Soendagsskole paa Skive Bibliotek

Min pludselige Danmarkstur gav mig chancen for soendag at deltage i en af Irenes haekleworkshops paa Skive Bibliotek, hvor hun underviser en 3-4 gange om aaret.

Det er mindst 25 aar siden jeg sidst har sat fod paa Skive Bibliotek og jeg skal ikke sige andet end der er sket en drastisk aendring siden da. For det foerste er biblioteket flyttet, for det andet er det nok tre gange saa stort som det var foer. Det er det suveraent flotteste bibliotek jeg har set i meget lang tid!

Bygningen er lys og venlig, med mange spaendende vinkler og godt lys. Jeg havde ikke tid til at inspicere hele bygningen, men alt hvad jeg saa var vildt imponerende.

Boernebiblioteket fik den 7-aarige Tina frem i mig igen. Jeg havde lyst til at stille mig ind i kabyssen paa Rasmus Klumps gode skib Mary og lave pandekager dagen lang. Taenk sig at have saadan en legeplads med boeger til raadighed for sine boern.

Dagens workshop havde temaet "living" og som altid sprudlede Irene med ideer og inspiration til alle mulige forskellige emner. Vi proevede nogle af teknikkerne af og blandt andet laerte vi at lave en lille kurv med en kant, saa den kan staa. Jeg gad vide om jeg nogensinde faar den ide, der prompte byggede sig op i mit hovede, foert ud i livet?

En af de mange teknikker vi studerede er den genkendelige bedstemorfirkant, eller rettere - det var i hvert fald faconen, for vi skulle nemlig haekle med fire traade i en spiral, som skulle ende i en firkant...

Spiralen fangede jeg lige med det samme. Ja, det vil sige jeg skulle liiige laere et lille opstartstrick, men saa snart det var paa plads, kunne jeg lave spiraler til jeg var blaa i hovedet.

Paa mirakuloes vis lykkedes det mig at faa en rimelig firkantet firkant ud af mine strabadser og fluks begyndte jeg at droemme om et saengetaeppe haeklet udelukkende i spiralfirkanter. Tak for en fantastisk dag Irene - jeg glaeder mig til naeste gang!

Ikke helt efter planen!

Jeg besluttede mig for ahemmm... to aar siden at jeg ville laere at haekle bedstemorfirkanter eller hvad nu de haeklede firkanter hedder. Jeg koebte noget bomulds/bambusgarn, fiskede en haeklenaal frem af gemmerne og gav mig igang. Da jeg havde haeklet seks store firkanter mente jeg jeg havde styr paa den del af processen og gav mig til at regne ud hvordan de skulle haekles sammen. 

Der var ingen mangel paa muligheder og til trods for jeg ville have gjort det anderledes, hvis jeg vidste da hvad jeg ved nu, saa er jeg egentlig meget tilfreds med resultatet indtil videre. Nu skal jeg lige til at eksperimentere med en afsluttende kant rundt om, saa maa det vaere nok for denne gang. Jeg har nemlig en del andre projekter, der traenger til at blive gjort faerdige, saa jeg kan komme igang med noget nyt.

En ting har jeg laert af denne process og det er jeg foretraekker at haekle i et stykke, frem for en masse lapper der skal haekles sammen. Jeg haeklede et lille barnevognstaeppe til en lille faetterdatter for nogle aar siden og det er helt sikkert den maade jeg kan lide at haekle paa. Alt det pjat med ender der enten skal haekles med ind eller sys vaek efter endt haekling er en pestilens. Det goer mig sjovt nok ikke noget naar jeg strikker, men der er det ogsaa nemmere at faa enderne syet vaek, saa det ikke kan ses.

Nu tager jeg lige de sidste par (lange!) runder til en omgang fjernsynskigning. "The Incredibles" er nemlig paa banen og jeg er altsaa temmelig forelsket i Mr Incredible og hans kone Elastica. :)

Eksport til Kina

Endelig har jeg laert at haekle bedstemorfirkanter. Det var egentlig ogsaa paa tide. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan i alverden man faar dem til at haenge sammen...

Det siges at hvis man kan finde et produkt man kan bryde ind paa det Kinesiske marked med, saa er ens lykke gjort. Foreloebigt har jeg eksporteret et babytaeppe til Kina og jeg har lige hoert at endnu en lille Kinesisk verdensborger, ved navnet Ellen, har set dagens lys, saa mon ikke der skal endnu en lille ting sendes over til det store land.

Smadder smart

Det ser ud til efteraarsmoden er paa hylderne allerede og med det vejr vi holder os, saa er det helt passende. Jeg plejer aldrig at brokke mig over vejret, men i dag gik jeg ligefrem og froes, da jeg gik fra et moede tilbage til kontoret. Groft - saadan midt i Juli maaned!

Heldigvis er efteraarsmoden sgi da rigtig smart. Gad vide om ikke man kunne laere at lave saadan en lille troeje? Den ser da ikke vildt vanskelig ud. Det kan dog vaere man lige skulle smide 10 kg inden jakken skulle slutte lige der. :)

Sjov med garn

 I mandags var jeg saa heldig at have lejlighed til at deltage i en lille haekleworkshop hos Duddine paa Fur. Underviseren var ingen ringere end min yndlingssoester Irene af hyperbolsk haekleberoemmelse!

Havde det nu vaeret den foerste gang jeg skulle finde frem til Duddines hyggelige stald, saa kunne hun bare have sagt jeg skulle dreje ved majstraeet. :) Det var saa ikke noedvendigt, efter som jeg slet ikke kan holde mig fra hendes skoenne forretning!

Undervisningen var i "hyperbolsk haekling". Det lyder maaske ikke lige umiddelbart som noget bekendt, men det bliver det ikke mindre spaendende af. Hyperbolsk haekling er matematik paa hoejt plan - her tales for eksempel om fibonacci tal, som ikke lige umiddelbart var noget jeg kendte noget til, men det goer jeg nu - og for det ikke skal vaere loegn, saa kom jeg lynhurtigt efter at haekle matematikken...

Irenes involvering med hyperbolsk haekling blev saaet nogle aar tilbage og da hun havde knaekket den hyperbolske kode blev hun primus motor i at udvikle den irske del af et hyperbolsk haeklet coralrev. For det ikke skal vaere loegn, saa er en del af hendes haeklerier nu del af det verdensomrejsende coralrev, som blandt andet var udstillet i the Smithsonian i Washington DC i et halvt aars tid. Ja, jeg er altsaa mere end bare lidt stolt - og min salighed om ikke ogsaa jeg kan haekle. :) Det er simpelthen vildt spaendende og jeg kan allerede taenke paa saa mange fede kanter man kan lave med hyperbolsk haekling. Der er virkelig tale om nytaenkning paa haekleomraadet!

Da vi var faerdige med haeklekurset gik vi paa udflugt i den store og fede forretning, som er en Aladdins hule af garn, knapper, tilbehoer - og hoenseringe! Jeg havde lyst til at koebe et ton, saadan bare af sentimentale hensyn, men jeg styrede mig - da jeg har skrammel nok og jeg har jo lige som et hus der skal pakkes...

Duddine har en vis overtalelsesevne og inden vi gik fra hendes hule var vi blevet udstyret med garn til at strikke lidt paa hendes brandbil! Ja, du laeste rigtigt - der skal strikkes en brandbil. Brandbilen bliver strikket i genbrugsgarn lavet af smeltede sodavandsflasker. Det er sgi da genialt!

Jeg naaede ogsaa at faa et par bundter sokkegarn og en enkelt strikkepind med. Ja, EN strikkepind, nemlig den mest mikroskopiske rundpind jeg nogensinde har set. Den er vidst beregnet til at strikke stroemper paa, men nu var der lige en opskrift i Hendes Verden, paa en djaevlehue, som snildt kunne strikkes paa rundpind. Pinden er liiige paa det mindste for mig, da jeg har nogle ordentlige naever og for lange fingre til saadan en lille pind, men proeves - det skal det altsaa bare, for jeg elsker at lege med garn!

Haeklet graffiti

Taget i Parliament Square i middags, et styk haeklet graffiti!

Loerdag - lilla

Dagens farve er lilla og det skulle ikke vaere svaert at finde noget der er lilla paa min matrikel, da ca halvdelen af mit toej ligger i den ende af farveskalaen. Ja, jeg kunne faktisk bare have indsat et selvportraet i dag, saa var den i hus. Det ville jeg dog ikke, for jeg skulle jo noedigt skraemme folk vaek!

Jeg gik i haven, for at se om ikke jeg havde nogle lilla krokus og fandt bare denne lille naesten lilla (laes: BLAA!) blomst i vintergroenten. Jeg gik videre!

Clematissen er bare en toer pind lige nu og til trods for maerkaten er lilla, saa skulle blomsten altsaa blive blaa! Ok, lidt soegt, men der er da noget lilla paa billedet, men jeg satte hjernen i omdrejninger igen!

Jeg kom i tanker om at jeg naesten slet ikke har faaet fortalt om mine nye haekleevner... saa jeg ville lige snuppe et par billeder af den fede halsting jeg haeklede efter Irenes opskrift. Den blev ikke helt saa stor som den skulle have vaeret, men jeg havde ikke mere garn, saa den blev som den blev og jeg er godt tilfreds med den, for den er baade hjemmelavet, varm OG paen, hvis jeg skal sige det selv.

Jeg fik oeje paa lyngen i baggrunden, som da ogsaa var lilla, saa jeg flyttede mit haekletoej derover og knipsede videre. Det er faktisk ikke specielt let at tage billeder af saadan en halsfidus, for den er i virkeligheden nemmest at se, naar den sidder paa en person, men mine arme var simpelthen ikke lange nok til at tage et billede af mig selv med den paa! Jeg blev enig med mig selv om at jeg havde fundet lilla nok, saa jeg samlede mine ting sammen, for at gaa ind igen - og hvad fandt jeg?

Lige midt i graesplaenen staar den smukkeste lille LILLA krokus, som fluks blev pakket ind i uld og fotograferet til den store guldmedalje. Fedt, det lilla billede var i hus!

Du kan finde mange flere deltagere i farvelegen lige her.

Soendag i laenestolen

Jeg tror jeg gaar og bliver lidt lad paa mine gamle dage, eller ogsaa har jeg endelig laert at saette mig ned og slappe af. Hmmm... jeg tror det er det sidste der goer sig gaeldende. Huset ligner stadigvaek jeg ved ikke hvad, da pudsearbejdet paa loft og omliggende arealer gaar i sving paa mandag. Det kan simpelthen ikke betale sig at stoeve af, for i morgen er her endnu vaerre! Det paastaas at blive bedre til naeste weekend. :)

Der har vaeret stille ude ved fuglefodderet i dag, men af og til kommer der da en lille mejse og snupper lidt. Jeg har lagt maerke til de bedst kan lide at spise i solskin!

I gaar fik jeg en dejlig pakke fra en veninde, som del af en lille gavebytteleg vi havde igang siden foer jul. Pakken faldt i MEGET god jord her, da den bestod af tre bundter Mirasol Sulka garn fra Peru. Det er lavet af 6-% Merino, 20% Alpaca og 20% Silke. Det er bare saa laekkert og jeg glaeder mig virkelig til at finde paa noget at lave af det.

I dag har virkelig staaet i garnets tegn. Jeg har siddet og makket med Ravelry, hvor jeg skulle have en masse garn ajourfoert, blandt andet dette laekre bundt, som jeg koebte da jeg var ovre hos Irene, for nyligt. Dette garn er ogsaa SydAmerikansk, det kommer nemlig fra Uruguay og hedder "Manos del Uruguay". Baade Mirasol og Manos er fra nogle spaendende projekter, der proever paa at give producenterne en ordentlig loen for et ordentligt produkt og et ordentligt produkt er det i hvert fald. Jeg er helt pjattet med begge dele.

Noget lidt mindre luksurioest er paa pindene lige nu, nemlig en troeje i 80% akryl og 20% uld. Det er noget garn jeg koebte som et eksperiment og til en hel troeje har jeg vel givet omkring 100 dkr, saa jeg overlever nok hvis det ikke bliver den fedeste troeje jeg nogensinde har ejet. Jeg skulle bare lige proeve noget. :)

Jeg kan aldrig noejes med at have gang i et projekt, saa jeg er ogsaa lige ved at haekle en halsfidus af Irenes design. Jeg er ikke sikker paa jeg har garn nok, men vi faar se, ellers maa jeg sende bud efter et bundt mere. Garnet er det samme som jeg haeklede vanter i og jeg synes det kunne vaere rart at have noget der matchede. Det kan aldrig vare inden det er tid at saette stegen i ovnen, men jeg skal lige naa et par raekker mere paa mit haekletoej inden jeg gaar i koekkenet.

Tina kan nemlig haekle

Ja hun kan - for det fik hun lige laert i loerdags, i hvert fald at foelge en opskrift. JUBIII - jeg er saa glad for mine nye vanter, som Irene har designet (sig mig lige engang frue, skal du ikke have det moenster publiseret?), men som jeg helt selv har haeklet og de passer bare paa en prik!

"Hvorfor er du saa vild med det moenster" spurgte Irene, og helt aerligt, er det noedvendigt at spoerge? Pasformen er intet mindre end perfekt og jeg er stolt som en pave.

Garnet er Aran Tweed i en laekker lilla farve med tweednistre, fra Kilcarra of Donegal. Sneen... er af egen avl i haven. :) Jeg havde saa travlt med at faa vanterne paa at jeg slet ikke har faaet dem vasket, for at goere dem lidt bloedere, men det naar jeg nok i weekenden. Lige nu gaar jeg bare og venter paa nogen skal spoerge hvor jeg har faaet de fede vanter og saa kan jeg jo nonchelant sige - aaah dem, dem haeklede jeg lige i sidste uge...