I dag var vi et smut paa Jamaica!
– ja, det foeltes i hvert fald saadan. Hele familien skulle samles i Streatham for at moede en af de utallige kusiner vi “fandt” da vi var paa Jamaica. Det viste sig hun bor en del af aaret i London – en halv times koersel fra os! Resten af aaret tilbringes i Toronto og Jamaica. Man maa sige hun favner vidt.
Paa Jamaica besoegte vi Little London, hvor en delegation af den kaempe familie boede. Vi spurgte os frem og inden laenge havde vi fundet en mand som var nabo til familien i tidernes morgen. Han ringede fluks til sin soester og sendte os ned til kirken, hvor hun ville moede os.
Soesteren viste os ned til min elskedes onkel og tantes grav og var saa aergerlig over vi ikke var kommet et par dage foer, hvor kusinen havde vaeret der for at male gravstenene. Pludselig kom nogen i tanker om at kusinens mands nevoe var paa matriklen og han tryllede telefonnumre frem i spandevis!
Paa Jamaica foregaar megen navigation efter traeer og helt aerligt, saa er det helt tosset, for de har bare saa mange af dem! Anyhow, vi blev vist hen til det store “ackee” trae, som staar paa grunden hvor onklen og tanten boede.
“Det eneste der er tilbage af huset er trappen” fortalte de og insisterede paa at jeg skulle tage et billede af “trappen”, for de mente helt sikkert min svigerbror og svigersoester ville genkende den. De boede nemlig hos onkel og tante i en aareraekke inden de blev familiesammenfoert i England. Gaet selv om de genkendte trappen!
Jeg tog et billede af grunden hvor huset engang stod – jeg foelte mig naesten forpligtiget til at goere det og det bragte da ogsaa glaede hos hele familien, til trods for det kunne vaere en hvilken som helst grund, men det var det jo ikke.
I dag har vi faaet ryddet op i endnu en gren af det temmelig forpjuskede og rodede familietrae, som langsomt og stoet vokser sig stoerre og staerkere. Hele familien er saa taknemmelige for al den information vi efterhaanden faar paa plads. Det hele bliver samlet i et familietrae, som efterhaanden er ved at have lidt koed paa benene.
Uanset hvor mange souvenirs vi koebte med hjem fra Jamaica, saa er grenene til familietraeet altsaa suveraent det bedste. Alle de billeder og videoer vi tog og alt det jeg fik skrevet ned mens vi var der har bragt saa megen glaede til hele familien. Kusinen har en meget syg mand og jeg tror snart hun kan faa brug for at have en kaempe familie ved haanden. Vi er alle forberedte paa det vaerste, men jeg haaber nu vi naar at hilse paa hendes mand mens han stadig er i live.
Joesses, hvor er jeg glad for vi kom afsted!
8 kommentarer:
Sikken en skøn historie, Tina.
Jeg går op i slægtsforskning med liv og sjæl og elsker at høre om sådanne oplevelser.
Det var meget spændende at læse, Tina - jeg er også optaget af slægthistorie.
Det mest spaendende ved lige netop det her projekt er at ingen kender hinanden i familien, da de alle er emmigreret og familiesammenfoert i vidt forskellige lande. Det er levende historie vi har med at goere - ikke bare stoevede gamle papirer og gravstene, skoent de nu ogsaa har sin charme.
Endnu engang søde MUS!!!
Træer og grene!!!
Tina, dit lyse sind får mig altid til at tænke på at velnæret og solidt palmetræ, der duver i vinden. Eller en fin og elegant birk.
Du formår at samle mangt og meget under din smukke trækrone. Jeg ved at din elskede elsker dig for det også ...
jeg elsker å høre fortellingene dine fra Jamaica. Og tenk at du hjelper til med å samle opplysninger om din manns familie (Familietre)
Min far er Spansk, og da jeg var 11 år, dro mine besteforeldre oss med dit han ble født. I et lite murhus med jordgulv, litt på landet. Min far kunne huske stedet, selv om han flyktet under Borgerkrigen da han var liten.
Så fint av deg å ta bilder av grunnen og trappen der huset stod. Det er vel også en del av historien på familietreet ditt?
Det er ved, at blive en stor familie du får samlet,men jeg kan godt lide ,når du fortæller om den. En tur til Jamaica lige nu, kunne være skøn.
Moar - jep!
Irene - tak!
Conny - de har altid paastaaet at jeg har en kaempe familie (det har jeg ogsaa!), men nu jeg begynder at faa alle grenene reddet ud paa deres familietrae, saa tror jeg saamaend vi naermer os saadan ca. det samme antal folk - vi har bare lidt mere styr paa vores!
En tur til Jamaica ville da helt sikkert vaere laekkert. :)
Send en kommentar