20-aars jubilaeum

Den 26. Februar 1993 sprang der en stor bombe i the World Trade Centre i New York. Flere folk doede, mange blev skadet og hele verden rystede over at saadan noget kunne ske i New York.

Lige praecis den dag havde vi andet at bekymre os om her i husholdningen. Vi blev nemlig beriget med en (for mit vedkommende) familieforoegelse af rang; tre boern i aldrene 6, 7 og 11!

Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om at de fleste normale mennesker ikke havde fantasi til at forestille sig hvordan det skulle gaa, da min erfaring som familiemor kunne ligge paa et meget lille sted. Jeg var da heldigvis naiv nok til ikke at taenke saa langt selv, for saa var det aldrig sket!

Paa en eller anden maade, med min elskedes guidende haand paa ryggen, adskillige telefonopkald til mine foraeldre og en kaempe indsats af familie og venner, naar der pludselig var 6-ugers sommerferie, saa lykkedes det at faa en hverdag stablet paa benene. Paa en eller anden maade fik jef styr paa at faa noget foede paa bordet et par gange dagligt og lektier og sport fik vi ogsaa fra haanden. 

Et eller andet maa vi have gjort rigtigt, for alle tre bliver da ved med at besoege os og det kan naeppe vaere i haab om en stor arv, med de udgifter vi har lagt for dage over det sidste aars tid.

Naiviteten laenge leve - 3 x hurra! :)

Saa paerestolt!

Da jeg i tidernes morgen gik paa HF var der engang en der sagde om mig at jeg var meget stolt af min familie. Det var egentlig ikke noget jeg nogensinde havde taenkt over, men med aarene har jeg indset at vedkommende havde ret!

Jeg gaar altsaa ikke bare saadan rundt og er stolt helt uden grund; nej, jeg har skam rigtig gode grunde til stoltheden. For eksempel ville min HF-medstuderende have noget at laegge oerer til i disse dage, for min soede soester har altsaa lige trumfet alle trumferne og ja, forbindelsen er til Asterixplakaten her...

For lidt over et aar siden blev Irene kontaktet (guderne maa vide hvor hun faar saadanne kontakter fra!) af en eller anden filmperson, som skulle bruge nogle rekvisitter til Asterix & Obelix og Briterne filmen, som gaar i de danske biografer lige nu. 

Billederne har jeg laant af Irene, hun ved det ikke endnu, men jeg "tog" lov! :)

I loebet af ingen tid stod der et helt kaffestel og diverse andre finurlighedre parat til at deltage i filmen og snart sad Gerard Depardieu, det store skrummel, og fingererede ved min soesters haeklerier! Er der noget at sige til at jeg er paerestolt? Der er flere billeder paa Irenes webside. :)

Altsaa, det naeb! 

Jeg har soegt og jeg har skrabt og minsandten om ikke ogsaa jeg har fundet et sted hvor jeg kan se filmen, som gaar i de danske biografer lige nu. Det Franske Institut i London har en biograf, som i oevrigt ser ret fed ud, som viser filmen om knap fjorten dage. Billetterne er bestilt og jeg glaeder mig til jeg kan se produktet med egne oejne. For hulen, jeg tror jeg revner af stolthed! :)

Dagens lille solstraale

"Det er hundrede aar siden vi har set David" sagde min elskede og sprang ud af sengen. I loebet af ingen tid havde han vaeret oppe og hente ham og havde faaet koebt ind til aftensmaden. Jeg var lidt overrasket over at han havde koebt to kyllinger, da vi proever paa at have saa lidt som muligt i fryseren, bare i tilfaelde af at vi en dag skal flytte... 

"RIIIIING" loed der ved doeren og pludselig stod samtlige boern og Bebsen i koekkenet. Alle var de blevet enige om at skoent vi ingen moebler har, saa var det alt for laenge siden vi havde spist "Sunday dinner" sammen og det skulle der raades bod paa!

Bebsen var i hopla. Hun er helt vild med lyden gruset laver, naar man gaar paa det og kan rode i grus i timevis. Bebsens mor har for laengst laert hende at naar der skal tages billeder, saa skal man sige "CHEEEEESE". :) Videoen er et lille eksperiment med den nye Blogger. Vi faar se om det lykkes.

Der er tit lejlighed til at sige CHEEESE, naar jeg er paa faerde og det taalmodige lille barn har slet ikke noget imod det. Hun bliver simpelthen saa stor. Det er ikke til at fatte at hun inden laenge kan fylde to aar - joesses, som tiden flyver!

Bryllupsdagsfejring med soelv og kniplinger

Saa har vi faaet introduceret to moderne boern til soelvbryllupstraditionerne der hoerer hjemme dagen foer dagen, nemlig production af soelvhjerte (i den grad personaliseret!), aeresport, ophaengning af samme og sidst, men ikke mindst, lusken rundt om huset, for at se om man kan finde den fremstillede kasse oel og med et par sodavand... :)

Hold fast, hvor var det i den grad sjovt at forberede soelvbryllup sammen med saadan et par stoerrelser - og saa lige paa vores egen bryllupsdag. I foelge min kaere moder har vi kniplingsbryllupsdag i dag. :)

Turen gik til...

Fredag aften havde vi bestilt plads paa Eurotunnel toget, for at koere en tur oest og nordover.

Jeg gik tidligt fra arbejde og saa skyndte vi os til Folkestone, saa hurtigt som vi kunne, da Eurotunnel er flink til at saette os paa et tidligere tog, hvis der er plads. Det var der, saa vi vandt en halv times tid.

Loerdag morgen vaagnede vi i Belgien, naermere bestemt Antwerp, hvor vi havde lejet os ind paa et tilfaeldigt hotel. Det var ikke det flotteste hotel vi nogensinde har boet paa, men der var rent og paent og saa serverede de det flotteste morgenbord taenkeligt. Vi havde selskab af det belgiske basketball landshold til morgenmaden og jeg skal ikke sige andet end de var nogle lange baengler!

Vi droenede videre paa tvaers af det sydlige Holland (Annette, saa du som vi vinkede?), drejede til venstre omkring Dusseldorf og snart sad vi i en filans lang koe igennem Tyskland. Det var lykkedes os at vaelge lige praecis den dag hvor samtlige danske campingvogne skulle returnere til DK fra industriferie!

Vi snuppede en overnatning hos nogle gode venner i Aarhus. De emigrerede til DK for et aar siden og var flyttet i eget hus. Det var skoent at se dem igen og isaer at se at de alle var faldet godt til i det danske. Soendag middag drog vi laengere nordpaa, naermere bestemt til Skive.

Vi naaede lige at holde ind om min soede moster og onkel, som tilfaeldigvis havde min kusine og hendes mand paa visit. Man kan vaere saa heldig! I Skive blev vi moedt af en kaempe flok nevoeer og niecer til eftermiddagskaffe. Der var ingen ende paa herlighederne - heldigvis. :)

Det lykkedes os at finde en seng i Skive og snart vil vi drage laengere nord paa og snuppe faergen til Fur. Ja, vi kan ikke sige andet end vi naar noget, naar vi saadan kommer paa farten!

Soendagsvisit

Saa blev det soendag igen og hele flokken havde meldt deres ankomst. Jeg fik stukket bebsen i armene naesten lige med det samme den lille familie kom ind ad doeren. Jeg havde ikke set det skoenne barn i fjorten dage og skulle lige indhente lidt beundringstid.

Bebsen fik sit livs andet rigtige maaltid i eftermiddags. Det var noget hun kunne lide, den lille skiderik og hendes moar var helt ellevild ved tanken om at hun havde faaet en hel nats soevn i nat. Stakkels pigebarn, det var foerste gang i tre maaneder! Oh well, vil man have nattesoevn, saa skal man lade vaere med at faa boern. :) Sidst jeg saa bebsen synes jeg hun var saa mager. Hun er stadigvaek slank, men der er da ved at komme lidt sul paa kroppen og med lidt fast foede skal det nok gaa staerkt.

Er der noget at sige til vi alle er helt forgabte i den lille skiderik? Jeg kan doe af grin af os allesammen. Vi staar simpelthen i koe for at holde ved hende, men proever paa at lade hende ligge og spraelle lidt paa et taeppe. Vi havde David paa visit i dag. Han er meget glad for bebsen, men dog ikke villig til at holde hende endnu. Han bliver stolt som en pave naar vi kalder ham Uncle David. Jeg glaedre mig til at bebsen selv kan kalde ham det. Han har aldrig haft nogen kalde ham onkel noget som helst foer. Det bliver skoent!

Jeg kan maerke hun er blevet rigtig staerk. Hun holder hovedet fint og elsker at sidde op, naar man holder hende. Min elskede paastaar hun ligner sin mor - hun gik da hun var syv maaneder gammel. Det maa jeg indroemme at jeg over hele hovedet ikke kan forestille mig, men hvem ved?

Nu er hele flokken smuttet hver til sit og om lidt kommer min elskede hjem igen, efter at have ageret taxa for foerst David og siden bebsen og hendes foraeldre. Jeg sidder lige saa stille og smiler, mens jeg taenker paa hvor heldige vi er. Vi har jordens bedste familie!

Vintervejr?

Det paastaas at vi skal have vintervejr igen i loebet af de naeste 10 dage. Foreloebigt tror jeg nok familien Danmark nyder at vi har 12 grader i dag og der ikke skal det helt store overtoej paa til at tage paa sightseeing.

Maaske man skulle begynde at forberede bordet til aften, vi er jo egentlig en del folk og jeg synes lige som jeg hoerte mig selv love noget om noget aftensmad til naar de alle kommer hjem igen...

Der hygges

Saa er 9/10 af de overnattende gaester ankommet og mit liv er beriget med stoerstedelen af min elskede familie er samlet under mit tag for foerste gang nogensinde. Jeg foeler mig som verdens rigeste kvinde og min elskede smiler over hele femoeren, skoent han nok har noget svaert ved at foelge med i samtalen, der hovedsageligt foregaar paa dansk, men der er kort paa bordet og kanastareglerne er genopfriskede.

Man kunne fristes til at spille en raekke eller to paa Euromillions lotteriet i morgen, for saa kunne vi jo goere det her noget tiere - og det ville da ikke vaere det vaerste der kunne ske. Joesses, som har vi det godt!

Familiesammenfoering

Der er mange sprog i vores familie og mange af dem er temmelig internationale. Danglish er mit foretrukne sprog, men nu har min kaere fader laert familien et nyt sprog - Canasta.

Trains, planes and automobiles

Foerste stop paa vejen hjem fra arbejde i gaar var Liverpool Street Station, hvor the Stansted Express gerne skulle spytte min kaere soester ud og det gjorde den heldigvis!


Vi havde tid til liiiige hurtigt at rende i et par butikker og smed os saa ind i en taxa til London Bridge station og paa toget hjem. Halvvejs hjemme lykkedes det mig at faa hyret et lift hjem fra stationen, saa vi var hjemme paa ingen tid. Vi skyndte os at faa en kylling i ovnen og saa kom min elskede hjem med bilen, saa vi kunne drage til Stansted for at hente vore foraeldre.


Jeg koerer naesten aldrig bil, men naar jeg goer, saa skal jeg altid ad pommern til. Stansted er ikke helt ad pommern til, men der er trods alt 45 mil (omkring 70km) vaek hjemmefra, saa lidt af en koeretur er det da - og saa i det vejr! Det oes, poes, pjaskregnede bare og det var naesten umuligt at se vejen, men vi naaede frem i god tid og inden laenge havde vi os en bilfuld Furboer paa vej tilbage til Sarf London. Hjemme stod min elskede parat med en god middag og et glas roedvin og saa var den aften reddet. Gud, hvor er det bare hyggeligt!

Familiemiddag

Det lykkedes at samle hele flokken til aftensmaden i aften, saa vi improviserede lige lynhurtigt lidt stearinlyshygge; det faar altid en almindelig hverdagsaften til at foeles lidt mere eksklusiv. :) Det hjalp selvfoelgelig ogsaa at jeg havde en flaske rose cava paa koel, som kunne pifte endnu mere op paa aftenen.


Vi skaalede for "16 years of family dinners" (16 aar med familiemiddage) og snuppede ogsaa lige en lille skaal for min lille niece, som fylder 6 aar i dag og oensker sig et kaffestel. Uh, hvor jeg glaeder mig til at koebe det til hende. Det er lige saadan en gave jeg gerne vil give en lille pige til foedselsdagsgave. Jeg ved jeg selv ville vaere blevet ellevild! Jeg ved far ikke har noget imod at vaere pakaesel for den lille snut. :)

Omkring middagsbordet snakkede vi meget om nogle af problemerne ved stedfamilier. Lige nu er der en ung doende kvinde i pressen, som kommer til at efterlade to smaa drenge paa 4 og 5. Hun bor sammen med sin nye mand, som er stedfar til drengene. Vi snakkede om hvad der evt vil ske med boernene naar hun doer. Skal de blive hos deres stedfar eller skal de til deres rigtige far? Boernene var lige ved at gaa i bro, da det gik op for dem at vi to gamle tit har haft den debat, da de var smaa. Taenk sig hvis der var sket min elskede noget, jeg risikerede ikke bare at miste ham, men at moderen havde taget boernene ogsaa. STOENNI - det kan jeg slet ikke holde ud at taenke paa og det er helt sikkert det ogsaa satte nogle tanker i gang hos de unge mennesker og et stort lettelsens suk hos mig.

Hvor er vi bare utroligt priviligerede og joesses, hvor har vi det godt. Gid det var saa vel for alle de andre mystifistiske familier verden over.

Det var i det herrens aar 1993

Saa gik der endnu et aar og en stor maerkedag oprandt; nemlig er det 16 aar siden jeg blev mor til tre smukke boern. De er ikke saa meget boern mere, men de er blevet endnu smukkere med aarene. Ja, de vil altid vaere mine "boern", men naar de alle er naaet op i tyverne kaldes de vel ikke det mere.

Billedet har jeg laant her fra

Sidste aar fandt jeg et fantastisk kort til dem og jeg maa ud i dag og se om jeg kan goere et lignende scoop igen, for dagen skal markeres paa en eller anden maade, jeg skal bare lige bestemme hvordan. :)

En ganske almindelig familie

Channel 4 har lige startet en ny "fly on the wall" dokumentar, "The Family", om en helt almindelig familie bestaaende af et hold foraeldre og deres fire boern, en datter paa omkring 21, som bor med sin fiancee og deres lille nyfoedte datter, en datter paa 19, en til paa 16 og en soen paa 14. Der har vaeret en del debat om hvor vidt det er skrammel tv eller om det er en spaendende dokumentar. Jeg stemmer paa den spaendende dokumentar og joesses, hvor jeg kan foele med familien - jeg har ogsaa haft teenagere i huset, tre styks fordelt over 4 1/2 aar - det giver 10 aar med et hus fyldt med teenagere. Det tror da pokker jeg ligner en paa 70!


I 70'erne var der en tilsvarende serie paa BBC og det bliver spaendende at se hvor store lighederne og/eller forskellene er mellem familierne i de forskellige aartier. Watch this space

En af mine yndlingshaver

Weekenden gik med at lave saa lidt som muligt - helst ingenting! Soendag hentede vi vores David. Jeg havde taenkt mig vi skulle have ham med et smut i biografen, men saa ringede min svoger for at hoere om ikke vi ville komme til Streatham og blive til spisning. Saadan en invitation siger man ikke nej tak til, hvis man nogensinde har spist der foer!

Noget af det foerste jeg goer naar jeg kommer ned til dem er at gaa paa en lille havevandring. Haven er ikke kaempe, men stor af London stoerrelse - og saa er det en hjoernegrund, saa den er dobbelt saa bred som de fleste andre London haver. Det er meget usaedvanligt at have en have som den i London, hvor de fleste haver er ca. 4 gange laengere end bred.

Min sis-in-law elsker haven og bruger saa meget tid som muligt derude. Det ses paa hendes planter, som altid er overdrevent store og producerer frugt og baer i overflod.

Vi kunne ikke lade vaere med at grine, da vi fandt ud af dagens menu, som stod paa sweet and sour pork. Tidligere paa dagen havde David og jeg diskuteret mad og hvad vi godt kunne lide. David sagde han godt kunne lide sweet and sour og at svinekoed var hans yndlings sammen med kylling! Ret godt ramt, maa man nok sige.

Da maden var blevet sat over og vi allesammen var blevet udstyret med en kop kaffe gik vi paa havevandring. For omkring 10 aar siden koebte min sis-in-law to aebletraeer paa et market. Hun gav £1 per styk - og har nu to af de mest kaempestore aebletraeer, med en ufattelig maengde frugt paa. Jeg kan ikke helt forstaa hvorfor vores aebletraer er en 1/10 del saa store som hendes, de var stoerre da de blev koebt og har staaet i vores have i over 6 aar nu!

Brombaerrene i hendes have gaar ogsaa helt agurk og giver nogle langt stoerre og soedere baer end de smaa haarde kugler vi faar for enden af vores have! Jeg er sikker paa hun fodrer dem med Miracle-grow, men hun paastaar godt nok at de ikke faar anden foede end den naturen giver dem.
Haven er spaekket med frugt og baer og damson traeet (smaa blommer?) staar med saa tunge grene at de naesten naar jorden. I sjov kalder vi altid damsons "damsels in distress" (kvinde i noed) og en enkelt gang kan jeg huske navnet var ret passende. Sis-in-law havde besluttet sig for at lave noget blommegele, men kunne ikke helt faa det til at stivne. Vi roerte og roerte og kogte og kogte og til sidst gav vi op og haeldte det paa glas. Jeg fik et par glas med hjem og var lige ved at doe af grin da jeg besluttede mig for at smage paa varen. Geleen var saa stiv at jeg knap kunne faa den ud af glasset.

Jeg har altid godt kunne lide saadan nogle smaa jordbaerkrukker i braendt ler. Jeg har ofte taenkt paa at koebe et par stykker, men efter jeg har set denne megakrukke, som sis-in-law lynhurtigt designede sammen med en arbejdsmand udstyret med en sav af en art og et par stykker tagrende (guttering). Han savede runde huller i siden af en plastic skraldespand og savede nogle stykker tagrende, som blev stukket skraat ind gennem hullerne, saa planterne kunne plantes i aabningen uden jorden render ud, naar man vander. Jordbaerrene er fantastiske og planterne bare gror og gror!

Huset og haven i Streatham er familiens samlingspunkt og et sted hvor vi alle elsker at komme paa besoeg. Aldrig kommer man til besvaer, altid moedes man med glaede og et varmt "velkommen til". Det burde vaere en menneskeret at have saadan et sted at gaa hen.

En rigtig familieloerdag

Solen var fremme det meste af dagen, til trods for de mange og store skyer, der stroeg hen over himlen med lynets hast. Det ser rimeligt ud for i morgen. Hvis bare det er lige saa paent som i dag, saa er jeg godt tilfreds.

Dagen stod i familiens og vasketoejets tegn og heldigvis kunne jeg faa sengetoejet ud og blaese, frem for at toerre det i tumbleren. Jeg toerrer naesten aldrig toej ude, da vi har en del hoefeber i hjemmet og toejsnoren staar i graesplaenen.
I loebet af en time var sengetoejet toert. Min elskede var koert afsted for at hente sin faetter, som skulle komme paa besoeg i dag. David bor i en beskyttet bolig, hvor han er fantastisk glad for at vaere. Desvaerre er der lidt skaar i glaeden, da der skaeres tilbage i kommunens budget og de proever paa at flytte med beboerne!

David flytter man ikke saadan uden videre. Han er en stor solid mand og desuden er han staedig som et aesel, men saa utroligt hoeflig at han siger ja til naesten hvad som helst. Heldigvis har han sin faetter, som banker i bordet. Nu faar vi se hvordan det gaar. Forhaabentlig bliver det ikke aktuelt med en flytning, men man ved aldrig hvad der kan ske.


Midt paa eftermiddagen ringede det paa doeren. En af vore venner kom forbi med sit forhenvaerende stedbarnebarn (jep, det er godt nok indviklet at vaere til nu om stunder!). Vi havde aldrig set barnet foer, men jeg behoevede overhovedet ikke spoerge, for jeg kunne sagtens se hvor det barn kom fra!

Vi burde egentlig have vaeret i haven, altsaa paa havearbejde, ikke bare fotosafari, i dag, men for det foerste havde vi David og for det andet skulle resten af familien Wishart komme til spisning, saa det sprang vi over. Det er naesten ogsaa en skam at klippe plaenen, for der er saa meget paent ukrudt i den!

"Is there any dinner" loed der fra David, saa snart kyllingen kunne lugtes. Han lever virkelig efter sit maveur, den mand! Saa snart resten af familien ankom satte vi os til bordet og lige saa snart som David var faerdig med at spise bad han om at blive koert hjem!
Jeg lavede i oevrigt knap to liter is paa omkring 4 minutter (inclusiv forberedningstid!) paa min nye food processor. Joesses, hvor er den bare sej! Jeg skal nok gaa hen og blive helt god til at bruge den, men man skal nu lige laere det hele.

Efter alle var gaaet hjem satte vi os lige med et halvt glas vin og snakked om vores hyggelige dag. Jeg elsker simpelthen naar familien kan komme og bare vaere her, uden man skal underholde og goere an. Jeg kan godt maerke jeg selv er vokset op i en stor familie, for naar huset er fyldt til bristepunktet kan jeg bare gaa og hygge mig og lytte til al den pludren. Det er saa hyggeligt og trygt.

Min elskede har sat sig til at finde ud af hvordan vi skal komme til Midhurst i morgen og saa maa vi hellere se at komme i seng. Jeg skal lige have et batteri til fotografiapparatet sat til opladning natten over, for jeg har paa fornemmelsen at i morgen godt kunne byde paa en del photo opportunities!

En helt speciel dag

I dag er en helt speciel dag her i huset - i hvert fald for mig. Det er nemlig i dag praecis femten aar siden jeg blev mor til tre. Den 15. Februar 1993 blev jeg mor til Kristal paa 11, James paa 7 og Louise paa 6. De var saa smaa og uskyldige og saa ufatteligt nuttede at jeg slet ikke kunne staa for dem og heldigvis lykkedes det os at opbygge et fantastisk forhold til hinanden.

Jeg markerer altid "vores" dag med et lille kort og maaske en lille ting til alle tre. I aar blev det et kort og skoent jeg synes kortet var saa fantastisk passende, saa maa jeg indroemme at uanset at de sommetider har vaeret billigt til salg (alle 3!) saa ville jeg ikke bytte dem for noget i verden.

Jeg kunne sgutte have lavet dem bedre selv!

En taage saa tyk som aertesuppe!

I gaar skulle vi jule hos min svigerinde i Kent. Vi plejer at vaere hos dem mellem jul og nytaar, men i aar blev det, af flere forskellige aarsager, til lillejuleaften. Vi drog hjemmefra i tyk taage og vidste af erfaring at det bestemt ikke ville blive bedre i Kent. Det maa have noget med landskabet at goere, for de faar altid en kraftig taage.


I gaar var ingen undtagelse - tvaert imod. Vi kunne godt nok ikke se ret langt frem i verden, men heldigvis kender vi da vejen - og har lys paa bilen. :)

Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig dag, med masser af god mad, god vin, godt selskab og et hus fuld af folk, der bare snakker og griner og hygger helt vildt. De store faetre (i tredieverne) banker stadig de smaa (i tyverne!), hunden kigger forvirret paa, mens alle vi andre suser rundt og flytter glas, krus, kopper, juletingeltangel - saa ingenting gaar i stykker.

Da vi droppede David af i Deptford stod maanen fuld paa himlen, mens et let skydaekke susede forbi med lynets hast.


Taagen havde naesten lettet - og jeg var klar til at tage hjem og koge risengroed. Lige om meget snart er det endelig juleaften. :)

Familiaert visit

Familien Jensen er paa juleferie i Londons land og vi havde aftalt at moedes i aftes. Moedestedet blev arrangeret til at vaere uden for Hamley's legetoejsbutik i Regent Street.


Jeg skulle moede klokken 19.00, saa jeg smuttede til Bank, for at tage undergrunden til Oxford Street.
Der var travlt paa Oxford Street. Julehandelen er godt igang og alt funkler og glimter og dufter af jul.
Jeg slog lige et hurtigt smut ind om Liberty i Regent Street, da jeg skulle have koebt et par ting, som skal sendes udenlands. Der var SPAEKKET med folk baade i og udenfor butikken!

Som aftalt ventede jeg uden for Hamleys for Familien Jensen. Jeg kunne sagtens faa lidt tid til at gaa med at kigge paa de fede julevinduer. Jeg elsker saadan nogle ryste-snebolde og Hamleys havde en kaempe en af slagsen i vinduet. Heldigvis var den allerede rystet, for den var ikke saa lige til at samle op!

I et andet vindue var udstillingen en Dr Who udstilling. Jeg kan forstaa at Dr Who ikke er velkendt i DK, men det er altsaa en rigtig fed tvserie for boern og barnlige sjaele.

Vi Efter lang tids venten fik vi endelig bestilt noget mad - og det var helt sikkert vaerd at vente paa! At der fulgte et glas vin med, var nu heller ikke saa vaerst...

Efter endt spisning var det tid for boernene at vise mig de bamser de havde lavet paa bamsefabrikken. Sjovt hvor de forskellig bamser og paaklaedninger reflekterer boernenes personligheder.

Et styks kanin med laadne oerer, men lidt vilde leopardprikker paa toejet, til den unge dame med et oere for musik og de skrevne ord.

Et styks leopard - ifoert karatekostume til den unge matematiske knaegt og et styks blaa glitrende bamse til den unge meget snart teenager. Joesses, hvor er de soede - boernene saa vel som bamserne!