Svigersoesters planteskole

Naar man skal have alt ens grej opmagasineret bliver man noedt til at taenke lidt kreativt, for i saadan et opmagasineringssted er der begraensninger for hvad man maa have staaende. Saadan noget som benzin til plaeneklipperen, terpentin og andet braendbart maa man ikke opbevare - af gode grunde. Levende planter er ogsaa yt - desuden bliver de jo heller ikke ved med at vaere levende ret laenge, hvis ikke de faar lys og vand, ergo maa man finde et sted at stille dem...

Min svoger og svigersoester har en stor have og de havde meldt sig frivilligt til at passe vores potter og ting og andre sager, som ikke kunne komme i opbevaring. Efter som jeg havde faaet styr paa hvad der skulle afsted gjorde vi afleveringen til et loerdagsjob. Vi maa have set sultne ud, da vi ankom, for inden for faa minutter stod der en tallerkenfuld "bun and cheese" og en kop cappuccino (i julekopper!) :) parat. "Bun" er meget lig engelsk soesterkage og smager fantastisk smurt med en skive ost paa. Min bedstemor lavede altid engelske soesterkage og serverede det engang for os, da vi kom med svigerne. Bedsterne var helt med paa forandring, da Jamaicanerne forhoerte sig til smoer og ost og saa havde vi ogsaa laert noget den dag! Jeg har altid vaeret saa stolt af de to gamle dimser, som var saa forandringsvillige - til trods for deres fremskredne alder.

Vi sad i haven laenge og snakkede og kiggede paa flyvemaskiner, som floej over den flotte skole, som ligger bag haven. Boernene har lige faaet skoleferie, saa nu bliver der stille i haven i de naeste seks uger. Det tror jeg ikke goer beboerne noget.

Min famoese rose saa en lille smule slatten ud, for jeg ville jo ikke vande den inden den skulle flyttes - den var tung nok uden ekstra vand i potten! Den fik en ordentlig spandfuld vand og jeg er slet ikke i tvivl om at naar jeg faar den tilbage er den dobbelt saa stor, man kunne nemlig ikke finde et bedre sted at faa planter passet.

"Der kommer far - aah, og mor" loed der fra min svoger. Mine svigerforaeldre er doede for mange aar siden, svigerfar for over 40 aar siden og svigermor for efterhaanden 12 aar siden, men helt enige om at de lever videre i de to meget tamme roedkaelke i haven, som altid liiige skal se om vi goer tingene ordentligt. De der har moedt min svigermor ville vide at den observation ikke kunne vaere mere sand. :)

Som tidligere naevnt er der ikke meget i den have vi haaber paa at overtage inden for kort tid. En busk foran huset og en busk bag huset og saa er det vidst ogsaa det. Saadan noget har min svigersoester raad for - for eksempel har hun gang i nogle jordbaerplanter til os - og saadan noget siger vi ikke nej tak til!

Jeg har ogsaa lagt beslag paa en ordentlig haandfuld morgenfruefroe. De er saa koenne og saa dufter de helt fantastisk. Det er foerst nu jeg har tilladt migselv at begynde at glaede mig lidt til det nye hus, for taenk nu hvis man fik lagt for mange planer og saa handelen gik i vasken. Det ville altsaa vaere surt.

Lupinfroe staar ogsaa paa menuen, helst i gul og lyseroed - ja, man har vel lov at vaere lidt kraevende. :) Flere har sagt at vi skulle se os om efter en lidt stoerre matrikel, hvis der skal vaere plads til det hele, men jeg tror vi klarer den med det plads vi faar!

Det bugter sig i bakkedal

Det lykkedes mig at lokke min elskede med ud paa en lille cykeltur i dag. Det kraevede nu ikke den store indsats, for han er blevet lige saa glad for at cykle som jeg er. Vejret var ok, overskyet og ikke for varmt; perfekt til en cykeltur. Vi var hurtigt enige om destinationen og pegede cyklen mod Streatham, mens vi proevede paa ikke at taenke paa at Streatham ligger paa den modsatte side af en kaempe bakke end hvor vi bor...

Der er mange maader at komme til Streatham paa og der skal lidt fantasi til, naar man proever paa at undgaa at cykle paa hovedvejen, men vi er ikke blege for at proeve os frem.

Vi snoerklede os afsted op til Crystal Palace, hvor vi heldigvis kender turen gennem parken. Der var fyldt med folk i dag, som lige skulle nyde den sidste sensommerweekend inden alle boernene er tilbage paa skolebaenken igen. Nogle startede i sidste uge og resten starter i den kommende uge. Saa er freden forbi paa togene og jeg maa vente 46 uger paa at faa en sid ned paa toget igen!

Turen op igennem Crystal Palace Park er skoen. Parken er et vidunderligt areal med masser af plads. Vi havde droemt om at sportscenteret i Crystal Palace skulle blive en del af de olympiske lege i 2012, men da vi cyklede rundt deroppe i dag var jeg paa en eller anden maade lidt lettet over at det ikke er tilfaeldet, for jeg holder saa meget af parken, som den er.

Det ville ellers vaere ret fedt at kunne cykle op og se olympiade...

De saa lidt overraskede ud i Streatham, da vi kom cyklende til, men det tog dog ikke mange sekunder foer de begyndte at snakke om selv at faa lappet cyklerne og slaa os foelge. Det bliver nok foreloebigt ved tanken, men Rom blev jo ikke bygget paa en dag.

Efter et par kopper kaffe, et par klaser hjemmeavlede vindruer og en enkelt jordbaer var vi parate til at cykle hjem igen. Det var blevet lidt koeligt og moerkt var det da ogsaa ved at vaere, men vi kender da heldigvis vejen og uanset hvor koeligt det var, saa ville Gipsy Hill til enhver tid give en varmen. Joesses, hvor er den bare rigtig lang og stejl den vej, men naar foerst vi er kommet op af den, er det frihjul naesten hele vejen hjem!

A very British barbeque...

Dagen boed paa et surprise foedselsdagsparty for vores aeldste nevoe - i hans foraeldres have. Jeg ankom lidt efter middag, da jeg havde lovet at hjaelpe med at faa styr paa det hele inden alle gaesterne og selvfoelgelig foedselsdagsbarnet dukkede op. Da jeg blev hentet ved stationen fik vi oeje paa en kaempe stor og meget moerk sky, som vi pustede kraftigt paa, for at faa den til at flyve i modsat retning.

Det lykkedes ikke, saa maden blev grillet under parasollen som den engelske tradition byder! Der kom to store byger og hold fast, hvor det bare regnede, men vi smilede og lod som om det slet ikke regnede, mens vi holdt vinglasset ind under parasollen, saa vi ikke endte med at drikke det rene vand!

Foedselsdagsbarnet havde ikke anet en pind om hvad der skulle ske og blev simpelthen saa glad for vi alle var kommet. Det er sgi da en fornoejelse, naar det kan lykkes.

Aftenens godnatbillede

Aftensol i Streatham. Det er da helt fantatisk noget vejr vi har i disse dage. 22 graders varme i dag. Gik ud UDEN frakken paa!

Paa foedselsdagsvisit i Streatham

Vi havde et foedselsdagsbarn i familien i gaar, saa efter min elskede havde hentet David koerte vi et smut til Streatham udstyret med foedselsdagskort og gave.

Vi havde ikke tid at blive laenge, da vi havde mad paa timeren i ovnen der hjemme. Vi fik gratuleret foedselaren og snuppede en kop kaffe med ud i haven, hvor vi moedte en lille vildfaren froe. Vi har slet ingen set i vores egen have i aar, men vi har selvfoelgelig heller ikke vaeret der ude saa meget som vi plejer.

"They keep talking about all this rain" sagde min sis-in-law, som stod med haveslangen peget mod en toerstig plante. Faktisk har hun ret. Det har vaeret overskyet meget af sommeren og vi har ogsaa faaet en del byger, men jorden er ret toer og alt hvad der staar i potter skal vandes konstant.
Vi proevede at plukke lidt damsons (fandt jeg nogensinde ud af hvad de hedder paa dansk?), men de er langt fra faerdige til spisning endnu. Vi proever igen om et par uger, tror jeg.
Rosen plantede min svigerfar for ca. 40 aar siden, da de lige havde koebt huset der. Desvaerre naaede han ikke at opleve den blomstre ret mange gange, da han doede omkring to aar efter de var flyttet ind. Guderne paa vide hvordan i alverden svigermor havde raad til at beholde huset efter han doede. Havde hun vaeret foedt fyrre aar senere var hun blevet til noget stort inden for finansverdenen.

Naah, vi havde en meget sulten David med, som vidste der ville vaere mad paa bordet saa snart vi kom hjem saa han var utaalmodig. Jeg drak min kaffe faerdig og naaede lige et enkelt billede mere inden vi drog hjem for at spise. Heldigvis var alt klappet og klart og snart kunne vi koere en maet og glad David hjem.

Aftenens godnatbillede

Regnbuen var ikke saa let at tage billeder af, for den var alt for taet paa til jeg kunne faa det hele med, men tro mig - den var bare flot!

En af mine yndlingshaver

Weekenden gik med at lave saa lidt som muligt - helst ingenting! Soendag hentede vi vores David. Jeg havde taenkt mig vi skulle have ham med et smut i biografen, men saa ringede min svoger for at hoere om ikke vi ville komme til Streatham og blive til spisning. Saadan en invitation siger man ikke nej tak til, hvis man nogensinde har spist der foer!

Noget af det foerste jeg goer naar jeg kommer ned til dem er at gaa paa en lille havevandring. Haven er ikke kaempe, men stor af London stoerrelse - og saa er det en hjoernegrund, saa den er dobbelt saa bred som de fleste andre London haver. Det er meget usaedvanligt at have en have som den i London, hvor de fleste haver er ca. 4 gange laengere end bred.

Min sis-in-law elsker haven og bruger saa meget tid som muligt derude. Det ses paa hendes planter, som altid er overdrevent store og producerer frugt og baer i overflod.

Vi kunne ikke lade vaere med at grine, da vi fandt ud af dagens menu, som stod paa sweet and sour pork. Tidligere paa dagen havde David og jeg diskuteret mad og hvad vi godt kunne lide. David sagde han godt kunne lide sweet and sour og at svinekoed var hans yndlings sammen med kylling! Ret godt ramt, maa man nok sige.

Da maden var blevet sat over og vi allesammen var blevet udstyret med en kop kaffe gik vi paa havevandring. For omkring 10 aar siden koebte min sis-in-law to aebletraeer paa et market. Hun gav £1 per styk - og har nu to af de mest kaempestore aebletraeer, med en ufattelig maengde frugt paa. Jeg kan ikke helt forstaa hvorfor vores aebletraer er en 1/10 del saa store som hendes, de var stoerre da de blev koebt og har staaet i vores have i over 6 aar nu!

Brombaerrene i hendes have gaar ogsaa helt agurk og giver nogle langt stoerre og soedere baer end de smaa haarde kugler vi faar for enden af vores have! Jeg er sikker paa hun fodrer dem med Miracle-grow, men hun paastaar godt nok at de ikke faar anden foede end den naturen giver dem.
Haven er spaekket med frugt og baer og damson traeet (smaa blommer?) staar med saa tunge grene at de naesten naar jorden. I sjov kalder vi altid damsons "damsels in distress" (kvinde i noed) og en enkelt gang kan jeg huske navnet var ret passende. Sis-in-law havde besluttet sig for at lave noget blommegele, men kunne ikke helt faa det til at stivne. Vi roerte og roerte og kogte og kogte og til sidst gav vi op og haeldte det paa glas. Jeg fik et par glas med hjem og var lige ved at doe af grin da jeg besluttede mig for at smage paa varen. Geleen var saa stiv at jeg knap kunne faa den ud af glasset.

Jeg har altid godt kunne lide saadan nogle smaa jordbaerkrukker i braendt ler. Jeg har ofte taenkt paa at koebe et par stykker, men efter jeg har set denne megakrukke, som sis-in-law lynhurtigt designede sammen med en arbejdsmand udstyret med en sav af en art og et par stykker tagrende (guttering). Han savede runde huller i siden af en plastic skraldespand og savede nogle stykker tagrende, som blev stukket skraat ind gennem hullerne, saa planterne kunne plantes i aabningen uden jorden render ud, naar man vander. Jordbaerrene er fantastiske og planterne bare gror og gror!

Huset og haven i Streatham er familiens samlingspunkt og et sted hvor vi alle elsker at komme paa besoeg. Aldrig kommer man til besvaer, altid moedes man med glaede og et varmt "velkommen til". Det burde vaere en menneskeret at have saadan et sted at gaa hen.