Dagens lunch time vandring

Vejret var saa fint til middag at jeg slet ikke kunne modstaa fristelsen til en hurtig gaatur i den friske luft.

Jeg kom i tanker om det er nogen tid siden jeg har hoert noget til de protesterende omme ved St Paul's, saa jeg slog vejen omkring pladsen og blev moedt med denne skoenne, strikkede graffiti. Hvis det var mig der skulle campere i saa faa grader havde jeg nok brugt garnet paa at varme mig i stedet for et trae, men saadan er folk jo saa forskellige.

Teltene begynder at se lidt brugte ud, men de har efterhaanden ogsaa staaet der i tre maaneder og er naeppe lavet til langtidscamperen i den grad. Jeg gad vide om det her bliver en af de protester, som den vi har paa Parliament Square, som har staaet paa i aarevis.

Paa soendersiden af St Paul's kan man, hvis man ser ordentligt efter, se One New Change, som er stedet med det fede tag, hvor man har den mest fantastiske udsigt til St Paul's. Bygningen forsvinder naesten i gadebilledet, fordi den er saa smart camoufleret. Det er den brune mellem katedralen og den lille kirke.

Jeg ville gerne have naaet en tur over the Wibbly Wobbly bridge, men jeg havde allerde taget alt for lang tid og gik bare halvvejs over og stoppede saa og kiggede lidt paa duerne, som havde pustet sig godt op for at ruste mod kulden. 

"Hvor har du faaet kuloer i kinderne" sagde min kollega, da jeg kom tilbage til kontoret. Kinderne var ikke bare roede, de var kolde, men det giver altsaa saadan en fornemmelse af velvaere, naar man faar den klare, kolde luft i lungerne.

Retfaerdigheden sejrer

Foerste arbejdsdag i Januar var jeg lige et smut oppe paa mit yndlingstag paa One New Change, bare fordi jeg kan. Udsigten var, som altid, slaaende og jeg blev staaende et oejeblik og noed den.

Udsigten mod syd er udsigten mod huset paa bakken, som jeg efterhaanden har doebt vores nye hus i mine tanker. Min elskede sukker hoejlydt, naar jeg ringer hjem fra lige det punkt og spoerger om han kan se jeg vinker. Han er dog soed nok til at vinke igen og saa kigger resten af sjakket paa ham og griner, for de ved godt hvem der saa er paa telefonen. :)

Udsigten mod vest kan man naesten straekke ud og roere ved, for One New Change staar klods op ad St Paul's Cathedral. Udsigten til St Paul's er fredet i klasse A. For at faa byggetilladelse til nybygning skal man bevise at den nye bygning ikke bryder udsigten til St Paul's og til the Palace of Westminster (Parliamentet) eller goer den grimmere - fra 13 forskellige udsigtspunkter rundt omkring i London.

St Paul's har man altid (i nyere tid) bedst kunnet se paa afstand, men i 2000 blev der skabt et nyt udsigtspunkt til St Paul's, da the Millennium Bridge (bedre kendt som the Wibbly Wobbly Bridge) blev bygget. Broen er en gangbro, der forbinder the Tate Modern galleriet og St Paul's Cathedral.

Den nye One New Change giver endnu en ny udsigt til St Paul's, og som jeg foer har beskrevet, saa er taget en offentlig plads, hvor man kan gaa op og nyde udsigten og, indtil September, sidde og nyde sin medbragte mad...

I September dukkede der pludselig skilte op, hvor der stod at man IKKE maatte spise sin medbragte der, kun mad der var koebt paa taget! Jeg har ikke haft tiden til at goere noget ved sagen, men det er der tilsyneladende andre der har, for nu er skriften gemt bag sort tape.

Retfaerdigheden har sejret, guderne maa vide hvordan? Jeg glaeder mig til atter at kunne sidde paa taget og nyde min mad - uanset hvor den er kommet fra!

Dagens lunch time vandring

Jeg havde en lunchaftale i dag, som var lige ved at tage noget mere af min eftermiddag end jeg lige havde regnet med. Jeg troede vi skulle moedes klokken 13.00 og var sent paa den, saa jeg piskede afsted destination St Paul's Cathedral.

Da jeg ringede for at sige at jeg var lidt sent paa den gik det op for mig at der var ingen grund til at haste - da jeg var en halv time for tidligt paa den! :) Oh well - saa havde jeg da tid til at snuppe et billede af St Paul's, nu jeg var saa godt i gang!

Restauranten, hvor vi skulle moedes hedder Northbank, og den ligger, sjovt nok, paa the north bank af Themsen; lige ved foden af the Wibbly Wobbly bridge og med udsigt til the Tate Modern. Jeg havde ikke vaeret der foer, men bare beliggenheden er nok til at faa mig til at overveje at komme igen. Dette billede er taget max 50m fra restaurantens indgang!
Maden var fantastisk. Vi startede med en baljefuld muslinger, som bare var perfekte. Jeg kunne godt have spist flere, men saa var der jo ikke plads til hovedretten. Jeg fik torsk og det var simpelthen den laekreste torsk jeg nogensinde har knaldet gebisset i. Ergo ville maden ogsaa kunne faa mig tilbage igen.

Saa var der lige interioeret - som blandt andet bestod af jordens fedeste tapet. Paa websiden er der ogsaa et billede af det og maaske man bedre der kan se hvor London det er. Ejeren maa have faaet det lavet specielt til restauranten. Billederne ser vaeldig romantiske ud, indtil man ser ordentligt efter - blandt andet er der et "stick up" i nederste hoejre hjoerne. LOL - jeg spurgte lige i min visdom min elskede hvordan man siger "stick up" paa dansk - "haenderne op!" var svaret og saa et kaempe selvtilfreds smil.
Mon ikke vi skal aflaegge den restaurant et besoeg en dag. Det er ikke billigt, men joesses, hvor var det bare laekkert! English cuisine, naar det er bedst!

Tak for turen

Jeg havde aftalt med Lloyd at jeg ville ringe til ham naar jeg gik fra arbejde og som sagt, saa gjort. "I'm on my way to Waterloo - why don't you meet me there" sagde han og jeg slog til med det vuns!

Jeg gik ned gennem the City til St Paul's Catheralen, i det skoenneste vejr taenkeligt. September har simpelthen vaeret saa smuk det er helt fantastisk. Guderne maa vide hvad der skete med August!
Ved St Paul's ventede the Wibbly Wobbly bridge, som jeg havde besluttet mig for skulle transportere mig paa den anden side af floden, nu jeg var kommet paa udflugt alligevel.

Himlen mod vest var ved at tage kuloer og jeg var ikke den eneste der stod stille paa broen et oejeblik for at fotografere og nyde dens smukke udsigt.

Mod oest var himlen nok saa lys, men var selvfoelgelig ogsaa medlys...

Paa Tate Modern var de vidst ved at lave om paa udendoersudsmykningen - well enten det, eller ogsaa fatter jeg ikke helt deres kunst.

Paa stranden var der folk og hunde ude for at nyde den smukke aften. Folk stod bare rundt omkring og kiggede paa himlen, paa byens skyline og snakkede stille med hinanden.

Boghandlerne var naesten faerdige med at pakke sammen for i dag og bare et enkelt bord stod tilbage. Det maa godt nok vaere en tung affaerre at transportere alle de boeger frem og tilbage hver dag.

Et lille omraade langs the South Bank er sat tilside til graffiti kunstnere og skateboardere. Jeg elsker at studere de unge mennesker. De synes selv de er utroligt cool og jeg synes bare de er skide skaegge. De fraeser rund paa deres smaa braedder og proever paa at faa alle de unge piger til at kigge paa dem med store beundrende oejne.

Da jeg naaede hen til the London Eye stod Parliamentsbygningerne og bad om at blive fotograferede. Jeg kunne sparke mig selv for jeg ikke altid har mit gode fotografiapparat med, men den er sgutte saerlig handy i en almindelig damehaandkuffert.

Min telefon ringede et par gange og min ellers saa taalmodige husbond var lige paa nippet til at blive utaalmodig, da han var parkeret ret elendigt - og jeg skulle bare liiiiige have et enkelt billede mere med hjem.

Man skulle tro der var fare for at at London forsvinder natten over, med den knipseritis jeg laegger for dagen, men jeg kan da bare slet ikke lade vaere!

Aftenens invitation

En gang om aaret inviterer the SII paa en hyggeaften for at sige tak til alle de frivillige der hjaelper til med instituttets arbejde. I aar gik invitationen til sydsiden af floden, nemlig til the Shakespeare Globe Theatre.

Min veninde kom og hentede mig ved kontoret og saa gik vi ned til St Pauls, hvor vi kunne krydse over the Wibbly Wobbly bridge til teateret.

Det var en rigtig paen og lun aften, saa vi gik stille og roligt derned og noed den gode udsigt undervejs.

The Tate Modern, som ligger lige paa soendersiden af broen har for tiden en stor "Street Art" udstilling, som blandt andet ogsaa er udstillet paa ydersiden af bygningen.

Nogle billeder er lettere maerkelige, men meget paene...

Mens andre er en haeslig paamindelse om den haeslige "gun culture" som raserer London for tiden. Saa ukristeligt mange unge mennesker er blevet skudt i aar. Det ser lidt haabloest ud lige nu, men mon ikke der findes en loesning paa problemet? Der bliver i hvert fald arbejdet haardt paa sagen.

Soelvpil - er det ikke saadan han hed, han indianeren storebroedre laeste om i 70erne? Jeg synes han ligner ham her lidt.

Vi var ikke i selve teateret, men i nogle af de FEDE tilstoedende lokaler. Jeg skal huske det sted eksisterer, for det er et godt sted til f.eks. en firmafest. Fed udsigt, laekre lokaler og et godt koekken...
Vi fik kanapeer og fine vine i lange baner og nu er vi bespist og betakket for det naeste aar. I naeste uge starter den nye "saeson". Sommerferien er ikke lang i denne branche!