Turen gik til Richmond upon Thames

Twickenham ligger i det syd/vestlige London, omkring en 25-30 km her fra. Det er ikke et sted jeg nogensinde har frekventeret, men i gaar havde jeg en lille udflugt dertil og det er bestemt ikke sidste gang jeg har tilbragt en dag der.

Vi var paa besoeg hos en veninde, som tog os ud paa en gaatur i omraadet. Vejret var helt perfekt til en tur til fods og det flotte omraade gjorde godt til oejnene ogsaa. Gaaturn strakte sig over noget der ligner godt 10 km, saa der blev travet igennem.

Turen startede ved Richmond Lock, som er den oestligste sluse i Themsen, altsaa den taettest paa London. Themsens tidevand naar saa langt ind i floden som til omkring denne sluse, saa der har vaeret travlt i forbindelse med de store oversvoemmelser tidligere paa aaret!

Jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at tjekke konstruktionsaaret for Richmond Bridge, da jeg ikke rigtig kunne saette en alder paa den bare ved at kigge paa den. Det viste sig den er fra 1777, saa det var ikke saa saert. Den er smuk i sin enkelthed - og saa maa man sige den er bygget til at holde!

Paa og ved floden var der adskillige tegn paa det skraekkelige vejr og oversvoemmelserne vi har haft i vinter. Klik ind paa billedet ovenover og foran den lille oe ligger der en hus-U-baad!

Vejret i gaar saa naermest sommerligt ud og der var masser af folk ude i vejret, men jeg var nu glad for jeg havde baade en ulden frakke, hat og handsker paa. For det ikke skal vaere loegn naaede vi baade at blive regnet og haglet paa, men det blev turen heldigvis ikke ringere af. :)

De mange 'garager' (hvad hulen hedder en garage til en baad?) langs floden gemmer paa alskens forskellige kajakker og kanoer, som sikkert snart skal i vandet. Jeg fik desvaerre ikke et rigtig godt billede af en af de trationelle Thames robaade, ogsaa kaldet en 'Thames skiff', men for de nysgerrige kan de ses paa dette link. 

Paa turen op gennem Richmond Park fik min veninde oeje paa denne lille markoer paa stien. 10 miles til St Paul's stod der paa jorden og 'St Paul's Vista' paa paelen foran. Laeg maerke til korridoren i de hoeje traeer i baggrunden...

The St Paul's Vista fra Richmond Park er en af de fredede "synslinier", hvor man ikke maa forstyrre udsigten til St Paul's Cathedral. Kuplen paa St Paul's ses ganske tydeligt mellem traeerne, til stor glaede for de der opdager udsigten.

De der ikke lagde maerke til udsigten til St Paul's saa saa meget andet - f.eks. skovanemonerne i fuldt flor; jeg havde lyst til at grave dem allesammen op og tage dem med hjem til min egen have. :)

Skulle jeg bo et andet sted end hvor jeg bor, kunne Richmond meget gerne komme under overvejelse! :)

Retfaerdigheden sejrer

Foerste arbejdsdag i Januar var jeg lige et smut oppe paa mit yndlingstag paa One New Change, bare fordi jeg kan. Udsigten var, som altid, slaaende og jeg blev staaende et oejeblik og noed den.

Udsigten mod syd er udsigten mod huset paa bakken, som jeg efterhaanden har doebt vores nye hus i mine tanker. Min elskede sukker hoejlydt, naar jeg ringer hjem fra lige det punkt og spoerger om han kan se jeg vinker. Han er dog soed nok til at vinke igen og saa kigger resten af sjakket paa ham og griner, for de ved godt hvem der saa er paa telefonen. :)

Udsigten mod vest kan man naesten straekke ud og roere ved, for One New Change staar klods op ad St Paul's Cathedral. Udsigten til St Paul's er fredet i klasse A. For at faa byggetilladelse til nybygning skal man bevise at den nye bygning ikke bryder udsigten til St Paul's og til the Palace of Westminster (Parliamentet) eller goer den grimmere - fra 13 forskellige udsigtspunkter rundt omkring i London.

St Paul's har man altid (i nyere tid) bedst kunnet se paa afstand, men i 2000 blev der skabt et nyt udsigtspunkt til St Paul's, da the Millennium Bridge (bedre kendt som the Wibbly Wobbly Bridge) blev bygget. Broen er en gangbro, der forbinder the Tate Modern galleriet og St Paul's Cathedral.

Den nye One New Change giver endnu en ny udsigt til St Paul's, og som jeg foer har beskrevet, saa er taget en offentlig plads, hvor man kan gaa op og nyde udsigten og, indtil September, sidde og nyde sin medbragte mad...

I September dukkede der pludselig skilte op, hvor der stod at man IKKE maatte spise sin medbragte der, kun mad der var koebt paa taget! Jeg har ikke haft tiden til at goere noget ved sagen, men det er der tilsyneladende andre der har, for nu er skriften gemt bag sort tape.

Retfaerdigheden har sejret, guderne maa vide hvordan? Jeg glaeder mig til atter at kunne sidde paa taget og nyde min mad - uanset hvor den er kommet fra!

Ud og se

Londons nyeste udviddelse af tognetvaerket aabnede i dag. Endelig blev de faerdige med "vores" del af den nye "London Overground", som langt om laenge har faaet Sarf East London paa tubekortet.

I dagens anledning havde vi besluttet os for at tage paa en lille udflugt til Hampstead Heath, hvor vi langt om laenge havde faaet os taget sammen til at komme op og se rhododendronhaven i fuldt flor.

Den foerste del af turen gik som smurt i olie og snart stod vi i Dalston, hvor vi skulle skifte tog. Bare et lille problem, der gik ikke noget tog, paa grund af opgradering af den linie, men der gik en "rail replacement bus service" som desvaerre ikke kunne komme frem paa grund af en lille lokal demonstration!

Vi blev enige om at udnytte ventetiden fornuftigt og gik ud for at fouragere i Dalston city. Vi fandt den fedeste tyrkiske restaurant/cafe/bar, Red Art Cafe/Bar, som boed paa en laekker "meze" tallerken og nogle helt fantastiske oliven. Det blev skyllet ned med et glas koldt Efes (tyrkisk pilsner). Undskyld den ringe billedkvalitet, men med saadan en tallerkenfuld foran mig var billedferingen ikke foerste prioritet!

Saa snart vi havde spist tog vi med den ualmindelig langsomme bus, som skulle foelge toglinien, for at hold ved samtlige togstationer paa ruten. Joesses, hvor tog det lang tid, men kort tid efter vi var staaet af bussen havde vi glemt alt om den tur, for i loebet af 0.5 stod vi paa Hampstead Heath, som er et sted jeg holder utroligt meget af. Det foerste aarstid jeg boede i London boede jeg tre forskellige steder omkring Hampstead Heath, som jeg behandlede som min KAEMPE have.

Man kan gaa i timevis paa Hampstead Heath, gennem skoven, over enge, langs soeerne og i de flotte og mere formelle haver ved Kenwood House. Der staar ikke megen afskiltning paa the Heath, saa man skal have den gode stedsans med i bagagen. Den har jeg heldigvis og den kan altid "tilfaeldigvis" finde til et ishus...

Vi var ikke de eneste der havde faaet den geniale ide at tage paa Hampstead Heath i dag og man skulle godt nok vaere kreativ for at faa billeder der ikke var en masse maerkvaerdige mere eller mindre paaklaedte mennesker paa. Paa plaenen foran Kenwood House var der rimeligt mennesketomt, for de fleste mennesker sad naer noget skygge. Solen var bagendes varm og vi saa mange knaldroede skuldre og ben paa vores vej!

Rhododendronhaven stod i fuldt flor og der er bare helt vildt mange forskellige slags i alskens flotte farver og former. Jeg kunne have gaaet der en hel dag og taget billeder af dem! Det er nok 20 aar siden jeg sidst saa haven i blomst, men billederne jeg havde gemt paa nethinden var ikke overdrevne overhovedet!

"Sikken et sjovt trae" sagde min elskede og kiggede op og saa spaerrede jeg gluggerne op. Jeg vidste med det samme at det var et "lommetoerklaedetrae" (handkerchief tree eller dove tree - Davidia involucrata), for det kunne jeg huske min mor naevne engang, og det var jo helt tydeligt at se lommetoerklaederne haenge fra traeet. Spoejst!

Vi opdagede hvad klokken var og begav os tilbage mod Hampstead for at finde en tube hjem. Udsigten fra Hampstead Heath er den suveraent bedste i London og det bliver en ved med at vaere, for der er nemlig to punkter paa the Heath, hvor fra man altid skal kunne se St Paul's Cathedral og the Palace of Westminster!

Vi gik uden for the Heath paa hjemturen, ned gennem Spaniards Road, som er en vej der gaar gennem the Heath og deler den op i to dele. Turen ned til Hampstead tube station er smuk og saa typisk Hampstead. Vi var enige om at vi ikke gad tage turen pr bus igen, for nu havde vi jo set hvor det nye tog koerte hen - og naar man skal hjem, saa skal man altsaa bare hjem!

Der er ikke saa langt der ned, men for hulen hvor var vi ved at vaere godt matte i sokkeholderne, da vi efterhaanden havde gaaet 10 km i stegendes hede. Tuben og toget opfoerte sig heldigvis rimeligt paa hjemturen og inden laenge var vi hjemme. Sikken en dag og sikken en weekend. Det er helt ufatteligt at have SOMMER i Maj maaned! Vi nyder det mens det varer!