Billeder fra fortiden

Moden fornyer sig hele tiden, men gentager sig ogsaa om og om igen. Toejmoden har efterhaanden gentaget sig sa mange gange at der ikke er saa mange variationer tilbage, som ikke allerede har vaert proevet paa en eller anden maade.

Instagram er et fotoprogram, som kan bruges paa de fleste moderne mobiltelefoner. Programmet kan faa ens billeder til at se ud som om de tilhoerer en anden tidsalder, f.eks. er der en version, der hedder '1977' og den faar virkelig billederne til at se ud som billeder fra 70'erne. BIlledet her er taget i dag. Motivet er tre af de gamke Routemasterbusser og looket er fra en tid taettere paa bussernes foedselsaar end dags dato.

Umiddelbart ser dette billede ogsaa gammelt ud. Farverne, den grynede kant, den gamle bygning i baggrunden - og saa er der gadefejeren. Gadefejeren, som i 2012 bruger en stoevsuger!

Jeg har brugt de sidste mange aftener paa at faa ryddet op i vores papirarbejde og i aftes fandt jeg disse to billeder, som ikke bare ser gamle ud, de er det! Det er nogle billeder jeg fik af min mor, da jeg var i DK lige foer jul. I flytteroden var de blevet blandet ind med regninger og bankudtog. 

Billedet med de flotte kaalhoveder forestiller min oldemor og oldefar med deres seks aeldste boern. De fik mindst en 3-4 stykker mere. Min bedstemor, som ikke er foedt endnu da billedet er taget, blev foedt i 1912. Jeg vil gaette paa billedet er fra omkring 1905, maaske et par aar foer. 

Billede nummer to er nok taget knap 25 aar senere, altsaa omkring 1930. Billedet er taget ved familiehjemmet, som har huset min bedstemors side af familien i rigtig mange aar. Foerste verdenskrig var overstaaet og de kaere smaa var blevet store og havde selv stiftet familie.

Min bedstemor er oeverst til hoejre i billedet og ligner sig selv som hun saa ud 70 aar senere; altid smart i toejet og med haaret sat. Jeg savner hende tit endnu, til trods for det efterhaanden er 12 aar siden hun doede. Da jeg var barn diskuterede hun og jeg engang aar 2000, som jeg slet ikke kunne forestille mig nogensinde skulle blive til virkelighed. "Du kommer til at opleve det, men det goer jeg nok ikke" spaaede hun. For en enkelt gangs skyld tog hun fejl - hun doede i Maj 2000! :)

Eksport til Kina

Endelig har jeg laert at haekle bedstemorfirkanter. Det var egentlig ogsaa paa tide. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan i alverden man faar dem til at haenge sammen...

Det siges at hvis man kan finde et produkt man kan bryde ind paa det Kinesiske marked med, saa er ens lykke gjort. Foreloebigt har jeg eksporteret et babytaeppe til Kina og jeg har lige hoert at endnu en lille Kinesisk verdensborger, ved navnet Ellen, har set dagens lys, saa mon ikke der skal endnu en lille ting sendes over til det store land.

Paa weekend hos Grandad og Bedstemor

I aftes havde vi fornoejelsen af at se alle de unge mennesker hjemme til spisning og som dessert viste det sig at den lille bebs plus mor skulle blive natten over, da der var lagt diverse planer for i dag. Det er altsaa saa hyggeligt at vaagne og hoere liv i huset og saa er der da ingen bedre undskyldning for at saette sig med strikketoejet end saadan en lille strik, der ligger og slikker sol paa gulvet.

En ny titel til livets CV

Billedet har jeg laant her fra.

Saa opnaaede jeg endnu en titel til livets CV - nemlig BEDSTEMOR til en lille pige. :)

Et gammelt billede

Jeg skulle lige lede efter et billede og saa fandt jeg dette, som min kaere bedstemor engang har givet til mig. Det er bedstemor i midten af billedet, med det blaa toej og det flotte hvide haar med perler i. Det ses ikke paa billedet, men hun havde altid saadan et fint haarnet med perler i og det var jeg meget betaget af som barn.

Bag paa billedet staar der, i en sirlig haandskrift: "Til Anna og Kristian med Tak for Gaestfriheden og behagelig Samvaer. Hilsen til hele jeres Familie. Tak igen for 1972. Beck."

Farbror Beck emigrerede til Queensland i Australien for guderne maa vide hvor mange aar siden og var i 1972 hjemme paa ferie for foerste gang i umindelige tider. Jeg var saa forelsket i Farbror Beck, for han kunne smide med lasso! Han ville have mig med hjem, men det maatte jeg ikke for min mor, saa jeg var doedeligt fornaermet; jeg var da hele 4 aar, saa mon ikke nok jeg kunne rejse et smut til Australien? Farbror Beck er for laengst doed (ville vidst have vaeret i Gunners rekordbog, hvis ikke!) og jeg har stadig aldrig vaeret i Australien, men jeg kommer det en dag, for jeg vil se hvor Farbror Beck boede og ville have mig med til. Der er stadig meget af familien derude og jeg ville elske at moede dem paa hjemmebane.