Ok, saa naaede jeg ikke mere i aften, men et enkelt godnatbillede kan det da altid blive til. Godnat!
I aftes havde jeg aftalt et lille blogtraef med to af mine yndlingsbloggere, nemlig Irene og Lisa. Irene kom og hentede mig fra arbejde, men det var desvaerre ingen success, for det betoed at vi BEGGE to kom alt for sent, i stedet for bare mig. UNDSKYLD LISA! Heldigvis var Lisa i godt selskab og hun saa stadig ganske tilfreds ud, da vi ankom.
Blogmoedet skulle staa i Waterloo og naar man kommer fra Waterloo station, kommer man lige praecis ned gennem et lille hjoerne af "The Tunnel", som er jordens fedeste sted at studere graffiti! Jeg knipsede et par hurtige billeder og saa skyndte vi os ned til Lower Marsh.
Jeg har saadan en lyst til at proeve denne lille "Bed & Breakfast" som ligger naesten lige over for garnbutikken hvor vi skulle moedes. I stueetagen ligger der en "greasy spoon caf' ", som jeg stadig har til gode at proeve, men jeg har en lumsk anelse om at den er rigtig god. :)
IKnit London holder "Knit in" hver onsdag og torsdag aften og det var da et aabenlyst sted for tre strikke/haekletanter at moedes. Vi snakkede og moedte nogle af de andre strikkere og det var bare hyggeligt. Det lykkedes mig rent faktisk at komme ud derfra HELT uden at koebe mere garn, men jeg havde selvfoelgelig ogsaa lige vaeret i Duddines vaevestue paa Fur, hvor jeg var faldet lidt i fordaerv og saa er der lige den fikse lille sag at alt mit garn nu er synligt oppe paa det nye loft... Hmmm, monstro man skulle faa lukkede skuffer istedet for aabne hylder - de er knap saa afsloerende! I hvert fald overvejer jeg et lille gardin foran indgangen; jeg kunne da strikke et - jeg har i hvert fald garn nok.
Paa fredag moedes vi igen, men denne gang i Reading, hvor endnu en strikketante har hjemme. Ih, hvor jeg glaeder mig!
Irene sad i Stansted og ventede paa os som aftalt og i loebet af kort tid kunne vi klappe roeven i kareten og koere til Sarf London. Aaah, som vi havde en dejlig tur, men det er nu ogsaa dejligt at komme hjem igen – isaer naar man kommer hjem til et nymalet hus som man lige har puklet paa inden man holdte ferie – og det sammen med min yndlingssoester! Jeg har allerede naesten glemt at jeg slet ikke har alle mine billeder med hjem, da jeg kom til at efterlade mit billedkort i moars computer…
Min kaere moder havde laest om min frostskadede mus og da jeg ankom i DK stod der en fin ny mus paa min seng og ventede paa at blive lagt i kufferten og transporteret over Nordsoeen. Nu sidder den ude ved siden af de andre to og er allerede faldet godt til i det vildnis der normalt kaldes min have. Alt det andet, der ogsaa havde fundet vej i min temmeligt gravide udseende kuffert har ogsaa fundet et sted at staa. Jeg kunne ikke modstaa at foretage en lille havevandring, for jeg var sgi da helt paf da jeg saa hvor groenne traeerne er her i UK!
Blandt vildnisset er der heldigvis kommet adskillige smukke ting frem paa den sidste uge. Vejret kan ikke have vaeret helt tosset her heller. Wisterien staar i hvert fald i fuldt flor. Min elskede har ogsaa arbejdet kraftigt paa den i de sidste par aar og nu giver den afkast. Nej, hvor er den bare blaa!
Klematissen i naboens have er ogsaa sprunget ud. Jeg synes den er saa smuk. Helt enkel og meget almindelig, men med et kaempe blomsterflor i sarte og dejlige farver. Den blomstrer naesten hele sommeren, saa vi faar meget mere glaede ud af den end bare lige nu. Jeg kan se den jeg har proevet paa at trylle frem paa hegnet til den anden side ogsaa har faaet fat og er sprunget lidt ud.
Nederst i haven fik jeg oeje paa en gruppe kornblomster! Jeg kan da ikke huske de plejer at blomstre saa tidligt, men jeg har tjekket og det er ikke en plastikdusk der er faldet ned paa stedet, men den aegte vare. Jeg haaber dog hoesten venter et stykke tid endnu, for jeg vil gerne lige naa at se sommeren inden kornet kommer i hus.
Nu vil jeg til at overveje at drysse op paa naeste etage og krybe under dynen, for i morgen venter endnu en dag og denne her er en arbejdsdag. Ja, jeg skal ikke brokke mig, for jeg har ikke arbejdet en hel uge i April over hovedet. Jeg har haft 15 fridage og 15 arbejdsdage, naar vi naar til sidste dag i maaneden. Det er lige til at holde til. :)
Vi naaede lige et smut omkring Harrebjerg inden vi suste til Billund i dag. Der var nemlig en ny “lille” verdensborger vi skulle hilse paa. Det lille brune foel blev foedt i loerdags og nu jeg har set det kan jeg godt forstaa moderen var noget ubekvem, da jeg saa hende i torsdags! Joesses, foellet har lige saa lange ben som sin mor og er simpelthen kaempe stort! Hoppens mave saa simpelthen saa kantet ud den anden dag at jeg virkelig havde medlidenhed med hende. Det stakkels krae kunne naesten ikke gaa. Nu hinker hun naermest afsted, mens lille skaevben vakler afsted ved siden af hende. Naturen er altsaa bare forunderlig!
Nu sidder vi parat til afgang, sammen med en gruppe paa ca 20 knægte
som helt sikkert aldrig har været ude at flyve foer, de lyder
temmeligt nervoese og derfor opfoerer sig som en flok bavianer.
Jeg har lige sagt til min elskede at jeg foeler mig utroligt dansk i
dag. 'How does that feel' spurgte han saa og jeg maa indroemme jeg
ikke kan sætte ord paa det. Jeg gøer det heller ikke saa længe nogen
kunne tro jeg var med dem!
Nu siger vi tak for denne gang og glæder os allerede til Oktober, naar
vi vender frygteligt tilbage.
Vi havde bestilt bord paa Rosenhoej i Skive. Rosenhoej er en "Ae Hereford Beefstouw", som ligger i den smukke Krabbesholm skov. Restauranten ligger med en dejlig udsigt til Skive lystbaadehavn til en side og ind i den skoenne skov til den anden. Vi fik plads med udsigt over vandet - og det satte vi pris paa.
Min elskede fik oeje paa at der var Kobe Beef paa menuen. Da vi besoegte min svoger i Canada sidste aar var paa paa Kobe boefhus og det var bare en oplevelse for livet, saa saa snart vi saa at det var paa menuen i Skive skulle det proeves. Vi blev ikke skuffede, tvaert imod. Joesses, som det smagte, men der skal godt nok ikke meget til foer man er maet. Nu sidder vi her og gaber om kap og maa hellere se at komme i seng, for i morgen kommer der visit paa morgenkvisten!
Jeg skulle have fat i en lille ting til min soede niece, som fylder 8
om et par uger. Hun havde oensket sig sin egen haekkenaal, saa jeg
koebte et par gode nogen af slagsen og et par bundter godt bomuld, saa
hun kan komme i sving. Jeg elsker naar boernene oensker sig noget jeg
virkelig kan lide at give dem.
Der faldt også et par bundter garn af til mig; de var paa tilbud og
saa skal man da slå til. Det er i hvert fald min undskyldning! Nu skal
vi lige have noget kaffe og saa faar vi se hvem der banker hvem i
minigolf!
Vi takkede mange gange for turen og kunne saa konstantere at vandtemperaturmaaleren i baaden virkede, da vi blev noedt til at hoppe i lidt ude i vandet, for at vade resten af vejen hjem - temperaturen ligger paa 12.5 grader!
Joesses, det er haardt at være dronning!
Paa loerdag aabnes Fur øarena. Programmet lyder som foelger:
Saa har vi vaeret paa udflugt. Vi koerte til det smukke Lemvig og parkerede ved denne lille samling havfugle (Pelikana Granita), som staar overfor Museet for religioes tekst.
Vi sover længe og vaagner ved urets tikken, fuglenes kvindren paa
morgenkvisten og stilheden, som næsten er overdoevende! Det er
vidunderligt og det er ferie. Nu vil jeg gaa i bad; det holder vi ikke
fri fra. :)
Saa er udflugtsplanerne for i morgen lagt. Vi skal paa Museet for Religioes Kunst i Lemvig og se Dr. Margrethes kunstvaerker udstillet. Sjovt nok var var der lige et indslag om det paa TV MidtVest i aften. Vi glaeder os, for det er saadan en dejlig by og der har min elskede ikke vaeret foer. Jeg elsker at vise ham nye steder i det ganske danske - isaer naar vejret viser sig fra sin smukkeste side.
Som allerede tidligere naevnt er det i dag Irenes foedselsdag og sidste aar blev hun fejret paa fineste vis med visit paa the Guildhall og hvad ved jeg. Til trods for jeg ikke tilbragte dagen sammen med Irene i fysisk form, saa har vi saadan en dejlig aftale om at vi altid tager hinanden med i tankerne og saa sidder vi lige der paa skulderen og foelger med i hverandres hverdag. Det er dejligt – man er aldrig ensom paa den maade.
I dag foreslog min kollega mig at vi skulle luske ud og faa et glas vin til at fejre at jeg nu holder en HAARDT tiltraengt ferie i en uges tid og jeg var ikke sen til at smide Irene paa skulderen og sige JA! Vi gik et smut til Leadenhall Market, hvor vi satte os med et oste og poelsebord og et godt glas roedvin – og saa skaalede vi lige tillykke. Ih, hvor var det hyggeligt og saa vejret jo helt fortraeffeligt ogsaa, saa vi sad ude.
Senere paa dagen havde jeg en meget fin invitation i kalenderen, nemlig “afternoon tea” med the Lord Mayor i Mansion House. Ja, jeg er altsaa jordens mest svineheldige person og bliver inviteret med til alt muligt fedt, bare fordi jeg kender nogen der kender nogen. Det er ikke saa ringe at vaere mig, hvis jeg nu skal vaere helt aerlig – og det skal man jo helst, har jeg laert.
Jeg snuppede en enkelt lille sandwich og en laekker lille scone med clotted cream og syltetoej. SLURP – taenk sig at jeg engang ikke ville spise clotted cream (som jeg ikke aner hvad hedder paa dansk, men det er noget meget fedt og let stivnet floede). Jeg kan da ikke have vidst hvad der var godt!
Vi skyndte os tilbage paa kontoret bagefter, da vi begge havde rigeligt at se til inden vi kunne gaa hjem. Jeg fik alt det gjort jeg ville have gjort og nu har jeg sat “out of office” paa og saa maa kontor vaere kontor, mens jeg holder ferie. Aaah, som skal det goere godt!
Jeg havde lejlighed til at tage til the West End i dag, saa jeg hoppede paa toget fra Sydenham og direkte ind til Charing Cross. Jeg plejer egentlig at koere med SouthEastern rail, men denne gang var det med Southern rail og uanset hvor meget jeg af og til brokker mig over SouthEastern, saa hoermer deres tog da i det mindste ikke af gammel gymnastiksal. Foej!
Jeg havde en aftale ved John Lewis i Oxford Street klokken 12.00, men jeg tog hjemmefra en times tid foer, saa jeg havde god tid til at slentre op gennem byen fra Charing Cross, over Trafalgar Square, Leicester Square, Chinatown og videre op gennem Soho til Bond Street omraadet. Solen skinnede fra en skyfri himmel, men alligevel var jeg glad for jeg havde taget noget fornuftigt toej paa, for jeg hader altsaa at fryse – og man kan saa nemt komme til det, hvis man skulle komme til at sidde i skyggen.
For nogle aar siden blev duerne sparket ud af Trafalgar Square, men de lusker stadig rundt i omraadet og bag the National Gallery fandt jeg en hel flok, som sad og solede sig relativt uforstyrret. Jeg bryder mig egentlig ikke om dem, men de er sgi da flotte, naar solen fanger deres fjer.
Turen op gennem Chinatown og Soho er altid spaendende og fuld af gode billeder og jeg var lige paa nippet til at gaa og dangdere lidt for meget, men holdt heldigvis oeje nok med tiden at jeg fik mig loesrevet!
Da jeg kom ud paa Regent Street var der doedsens stille og endnu engang blev jeg mindet om hvor forskellig the City og the West End er. I the City starter morgentravlheden tidligt og i the West End starter den foerst hen paa morgenen – og om soendagen foerst ved middagstid. Det foeles helt forkert at gaa rundt paa de tomme gader.
I tidernes morgen arbejdede jeg for DFDS som tour guide. London kontoret paa i Hanover Street. Jeg skulle lige se om jeg kunne huske hvor kontoret laa og det tror jeg nok jeg kunne – nemlig lige over for denne sjove facade. Jeg aner ikke hvad den daekker over, men flot – det er den.
Jeg skyndte mig op mod Oxford Street og John Lewis, hvor vi var et par bloggere, der havde sat staevne og lige som jeg traadte op paa fortovet fik jeg oje paa Marianne og hendes smukke datter Mille. De gik og hyggede sig og saa bare saa glade og tilfredse ud at jeg naesten ikke kunne naenne at forstyrre dem, men forstyrret, det blev de og saa snakkede vi fanden et oere af i timevis der efter!
Vi snuppede lidt lunch i St Christopher’s Place, som ellers var lige ved at blive vaek for mig, da der var blevet stillet et stillads op foran den lille bitte indgang. Vi var heldigvis ikke saa svaere at slaa af kurs, saa vi gik ind ad sideindgangen og sad saa i solen i et par timer. Efter gik turen ned ad New Bond Street, hvor de her to aeldre verdensmaend saa ud til at nyde selskabet af saadan et par laekre sild. :)
Vi fortsatte ned over Piccadilly og igennem Green Park, hvor folk laa paa graesset og legede sommer. Jeg fatter ikke de ikke allesammen doer af lungebetaendelse, men saadan jer jeg saa sart (laes: maerkelig!) .
Vi gjorde et kort holdt ved Buckingham Palace, men Lizzie var desvaerre ikke hjemme, saa vi blev ikke inviteret ind paa te. Det kan nu ogsaa vaere det samme, for jeg foretraekker nu en god kop sort kaffe.
I St James’ Park saa vi lidt paa dyrelivet og isaer var vi optagede af de her flotte gaes, som spankulerede rundt, som om de ejede det hele. Der var naesten ingen vand i soerne og pludselig gik det op for mig hvorfor. Til trods for de store regnbyger vi fik i de sidste dage, saa har vi naesten ingen nedboer faaet i aar og det saetter sine spor i soeerne.
Vi drog om til Parliament Square, hvor den Sri Lankanske saga fortsaetter. En mand er paa sultestrejke paa 13. dagen. Det lyder barbarisk, men hvad i alverden goer man, hvis man foeler at ingen vil lytte til en? Vi var nu ikke meget generet af demonstrationen, men vi havde ogsaa alt for travlt med at snakke til at de kunne overdoeve os. Vi gik ned og stod ved floden et stykke tid, saa Mille kunne hvile sin forstuvede fod. Jeg var temmelig betaget af at det var lykkes hende at gaa saa langt som hun havde, men det tog hun i stiv arm.
Det var ved at vaere gaa hjem tid, saa vi gik op ad Whitehall, som desvaerre er midt i en stoerre renovering og derfor ikke er specielt billedvaerdig lige nu, til Trafalgar Square, hvor vore veje skiltes. Vi havde bare raahygget hele eftermiddagen og det er helt sikkert jeg skal goere hvad jeg kan for det ikke er sidste gang vi ses. Tak for en hyggelig eftermiddag I to rejsende og nyd jeres sidste dag i London i morgen.
Solen har skinnet som en besat naesten hele dagen. I formiddags var det lidt overskyet, men saa gik jeg til frisoeren og fik sat lidt styr paa hoestakken og saa skal jeg ikke sige andet end solen var kommet frem, da jeg kom ud der fra. Nej, hvor laekkert.
Saadan noget vejr indbyder til en lille havevandring og ingen havevandring uden en fotosafari! Forglem-mig-ejerne staar i fuldt flor og jeg elsker bare den lille uskyldige blomst. Jeg har altid haft den i store maengder i min have og jeg kan aldrig blive traet af den. Bare navnet alene er da nok til en foraarsforelskelse.
Vi har ikke saa mange af de gammeldags kaempetulipaner og det skal jeg have noget gjort ved, for de 4-5 stykker vi har er simpelthen ikke nok til min graadige oejne. Hver gang jeg kigger paa tulipanloeg kommer jeg til at koebe dvaergtulipaner. De er sandelig ogsaa flotte, men de store, lidt vulgaere, gammeldags af slagsen er og bliver altsaa min yndlings.
Frugttraerne er alle godt paa vej til at forme aarets hoest, til trods for den haarde klipning de fik tidligere paa aaret. synes jeg det ser ud til at blommetraeet nok skal baere frugt alligevel. Blomster har der i hvert fald vaeret mange af.
Vi har to forskellige aebletraer, eller det vil sige vi har faktisk tre, men to som vi selv har plantet, da vi flyttede ind for godt 7 aar siden. De har ikke baaret saerlig meget frugt endnu, men det de har baaret har vaeret rigtig godt, omend i meget smaa maengder.
Vi koebte to forskellige slags aebler, men nogen der blomstrer paa samme tid, da gartneren bildte os ind at saa bliver de befrugtede. Ja, det er godt der er nogen der har forstand paa den slags, for jeg har sgutte!
Ved samme lejlighed som vi koebte aeblerne og blommetraeet satte vi ogsaa et paeretrae, som vokser akkurat lige saa langsomt som aeblerne. Nej, det er faktisk loegn, den vokser langsommere og har indtil videre sat en spiselig paere – paa 7 aar! Naar vi en dag saelger huset staar den nok med tonsevis af frugt. :)
Magnolieblomsterne synger paa sidste vers for i aar, men det goer ingenting, for traeet er smukt hele aaret rundt. Bladene foldede sig et ordentligt stykke mere ud i dag – det gjorde det hele vidst.
Sidste stop paa min fotosafari var ude foran huset, hvor vi har jordens smukkeste pyntekirsebaer. Den er altid en af de sidse paa gaden til at blomstre, men den er den lange ventetid vaerd, for joesses, hvor er den bare smuk!
