Dagens lunchtime vandring

Jeg har vaeret lidt ude af rutinen med at soerge for at faa en lille gaatur med paa programmet i min middagspause, men i dag kom jeg afsted.

Himlen var temmelig dramatisk med skyer i alle farver og former, men mellem alle skyerne, skinnede solen, saa det var en fryd. Jeg gik langs Strand mod Somerset House. Jeg ville egentlig have gaaet til Blackfriars, men var for langsom og naaede ikke saa langt.

I gaarden ved Somerset House var de ved at goere klar til London Fashion Week, som starter i morgen. Der var tilsyneladende stadig nok at goere, men mon ikke de bliver faerdige; det tror jeg de plejer... 

Paa flodsiden af Somerset House er der en kaempe stor terrasse, som er offentligt tilgaengelig. Jeg elsker at komme der, naar det er lidt varmere i vejret og man kan sidde og slikke en halv times sol med strikketoejet i haenderne.

Udsigten fejler ingenting...

Jeg gik tilbage gennem Victoria Embankment Gardens, hvor mimoserne staar i fuldt flor. I aar skal jeg have sat et par nye buske i haven, saa den kan blive lidt bloedere og lidt mindre betonagtig; jeg kunne godt fristes til at luske en mimosa med ind i mine planer.

Krokusserne titter frem alle steder og man kan lige saa stille maerke foraaret krybe naermere. Jorden er stadig noget klam, men solen havde toerret alle de mange baenke og stole i parken og der var rigtig mange folk der havde taget chancen for at sidde lidt ude.

Efter lidt soegen har jeg fundet navnet paa denne skoenne busk, som har klaser af tungt duftende, gule, voksagtige blomster paa de bare grene. Busken kaldes en 'Papirbusk' og kunne ogsaa sagtens finde et hjoerne i min have. 

Jeg kunne naesten ikke naenne at gaa ind paa kontoret igen, for vejret var bare vidunderligt og som skabt til en meget laengere gaatur. Oh well, jeg maa ud igen i morgen... :)

Dagens lunch time vandring

Da vi naaede til middagstide i dag, skinnede solen saa det var en fryd og for den foerste gang i fjorten dage havde jeg tid til en lille gaatur. Jeg havde ogsaa et lille aerinde jeg lige ville have klemt ind inden fredag, saa jeg knappede frakken godt op, hev hatten ned om oererne og gik ud i det kolde, men klare vejr.

Jeg skulle egentlig ikke saa langt, men med lidt god vilje kan jeg altid finde en maade at straekke turen paa og naar gaaturen er i Covent Garden er der gader nok at tage af. Gaderne er smaa og snoerklede, akkurat som jeg godt kan lide dem. I Covent Garden ligger der et teater paa hvert andet gadehjoerne. Tit kan man kigge ind fra bagsiden af teateret, naar man gaar forbi i dagtimerne. The Cambridge Theatre paa billedet ovenfor viser lige nu Roald Dahls 'Matilda' - bagdoeren var dog hermetisk tillukket, men der var stadig et lille show at se - nemlig en mand der lige var ved at makke i cykel paa gadehjoernet. :)

Jeg gik videre op til Seven Dials krydset, hvor syv gader moedes i en lille bitte rundkoersel. Det er ret morsomt at staa og observere trafikken der, for folk til fods er slet ikke opmaerksomme paa at de gaar ude midt paa vejen og bliver yderst fornaermede, naar en bil lusker op bag dem. 

Det lille aerinde jeg havde var at tjekke at St Martin's Theatre laa hvor jeg troede det laa og det gjorde det. Fredag aften har vi sat et vennepar staevne paa lige det teater. Vi kom til at snakke om hvilke teaterstykker vi havde set over aarene og pludselig gik det op for us at ingen af os havde set 'The Mousetrap' - og det er ikke fordi der ikke har vaeret lejlighed til det...

The Mousetrap, som er en Agatha Christie 'whodunnit' (direkte oversat: 'hvem gjorde det'?), har spillet i London konstant siden den 25 November 1952, (yes, de har allerede fejret 60-aars jubilaeum) og konstant paa dette teater siden 1974; altsaa fyrretyve aar! Jeg har lovet migselv i aarevis at jeg skulle ind og se stykket og endelig er billetterne bestilt. Jeg glaeder mig.

Paa vejen tilbage til min pind stoppede jeg lige og kiggede lidt paa bagsiden af St Martin in the Fields. Naar jeg bliver millionaer koeber jeg den kirke og flytter ind i den! 

Dagens lunchtime vandring

Det vidunderlige forsommervejr gav mig lyst til en lille hurtig lunchtime vandring. Jeg har laenge haft planer om at gaa en tur i den lille have bag St Paul's kirken i Covent Garden, bedre kendt som 'Skuespillernes kirke', saa jeg snuppede min frokost under armen og satte naesen mod kirken.

Jeg var ikke klar over at gaarden tilsyneladende er lukket om mandagen. Ove, hvor blev jeg skuffet, jeg havde lige sat min naese op efter en god halv time paa en af deres baenke. Der var andre der opdagede det sammen og en enkelt der lige skulle proeve at ruske lidt i laagen; lige lidt hjalp det.

Jeg fandt en anden baenk at slaa mig ned paa og noed solens varme paa min ryg. For en enkelt gangs skyld lykkedes det mig at finde en baenk hvor jeg kunne faa lov at laese i fred.

Da jeg saa flaget vejre over mig kom jeg pludselig i tanker om at vi sgi da har foedselsdag i familien i dag. Jeg skyndte mig at alliere mig med min elskede, som bad mig soerge for et foedselsdagskort og noget at laegge i den, saa skulle han nok soerge for vi fik vores James at se saa vi kunne overraekke begge dele.

Vi skulle have fejret den unge mand i gaar, men han skulle arbejde, saa det blev ikke. Nu har vi fejret hans foedselsdag med maner og sidder tilbage med en tilfreds fornemmelse i maven. De bliver altsaa bare skoennere og skoennere, de unge mennesker.

Dagens lunchtime vandring

Min arbejdsplads ligger lige ved Trafalgar Square, hvilket betyder St James' Park ligger faa minutters gang fra kontoret. Solen skinnede saa det var en fryd i loebet af formiddagen, saa da det blev lunchtime begav jeg mig ud i det flotte vejr.

St James' Park er en meget flot park, som har et helt fantastisk fugleliv. Jeg kan ikke huske hvor mange forskellige slags fugle der er, men der er mange og flere er usaedvanlige. Hejren her er vidst ganske normal, men jeg synes de ser saa skaegge ud naar de flyver; de flyver som et stankelben!

Der ligger et nuttet lille hus i parken, som jeg sagtens kunne bo i, jeg passede gerne haven og kunne da ogsaa godt give fuglene lidt fodder, hvis det skulle vaere.

Billedet af den sorte svane blev ikke saa skarpt, men det giver en undskyldning for endnu en lille vandring i parken, naar vejret er til det.

Ude i soeen ligger der en lille oe, som, saa vidt jeg lige kan huske, hedder Fugleoeen. Jeg stod og kiggede lidt paa traeerne, som begynder at vise tegn paa foraarets komme. Der kom en stor gruppe skoleboern gaaende mod mig og pludselig blev de meget hoejroestede og liiidt irriterende, indtil jeg vendte mig om for at se hvad de tog paa vej over.

En snestorm kom rullende mod os, med hoej hastighed. Man kunne se lige praecis hvor den var naaet til og vejret kom simpelthen fuldstaendig bag paa mig. Vi har ganske vidst set sne over de sidste par dage, men det har ikke lagt sig herinde i byen. Ude paa landet har de faaet mellen 10 og 15 cm flere steder.

Sneen lagde sig heller ikke denne gang, eller i hvert fald i ganske kort tid, men for hulen som det bare tonsede ud af himlen. Der er tre minutter mellem billedet af fugleoeen og det med sneen!

Kort tid efter var sneen forsvundet og fuglene gik tilbage til deres ritualer. De har en del de skal have gjort klar inden de skal til at laegge aeg og ruge. Denne her tog det store foraarsbad og arrangerede paa sine fjer saa det var en fryd. Nogen skal nok ud paa frieerfoedder...

Paaskeliljerne staar i fuldt flor og lyser parken op. Den orangeoejede gaas gik og inspirerede dem og saa meget vigtig ud.

Paa den anden side af stieen blev der pludselig et lebend uden lige. To gaes havde siddet og gjort sig laekre i laengere tid, da tre andre pludselig saa sig gale paa dem. De kom svoemmende i hoej hast, mens de skraeppede som en gal. De er simpelthen nogle forfaerdelige skraalhalse, somjeg har en rimelig respekt for!

Inden laenge var der gaaet en time og det var paa tide at vende snuden tilbage til kontoret. Jeg glaeder mig til mange flere gaature i parken i de naeste maaneder.

Dagens lunch time vandring

Lunch time vandringen var egentlig i gaar, men det blev den nu ikke ringere af. Jeg havde overvejet at gaa en tur ned til floden, for at se the Gloriana levere flammen til borgmesterkontoret, men arrangoererne kunne ikke lige faa det til at passe med min dag. Tsk tsk!

Alligevel gik jeg en tur ned til the Tower i min middagspause, for jeg var ret sikker paa der ville vaere noget at kigge paa alligevel. :) Beefeater Mandeville var en af de foerste jeg lagde maerke til i folkeskaren.

Haven omkring the Tower er saa sirlig og paen, med roede blomster som matcher det roede paa Beefeater uniformen.

The Tower er bygget op over en lang raekke aar, hvilket ogsaa ses paa baade arkitekturen og alderen paa byggevaerket.

Paa den modsatte flodbred staar det hypermoderne borgmesterkontor, City Hall, som er borgmesterkontoret for StorLondon - og som i gaar havde flammen paa besoeg fra ved 1-tiden om eftermiddagen, indtil David Beckham foerte den oest paa, via floden - til den Olympiske by.

Kontrasterne mellem gammel og ny er ikke svaere at finde i London, til trods for de mange protester mod at bygge noget som helst nyt - saa sent som for 20 aar siden. Nu springer tegn paa den moderne tidsalder lystigt frem og nogle gamle, traette bygninger, som burde vaere revet ned for MANGE aar siden er endelig blevet fjernet.

The Tower er ikke en af dem og jeg vil gaa ud fra den faar lov at blive staaende rigtig mange aar endnu, som et symbol paa en tid der heldigvis ligger i fortiden.

Bedst som jeg satte fotografiapparatet foran oejet, for lige at snuppe et stemningsbillede, vandrede en dansk familie ind i soegeren. Der er mange danskere i London lige nu, har jeg erfaret. Den anden dag stod der en Pakistanskudseende kone med to boern ved siden af mig. Jeg synes ikke rigtig det loed som om de snakkede noget Asiatisk sprog og saa kom jeg til at hoere efter - de snakkede dansk, med den sjoveste accent jeg laenge har hoert, men jeg har vidst heller aldrig hoert en Pakistaner snakke dansk!

Der er kommet nye vogtere til ved the Tower, og det bekymrer mig faktisk lidt, for saadan nogle kattedyr kunne vel godt finde paa at snuppe en ravn eller to. Antallet skulle jo noedig falde for lavt!

Jeg naaede lige en enklet maskot mere, nemlig Ravens Wenlock - meget apropos, inden jeg maatte vende naesen nordvest paa igen.

Lige ved siden af the Tower staar kirken All Hallows by the Tower (Alle Helgene). Det er en gammel svend, dele af den stammer helt tilbage fra det 7. aarhundrede. 

Et par minutters gang fra kirken staar Minster Court, som jeg plejer at kigge meget paa, da den er ret flot. I gaar var det den gamle Routemasterbus klaedt paa i den Russiske, olympiske uniform - selv chauffutten havde faaet en bluse i samme design paa.

Jeg naaede tilbage saadan ca. til tiden... :)

Dagens lunchtime vandring

Der er ikke meget tid til lunchtime vandringer i disse dage, men det sker da at jeg saetter fod uden for kontoret og faar et oejefuld frisk luft.

I gaar havde jeg to aerinder over middag. Det foerste i Finsbury Circus, hvor jeg havde kontor indtil for knap fire aar siden. Der var saa skoent i den flotte have, men nu er den midlertidigt lagt ud i byggearbejdsplads. Jeg fandt dog tid til et lille hurtigt visit i det der er tilbage af haven, saa jeg kunne faa en snak med "mit" trae. Vi har diskuteret mangt og meget over aarene og vi faar ikke mindre at diskutere som tiden gaar.

Naeste aftale var nede i Threadneedle Street, saa jeg smuttede ned gennem Throgmorton Avenue, hvor endnu en af de skoenne City haver ligger. Denne tilhoerer "The Drapers' Company" og er kun for medlemmer, men andre kan nu ogsaa godt nyde haven, bare ude fra.

Jeg har mange gange overvejet at blive medlem af the Drapers' bare for at faa adgang til haven. Jeg ville i saa fald sidde der og spise lunch hver dag hvor vejret var til det!

Jeg kan lige forestille mig at luske rundt her med en kop kaffe, mens jeg nyder alle de smukke traeer og planter og af og til saetter mig ned paa en baenk og bare taenker. Jeg er og bliver en haabloes dagdroemmer, men droemme koster ingenting. :)

Dagens lunch time vandring

Vejret var saa fint til middag at jeg slet ikke kunne modstaa fristelsen til en hurtig gaatur i den friske luft.

Jeg kom i tanker om det er nogen tid siden jeg har hoert noget til de protesterende omme ved St Paul's, saa jeg slog vejen omkring pladsen og blev moedt med denne skoenne, strikkede graffiti. Hvis det var mig der skulle campere i saa faa grader havde jeg nok brugt garnet paa at varme mig i stedet for et trae, men saadan er folk jo saa forskellige.

Teltene begynder at se lidt brugte ud, men de har efterhaanden ogsaa staaet der i tre maaneder og er naeppe lavet til langtidscamperen i den grad. Jeg gad vide om det her bliver en af de protester, som den vi har paa Parliament Square, som har staaet paa i aarevis.

Paa soendersiden af St Paul's kan man, hvis man ser ordentligt efter, se One New Change, som er stedet med det fede tag, hvor man har den mest fantastiske udsigt til St Paul's. Bygningen forsvinder naesten i gadebilledet, fordi den er saa smart camoufleret. Det er den brune mellem katedralen og den lille kirke.

Jeg ville gerne have naaet en tur over the Wibbly Wobbly bridge, men jeg havde allerde taget alt for lang tid og gik bare halvvejs over og stoppede saa og kiggede lidt paa duerne, som havde pustet sig godt op for at ruste mod kulden. 

"Hvor har du faaet kuloer i kinderne" sagde min kollega, da jeg kom tilbage til kontoret. Kinderne var ikke bare roede, de var kolde, men det giver altsaa saadan en fornemmelse af velvaere, naar man faar den klare, kolde luft i lungerne.

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring, ja, nu er det faktisk blevet gaarsdagens, men den var lige ved at blive en laengere affaere, da jeg var ude for at finde en fotoautomat, saa jeg kan faa taget billeder til mit nye koerekort. 

Det kommer der nok en smoere om paa et tidspunkt, men lige nu snupper vi lige turen fra Liverpool Street tilbage til mit kontor, for der sker nemlig ting og sager.

 

I Moorgate roder de bare helt vildt. Roderiet har med det store Crossrail project at goere. Projektet skal forbinde Maidenhead og Heathrow i west med Shenfield og Abbey Wood i oest, via en 21km lang tunnel under Londons centrum. Billedet her er taget hvor den nye station skal staa. Jeg gad nok vide hvornaar de droemmer om at bygge den faerdig, for det bliver naeppe i foer jul...

Det er mange aar siden der er blevet arbejdet paa omraadet lige vest for Moorgate og paa nogle af bygningerne er det synligt, mens andre staar endnu som et symbol paa en tid som mange byplanlaeggere arbejder haardt paa at faa slettet fra mands minde - nemlig 60erne og 70erne. Var jeg byplanlaegger, saa skulle lige praecis disse bygninger bevares, men jeg har en fornemmelse af at de smutter i loebet af de naeste 10 aar. Jeg kan ikke forstaa at de to aartier skal viskes fra vores hukommelse helt og aldeles.

The Barbican er bygget i samme periode og lige praecis det projekt tror jeg paa faar lov at blive staaende til evigt minde om hvordan ting ogsaa kan goeres. Ja, kommer de i tanker om at rive det ned faar I mig at se paa fjernsynet, for saa laenker jeg mig til et trae og protesterer!

Omraadet omkring the Barbican har et pudsigt netvaerk af hvad vi kalder "highwalks", det vil sige et fortovssystem, som foregaar et par etager over det almindelige fortov. Der er mange skoenne steder hvor man kan saette sig med sin lunch, naar ellers vejret er til det.

London Wall hedder vejen der gaar bag muren her - og muren, tjae, den har saamaend givet navn til vejen, for det er nemlig et stykke af den oprindelige bymur omkring det Romerske London, ogsaa kaldet Londinium. Det stykke mur behoever jeg vidst ikke laenke mig til, for den faar lov at overleve de fleste af bygningerne i the City!

Jeg kunne gaa og dagdroemme imellem de flotte borgmure dagen lang, men noejedes med et lille kig denne gang. Jeg gad egentlig vide hvor mange turister besoeger the London Wall. Jeg har saadan en fornemmelse af at det er minimalt, for jeg synes altid jeg har stedet for mig selv, eller hoejst skal dele med et par andre City workers.