Sjov med garn

 I mandags var jeg saa heldig at have lejlighed til at deltage i en lille haekleworkshop hos Duddine paa Fur. Underviseren var ingen ringere end min yndlingssoester Irene af hyperbolsk haekleberoemmelse!

Havde det nu vaeret den foerste gang jeg skulle finde frem til Duddines hyggelige stald, saa kunne hun bare have sagt jeg skulle dreje ved majstraeet. :) Det var saa ikke noedvendigt, efter som jeg slet ikke kan holde mig fra hendes skoenne forretning!

Undervisningen var i "hyperbolsk haekling". Det lyder maaske ikke lige umiddelbart som noget bekendt, men det bliver det ikke mindre spaendende af. Hyperbolsk haekling er matematik paa hoejt plan - her tales for eksempel om fibonacci tal, som ikke lige umiddelbart var noget jeg kendte noget til, men det goer jeg nu - og for det ikke skal vaere loegn, saa kom jeg lynhurtigt efter at haekle matematikken...

Irenes involvering med hyperbolsk haekling blev saaet nogle aar tilbage og da hun havde knaekket den hyperbolske kode blev hun primus motor i at udvikle den irske del af et hyperbolsk haeklet coralrev. For det ikke skal vaere loegn, saa er en del af hendes haeklerier nu del af det verdensomrejsende coralrev, som blandt andet var udstillet i the Smithsonian i Washington DC i et halvt aars tid. Ja, jeg er altsaa mere end bare lidt stolt - og min salighed om ikke ogsaa jeg kan haekle. :) Det er simpelthen vildt spaendende og jeg kan allerede taenke paa saa mange fede kanter man kan lave med hyperbolsk haekling. Der er virkelig tale om nytaenkning paa haekleomraadet!

Da vi var faerdige med haeklekurset gik vi paa udflugt i den store og fede forretning, som er en Aladdins hule af garn, knapper, tilbehoer - og hoenseringe! Jeg havde lyst til at koebe et ton, saadan bare af sentimentale hensyn, men jeg styrede mig - da jeg har skrammel nok og jeg har jo lige som et hus der skal pakkes...

Duddine har en vis overtalelsesevne og inden vi gik fra hendes hule var vi blevet udstyret med garn til at strikke lidt paa hendes brandbil! Ja, du laeste rigtigt - der skal strikkes en brandbil. Brandbilen bliver strikket i genbrugsgarn lavet af smeltede sodavandsflasker. Det er sgi da genialt!

Jeg naaede ogsaa at faa et par bundter sokkegarn og en enkelt strikkepind med. Ja, EN strikkepind, nemlig den mest mikroskopiske rundpind jeg nogensinde har set. Den er vidst beregnet til at strikke stroemper paa, men nu var der lige en opskrift i Hendes Verden, paa en djaevlehue, som snildt kunne strikkes paa rundpind. Pinden er liiige paa det mindste for mig, da jeg har nogle ordentlige naever og for lange fingre til saadan en lille pind, men proeves - det skal det altsaa bare, for jeg elsker at lege med garn!

999 - Nattedrama

BANG loed der paa vejen uden for og jeg stroeg til vinduet, for at se hvad i alverden der foregik og saa en bil flyve gennem luften og lande paa siden!

Vi stroeg ud af huset, mens jeg trykkede 999 og bad om en ambulance! Chauffoeren kravlede ud af bilen og begyndte at snakke i mobiltelefon. Jeg har en anelse om at det var hans mobiltelefoni der gjorde at hans bil laa paa siden, men han snakkede videre!


To ambulancer ankom og "patienten" snakkede videre og blev faktisk lidt irriteret over al den interesse i hans helbred. Hele bilens indhold laa spredt i alle 17 verdenshjoerner og jeg gik ind og hentede en kost for at feje op noget af al det glas der laa ud over hele vejen. Jeg tror det eneste glas der var intakt paa bilen var bakspejlet!

Snart var der politi, ambulancer OG en brandbil til stede og saa luskede vi ind i seng. Der gik lidt inden adrenalinen lagde sig til ro og pludselig var det blevet ret sent. Anyhow, nu er vi oppe og vejen ser ud som den plejer. Nu vil jeg gaa i bad og goere mig klar til at tage til Polo - solen skinner!