Hus, hus og mere hus!

Man skal nok vaere ret forelsket i et hus og temmelig forhippet paa at flytte ind for at kunne finde projekt ombygning/modernisering/renovation lige saa spaendende som jeg goer, men ih, som jeg saa ogsaa goer - altsaa finder det spaendende!

Dagens overraskelse var klar lige saa snart som jeg gik ind ad fordoeren, for pludselig har vi noget der ligner en trappe igen. Den store sten, som ellers har udgjort de to nederste trin er vaek og vi mangler bare et enkelt trin i at have en brugbar trappe igen. SKOENT!

Under trappen er der ogsaa en aktivitet uden lige, da der er et par par ledningsender der skal have fundet et hjem i ehmmm... sikringskassen (the fuse box). Efter sigende er vi lige paa nippet til at gaa fra gammel stroem til ny stroem.

I morgen skal traeet sproejtes og saa kan vi begynde at laegge isolering og det foerste lag gulv. Traeet til det faerdige gulv i stueetagen er ikke blevet hentet til huse endnu og skal hvile i et par uger foer det kan laegges, saa vi faar se om ikke vi naar at flytte ind inden det er gjort, men dog ikke inden der er mindst et lag gulv lagt. :)

Paa vejen op ad trappen opdagede jeg endnu en detalje - en af doerene er blevet haengt op og er blevet "vendt". I engelske huse vender doerene typisk modsat hvad det goer i et dansk hus, for ikke at vise hele rummet frem, naar man aabner doeren, men vi blev enige om at vende vores, da vi synes det er nok saa praktisk. Jeg havde foreslaaet at vi bare byttede de to doere rundt, saa vi ikke skulle til at daekke hullerne til beslaget, men ehmmm... i saadan et halvgammelt hus er doerene naturligvis lavet til lige praecis den doerkarm og ikke to er helt samme stoerrelse, saa der maatte lidt mere snilde til "lige" at vende dem...

Indtil flere steder begynder der at dukke stikkontakter op, dog stadig daekket i plastik, saa der ikke kommer maling paa dem. Der er blevet lagt nyt el i hele huset, da vi alligevel skulle have lofter ned, pudsen af vaeggene og gulvene op og det store elprojekt gav vi til familiens unge elektriker, som aldrig har taget saa stort et job foer. Han er dog svaert stolt af sig selv og hans far og jeg er ikke mindre stolte.

Stille og roligt begynder huset at tage facon og lige fra denne vinkel skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at man en dag godt kunne bo der. Maendene begynder at snakke i datoer, mens jeg krydser firngre og proever ihaerdigt at holde min mund!

Pust, stoen og kvulm!

Joesses, hvor er stoever!

Sovevaerelsesdoeren var vidst blevet overset, da der blevet gjort rent efter dagens dont, men helt aerligt er jeg overraskende uhysterisk med byggerodet denne gang, for jeg glaeder mig simpelthen saadan over hvad vi har gang i.

Da jeg kom hjem i aften var trappen paa plads! Der mangler stadig en del, men trappen er sikker at gaa paa. Pindene under gelaenderet (the spindles) skal saettes i, trappen skal males og der skal taeppe paa trinnene, men trappen kan jo bruges som den er.

Jeg luskede op ad de 12 nye trin, for at se hvordan det gik i loftet. Det ligner jeg ved ikke hvad, men alt er isoleret og snart er der ogsaa et gulv deroppe. Joesses, hvor bliver det skoent at kunne bruge loftet, uden at skulle kravle op ad en hoensestige, komplet uegnet til formaalet - og med en 5 meter dyb trappeskakt ved siden af. GULP!

Veluxen blev sat ind tidligere paa aaret og giver naturligt lys i det store loftrum, som bliver paa ca. 20 m2. Det meste af resten bliver lukket af til opbevaring af ting vi ikke skal have fat i saa tit. Julepyntet har allerede faaet allokeret et skab og kufferterne kan ogsaa finde et skab de kan bo i, saa vi kan have skabspladsen i vores gaestevaerelse tilbage.

Det jeg naesten er allermest spaendt paa er dette lille hjoerne, som min elskede lynhurtigt doebte "garnhjoernet"! Er han ikke bare soed. Han synes jeg skal have en afdeling, hvor jeg kan have alt mit garn, min symaskine og alle mine hobbyting staaende, saa jeg let kan komme til dem. Han droemmer vidst om bare et enkelt projekt ad gangen i en lille kurv i stuen og jeg droemmer bare om at kunne opbevare mine ting saa jeg kan overskue dem og faa et ordentligt system i dem.

Det bliver maerkeligt at bo i et hus med to trapper igen. Da vi flyttede ind her savnede jeg lidt at have tre etager, til trods for vi havde faaet langt mere plads, bare fordelt paa en anden maade. Det er snart 7 aar siden vi flyttede ind og dengang synes vi huset var enormt. Nu foeles det selvfoelgelig ikke specielt stort. Faktisk fanger jeg nogle gange migselv i at taenke at vi godt kunne bruge nogle stoerre rum, men det er simpelthen ren og skaer forkaelelse. Jeg vil lige saa stille gaa og glaede mig til naeste weekend, hvor vi kan goere rent og finde huset igen.