Julens 12. kalenderlaage

Paa hjemturen fra mit lille julevisit til foedeoeen koebte jeg lige et par ugeblade i lufthavnen. Hendes Verden skal jeg altid have med, for de har som regel et par gode strikkeopskrifter og saa snupper jeg normalt ogsaa et andet blad med og i dag faldt valget paa Ude og Hjemme.

Da jeg aabnede plastikken om bladet opdagede jeg der var en jule-cd med i pakken og da jeg kom hjem stak jeg den lige i computeren, for at hoere hvad det var jeg havde faaet samlet til huse. "Los Tennyson" stod der paa informationerne der kom frem i iTunes. Ehmmm... jeg havde altsaa forventet Otto Brandenburg og co og minsandten om ikke ogsaa det var det rigtige musik der tonede frem paa computeren, de havde bare faaet det forkerte information lagt paa cd'en. Oh well, saa blev jeg saa klog. :)

Djaevlehue paa rundpind

Jeg har en meget stor forkaerlighed for Hendes Verden og sidst jeg var i DK snuppede jeg lige en kopi (ja, jeg betalte naturligvis for den) i lufthavnen, da jeg havde et par bundter garn og min lille bitte rundpind i tasken.

Der var en opskrift paa den klassiske djaevlehue i bladet. Jeg kender den som strikket paa tvaers, men denne her var strikket nedefra og op - dog paa to pinde. Den skulle proeves. Jeg foretraekker at strikke rundt, saa jeg lavede bare den lille smule om paa opskriften og strikkede loes.

Nu ligger huen faerdig og jeg glaeder mig til at lave mange flere. Jeg skal liiige have lavet lidt mere om paa opskriften, for jeg synes den skal lukkes saa brat. Man kunne jo godt  lave en lille top paa den, men det finder jeg ud af efterhaanden. Den behoever jo heller ikke vaere helt ens hver gang man strikker den.

Jeg er ikke helt vandt til den lille rundpind endnu, men jeg vil simpelthen have laert at strikke paa den, for den er da perfekt til rejsestrik.

Sjov med garn

 I mandags var jeg saa heldig at have lejlighed til at deltage i en lille haekleworkshop hos Duddine paa Fur. Underviseren var ingen ringere end min yndlingssoester Irene af hyperbolsk haekleberoemmelse!

Havde det nu vaeret den foerste gang jeg skulle finde frem til Duddines hyggelige stald, saa kunne hun bare have sagt jeg skulle dreje ved majstraeet. :) Det var saa ikke noedvendigt, efter som jeg slet ikke kan holde mig fra hendes skoenne forretning!

Undervisningen var i "hyperbolsk haekling". Det lyder maaske ikke lige umiddelbart som noget bekendt, men det bliver det ikke mindre spaendende af. Hyperbolsk haekling er matematik paa hoejt plan - her tales for eksempel om fibonacci tal, som ikke lige umiddelbart var noget jeg kendte noget til, men det goer jeg nu - og for det ikke skal vaere loegn, saa kom jeg lynhurtigt efter at haekle matematikken...

Irenes involvering med hyperbolsk haekling blev saaet nogle aar tilbage og da hun havde knaekket den hyperbolske kode blev hun primus motor i at udvikle den irske del af et hyperbolsk haeklet coralrev. For det ikke skal vaere loegn, saa er en del af hendes haeklerier nu del af det verdensomrejsende coralrev, som blandt andet var udstillet i the Smithsonian i Washington DC i et halvt aars tid. Ja, jeg er altsaa mere end bare lidt stolt - og min salighed om ikke ogsaa jeg kan haekle. :) Det er simpelthen vildt spaendende og jeg kan allerede taenke paa saa mange fede kanter man kan lave med hyperbolsk haekling. Der er virkelig tale om nytaenkning paa haekleomraadet!

Da vi var faerdige med haeklekurset gik vi paa udflugt i den store og fede forretning, som er en Aladdins hule af garn, knapper, tilbehoer - og hoenseringe! Jeg havde lyst til at koebe et ton, saadan bare af sentimentale hensyn, men jeg styrede mig - da jeg har skrammel nok og jeg har jo lige som et hus der skal pakkes...

Duddine har en vis overtalelsesevne og inden vi gik fra hendes hule var vi blevet udstyret med garn til at strikke lidt paa hendes brandbil! Ja, du laeste rigtigt - der skal strikkes en brandbil. Brandbilen bliver strikket i genbrugsgarn lavet af smeltede sodavandsflasker. Det er sgi da genialt!

Jeg naaede ogsaa at faa et par bundter sokkegarn og en enkelt strikkepind med. Ja, EN strikkepind, nemlig den mest mikroskopiske rundpind jeg nogensinde har set. Den er vidst beregnet til at strikke stroemper paa, men nu var der lige en opskrift i Hendes Verden, paa en djaevlehue, som snildt kunne strikkes paa rundpind. Pinden er liiige paa det mindste for mig, da jeg har nogle ordentlige naever og for lange fingre til saadan en lille pind, men proeves - det skal det altsaa bare, for jeg elsker at lege med garn!