Dagens lunch time vandring

Da vi naaede til middagstide i dag, skinnede solen saa det var en fryd og for den foerste gang i fjorten dage havde jeg tid til en lille gaatur. Jeg havde ogsaa et lille aerinde jeg lige ville have klemt ind inden fredag, saa jeg knappede frakken godt op, hev hatten ned om oererne og gik ud i det kolde, men klare vejr.

Jeg skulle egentlig ikke saa langt, men med lidt god vilje kan jeg altid finde en maade at straekke turen paa og naar gaaturen er i Covent Garden er der gader nok at tage af. Gaderne er smaa og snoerklede, akkurat som jeg godt kan lide dem. I Covent Garden ligger der et teater paa hvert andet gadehjoerne. Tit kan man kigge ind fra bagsiden af teateret, naar man gaar forbi i dagtimerne. The Cambridge Theatre paa billedet ovenfor viser lige nu Roald Dahls 'Matilda' - bagdoeren var dog hermetisk tillukket, men der var stadig et lille show at se - nemlig en mand der lige var ved at makke i cykel paa gadehjoernet. :)

Jeg gik videre op til Seven Dials krydset, hvor syv gader moedes i en lille bitte rundkoersel. Det er ret morsomt at staa og observere trafikken der, for folk til fods er slet ikke opmaerksomme paa at de gaar ude midt paa vejen og bliver yderst fornaermede, naar en bil lusker op bag dem. 

Det lille aerinde jeg havde var at tjekke at St Martin's Theatre laa hvor jeg troede det laa og det gjorde det. Fredag aften har vi sat et vennepar staevne paa lige det teater. Vi kom til at snakke om hvilke teaterstykker vi havde set over aarene og pludselig gik det op for us at ingen af os havde set 'The Mousetrap' - og det er ikke fordi der ikke har vaeret lejlighed til det...

The Mousetrap, som er en Agatha Christie 'whodunnit' (direkte oversat: 'hvem gjorde det'?), har spillet i London konstant siden den 25 November 1952, (yes, de har allerede fejret 60-aars jubilaeum) og konstant paa dette teater siden 1974; altsaa fyrretyve aar! Jeg har lovet migselv i aarevis at jeg skulle ind og se stykket og endelig er billetterne bestilt. Jeg glaeder mig.

Paa vejen tilbage til min pind stoppede jeg lige og kiggede lidt paa bagsiden af St Martin in the Fields. Naar jeg bliver millionaer koeber jeg den kirke og flytter ind i den! 

Et spoergsmaal om respekt?

Det kom nok ikke som nogen kaempe overraskelse for de fleste, da nyheden om Nelson Mandelas doed tonede frem paa fjernsynsskaermen torsdag aften, siden han var temmelig gammel og havde vaeret meget syg laenge. Overraskelse eller ej, saa er det altsaa underligt naar en saa vigtig person doer; det er som om de burde vaere udoedelige. 

Fra mit skrivebord kigger jeg direkte paa flaget paa South Africa House, som huser den SydAfrikanske ambassade (eller hvad nu en High Commission hedder paa dansk?). Fredag morgen var flaget naturligvis blevet sat paa halv af respekt for den afdoede.

Nelson Mandela blev beskrevet paa nyhederne som den mest respekterede politiker nogensinde. Jeg tror paa den beskrivelse holder for de fleste, manden var utrolig.

Overfor South Africa House, altaa paa den modsatte side af Trafalgar Square, ligger den Canadiske ambassade og det er ikke saa laenge siden de havde flaget paa halv, da de mistede en diplomat i den haeslige terroristaktion i Kenya. Fredag vajrede det Canadiske flag paa fuld, som normalt.

Jeg skulle et smut paa etagen over os og gik op ad bagtrappen. Da jeg kiggede ned over Parlamentsbygningerne lagde jeg maerke til alle flagene var paa halv. Det ses ikke saa tydligt paa billedet, men der er mange flag og hver eneste var paa halv. Der er naturligvis regler om hvornaar man flager hvordan paa en offentlig bygning, men jeg er nu ret sikker paa der ikke staar noget i de regler om hvor vidt man flager paa halv naar Nelson Mandela doer - det var et spoergsmaal om at vise den gamle mand den respekt han fortjener.

I min middagspause gik jeg en tur forbi South Africa House, hvor der var blevet aabnet en 'sidste hilsen' bog i Mandelas minde. Der stod en lang koe mere end halvvejs rundt om bygningen og flere havde haengt flag og plakater op paa bygningen. Der stod en skare af SydAfrikanere og sang deres hjemlands vemodige sange, eller det vil sige, det kan godt vaere ordene var vemodige, men melodien var langt fra! :)

Jeg var et smut oppe i St Martin's Lane for at faa fat i noget lunch og da jeg gik tilbage ned gennem gaden fik jeg oeje paa flaget paa St Martin-in-the-Fields; de havde flaget paa halv, lige som Operahuset, den New Zealandske ambassade, Charing Cross hotellet og rigtig mange andre bygninger.

Det Canadiske flag rokkede sig ikke - det forblev i top!

RIP Nelson Mandela!

Kommentarer udbedes

'Kommentarer udbedes' stod der paa fortovet udenfor St-Martin-in-the-Fields kirken ved Trafalgar Square - og saa kunne jeg da ikke holde mig vaek! 

Kommentarerne skulle i dette tilfaelde handle om et stykke kunst, nemlig det naeste stykke kunst, som skal staa paa den fjerde sokkel paa Trafalgar Square. Der er et valg mellem seks forskellige kunstvaerker af seks forskellige kunstnere og nu er det 'bare' om at vaelge.

Mit valg faldt ikke paa denne her, men alligevel er jeg lidt vild med den. Kraeet er kreeret som skelettet paa den helst der skulle have staaet paa soklen, da den blev lavet for snart 200 aar siden. Jeg kan ikke finde ud af at forklare historien bag navnet 'Gift Horse' paa dansk, men den vakse laeser kan selv tjekke paa dette link, som giver en lille rundtur paa udstillingen af de seks figurer.

Denne figur mindede mig umiddelbart om de inuksuk stenstakke man ser i Canada, men skal forestille noget helt og aldeles naturligt og uroert af menneskehaand, nemlig sten fra Yorkshire; hvor mange af de sten der er brugt paa Trafalgar Square kommer fra. 

Min absolut favoritfigur er denne kaempe tommeltot; den er bare saa positiv, glad og saa helt og aldeles London. Taxachauffoererne giver altid 'thumbs up', naar de drejer ud i trafikken. 

Vi faar vente et stykke tid inden resultatet og saa endnu et stykke tid inden vi faar kunstvaerket at se, men indtil da har vi den knaldblaa hane til at holde os ved selskab. :)

Naesten ferieklar

Paa fredag drager vi ud paa en laenge ventet sommerferie. I den forbindelse havde vi et par aerinder der skulle ordnes, saa eftermiddagen var sat tilside til et visit paa Regent Street. 

Vi var ikke de eneste der havde faaet den geniale ide at gaa paa handelen i Regent Street, som var blevet invaderet af scener, lys og andre maerkvaerdigheder. Jeg forhoerte mig og det viser sig at den aarlige Regent Street festival skal foregaa i morgen.

Jeg elsker naar gaderne er lukket for trafik. I sidste uge gik Irene og jeg akkurat det samme sted og kunne naesten ikke sparke os frem for folk. Det kunne vi godt i dag, men vi sparkede nu slet ikke.

"Skal du ikke have et billede af det tag" spurgte min elskede og paapegede at himlen reflekterede i glasset. Han havde da fuldstaendig ret, saadan et billede skal da tages.

Vi fik handlet det vi skulle handle og gik saa langsomt ned mod Charing Cross igen. Vejret havde vendt sig fra koeligt og blaesende, til solskin med lunere temperaturer. Der var stadig heftig aktivitet i gaden, for at faa alt parat til morgendagens festivitas.

Jeg kan altid falde i svime over lyset paa denne tid af baade aaret og dagen og kan faa lang tid til at gaa med at studere den gennem linsen. Kirken her er St Martin in the Fields, som blandt andet er dronningens sognekirke.

Lige foer kirken staar den Olympiske maskot,Trafalgar Wenlock, og lyser landskabet op. Jeg gad vide hvor laenge de faar lov at blive staaende, efter legene er ovre og hvor mange af dem der bliver solgt. Denne her er foreloebigt oppe i en pris af £6,000. Maaske man skulle investere i en til haven? :)

Ved kirken faldt min elskede i snak med en mand, mens jeg gik og tog billeder. Jeg troede aldrig vi skulle slippe fra manden, for han havde godt nok meget han gerne ville diskutere. Faktisk var han ekspert paa adskillige omraader, saa vidt han lige selv var orienteret. Vi gik grinende derfra, under paaskud af at skulle hjem og spise!

Vi er lovet paent vejr i denne uge og langtidsprognosen for der hvor vi skal feriere fortaeller at de skal have tordenvejr og regn til og med torsdag og saa solskin derefter med en 27-28 grader. Det lyder perfekt til mig!

Solskin lokker

Min elskede havde en aftale i Covent Garden i gaar eftermiddags, saa vi hoppede alle tre paa toget og drog mod Charing Cross. Vi kunne sagtens lige naa en lille gaatur inden aftalen, som foerst var klokken 15.30.

Uden for St Martin in the Fields i Trafalgar Square moedte diverse grupperinger af disse skoenne traefigurer. Jeg kunne ikke lige se en forklaring paa hvem de var og hvorfor, men skidt nu ogsaa med det, for derfor kunne jeg jo godt nyde dem.

Folkene paa nabobygningerne er fast inventar, men det var da lidt hyggeligt at de havde faaet selskab i det paene vejr. :)

Paaskeaegsjagten fik en lille hjaelpende haand paa turen. Denne var haengt op og svingede som et pendul over det flotte underlag.

Turen gik op gennem China Town og videre op til Soho, hvor paaskeaegsjagten var i fuld action.

Jeg kunne ikke helt gennemskue hvordan dette aegs ophaeng virkede, men det tror jeg ogsaa den lille og meget ivrige knaegt jeg saa opdage den, var helt og aldeles lige glad med, han havde bare et aeg mere til samlingen. :)

Dette aeg fandt vi i Covent Garden og det tiltrak en hel del soede, smaa, beundrende boern. :)

Barbapapafamilien har faaet en renaissance, som jeg slet ikke har noget imod. Jeg skal altsaa have fundet en god dvd med dansk tale og Barbapapafamilien, som jeg kan dele med Bebsen. Hendes fru moder ringer til mig dagligt for tiden, for at fortaelle mig at hun slet ikke er nervoes over den forestaaende foedsel. Der er en uge til termin. :)

Det er ikke alle aeggene der er lige paene, men det er nu foerste gang jeg har set et dinosaurusaeg...

Et kokkeaeg har jeg heller ikke set foer.

Vi snuppede et braek i aeggeriet, mens min elskede var ved at faa ordnet sin telefon. Vi satte os paa en baenk og kiggede ud over, mens livet susede forbi udenfor. Det var ikke kedeligt!

Det var de sidste to aeg vi fandt saa til gengaeld. Det her mener jeg nok jeg kunne have lavet, helt uden at goere mig umagen!

Da vi naaede saa langt som til dette firser aeg fandt vi noget at spise og saa gik vi hjem. Vi var lidt brugte, efter en lang uge og en aktiv weekend. Denne uge byder paa bare fire arbejdsdage, saa vi overlever den nok. Nu maa det godt snart blive weekend!