Tower Bridge og the Docklands. Jeg stod og droemte om at have haft mit gode kamera med, men vi maa noejes her med resultatet af mit udemaerkede mobilbilledferingsapparats resultat!

Paa den anden side af broen gaar udsigten mod vest til Tate Modern, Cannon Street og solnedgangen (ja, sjovt nok sidder den i vest...) Temperaturen laa vel omkring de 13-14 grader, da jeg gik hjem og i dag huskede jeg at faa frakken paa!