Vi sluttede dagen med en oel!

I nytaarsferien kom vi til at laegge en plan. Planen var en ferieplan og ferien skulle gaa til Canada. Foerst paa aaret begyndte jeg at kigge paa flyvebilletter og de var saa urimeligt dyre at jeg troede ferien blev aflyst - lige indtil jeg kom om ved Icelandairs hjemmeside... 

Icelandair har et genialt koncept, som de kalder 'my stopover'. Icelandairs billetter til USA og Canada er billigere end konkurrenternes og prisen includerer muligheden for at blive paa Island i op til en uge undervejs, uden billetten koster en oere mere. Vi bestilte fluks en haandfuld billetter, som includerede en lille mini-ferie i Island undervejs.

Med det samme man lander paa Island forstaar man historierne om 'lavamarkerne' langs vejen. Det er virkelig sandt, det gror ikke mere end nogle enkelte tuer graes og en del mos - resten er lava saa langt som oejet raekker, i rigtig lang tid. Vi koerte fra Keflavik ned til Grindavik, hvor vi fik lidt sen frokost, inden turen gik mod Vik i det sydligste Island.

Turen langs Atlanten er smuk og forunderlig. Vi fik oeje paa denne lille, hyggelige kirke, Strandarkirkja, da vi havde koert et lille stykke tid og maatte bare ind og se naermere.

Det blev en spoejs affaere, for da vi ankom blev vi antastet af en dame, som var meget optaget af at jeg var paa tur med min mor. 'Jeg er paa alder med din mor og har selv tre doetre, som jeg elsker at bruge kvalitetstid sammen med - det er det i goer nu', sagde damen. Hun inviterede os med ind i kirken, hvor hun og nogle venner skulle have en lille mindehoejtidelighed, for en af deres afdoede venner. Vi gik med ind og kiggede, men takkede nej til resten. Det viste sig fruen er skuespillere, Gudrun Asmundsdottir, og lidt af et klenodie. Ualmindeligt soed var hun i hvert fald.

Efter som man koerer oest paa, bliver landskabet langsomt hoejere paa den nordlige side af vejen og fortsaetter flad som en pandekage i det sydlige. Vik ligger ca. 240 km oest for Keflavik og 40 km efter den beroemte vulkan, Eyjafjallajokull. Det ses tydeligt paa landskabet!

Nu har vi aldrig vaeret bange for en lille koeretur, men turen var lige ved at blive lang, for vi var fristede til at stoppe ved hver anden lygtepael, da der blev ved med at vaere noget smukt at kigge paa. Vi havde bestilt vaerelse paa en Bed and Breakfast i Vik og havde ladet den soede Hronn, som ejer stedet, vide at vi ville vaere fremme ved omkring aftensmadstide, saa vi proevede paa at beherske os...

I Vik koerte vi lige til "Like Vik Guesthouse", takket vaere Islands fantastiske vejsystem og ditto afskiltning. Hronn tog hjerteligt imod med alskens instrukser om lokalomraadet, huset og den (observerede vi den naeste morgen), formidable morgenmad. Vaerelserne er store, paene og RENE, med en god, varm seng, flotte badevaerelser og dejlige opholdsrum. Hronn skyndte sig at anbefale en restaurant, Sudur-Vik, som ligger et minuts gang fra hendes hus, da hun kunne godt regne ud at vi efterhaanden var parate til lidt aftensmad. 

Mens vi ventede paa et bord, bestilte vi en oel. 'Skal den vaere stor eller lille' spurgte den soede servitrice og viste mig menuen. 'Store' svarede jeg og kom saa til at kigge paa menuen og fik oeje paa prisen - GULP!!! Det viste sig at 1,000 kr paa Islandsk ikke er helt saa alvorligt, som paa dansk, men jeg naaede godt nok at spaerre oejnene lidt op, inden jeg huskede vekselkursen - her var tale om 50 dkr... :) Den oel blev min maaelestok for pengeenhederne gennem vores tid paa Island. Mere om det en anden dag - nu: godnat!

Singapore i farver

Singapore er en pudsig by, eller land, eller hvad nu man egentlig skal omtale et land som egentlig 'bare' er en stor by - og en stor by er det. Der bor ca lige saa mange mennesker i Singapore som i hele DK, men de bor noget taettere paa hinanden - 7,615 personer per km2 mod Danmarks 131 per km2 (i Koebenhavn bor der, ifoelge www, 1,850 personer per km2).

Singapores centrum er et herligt sammensurium af gammelt og nyt, men dog mest nyt. Jeg fik en klar fornemmelse af at i landets iver for at finde sin egen identitet, havde de slettet saa meget af deres historie at byen er efterladt naesten uden identitet - og saa alligevel. Hvis man kigger paa selv de nyeste boligblokke, saa er der gjort rigtig meget ud af at give dem en identitet. Se f.eks. de farvede boligblokke ovenfor.

Meget af centrum er nye bygninger af staal og glas, som i alle andre storbyer efterhaanden, men man kan dog finde nogle smaa lommer af andet end staal og glas - ogsaa i midtbyen. Moskeen her staar i Arab Street omraadet, som er et ganske farverigt omraade med hyggelige madsteder og masser af stofforretninger.

Jeg kunne bruge dage og aar med mit fotografiapparat saadan et sted. Alle steder er der smaa glimt af farver og former, som jeg slet ikke kan staa for.

De farverige husgavle og selv de rodede smaastraeder virker som en magnet paa mig; jeg bliver noedt til at luske ned ad saadan en gade.

Det var ikke saa svaert at faa resten af slaenget til at foelge med ned gennem de smaa gader, for der var lovning om mad og oel i den anden ende af gaden. :)

Naeste kapitel fra Singapore tror jeg kommer fra den lidt mere moderne ende af byen og paa et tidspunkt kommer der ogsaa lidt fra Bali og hverdagen herhjemme igen. Stille og roligt begynder jeg at finde ind i en dagligdagsrutine igen.

Taenkepause

For et halv aarstid siden fik vi den geniale ide at bestille en tur til Singapore i September. Heldigvis sansede vi ogsaa at faa bestilt et hotelvaerelse og diverse ved samme lejlighed, for sommeren forsvandt (af gode grunde) mellem fingrene paa os og pludselig var det tid at rejse.

Eventyret startede den 17. September, hvor vi floej den lange tur til Singapore. Flyveturen er paa ca. 13 timer og jeg maa indroemme det var saa som saa med soevnen undervejs. Vi hoppede i en taxa fra lufthavnen og haabede paa det bedste. Vi havde overhovedet ikke haft noedvendigt at bekymre os, for man finder naeppe et mere aerligt folkefaerd end dem i Singapore.

Arkitekturen i omraadet hvor vi skulle bo saa spaendende ud. Det viste sig at vaere Malaysisk byggestil, som hurtigt blev en ny yndlings. Alle bygningerne er malet i skoenne farver, med de fineste fliser under og omkring vinduerne.

Hotellet var i en ganske anden stil, i hvert fald paa indersiden, som var ultramoderne og malet i nogle hvasse farver, men ellers paent, rent og perfekt - med en lille undtagelse... Vaerelset havde ikke noget vindue! Det viste sig at 'standard rooms' ikke har noget vindue, men efter en kort debat med receptionisten lykkedes det os, mod en lille betaling, at flytte til et vaerelse med vindue. Jeg maa indroemme det aldrig havde slaaet mig foer at det kunne vaere noedvendigt at tjekke paa forhaand! 

Vi var smadret til atomer efter den lange flyvetur og manglende soevn, men ikke desto mindre var vi sultne.  Tidsforskellen er syv timer for os, saa vi var ikke helt sikre paa om det var morgen eller aftensmad vi var efter, men mad fik vi og det af den helt rigtige slags.

Ferie!

Endelig blev det tid til den aarlige sommerferie, som i aar virkelig var fortjent. Mere om den senere, nu har jeg en seng der kalder, for sommerferien boed nemlig paa en tidsforskel der kan maerkes i ugevis - og i morgen kalder pligterne.

Turen gaar mod nord

I fredags gik det pludselig op for mig at jeg var naaet saa langt i programmet at der stod ferie paa kalenderen. Det gjorde slet ingenting, for vi havde en rigtig spaendende tur planlagt til det meste af den tid. Ergo startede vi kareten op i morges og drog mod det industrielle nord.

Vi ankom i York midt paa eftermiddagen og opdagede at vi maaske kunne naa et hurtigt besoeg i York Minster inden lukketid; der var nemlig reklameret med aftensang klokken 17.15. Kirken er hjemkirken for Yorks aerkebiskop (gad vide om det hedder det paa dansk?) og en helt fantastisk flot og spaendende kire.Koersel og parkering i York er lidt af en udfordring, da gaderne er om muligt endnu smallere end i London, saa vi naaede ikke just frem til tiden, men dryssede alligevel op gennem den gamle bymur til kirken.

En af hjaelpepraesterne, som stod og tog imod, synes godt nok ikke det kunne betale sig for os at gaa ind, men det ignorerede vi komplet og skyndte os ind og sidde ned. Praesten talte da vi kom ind og snart fyldtes kirken med roegelse og myretaeer og orglet begyndte at bruse. En sidste salme blev sunget og snart kunne vi gaa en lille tur rundt, for at se kirken. Jeg besoegte den for en 21-22 aar siden og har altid haft planer om at komme tilbage igen. Min hukommelse var helt korrekt, kirken er fantastisk!

York er en spoejs by at besiege som skandinav, da der er saa mange tegn paa vores forfaedres indflydelse paa stedet. Jeg kender ikke helt historien, men efter sigende er der en forbindelse mellem Hjerk i Vest Salling og York; navnene skulle stamme fra samme ord og der er uden tvivl nogle gener til faelles ogsaa - her er i hvert fald mange roedhaarede! :)

Naesten ferieklar

Paa fredag drager vi ud paa en laenge ventet sommerferie. I den forbindelse havde vi et par aerinder der skulle ordnes, saa eftermiddagen var sat tilside til et visit paa Regent Street. 

Vi var ikke de eneste der havde faaet den geniale ide at gaa paa handelen i Regent Street, som var blevet invaderet af scener, lys og andre maerkvaerdigheder. Jeg forhoerte mig og det viser sig at den aarlige Regent Street festival skal foregaa i morgen.

Jeg elsker naar gaderne er lukket for trafik. I sidste uge gik Irene og jeg akkurat det samme sted og kunne naesten ikke sparke os frem for folk. Det kunne vi godt i dag, men vi sparkede nu slet ikke.

"Skal du ikke have et billede af det tag" spurgte min elskede og paapegede at himlen reflekterede i glasset. Han havde da fuldstaendig ret, saadan et billede skal da tages.

Vi fik handlet det vi skulle handle og gik saa langsomt ned mod Charing Cross igen. Vejret havde vendt sig fra koeligt og blaesende, til solskin med lunere temperaturer. Der var stadig heftig aktivitet i gaden, for at faa alt parat til morgendagens festivitas.

Jeg kan altid falde i svime over lyset paa denne tid af baade aaret og dagen og kan faa lang tid til at gaa med at studere den gennem linsen. Kirken her er St Martin in the Fields, som blandt andet er dronningens sognekirke.

Lige foer kirken staar den Olympiske maskot,Trafalgar Wenlock, og lyser landskabet op. Jeg gad vide hvor laenge de faar lov at blive staaende, efter legene er ovre og hvor mange af dem der bliver solgt. Denne her er foreloebigt oppe i en pris af £6,000. Maaske man skulle investere i en til haven? :)

Ved kirken faldt min elskede i snak med en mand, mens jeg gik og tog billeder. Jeg troede aldrig vi skulle slippe fra manden, for han havde godt nok meget han gerne ville diskutere. Faktisk var han ekspert paa adskillige omraader, saa vidt han lige selv var orienteret. Vi gik grinende derfra, under paaskud af at skulle hjem og spise!

Vi er lovet paent vejr i denne uge og langtidsprognosen for der hvor vi skal feriere fortaeller at de skal have tordenvejr og regn til og med torsdag og saa solskin derefter med en 27-28 grader. Det lyder perfekt til mig!

Postkort fra solen

Jeg tror nok internettet er kommet til Mallorca, men det er vidst ikke fiberbredbaand vi koerer paa. Joesses, som er forbindelsen til www nede I det samme tempo som brugeren. Brugeren som har faaet tre dages soevn paa to naetter! :)

Et studie i brunt

Naar maveflaesket ikke vil samarbejde, maa man udtaenke sig en plan. Efter morgenmaden i fredags satte vi os ned med en kop kaffe og snakkede lidt frem og tilbage om hvor vidt vi skulle have lagt nogen planer for ugen forude. 

Vi gik en tur om i supermarkedet, for at faa fat i et par ting, som vi havde glemt at faa med. Paa vaeggen udenfor supermarkedet saa vi dette kort over oeen. Pludselig stod vi foran Hertz og inden vi havde taenkt tanken til ende havde vi lejet en lille bil og var paa vej ud for at goere det vi goer bedst - at tage paa eventyr!

Fuerteventuras veje er helt vildt flotte og nye. Vi havde set at der var et bjerg "man" skulle besoege, saa det blev vores destination. Der var et kort med i bilen, saa vi koerte nordpaa mod Puerto del Rosario, hvor vi drejede mod vest, for at finde op til Tindaya bjerget.

Vi fandt et bjerg, som vi synes var paent og hvor paa der stod en statue af en mand ved foden. Vi blev enige om at det med lidt god vilje godt kunne ligne det billede vi havde set af Tindayabjerget. Der var stegendes varmt, saa skoent maveflaesket var godt pakket ind, saa undlod jeg at vandre alt for meget rundt, for det skulle jo noedigt blive vaerre end det allerede var!

Vi fandt en grusvej der gik videre til den naeste landsby - som hed Tindaya og havde et skilt der viste os ned til det korrekte bjerg... Bjerget lignede paa ingen maade det vi allerede havde besoegt, men saa fik vi dem da begge to at se. 

Turen gik videre op gennem La Oliva og til Correlejo, som er havnebyen hvor man kan snuppe en hurtigfaerge over til Lanzarote og en anden mikroskopisk oe ved navnet Lobos. Vi kunne se paa kortet at der var et naturreservat at koere igennem paa turen syd fra Corralejo tilbage til Caleta de Fuste, saa naturligvis koerte vi den vej.

Naturreservatet viste sig at vaere en oerken og uanset hvor varmt der var, saa kunne vi da ikke modstaa fristelsen for en lille oerkentur. Sandalerne blev liggende i bilen, hatten paa hovedet og billedferingsapparatet i haanden og saa gik vi ud for at bestige et sandbjerg. Vi havde hoert nogen paa flyveren snakke om et sted med en del sand, men havde ikke liiiige regnet ud at der var tale om SAA meget sand. Det var godt nok et anderledes landskab end det haarde, brune og oede landskab vi havde koert igennem indtil da.

Efter ca. 10 km var vi tilbage i lavalandskabet igen. Der ser rodet ud i saadan et landskab, for der gror saa at sige intet og det der gror der er saa stikkende og graat at man skulle tro samtlige planter var doede!

Da jeg oploadede mine billeder paa computeren opdagede jeg et lille kort i nederste hoejre hjoerne af billedprogrammet. Ruten er lagt ud i knappenaale. Knappenaalene representerer en hel del billeder hver.  Man skulle jo noedigt lade et enkelt motiv slippe udenom linsen. :)

Barcelo Fuerteventura

Jeg skulle hilse at sige det er varmt paa Fuerteventura - ogsaa i Oktober maaned! Temperaturen har  vaeret konstant paa omkring de 28 grader, men heldigvis er her en dejlig brise, som goer temperaturen udholdelig. Paa engelsk kalder vi vinden her for "the Trade Winds". Jeg tror ikke jeg ved hvad det hedder paa dansk og internetforbindelsen er for ringe til at tjekke lige nu!

Da vi bestilte ferien havde vi ingen fornemmelse overhovedet af hvad man kan forvente her paa disse kanter, saa jeg gik ind paa Trip Advisors hjemmeside og fandt det hotel der havde faaet mest ros og fandt en billig rejse til det hotel. Rosen er ikke uden aarsag. Hotellet er fint.

"Barcelo Fuerteventura" staar der over doeren. Jeg kender ikke kaeden, men gaar ud fra den er spansk og ud fra dette hotel at bedoemme, saa kan den anbefales. Her er plads til over 1,000 gaester, men her er plads nok, saa her foeles ikke som om man skal sidde oven paa hinanden. Stranden, som vi kan skimte fra vores balkon saa indbydende nok ind til at vi blev enige om at aflaegge den et visit paa foerstedagen.

Der var ikke mindre varmt paa stranden end paa komplekset! Jeg havde en god bog med, min elskede knappede hoeretelefonerne i og satte musikken til og saa laa vi ellers der og bagte - i timevis... Ikke en ting havde vi paa programmet, ja altsaa ud over at slappe af. Det var tiltraengt.

Paa stranden var ikke en eneste person der kom og ville saelge os billige solbriller, ure der ikke virker eller lokalt hurtigtsammensjusket "haandvaerk". Vi fik bare lov at ligge i fred. Ville vi have en ridetur paa en dromedar, saa maatte vi antaste ejeren. Det er sgi da befriende bare at kunne ligge i fred og ro og laese en knaldroman, mens flaesket steger.

Hotellets have er perfekt vedligeholdt. De tjener vel styrtendes med penge, men de giver virkelig ogsaa noget for de skillinger man giver fra sig. Havde vi taget fuld forplejning havde vi ikke haft noedvendig at have saa meget som en enkelt euro med paa lommen. Vi tog halv forplejning (half board), saa vi maatte have et par skillinger med til en drink til maden og en kop kaffe i ny og nae. SKULLE jeg finde noget at klage paa, saa ville det faktisk vaere kaffen. Den er rent ud sagt elendig, men i det store hele, saa er det til at leve med. :)

Da vi kom hjem fra vores stranddag kom jeg i tanker om hvorfor jeg aldrig ligger i solen. Til trods for det tykke lag faktor 50 solcreme var maveflaesket roedt og blev noedt til at blive gemt fra solen i et par dage, men det kommer der mere om paa et andet tidspunkt, for paa et tidspunkt bliver det vel tid for lidt lunch. :)

Ahhh... ferie!

Det blev sent inden jeg fik mig loesrevet fra mit udemaerkede job i aftes, men for hulen hvor var det dejligt at slukke for computeren og vide at jeg nu kunne tage en velfortjent ferie!

Nu vil vi rejse til sydens sol og nyde en uges Teneriferie 'o Fuerteventura. Jeg vil glaede mig til at lave saa lidt som muligt, helt ingenting. Computeren rejser med i tasken, saa mon ikke der kommer et strandbillede eller to i ugens loeb. :)

Velfortjent afslapning

Det er efterhaanden seks maaneder siden vi sidst havde ferie og sikken en ferie vi havde. Den levede vi hoejt paa laenge, men det begynder at kunne maerkes at der har vaeret fuld knald paa lige siden.

Nu har vi bestilt os en Teneriferie i Oktober. Saadan en rigtig "Teneriferie - o Rhodos" ferie med blaat vand, palmesus og gult sand. Det har vi aldrig proevet foer, men denne gang er vi enige om at vi traenger til total afslapning og det mener jeg nok vi kan finde saadan et sted.

En af mine forhenvaerende kolleger grinede altid af mig, naar jeg kom tilbage paa foerste arbejdsdag efter ferien og bestilte min naeste ferie lige med det samme. Jeg forstaar ikke hvad der er saa morsomt ved det - jeg kan bare godt lide at have noget at glaede mig til. Det har jeg altid, for saadan er jeg skruet sammen og kan glaedes over meget lidt, men lige praecis i dette tilfaelde har jeg baade sol og varme at glaede mig til  og det goer jeg saa; glaeder mig - meget!

Turen gaar til...

Jeg begynder saa smaat at gaa og glaede mig, for snart har jeg ferie i hele TO UGER og minsandten om ikke der kommer et nyt land paa verdenskortet i den forbindelse - ja i hvert fald i min verden!

Jeg hentede vores pas med nyindsatte og meget flotte visaer paa det kinesiske visakontor i dag. For hulen, som jeg glaeder mig. Jeg har altid droemt om at rejse til Kina, ja, og mange andre steder, men lige praecis Kina er en meget gammel droem, som i hvert fald gaar helt tilbage til de tidlige aar i folkeskolen. Min mor havde nogle kinesiske moenter med firkantede huller i og jeg havde forelsket mig i det flotte roede moenstrede silkestof og det var nok til at sende mig til Kina i mine droemme. Nu skal det vaere!

Jeg har haft en del sjov ud af at kigge paa hvor langt der fra A til B, for at se hvad vi kan naa mens vi er der og ehmmm... det er saa gu en oplevelse. Se selv ovenfor hvorfor. Det er da godt man kan faa klar besked!