Dagens vingebillede

Foerst i Februar ringede nogle af vores gode venner og spurgte om vi skulle noget den sidste weekend i April. Det vidste vi begge med sikkerhed at det skulle vi ikke, saa da de fortalte at de havde fundet en helt vildt billig tur til Mallorca i den weekend, slog vi til. Vi var enige om at naar vi naaede sidst i April ville vi helt sikkert godt kunne bruge saadan en tur.

Vi havde ikke lige husket at vi havde sagt ja til en Danmarkstur baade weekenden foer og weekenden efter, men da vi opdagede det var turen allerede bestilt og saa blev vi enige om at vi maatte tage det som en oplevelse. Vi havde ikke haft en hel weekend fri siden Oktober, saa vi blev enige om bare at glaede os.

Flyveturen ned over Europa er flot og denne gang var den lidt sjovere, da vores venners 4-aarige datter floej for foerste gang. "WOW" loed der, da vi lettede og saa grinede hun og hujede saa alle de omkringsiddende skreg af grin. Jeg bad hende og hendes storebror kigge ud af vinduet da vi floej over de sneklaedte alper og straks udbroed hun begejstret "I saw some mountains!".

Da vi floej ind over Mallorca var der flere bjerge at begejstres over. Vi kiggede ivrigt efter tegn paa sommervejr, men det var lidt vanskeligt at bedoemme fra luften, saa i stedet spekulerede vi som en gal over hvor vidt vi ville komme fra oeen med en ny ansigtskuloer.

Uanset vejret, saa glaedede vi os til nogle faa dages komplet afslapning.

Postkort fra solen

Jeg tror nok internettet er kommet til Mallorca, men det er vidst ikke fiberbredbaand vi koerer paa. Joesses, som er forbindelsen til www nede I det samme tempo som brugeren. Brugeren som har faaet tre dages soevn paa to naetter! :)

Udsigt til bedre vejr

Det kunne da godt vaere man burde gaa op og pakke, efter som vi bliver hentet ved 9-tiden i morgen tidlig, for at tage en lille hurtig Teneriferie paa sydligere himmelstroeg. Ok, saa man skal vel have en lille let troeje med, men derfor kan man jo godt glaede sig - saa det goer vi. :)

Den klammeste toerke i mands minde

For en god uges tid siden udtalte eksperterne at store dele af England, London inclusive, er i den vaerste toerke siden 1976. Nu ved jeg ikke om der er nogen der kan huske det store klima topmoede i Koebenhavn, hvor vi fik tudet oererne fulde af problemerne omkring den globale opvarmning. En advarsel, som prompte var efterfulgt at den koldeste og hvideste vinter i mands minde. :)

Vores toerke har reageret akkurat lige saadan og regnen har staaet ned i stive staenger, lige siden 1976 var paa forsiden af avisen. I guder, som det bare regner og lige lidt hjaelper det, siger eksperterne, som faar en del gas i aviserne lige nu. 

For tre uger siden tog jeg et billede fra denne vinkel. Billedet var knap saa vaadt, faktisk var siderne af den lille flod toerre; det var de ikke idag! Billedet her er taget i morges, billedet nedenunder er taget i aften.

Vandet fossede og brusede og den stakkels braegende elg ved skovsoe stod i vand til oejnene. I maanedsvis har jeg vaeret saa bekymret for at den slet ikke kunne naa vandet - i dag fik den sin toerst stillet!

Out of action

Hmmm... jeg gad vide om de er de par billeder jeg har taget, der har fyldt min diskette? Under alle omstaendingheder tror jeg i hvert fald nok min backup fidus kan finde noget at faa natten til at gaa med!

I mors vindueskarm

Suk, som man kommer af groenne fingre!

Og saa var der fest

40-aars foedselaren leverede et godt gilde, med alt godt til gabet. Andet afsloeres ikke her! :)

Aftenens godnatbillede

Landlig hygge - med hoens. :)

En tur til Fur

Vaekkeuret ringede midt om natten, naermere bestemt klokken 05.00! Fy for hulen, det er altsaa meget faa ting der kan faa mig til at staa saa tidligt op om morgenen, men en tur til Fur lokker dog tilstraekkeligt til det lykkes.

Det var ikke mange vingebilleder det blev til i dag, for jeg maa aerligt indroemme at jeg synes det er lidt vanskeligt at tage billeder, mens man sover som en kampsten! Heldigvis var jeg vaagen nok til at staa af i Aarhus, hvor min kaere fader holdt og ventede paa mig. Dejligt. :)

Paa Fur har de faaet ny faerge, som jeg helt personligt indviede i dag. Ja, den er ganske vidst allerede indviet, men det var da foerste gang jeg var med og det er vel ogsaa en form for indvielse, naar man tager med for foerste gang.

Jeg har allerede vaeret med faergen flere gange i dag, da vi lige skulle et smut til Salling, for at kreere rammerne til en lille 40-aars dag i morgen. Der stod en dejlig stor lade parat til at blive daekket op til en fyrre tyve mennesker og efter en lille bitte ommoeblering fik vi da ogsaa det ordnet.

Vi var saa svineheldige at have en middagsinvitation i aften, og det var en af de rigtig gode. Nu er jeg nemlig udstyret med en familie der virkelig kan lave mad. Jeg tror jeg naar at tage 5 kg paa paa en weekend!

Aftenens godnatbillede

Vi skulle egentlig have haft "dagens lunch time vandring" i aften, men den snupper jeg lige ved lejlighed, da jeg bliver noedt til at smutte op og knalde brikker.

Et par hurtige billeder fra aftenens besoeg hos Bebsen og Spunken slipper I dog ikke for. Joesses, som kan man da forelske sig i et saadan et par stoerrelser! Bebsen er i den grad blevet storesoester. :)

Og nu har vi bevis paa at Spunken har oejne - nogle store, brune nogen, som hans soester. :)

En stor hjaelp

Naar man skal lave et stykke arbejde kan vaerktoejet vaere alt afgoerende for det endelige resultat. Nu har vi haft gang i ret meget forskelligt arbejde over de sidste mange maaneder og til tider synes jeg her er alt for meget vaerktoej, men det er som regel fordi det er vaerktoej som jeg bare ikke har nogen forstand paa.

Inden min kaere faetter Fiks ankom til vores kaotiske hjem, havde jeg advaret ham paa forhaand at han skulle tage sine egne toemrerblyanter med, da dem jeg ser folk bruge her er det rene vand i forhold til de fantastiske blyanter haandvaerkerne bruger i DK. Faetter Fiks er en klog mand og lyttede til sin lille kusines gode raad. Jeg tror han kom med 30 blyanter! :) Da han rejste efterlod han endnu et stykke vaerktoej til mig - nemlig en tommestok. Den er sgi da naesten uundvaerlig. Faktisk efterlod han to, men jeg lod aller naadigst en anden faa nr to. Min bliver der skrevet navn paa, saa der slet ikke er nogen tvivl om hvem den tilhoerer!

Det er ikke nok at have vaerktoejet i orden, der skal ogsaa en ordentlig haandvaerker til og jeg skal ikke sige andet end vi var godt begavede i den afdeling, da der skulle laegges parketgulv i hallen. For hulen, hvor jeg glaeder mig til det bliver sandet ned og olieret, saa det virkelig kommer til sin magt. Jeg er helt vild med det gulv, som ogsaa snart kan faa selskab af en taeppebeklaedt trappe. Nu vi har haft professionel assistance mangler vi faktisk ikke ret meget, foer huset ligner et hjem. For hulen, som bliver det godt og hvor er jeg bare taknemmelig for den store hjaelp!

London by the sea

Hvis London havde en strand, ville jeg vove den paastand at det var det bedste sted i verden at leve. Tidligere Londonere delte den mening med mig og de gjorde noget ved sagen og doebte Brighton "London by the sea" og skoent vores strand ligger lidt langt vaek, naermere bestemt omkring 80 km, saa er det bare saadan et dejligt sted.

I eftermiddag blev vi enige om at der maatte staa vores navn paa en portion fish & chips paa Brighton Pier, saa vi satte os i kareten og pegede snuden syd paa.

Englaendere er helt pjattede med "the seaside" og saa snart solen skinner kommer liggestolene frem. I loebet af foraaret har vi altid en eller anden solbeskinnet dag, hvor folk pludselig begiver sig til stranden og slikker solskin. Jeg laerer gud hjaelpe mig aldrig at bare mig i bikini, hvis der er mindre end 25 grader varmt - og det var det bestemt ikke i dag; snarere -25! :)

Brighton Pier er en af de mange gamle forlystelsessteder, som hoerer hjemme i saa mange britiske byer ved havet. Forlystelsesparken ude paa broen var noget stille til aften. Der havde vaeret maraton i Brighton i dag, saa mon ikke der havde vaeret en del folk i loebet af dagen?

Den eneste forlystelse jeg har i tankerne, naar jeg kommer til Brighton er deres fantastiske fish & chips og det skal indtages i the Palm Court Restaurant, for ellers er det ikke den aegte vare. :) I dag var ingen undtagelse og fisken var, som altid, kaempe og frisk.

Fra restauranten er der den flotteste udsigt ud til begge sider og i dag tog vi det vestvendte vindue, saa vi kunne foelge solnedgangen over the West Pier, som dog desvaerre nok aldrig bliver til andet end pindebraende igen, da den for smaa ti aar siden braendte for 117 gang og denne gang saadan rigtig for alvor.

Jeg har altid svaert ved at loesrive mig fra en solnedgang, men ehmmm... det var ikke just varmt at staa paa the Pier og slikke solskin og vi skulle egentlig ogsaa efterhaanden til at vende mod nord, saa jeg knipsede et par billeder mere og saa afsted.

Ok, og saa lige et mere, men saa koerte vi ogsaa hjem. :)

Aftenens lysekrone

Aftenens lysekrone haenger i the Dominion Theatre. De havde mange af slagsen, men denne her var langt den stoerste. :)

Aftenens forestilling

Efter et par dages soegen lykkedes det os at fremskaffe et par udemaerkede billetter til aftenens forestilling. Det er ikke umuligt at opdrive teaterbilletter, men vi ville ikke have hvad som helst og jeg havde oeje paa fire forskellige forestillinger, saa det hele skulle lige gaa op i en hoejere enhed.

Paa Dominion teatret kan "We will rock you", som er en musical baseret paa sange af Queen, i naeste uge fejre 10-aars jubilaeum. Jeg ville ikke blive meget forundret hvis den ogsaa naar at fejre 20-aars jubilaeum; den er i hvert fald populaer.

Teateret har 2,163 siddepladser og er en af byens stoerste. Saa vidt vi lige kunne vurdere var der bare et enkelt ledigt saede. Det er nu heller ikke saa saert, for musikken er simpelthen genial og skuespillerne var nu heller ikke helt uden evner. :) For hulen hvor ville jeg gerne have set Freddie Mercury live, men det naaede jeg altsaa ikke.

Under forestillingen er al fotografi strengt forbudt; der skal jo saelges programmer og hvad ved jeg; ikke om jeg forstaar hvordan dette billede landede paa mit mobilbilledferingsapparat!

Saa kunne han vaere her

Vores smukke aeldste datter havde termin i soendags; i aftes ringede hun omkring 20.30, for at sige at veerne saa smaat var startet og at de nu kom med et kvarters mellemrum. Hun ville bare lige advare os om at nattesoevnen skulle overstaaes tidligt, hvis den skulle naas. Ved firetiden i nat ringede hun igen og fluks var min elskede paaklaedt og paa vej paa barnepigetjans, saa Bebsens foraeldre kunne tage paa sygehuset. 

Lige over middag saa vores smukke lille barnebarn nr. 2 dagens lys. En lille dreng paa knap syv pund, med kroellede oerer, tynde ben og sin bedstefars naese. :) For hulen, hvor saa han dog lille ud, men monstro ikke han er naesten praecis samme stoerrelse som Bebsen var da hun blev foedt?

Paa en enkelt dag blev Bebsen pludselig saa meget stoerre. Det er utroligt at man paa bare godt to aar helt og aldeles kan glemme hvor lille en nyfoedt baby er. Bebsen var meget optaget af sin nye lillebror og aede ivrigt paa hans haar, men det var nu isaer de smaa foedder, der fangede hendes opmaerksomhed. "His feet" sagde hun igen og igen, mens hun fingererede ved de bitte smaa foedder.

De nybagte foraeldre straalede som en lille sol, da vi gik der fra. De lovede mig at de ville proeve paa at faa lidt soevn; jeg har saadan paa fornemmelsen at til trods for det friske ydre, saa kunne de traenge til det. 

Grandad og Bedstemor sover i hvert fald godt i nat, vel vidende at baade mor og barn kom helskindede gennem foedslen. Vi glaeder os rigtig meget til at laere den lille Spunk at kende. :)

Pejsestuen

Gaet lige hvem der kom hjem til endnu et nylagt gulv her til aften? Jep, nu har vi sandelig ogsaa faaet gulv paa i stuen, hvor min lille braendeovn har hjemme.

Jeg ved godt det ser meget ud som om vi ikke har lyst til at kigge paa det flotte nye gulv, men det skal lige beskyttes lidt, mens vi stadig slaeber, roder og sviner - og det goer vi lidt endnu. :)

Jeg kunne naesten ikke vente til vi fik spist aftensmad, saa vi kunne komme ind og faa fyret op i braendeovnen. Uha, som er det da hyggeligt - akkurat som jeg havde forestillet mig det. Den bliver vi rigtig glaede for!

Paaskeaeg

Aarets paaskeaeg feder ikke, men det goer nu heller ingenting, for det viser sig at det er ganske slankende at bo i huset paa bakken. Dagens vandfald under koekkenbordet er jeg i hvert fald sikker paa braendte et par kalorier af, men det snakker vi ikke om ud over at naevne at jeg nu ved med sikkerhed at det med at bande rent er simpelthen ikke noget der staar til mig. Til gengaeld kan jeg snurre som en snurretop i en noedsituation - og det er jeg god til!

I fars fodspor

En lille historie om og fra min kaere fader, ogsaa kaldet "fader vor". :)



Videoen findes ogsaa som en artikel, paa linket her.

Aftenens lysekrone

Aftenens lysekrone haenger i indgangspartiet til det smukke kapel i Greenwich College, sammen med den britiske monarks skjold og motto.

Londons maritime Greenwich

Et par kilometer fra hvor vi bor, ligger det smukke Greenwich, som er som en magnet for mig. Det er et rigtigt spaendende omraade, der er saa smukt og saa ligger det lige ved floden. Det er ikke Limfjorden, men det lugter da lidt af fisk.

For 1,000 aar siden besoegte vore forfaedre ogsaa Greenwich i deres langbaade. Den gang var de vidst ikke specielt velkomne, men det er vi da heldigvis i dag, for der er masser at se og laere paa saadan en tur.

Jeg har besoegt Greenwichs flotte museum og observatorie mange gange foer, men jeg kan ikke huske at jeg har besoegt spisesalen i Greenwich College foer. Det er da ellers helt sikkert et besoeg vaerd!

Jeg kan falde i svime over alle de detaljer der er med i saadan en gammel bygning og ville elske at moede de dygtige haandvaerkere, der garanteret ikke fik ret meget for at udfoere alt det arbejde. Taenk sig hvis man skulle betale nogen for at lave den slags i dag?

Over for the Painted Hall ligger endnu en flot bygning, nemlig et lille kapel, som da egentlig er lige saa stor som mange kirker - og ret meget flottere! Alt fra gulv til loft er fyldt med det flottest taenkelige haandvaerk.

Jeg var isaer fascineret af stukarbejdet i lofterne, som ses bedre paa billederne paa denne side. Jeg troede oprindeligt det miderste var skaaret i trae, men har laest mig frem til at ogsaa det er lavet af gips. Jeg synes det er fantastisk det kan lade sig goere.

I gaarden mellem bygningerne fik vi oeje paa en elefant! Ja, ikke en helt almindelig en af slagsen, men en der ser lidt ud som om den er en statue, der har staaet der rigtig laenge. Det har den saa ikke, for det viste sig at den en del af en scene til den nye filmatisering af "Les Miserables", som har Hugh Jackman i hovedrollen, saa den gider jeg godt se. :)

Greenwich har lagt baggrund til mange forskellige film over aarene og det bliver sikkert til mange flere endnu. Jeg elsker naar man ser en film, hvor man kender kulissen. Det goer det hele lidt sjovere og lidt mere virkeligt.

Det var en del aar siden jeg sidst saa indersiden af det maritime museum og der er blevet gjort en hel masse for at shine udstillingen lidt op - og bringe den op til nutidig standard. Det er gaaet rigtig godt og der er kommet et flot museum ud af det.

Alt det gamle er fattet i lyse, moderne rammer, som viser f.eks. disse flotte glaspaneler praecis som de helst skal ses. Det er fedt naar den slags lykkes.

Vi tog den stejle gaatur op ad bakken til observatoriet, hvor man kan staa med en fod i oest og en fod i vest. 0-meridianen gaar lige gennem parken og er markeret saa alle kan se praecis hvor klokken er 11, naar klokken er 11...

Observatoriet naaede vi ikke at faa med i denne ombaering; vi daffede i stedet hjem og satte et stykke fisk i ovnen. Det tror da pokker vi er saa traette som vi er, naar vi naar til aften!

Den paene vej hjem

Da jeg steg ombord paa flyveren i Edinburgh den anden dag, kom jeg i tanker om hvor jeg skulle flyve hen. Flyvemaskinen var nemlig en lille 80-saeders, som er et standard fly til London City Airport. Paa udturen havde vi vaeret med en 100 saeders, som nok er det stoerste fly der flyver der fra.

Jeg elsker at flyve og proever saa vidt muligt at faa en vinduesplads, saa jeg kan have mit billedferingsapparat parat, naar der sker noget spaendende nedenunder os. Efterhaanden har jeg en hel del vingebilleder i albummet og der kommer helt sikkert flere til.

Jeg har saa tit taenkt paa at jeg burde have et godt, detaljeret landkort med naar vi flyver nogen steder hen, som jeg ikke kender ret godt, for det kan irritere mig graenseloest, naar jeg ikke kan regne ud hvilken vej vi flyver. Denne oe kunne jeg nu godt regne ud var the Isle of Man, men jeg maa indroemme det sommetider kniber med geografien!

Naar man flyver til City Airport faar man den helt store bytur, da indflyvningen er noget stejl og man bliver noedt til at komme ind over floden, for at kunne lande. Jeg hang som saedvanligt ud af vinduer og doere, for at se om jeg kunne se hvor vi var og pludselig kunne jeg se vi floej over hvor vi bor. Jeg vinkede naturligvis og monstro ikke min elskede vinkede igen?

Det stoerste buk paa Themsen er det stykke der gaar rundt om Canary Wharf omraadet, saa det er ikke svaert at orientere sig, naar foerst man faar oeje paa det. Bag det store buk kan man ane lufthavnen i baggrunden, med en lille havn paa hver side af landingsbanen.

I dagene efter den 11. September 2001 synes jeg det saa meget drabeligt ud, naar flyverne floej ind til City. Fra det kontor jeg arbejdede paa dengang kiggede vi lige over paa Canary Wharf og hver gang en flyvemaskine kom ind i billedet holdt vi vejret en lille smule, indtil vi var sikre paa den floej over bygningerne!

Kaptajnen var i godt humoer og gav os loebende kommentarer om hvad det var vi floej over. Det synes jeg er saa hyggeligt, for det er da et tegn paa en mand der nyder sit arbejde. Han havde ikke mange passagerer med, men i hvert fald mindst en af dem vaerdsatte hans indsats - og den paene flyvetur. :)