Greenwich Music Time

Det sker jeg faar en rigtig knaldhamrendes god ide, det sker ikke tit, men det sker. For nogle maaneder siden saa jeg en ny musikfestival averteret, Greenwich Music Time, som sjovt nok skulle foregaa i Greenwich. Billetterne blev bestilt i loebet af ingenting, da jeg saa hvem stod oeverst paa plakaten til loerdag aften - Jools Holland. Manden er simpelthen genial!

I aftes begav vi os til Greenwich, som summede med folk, da vi efterhaanden var naaet til den fjerde og sidste dag af festivalen. Hvem end er kommet i tanker om at stramme saadan en affaere an maa vaere ret populaer med de lokale handlende!

Scenen og saederne var strammet an i gaardhaven paa the Old Royal Naval College, med udsigt bag scenen til Themsen og the Isle of Dogs. I sidste uge hoerte jeg pas nyhederne at da dagtemperaturen i mandags faldt under 20 grader, var det foerste gang i 76 dage det var sket. I gaar var vi bestemt ikke over 20 grader, men vi har raad for den slags og havde taget taepper med, saa vi ikke skulle sidde og fryse.

Vi havde slet ikke haft noedvendig at bekymre os om at fryse, for inden laenge var hele publikum paa foedderne og dansede. Jools Holland er en showmand af rang og forstaar at faa forbindelse med publikum. Han har altid et arsenal af gaester paa scenen og i aftes var ingen undtagelse; Marc Almond fra Soft Cell og Melanie C gav begge flere numre, naturligvis accompagneret af Jools Holland og band.

Vi glaeder os allerede til at se hvem der staar paa programmet til naeste aars festival - vi kunne godt snuppe Jools Holland igen. ;)

Et hurtigt visit

Min elskede havde et lille aerinde i Charlton til aften, saa jeg luskede med i bilen og lokkede ham med paa en lille omvej.

Omvejen gik til the Thames Barrier. Jeg ville lige se hvor meget vand der var i floden, men der var ikke meget at komme efter der! Sidst vi var paa visit der stod det ganske anderledes til, for da var barrieren lukket tiere end den var aaben.

Paa over 3 aar har barrieren vaeret lukket grundet oversvoemmelsesfare 174 gange - de 50 i loebet af det sidste aar. I dag var ikke en af de dage, tvaert imod!

Hvil I fred

Det er med et tungt hjerte jeg maa fortaelle at min elskede soester Irene doede I onsdags.

Irenes livsvilje naegtede at opgive kampen mod kraeften, men hendes stakkels krop kunne ikke tage mere. 

Vi begravede Irene I Dublin I gaar. 

Aeret vaere Irene's minde. 

RIP min snut.

Paa visit fra det ydre rum?

I forbindelse med 100aars jubilaet af starten af foerste verdens krig, foregaar der en hel del forskelligt rundt omkring i London for at markere jubilaet. En af de ting er en kunst installation ved Houses of Parliament over den sidste uge. 

I aften koerte vi en tur op for at kigge paa kunsten, Spectra, som er lavet af Ryoji Ikeda, som er en japansk lys og lydkunstner. Det var sidste chance, da lyset bliver slukket i morgen tidlig og saa rejser installationen videre til naeste sted.

Nogle meget kraftige paerer lyser op fra 49 halvanden meter hoeje soejler. Alle lysene peger en lille smule ind mod midten, saa naar de moedes, guderne maa vide hvor mange meter oppe, ser det ud som om det er en lampe foroven, der lyser ned mod jorden.

Installationen 'noejes' ikke bare med lys, der er lyd paa ogsaa. Lyden er selvfoelgelig science fiction filmens UFO lyd. Jeg ventede virkelig bare paa en lille flyvende tallerken skulle lande og de smaa, groenne marsmaend dappe ud af en lille luge, med lys i. :)

Vi har haft noget vaerre stormvejr med lyn, torden og styrtregn i dag, men i aften stod maanen saa skarp som vi laenge har set den - fuld og rund og en 'supermaane' oven i koebet.

Det var et tilfaelde at det var lige i aften vi kom afsted efter lysene og man kan da ikke sige andet end vi var heldige med de billeder vi fik med hjem, i fotografiapparatet saavel som paa nethinden.

Mit forsoeg paa at faa hele lyssoejlen med paa et billede foregik via 'panorama'. Det skal jeg vidst lige oeve mig lidt paa - og helst efter jeg er helt mobil i halsen igen... ;)

Da vi kom hjem og kiggede over paa nabohuset gik det op for os at vi kunne vaere blevet hjemme for at se lyset - det er den blaa soejle der gaar ned ved naboens skorsten. :)

Alt vel paa vestfronten

Turen gik til London Bridge i dag for at se min soede doktor. Sidst jeg saa ham satte han mig kniven for struben, saa jeg var lidt nervoes for at se ham igen i dag, for nu synes jeg efterhaanden jeg er ved at vaere hel igen og jeg havde helt aerligt ikke lyst til endnu en operation. Der var dog ingen grund til nervoesitet, for doktoren havde faaet sine skaerelyster styret og meldte 'it's all good news', da jeg ankom. Operationen var en success og det der blev fjernet var ikke farligt, faktisk var doktorens stoerste bekymring at mit ar ikke bliver synligt. Pyha - jeg maa indroemme arret var min mindste bekymring - han kunne have givet mig et rigtigt piratar, uden han skulle have hoert for det!

Jeg passede Bebsen og Spunken et par timer den anden dag. Deres kaere mor havde forklaret at jeg havde vaeret paa sygehuset og det var derfor de ikke havde set mig i et par uger. Da de ankom stilede Bebsen direkte efter det 10cm lange ar paa min hals. 'Hvad er det', spurgte hun forsigtigt og lidt nervoes. Jeg forklarede at jeg havde faaet en lille operation og hun lyttede intenst og spurgte 'jamen, skar doktoren i din hals med en kniv?' Hmmm... det lyder lidt dramatisk naar man siger det saadan, men det er vel reelt hvad han gjorde. Jeg forklarede at en doktor har en helt speciel slags kniv, som kun doktorer bruger og KUN naar det er noedvendigt. Forklaringer i boernehoejde kraever altsaa en livlig fantasi!

Efter endt konsultation havde jeg lovet mig selv en lille udflugt, saa jeg gik ind gennem Hays Galleria, destination Tower Bridge. Til trods for jeg har boet i London i 25 aar, bliver jeg lige begejstret hver gang jeg ser broen aabner.

Denne gang var det et lille sejlskib som skulle igennem, men havde jeg vaeret der lidt senere var det den store hvide cruise liner, som ses midt i billedet, som skulle igennem. Jeg har aldrig set saa stort et skib gaa igennem, men mon ikke det lykkes mig en dag at faa det med ogsaa?

Jeg krydsede broen, for at gaa til mit udflugtsmaal, nemlig Tower of London. I dag er det 100 aar siden UK gik ind i foerste verdenskrig. Der har vaeret mindehoejtideligheder landet over i dag og aviser, fjernsyn og radio har vaeret fyldt med detaljer fra alle de smukke hoejtideligheder. Ved the Tower er der blevet installeret et midlertidigt mindesmaerke, som skal ses for virkelig at forstaa hvor fantastisk det er. 

'Blood Swept Lands and Seas of Red', hedder installationen, som bestaar af ikke mindre end 888,246 keramik valmuer, som 'flyder' gennem voldgraven omkring borgen. 8,000 frivillige har hjulpet og fortsaetter med at hjaelpe til med at installere kunststykket, som jeg overhovedet ikke havde hoert om foer i morges da jeg taendte radioen. Den sidste valmue bliver sat den 11 November, som er 'Armistice day'. Valmuerne kommer til salg i morgen og jeg har allerede sat mit navn paa et par stykker.

Ved lejlighed skal jeg lige have soegt lidt paa kunstneren, Paul Cummins, og designeren, som har soerget for iscenesaettelsen, Tom Piper, for at se om der er nogen symbolik i faconen paa stroemmen.  Uanset hvad, saa kan de i hvert fald godt vaere tilfredse med effekten.

Jeg burde egentlig vise billederne i omvendt raekkefoelge, da jeg tror vaerket starter paa det sidste billede, hvor blomsterne flyder ud af et vindue og mod uret langs den vestlige del af the Tower, op over gangbroen og videre soendenom, men nu kom jeg lige fra flodsiden, saa i faar billederne i den raekkefoelge de blev taget.

Har du chancen, saa soerg for at faa en tur rundt om the Tower med paa London programmet i de naeste par maaneder - det er virkelig et besoeg vaerd.

Med kaerlig hilsen fra sygesengen

En hurtig opdatering fra sygesengen. 

Jeg blev opereret onsdag i sidste uge og doktoren meldte alt var gaaet godt under operationen og saa ganske tilfreds ud med sig selv. Jeg synes jeg har vaeret rigtig heldig med ham saa vel som alle de andre personale paa sygehuset. Alle var i det helt rigtige job - naah ja, lige undtagen en enkelt sur gimpe, som ikke broed sig om at blive hidkaldt klokken fire om morgenen, men hende om det, maaske hun skulle proeve at sige nej til nattevagten. :)

Sygehuset vandt mange point allerede ved indlaeggelsen, hvor jeg blev vist ind paa et vaerelse med denne udsigt! Sygeplejerskerne spurgte hver gang de kom ind til mig om ikke jeg skulle have taendt for fjernsynet, men jeg synes det levende billede udenfor var alt nok - stille og roligt var lige tilpas til mig. Jeg blev udskrevet allerede Fredag og til trods for den skoenne udsigt, var jeg glad for at komme hjem til mit eget hus. Der er altsaa ingen steder skoennere end hjemme.

De foerste mange dage gjorde jeg noget jeg ellers aldrig plejer at dyrke og sov udenfor sengetid. Jeg var traet som et alderdomshjem der havde vaeret paa udflugt i fjorten dage og sov mere end en middagssoevn hver dag! Jeg er sygemeldt i fjorten dage og skoent jeg foer operationen troede det maaske var lige laenge nok, saa saetter jeg pris paa det nu. 

Tusinde tak for alle de mange hilsner her paa bloggen saa vel som Facebook og via diverse andre medier.