Hvil I fred

Det er med et tungt hjerte jeg maa fortaelle at min elskede soester Irene doede I onsdags.

Irenes livsvilje naegtede at opgive kampen mod kraeften, men hendes stakkels krop kunne ikke tage mere. 

Vi begravede Irene I Dublin I gaar. 

Aeret vaere Irene's minde. 

RIP min snut.

Soendagsskole paa Skive Bibliotek

Min pludselige Danmarkstur gav mig chancen for soendag at deltage i en af Irenes haekleworkshops paa Skive Bibliotek, hvor hun underviser en 3-4 gange om aaret.

Det er mindst 25 aar siden jeg sidst har sat fod paa Skive Bibliotek og jeg skal ikke sige andet end der er sket en drastisk aendring siden da. For det foerste er biblioteket flyttet, for det andet er det nok tre gange saa stort som det var foer. Det er det suveraent flotteste bibliotek jeg har set i meget lang tid!

Bygningen er lys og venlig, med mange spaendende vinkler og godt lys. Jeg havde ikke tid til at inspicere hele bygningen, men alt hvad jeg saa var vildt imponerende.

Boernebiblioteket fik den 7-aarige Tina frem i mig igen. Jeg havde lyst til at stille mig ind i kabyssen paa Rasmus Klumps gode skib Mary og lave pandekager dagen lang. Taenk sig at have saadan en legeplads med boeger til raadighed for sine boern.

Dagens workshop havde temaet "living" og som altid sprudlede Irene med ideer og inspiration til alle mulige forskellige emner. Vi proevede nogle af teknikkerne af og blandt andet laerte vi at lave en lille kurv med en kant, saa den kan staa. Jeg gad vide om jeg nogensinde faar den ide, der prompte byggede sig op i mit hovede, foert ud i livet?

En af de mange teknikker vi studerede er den genkendelige bedstemorfirkant, eller rettere - det var i hvert fald faconen, for vi skulle nemlig haekle med fire traade i en spiral, som skulle ende i en firkant...

Spiralen fangede jeg lige med det samme. Ja, det vil sige jeg skulle liiige laere et lille opstartstrick, men saa snart det var paa plads, kunne jeg lave spiraler til jeg var blaa i hovedet.

Paa mirakuloes vis lykkedes det mig at faa en rimelig firkantet firkant ud af mine strabadser og fluks begyndte jeg at droemme om et saengetaeppe haeklet udelukkende i spiralfirkanter. Tak for en fantastisk dag Irene - jeg glaeder mig til naeste gang!

Lille juleaftensdagens sysler

Uanset hvor langt man straekker kalenderlyset, saa sniger julen sig altid op paa en saa meget hurtigere end man forventer - eller i hvert fald paa mig. I aar er ingen undtagelse! Heldigvis har vi her i landet en ekstra dag til at naa det hele, for det er jo foerst jul her den 25. :)

Dagen har staaet i julebaandenes tegn og i det hele taget i julens tegn; faktisk vil jeg gaa saa langt at sige jeg fandt min indre Gertrud Sand i dag. Min elskede var for en enkelt gangs skyld et smut i lufthavnen og denne gang havde han tre VIPer med i vognen; Bebsen, Spunken og deres mor er nemlig tilbage paa den rigtige side af Atlanten.

Mens min elskede brugte det meste af dagen paa Londons veje blev der ryddet godt og grundigt ud i julekasserne. Kasserne gemte blandt andet fandt disse skoenne stager, som lige maatte have en omgang Brasso og en tur under strygejernet for at blive praesentable, men saa var de ogsaa juleklar.

Da jeg var barn var et af mine yndlingsjulepynt en koglekrans som denne her, hvori der sad en lille garnnisse. For nogle aar siden bandt min mor ogsaa en til mig og tilsyneladende ogsaa en til min soester, Irene, som sendte mig et billede af sin i dag. :)

Klokkestrengen med de roed/hvide engle har jeg haft siden jeg fik mit eget vaerelse, da jeg var en 6-7 aar og den har pyntet til jul alle de steder jeg har boet lige siden. 

Nu er her pyntet op, selv paa toilettet. Juletraeet er taget ind, saa det kan blive pyntet i morgen og saa mangler jeg bare lige at faa koebt julegaverne... Ja, jeg skal bare koebe to, men koebes det skal de jo helst inden butikkerne lukker i morgen aften. Ok, der skal ogsaa lige knaldes lidt kjelner sammen og jeg havde egentlig ogsaa planer om brunkager, men det bliver vidst til naeste aar - eller nytaar...

Saa paerestolt!

Da jeg i tidernes morgen gik paa HF var der engang en der sagde om mig at jeg var meget stolt af min familie. Det var egentlig ikke noget jeg nogensinde havde taenkt over, men med aarene har jeg indset at vedkommende havde ret!

Jeg gaar altsaa ikke bare saadan rundt og er stolt helt uden grund; nej, jeg har skam rigtig gode grunde til stoltheden. For eksempel ville min HF-medstuderende have noget at laegge oerer til i disse dage, for min soede soester har altsaa lige trumfet alle trumferne og ja, forbindelsen er til Asterixplakaten her...

For lidt over et aar siden blev Irene kontaktet (guderne maa vide hvor hun faar saadanne kontakter fra!) af en eller anden filmperson, som skulle bruge nogle rekvisitter til Asterix & Obelix og Briterne filmen, som gaar i de danske biografer lige nu. 

Billederne har jeg laant af Irene, hun ved det ikke endnu, men jeg "tog" lov! :)

I loebet af ingen tid stod der et helt kaffestel og diverse andre finurlighedre parat til at deltage i filmen og snart sad Gerard Depardieu, det store skrummel, og fingererede ved min soesters haeklerier! Er der noget at sige til at jeg er paerestolt? Der er flere billeder paa Irenes webside. :)

Altsaa, det naeb! 

Jeg har soegt og jeg har skrabt og minsandten om ikke ogsaa jeg har fundet et sted hvor jeg kan se filmen, som gaar i de danske biografer lige nu. Det Franske Institut i London har en biograf, som i oevrigt ser ret fed ud, som viser filmen om knap fjorten dage. Billetterne er bestilt og jeg glaeder mig til jeg kan se produktet med egne oejne. For hulen, jeg tror jeg revner af stolthed! :)

Fremtidsplaner har vi ogsaa

Naar jeg er faerdig med at holde sommerferie sidst i September tager mit liv endnu engang et lille drej i en ny retning, for jeg skal nemlig skifte arbejde. Arbejdsskiftet var ikke helt en del af planen, men et andet firma koebte vores og var ikke interesseret i at beholde ret meget af personalet, saa for tre maaneder siden begyndte jeg saa stille at kigge mig om efter noget andet at lave. Heldigvis er det nye job nu i hus og alt efter hvornaar jeg lige kan blive fritstillet, saa starter jeg i Oktober. 

Foerst vil jeg dog holde et par ugers fri - ikke ferie, bare fri. Jeg har aldrig proevet at have tid mellem jobs og havde egentlig haabet paa at kunne holde fri i mindst en maaned - egentlig gerne tre, men det ser ud til det bliver to ugers ferie, fulgt af en uges arbejde og saa to ugers fri. Min elskede har store planer for hvad jeg skal lave mens jeg har fri og arbejder haardt paa at faa mig til at bestemme hvad der skal i bedene i haven. Efter ferien faar vi vores potter hjem fra min soede svigersoesters pleje og saa skal der loeg og knolde i jorden.

Min egen soede soester kender min forkaerlighed for blomster og ved at det ikke noedvendigvis er det store og prangende der vinder her i huset, nej faktisk er den lille bitte uforglemmelige blaa forglem-mig-ej en fast favorit her i huset. For mange aar siden fik jeg nogle froe fra Irene's svigermor i Dublin. De flyttede med mig fra et hus til det naeste og hvis ikke jeg tager meget fejl, saa staar der garanteret stadig lidt af dem i nogle af potterne vi faar hjem. 

Nu er jeg ikke kendt som den hurtigste knallert paa havnen, saa hvad gjorde jeg i dag i min iver? Jeg saaede naturligvis den lille daase til og satte den ved koekkenhanen, saa den ikke skal staa og toerste... Host host, hvem er det nu der rejser paa ferie lige om snart? Den maa blive vandet godt og gemt i et moerkt rum mens vi er vaek!

Sjov med garn

 I mandags var jeg saa heldig at have lejlighed til at deltage i en lille haekleworkshop hos Duddine paa Fur. Underviseren var ingen ringere end min yndlingssoester Irene af hyperbolsk haekleberoemmelse!

Havde det nu vaeret den foerste gang jeg skulle finde frem til Duddines hyggelige stald, saa kunne hun bare have sagt jeg skulle dreje ved majstraeet. :) Det var saa ikke noedvendigt, efter som jeg slet ikke kan holde mig fra hendes skoenne forretning!

Undervisningen var i "hyperbolsk haekling". Det lyder maaske ikke lige umiddelbart som noget bekendt, men det bliver det ikke mindre spaendende af. Hyperbolsk haekling er matematik paa hoejt plan - her tales for eksempel om fibonacci tal, som ikke lige umiddelbart var noget jeg kendte noget til, men det goer jeg nu - og for det ikke skal vaere loegn, saa kom jeg lynhurtigt efter at haekle matematikken...

Irenes involvering med hyperbolsk haekling blev saaet nogle aar tilbage og da hun havde knaekket den hyperbolske kode blev hun primus motor i at udvikle den irske del af et hyperbolsk haeklet coralrev. For det ikke skal vaere loegn, saa er en del af hendes haeklerier nu del af det verdensomrejsende coralrev, som blandt andet var udstillet i the Smithsonian i Washington DC i et halvt aars tid. Ja, jeg er altsaa mere end bare lidt stolt - og min salighed om ikke ogsaa jeg kan haekle. :) Det er simpelthen vildt spaendende og jeg kan allerede taenke paa saa mange fede kanter man kan lave med hyperbolsk haekling. Der er virkelig tale om nytaenkning paa haekleomraadet!

Da vi var faerdige med haeklekurset gik vi paa udflugt i den store og fede forretning, som er en Aladdins hule af garn, knapper, tilbehoer - og hoenseringe! Jeg havde lyst til at koebe et ton, saadan bare af sentimentale hensyn, men jeg styrede mig - da jeg har skrammel nok og jeg har jo lige som et hus der skal pakkes...

Duddine har en vis overtalelsesevne og inden vi gik fra hendes hule var vi blevet udstyret med garn til at strikke lidt paa hendes brandbil! Ja, du laeste rigtigt - der skal strikkes en brandbil. Brandbilen bliver strikket i genbrugsgarn lavet af smeltede sodavandsflasker. Det er sgi da genialt!

Jeg naaede ogsaa at faa et par bundter sokkegarn og en enkelt strikkepind med. Ja, EN strikkepind, nemlig den mest mikroskopiske rundpind jeg nogensinde har set. Den er vidst beregnet til at strikke stroemper paa, men nu var der lige en opskrift i Hendes Verden, paa en djaevlehue, som snildt kunne strikkes paa rundpind. Pinden er liiige paa det mindste for mig, da jeg har nogle ordentlige naever og for lange fingre til saadan en lille pind, men proeves - det skal det altsaa bare, for jeg elsker at lege med garn!