Ingen grund til panik...

Jeg havde et moede ude af huset i dag, bare smaa 10 minutters gang fra kontoret. Paa vejen over til moedet ringede jeg lige til min elskede, som tilfaeldigvis lige var paa vej tilbage til huset, efter at have vaeret ude paa sin handel, saa vi fik en lille snak undervejs.

I morges havde det regnet ret kraftigt, men regnen var hoert op, saa jeg noed at kunne slentre afsted og gaa og nyde alle de mange skoleklasser der tilsyneladende havde "The City of London" paa skoleskemaet i dag. Man ser saa faa boern i gadebilledet i the City, saa jeg elsker naar der pludselig kommer saadan en lille lavstammet og farverig gruppe spadserende paa rad og raekke.

Moedet var snart overstaaet og paa vejen tilbage til kontoret kom jeg i tanker om at jeg havde glemt at spoerge min elskede om noget, saa jeg ringede lige igen. Han svarede ikke og jeg lagde ikke nogen besked. Min kollega ringede for at hoere hvornaar jeg ville vaere tilbage paa kontoret igen og det kunne jeg saa svare "5 minutter" til.

Da jeg naaede tilbage til kontoret blev jeg resolut hevet til side af min soede kollega, som startede med de beroligende ord: "nu maa du ikke blive bange"... GULP!!! Min elskede havde ringet en halv times tid tidligere, da han ikke kunne faa fat i mig paa mobilen. Han sad paa skadestuen og ventede paa at blive set.

Jeg fik ret hurtigt fat i ham og det viste sig at det lykkedes mig at ringe bedst som han sad og fik syet sin arm sammen. Armen var gaaet igennem en rude og det havde den ikke godt af. Saaret var ikke saa stort, men aabenbart noget dybt. Jeg skal helst ikke have for mange detaljer om den slags, for saa bliver jeg altsaa lidt bleg om naebbet. Det var alt rigeligt at faa at vide at der skulle syv sting til at lukke overfladen.

Patienten fik et ordentligt maaltid mad, et par paracetamol i maven og blev sendt i seng. Nu har laegen og jeg beordret et par hviledage, saa saaret lige kan faa lov at vokse sammen uden stress.

Min elskede har vaeret saa hysterisk med sikkerhed paa arbejdspladsen, han har ryddet og fejet og hunset med folk for de skulle bare masker, hjelme og ordentligt fodtoej og saa ender han selv med en arm gennem en rude. Siden det ikke gik vaerre end det gjorde saa er vi begge enige om at skoent en ulykkesfri arbejdsplads er at foretraekke, saa var det godt det var ham det gik ud over, nu det skulle vaere. Oh, og saa har vi besluttet os for at skare endnu et lille job til det allerede store projekt. Glasset i doeren mellem spisestuen og koekkenet skal skiftes til noget der ikke splintrer!

Af skade bliver man klog!

Hus, hus og mere hus!

Man skal nok vaere ret forelsket i et hus og temmelig forhippet paa at flytte ind for at kunne finde projekt ombygning/modernisering/renovation lige saa spaendende som jeg goer, men ih, som jeg saa ogsaa goer - altsaa finder det spaendende!

Dagens overraskelse var klar lige saa snart som jeg gik ind ad fordoeren, for pludselig har vi noget der ligner en trappe igen. Den store sten, som ellers har udgjort de to nederste trin er vaek og vi mangler bare et enkelt trin i at have en brugbar trappe igen. SKOENT!

Under trappen er der ogsaa en aktivitet uden lige, da der er et par par ledningsender der skal have fundet et hjem i ehmmm... sikringskassen (the fuse box). Efter sigende er vi lige paa nippet til at gaa fra gammel stroem til ny stroem.

I morgen skal traeet sproejtes og saa kan vi begynde at laegge isolering og det foerste lag gulv. Traeet til det faerdige gulv i stueetagen er ikke blevet hentet til huse endnu og skal hvile i et par uger foer det kan laegges, saa vi faar se om ikke vi naar at flytte ind inden det er gjort, men dog ikke inden der er mindst et lag gulv lagt. :)

Paa vejen op ad trappen opdagede jeg endnu en detalje - en af doerene er blevet haengt op og er blevet "vendt". I engelske huse vender doerene typisk modsat hvad det goer i et dansk hus, for ikke at vise hele rummet frem, naar man aabner doeren, men vi blev enige om at vende vores, da vi synes det er nok saa praktisk. Jeg havde foreslaaet at vi bare byttede de to doere rundt, saa vi ikke skulle til at daekke hullerne til beslaget, men ehmmm... i saadan et halvgammelt hus er doerene naturligvis lavet til lige praecis den doerkarm og ikke to er helt samme stoerrelse, saa der maatte lidt mere snilde til "lige" at vende dem...

Indtil flere steder begynder der at dukke stikkontakter op, dog stadig daekket i plastik, saa der ikke kommer maling paa dem. Der er blevet lagt nyt el i hele huset, da vi alligevel skulle have lofter ned, pudsen af vaeggene og gulvene op og det store elprojekt gav vi til familiens unge elektriker, som aldrig har taget saa stort et job foer. Han er dog svaert stolt af sig selv og hans far og jeg er ikke mindre stolte.

Stille og roligt begynder huset at tage facon og lige fra denne vinkel skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at man en dag godt kunne bo der. Maendene begynder at snakke i datoer, mens jeg krydser firngre og proever ihaerdigt at holde min mund!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede kommer med et lille bitte juhuu. Foerste lag maling begynder at tage facon... :)

Naeste étape

Nytaarsaften var vi lige et smut oppe i huset, da der var noget min elskede lige ville vise mig. Der havde vaeret en mand forbi med en lang stige, nogle sten og lidt cement i loebet af dagen og pludselig er det vindue, der har givet os en hovedpine uden lige, forsvundet. Hovedpinen gik til dels ud paa at vinduet sad hulens hoejt oppe og saa var det muret ret godt i - for 80 aar siden! 

Nu er det problem loest og saa kan toilettet blive flyttet til hoejre og haandvasken ligesaa, saa kan der komme en brusekabine ind hvor vinduet sad.

Nu har vi faktisk bare et enkelt lille problemareal tilbage og saa sker der noget. Problemet er i hallen, hvor der stadig er et lille bitte stykke ormeaedt trae der skal fjernes, saa det hele kan blive sproejtet, isoleret og undergulvet skruet ned foer det endelige gulv bliver slaebt til huse. Det skal lige times, da traeet skal hvile i huset i noget tid, foer det skal laegges, men vi har simpelthen ikke plads til det foer vi faar smidt nogle folk og deres grej ud.

Vi snakkede om hvilken loesning vi skulle have paa en hattehylde af en art i gangen og saa var det fruen fik oeje paa Trip Trap... Det kunen godt gaa hen og blive et dyrt bekendtskab, for hulen, hvor har de mange fede ting. Jeg kender godt til deres bakke, som man ogsaa burde oenske sig og bordskaaneren og saa er jeg kommet i tanker om at jeg har nogle nisser der kommer fra samme firma, men de laver jo alt muligt andet. Waurv!

En tur til det nye hus - del 3...

Foerst i december rendte vi ind i et problem som har strukket projekt ombygning i langdrag. Vi overvejede haardt og laenge om vi maaske var gaaet i sving med et projekt der var lidt for stort. Da vi koebte huset vidste vi godt at ALT skulle goeres, men hvad vi ikke vidste var at der var orm i traeet under huset. Det tog vi som en oplevelse og langt de fleste gulvspaer er blevet skiftet ud, saa vi ikke staar med det samme problem igen om en 5-10 aar.

Vi har haft saa mange soede tilbud om hjaelp, men alle fra folk der skal have et sted at overnatte og lige praecis sengepladser har vi ikke for mange af, faktisk har vi ikke flere end dem vi selv optager og teltvejr er det ikke just - desuden har vi ikke noget telt! Spaerret, som anes under gulvet paa billedet her er et af dem der har givet rigtig store problemer. Det er en 7-8 meter langt, skal igennem tre rum, under trappen og bag om gasledningen. Der var ret store hurraraab, da det puslespil endelig faldt paa plads.

Dagens store og positive overraskelse var hvad jeg fik oeje paa da jeg naaede til dette rum, hvor der foreloebigt er blevet lagt plader paa. De skal op igen, saa der kan komme isolering under, men nu har jeg bevis paa hvor genial min elskede er. Han har fjernet alle doertrin, inclusiv det der var under den orange doer, saa der kan laegges gulv gennem alle rummene i stueetagen. Hold fast, hvor jeg glaeder mig til vi naar saa langt!

I hallen er gulv ikke det vi har mest af, men det kommer og det goer trappetrinene ogsaa, men foreloebigt er jeg ganske godt tilfreds med den sten der udgoer nederste trin. Min elskede mener snart han skal have mig laert at svinge en malerpensel. Der er ikke noget jeg hellere vil!

Tidsrejse

Maendene holdt vejret spaendt og ventede paa at se om jeg kunne se hvad de havde lavet siden jeg sidst var paa inspektionsvisit i huset - og om jeg kunne!

Det kan godt vaere man skal vaere lidt forelsket i huset, for at kunne se fremskridt her, men det begynder da at se lidt mere ryddeligt og ordentligt ud. Snart kan der blive pudset vaegge og lagt gulv og saa mangler vi lige at faa installeret et koekken, et par badevaerelser og ehmmm... en hel del andet, men hvis nu man kniber oejnene lidt sammen, saa kan man da skabe sig et billede. Ja, jeg kan da i hvert fald.

Foerste problem er overstaaet og de smaa orm, der var ved at aede gulvet op, er blevet sendt til de evige jagtmarker. Jeg toer ikke taenke paa hvad for noget giftigt stads der skulle til, men efter sigende er det effektivt. Min elskede er akkurat lige saa paranoid som mig og til trods for de nye spaer ER behandlede, saa fik de ogsaa lige en ekstra dosis. :)

Det lille rum, som engang var ca. 1/3 stoerre har nu begyndelserne til en skildevaeg. Min elskede har lovet mig et lille badevaerelse i stueetagen og mener nok lige vi kan passe en bruser ind hvor han staar og stadig finde plads til et toilet og en haandvask. Jeg mente nu nok han var liiige optimistisk nok og lynhurtigt at der altsaa ikke var plads til den haandvask vi havde planer om.

Det problem var snart loest, for i spisestuen fandt vi haandvasken fra det lille (forhenvaerende!) udendoers lokum og den passer lige praecis i stoerrelsen. Fedt, saa skal jeg bare lige finde et par lidt bedre vandhaner, saa er det rum i orden.

Gaa op og kig ud ad vinduet, blev jeg beordret og som sagt, saa gjort. Der var tag paa. Jeg havde bandet og svovlet over tagmanden, for jeg synes altsaa liiige han var modig nok at vente adskillige dage i November maaned med at laegge tag. Han maa have gode forbindelser ovenud, for da vi fik lidt regn i morges var det foerste gang i flere uger!

Jeg stak lige snuden ind i sovevaerlset og saa til min overraskelse at samtlige vaegge er pudsede. Fedt - saa varer det ikke inden de kan tapetseres og taeppet kan laegges. Aaah, som jeg glaeder mig. Jeg begynder at tro paa vi kan starte det nye aar paa en ny adresse. 

Dagens hoejdepunkt

Vi havde aerinde paa vores nye matrikel i dag og i anledning af det fine vejr kunne jeg ikke lige modstaa fristelsen til at smutte paa foerstesalen og studere udsigten mod oest.

Udsigten er til Shooters Hill, som er en af Londons hoejeste punkter, paa 132 m. Nu har vi i saa mange aar haft udsigt til Crystal Palace, som ogsaa er en af slagsen med sine 112 m og saa var det jeg kom til at taenke paa at til trods jeg er foedt og opvokset i bakkerne, saa kommer jeg altsaa fra et utroligt flat land, hvor det hoejeste punkt ikke engang er saa hoejt som bakkerne her i byen. :) Jeg elsker min udsigt til bakkerne og vil kigge mod oest og sende Nordfur en tanke. :)

Baghaven har vidst aldrig vaeret noget at vise frem, men den er i hvert fald ikke kommet til at se bedre ud siden vi har overtaget huset. Vores naboer er nogle taalmodige sjaele, som saetter pris paa at der er kommet nye boller paa suppen. Ifoelge min elskede bor der en gammel kone paa gaden, som har en hel del at goere i sin forhave, faktisk er han ved at tro at hun aldrig gaar ind. :)

Inde i huset er der tegn paa en del aktivitet. Blandt andet ser der ud som om der har vaeret soemboejningskonkurrence i spisestuen!

Jeg fandt et lille bitte tegn paa at der engang har boet nogen i huset der havde bare en anelse groenne fingre, men den enkelte lille alpeviol var altsaa ogsaa det eneste tegn. Vi skulle jo noedig komme til at kede os, naar vi flytter ind...

Manglen paa et koekken betoed et lynvisit paa McDs foer vi skulle videre i programmet. Jeg overlevede - og blev to glas rigere. Det er lige godt fantastisk at de nu ogsaa er begyndt at bestikke de voksne for at faa dem til at spise der. Oh well, glassene er faktisk fede, saa det kan da vaere man burde overgive sig og smutte derned et par gange mere inden bestikkelsesperioden ophoerer. :)

Fremskridt!

Min elskede arbejdede endnu, da jeg gik fra kontoret, saa jeg blev enig med mig selv om at det var paa tide jeg kom ned og aflagde mit nye hus endnu et besoeg - saa kunne jeg jo lige faa et lift hjem. :)

I hallen saa der meget normalt ud. Jeg lagde maerke til at laminatgulvet var blevet taget op og studsede over saa fine gulvbraedderne var. 

Jeg naaede dog ikke laengere end til den gamle koekkendoer inden jeg fattede lige praecis hvor galt det ser ud med gulvet og forstod hvorfor min elskede mener det ikke er nok at laegge nyt gulv, som hele tiden havde vaeret planen. Der skal nye ehmmm... gulvspaer (?) til ogsaa. Traeet er fuldstaendig pulveriseret. Der er ingen lufthuller paa hussoklen og der laa op til fire forskellig lag gulvbelaegning paa hvert gulv - altsaa har der ikke vaeret en aerlig chance for at gulvet kunne aande!

Det gamle koekken, som snart bliver til et toilet og et lille bryggers ser ret tilfaeldigt ud lige nu, men saa snart der kommer lidt gulv paa bliver der bygget en skillevaeg og saa kan de to rum faktisk blive lavet. Ikke saa ringe med tanken om et lille brugeligt rum!

Det lille bryggers munder ud i det nye koekken, som ogsaa boed paa en glaedelig overraskelse - der er nemlig kommet tag paa, naah ja - tag og tag, men vi kan da i hvert fald holde rejsegilde og haabe paa vejret holder indtil teglene (eller hvad nu det er for noget tag der bliver lagt paa) kommer paa taget. Det goer de efter sigende i morgen.

Fra gaestevaerelset kunne jeg kigge ud paa det nye "tag", som er temmelig letvaegts lige nu, men i det mindste giver mig en fornemmelse af at vi en dag kan flytte ind.

Vaerelserne paa foerstesalen tager ogsaa facon, f.eks. er muren mod naboens blevet lydisoleret lidt og saa snart der lige kommer lidt puds paa vaeggene kan vi begynde at dromme om at taenke paa tapet og des lignende. Det er ikke helt tilfaeldigt at gaestevaerelset bliver prioriteret. :)

Huset er bygget i 1930 og det er der mange tegn ogsaa under baade tapet og puds. Billedet her er fra loftet i gaestevaerelset. Metoden kaldes "lath and plaster" og er en moderne version af "waddle and daub", hvor man brugte kviste flettet om tynde grene og saa puds ovenpaa. Jeg kan ikke huske at jeg har set den metode brugt i DK, men monstro ikke paa et tidspunkt det har vaeret moderne. Lath and plaster og for den sags skyld waddle and daub findes i mange huse endnu. De aeldre engelske huse er fantastisk solidt bygget. Selv et hus som det her, som i aarevis ikke er blevet vedligeholdt staar endnu og skal bare lige shines lidt op.

Det er meget udsaedvanligt at rive et hus ned og bygge et nyt. Vores forrige hus var fra 1926 og huset foer det fra 1936. Lige umiddelbart kan jeg ikke komme i tanker om at jeg har boet i noget nyere end det fra 1936. 

Flere steder rundt omkring i huset har vi fundet autografer af hvem der har tapetseret. Her er det f.eks. sovevaerelset, som er blevet tapetseret i baade 1949 og 1983. Maendene mener ikke der er nogen der har vaeret til bunds i tapetet siden 1983 - i sovevaerelset var der 8 lag tapet og guderne maa vide hvor mange lag maling imellem. Naar man fjerner saa mange lag tapet bliver man noedt til at isolere lidt! :)

Genopbygningen

Jeg fik aller naadigst lov til at se mit nye hjem i dag. Min elskede mente ikke stedet var noget for mig, som der ser ud lige nu...

Jeg fatter da ikke hvad han snakker om. Jeg kan da sagtens se at nedrivningen nu er ovre og genopbygningen er "godt" paa vej. Her skal da f.eks. nok blive et dejligt hjoerne af koekken/alrummet...

Og vinduet, eller i hvert fald noget af hullet til det, foran koekkenvasken er da ogsaa godt paa vej...

Selv gaestevaerelset begynder at tage facon. Joe - man begynder at ane at det gaar i den rigtige retning. :)

Murens fald

"Jeg har billeder til dig" sagde min elskede og fiskede sin telefon frem. Han har efterhaanden laert at fruen kraever beviser, naar han paastaar noget der er naesten umuligt at tro.

Han overdrev slet ikke. Mit nye koekken er i hoej grad frilufts i disse dage - faktisk eksisterer det slet ikke. Folkene der boede der foer beskrev det rum som udestuen. Det er ikke nogen fejl beskrivelse! Der skal lige et tag paa, en mur bygges op, nogle vinduer og en doer saettes i, lidt gul, et loft og noget elektricitet til, saa skal vi nok faa et fint koekken der.

Det griber om sig...

Det gamle koekken er ved at vaere fjernet fra huset, eller i hvert fald taget ned, for det skal nemlig genbruges andetsteds. Det bliver et helt andet projekt paa et helt andet tidspunkt, men foreloebigt skal det hele lige goeres rent for den cm olie der var paa alt og som gav den mest afskyelige hoerm i hele hytten.
Paa mandag bliver der endnu mere rod og murbrokker, for da stryger en del af det gamle koekken ned, saa der kan blive plads til en noget bedre indretning.

Samtlige af de ellers ret nye, men helt og aldeles oedelagte taepper er ogsaa blevet verfet ud og alle mulige morsomme gulve dukker op under dem. I spisestuen har de aabenbart haft den samme forkaerlighed som mig for ternede gulve, saa de malede gulvbraedderne. Gulvet bliver dog noedt til at blive udskiftet fuldstaendig, for skoent det ser meget jaevnt ud, saa er der raad i skidtet. :(

Det ellers saa "nydelige" udendoers lokum, som var blev bygget udenfor et vindue (ja, der var en mur lige uden for vinduet, og ikke en paen pudset en!) med doeren ud i haven - for mindre end ti aar siden... synger paa sidste vers. Der var en lille paen haandvask, som lige kan passe ind i det (indendoers...) gaestetoilet, saa den er lagt tilside til brug der.

Paa loftet fandt vi ternet linoleum og i flere af de andre rum, blandt andet hallen og stuen var der laminerede gulve. Laminatet ligger der endnu, men ogsaa de maa ud, da gulvbraedderne i hele underetagen skal skiftes ud og nu vi lige har dem oppe, saa skal der ogsaa lige lidt isolering under. Det gjorde man nemlig ikke i i 30erne!

Lige nu laener vi os op ad de skoenne tegninger vi har modtaget fra koekkenfirmaet. Tegningerne sender mine droemme mod et faerdigt koekken og droemme har man jo lov at have...

Alle de beslutninger

Der er altsaa ingen ende paa alle de beslutninger man skal tage, naar man er kommet til at koebe et "nyt" hus. Hvor mange stikkontakter skal der vaere, hvordan skal de se ud, hvor skal de sidde, hvor mange lysfatninger er der behov for i et hus, hvor skal der vaere hyggebelysning, hvor skal man have noget ordentligt lys og saadan ca. hundrede andre store og smaa ting.

Vinduet faar lov at blive. Det er ikke og bliver ikke til en termorude, men det ville da vaere en skam at slette det, saa vi faar leve med det traekker lidt i hallen. Foer der er en vittig hund der foreslaar fortsatsruder, saa vil jeg bare sige en ting og det er: NEJ tak! :)

Vi havde besluttet hvor vores koekken skulle vaere og det var i det orange rum. Det skal det ikke laengere, for nu skal her vaere spisestue (indtil vi beslutter noget andet).

Koekkenet har ogsaa fundet et nyt hjem og foreloebigt skal det planlaegges for her - naar lige vi faar en mur hevet ned, en anden bygget op og lidt doere og vinduer flyttet, men ellers gaar alt efter planen. :)

Menneskevrimmel...

For fjorten dage siden satte vi vores hus til salg. I mellemtiden har der vaeret en del problemer med at logge ind paa Blogger, vi har overstaaet to Danmarksture, mindst femten foerstegangsbesoegende potentielle huskoebere, 7 andengangsbesoegende potentielle huskoebere og har modtaget tre tilbud paa huset. Det sidste tilbud er blevet accepteret.

Her har vaeret et vrimmel af folk og jeg maa indroemme at stressniveauet har vaeret oppe at ringe til tider, for selvfoelgelig sker alting LIGE som jeg har aller mest travlt paa job, har adskillige aftenarrangementer, vi faar to forskelllige hold overnattende gaester - og min elskede rejser til Oestrig (tror jeg nok det er) i en uge.

Stoenni - der er ikke noget at sige til at bloggen har vaeret stille i over en uge!

Kan I virkelig naenne det?

Vi har laenge haft planer om at saelge vores hus og koebe noget mindre og pludselig begynder ideen at tage facon. Husmarkedet er i sving igen og der er rift om husene paa vores vej. De er store, har en kaempe have og ligger godt for transportlinks til hele London. Faktisk kunne man ikke bo meget bedre, saadan rent transportmaessigt.

Hver gang vi naevner at vi vil saelge huset faar vi de samme reaktioner: "kan i virkelig naenne det?", "det fortryder I da", "vil i ikke savne den dejlige have?"

Haven er skoen og meget paen, der er fyldt med masser af skoenne blomster og buske. Haven er ogsaa kaempe og kraever en del arbejde for at forblive paen. Perlehyacinter kan vi saette i den nye have.

Et mandeltrae skal vi helt sikkert have hvor vi kommer til at bo. Er der ikke et i haven allerede, saa planter vi et - det kan nemlig ogsaa lade sig goere.

Vi har sat et arsenal af loeg i vores have, det gjorde vi ogsaa i den have vi havde ved vores gamle hus. Vi er vild med loegblomster, saa dem saetter vi masser af i den nye have. Det kunne taenkes der maaske er nogen allerede...

Anemoner - hae, dem har jeg plantet i en potte. Ja, denne her staar godt nok nede i haven og faar lov at blive staaende, men mine potter tager jeg jo med mig, saa der er graenser for hvor mange flere loeg og knolde jeg skal have koebt, hvis haven har den stoerrelse jeg regner med den vil have.

Pil - hmmm... hvis der staar en i den nye have, saa har vi ogsaa saadan en. Ja, jeg bliver ved med at vende tilbage til en evt have. Vi havde oprindeligt snakket om at flytte i en lejlighed med en balkon, men jeg tror det var lidt for drastisk et spring for min elskede. Det kan jeg egentlig godt forstaa, saa vi fandt et godt kompromis. :)

Den lange udsigt - den kommer jeg til at savne, hvis jeg ikke faar en lang udsigt der hvor jeg kommer til at bo, men saa laenge vi bliver boende i Sarf London, saa har jeg aldrig langt til en udsigt, for her er meget bakket. I London skal man bare kigge efter bydelsnavnene der hedder noget der ender paa "Hill", saa er der bakker.

Et udendoersareal skal jeg bare have. En god balkon ville vaere fint, men en lille have er bestemt ikke det vaerste jeg kunne faa. Englaendere er meget glade for deres haver og selv om de tit er meget smaa, saa er de der og der vaernes om dem. En lille have er ogsaa en have - og lige praecis tilpas til os. Vi har den kaempe have og bruger kun terrassen!

Vi har ELSKET at bo i huset, vi har saa mange gode minder her og har nogle rigtig gode naboer, men vi elskede ogsaa at bo i vores forrige hus, havde rigtig mange gode minder der fra, det var f.eks. boernenes barndomshjem og vores naboer var fantastiske. Vi ser over hele hovedet ingen grund til vi ikke skulle kunne blive lige saa glade for vores naeste hjem.

Om en time vil vi tage ud og kigge paa et nyt hus - der er en lille have til. :)