Med kaerlig hilsen fra sygesengen

En hurtig opdatering fra sygesengen. 

Jeg blev opereret onsdag i sidste uge og doktoren meldte alt var gaaet godt under operationen og saa ganske tilfreds ud med sig selv. Jeg synes jeg har vaeret rigtig heldig med ham saa vel som alle de andre personale paa sygehuset. Alle var i det helt rigtige job - naah ja, lige undtagen en enkelt sur gimpe, som ikke broed sig om at blive hidkaldt klokken fire om morgenen, men hende om det, maaske hun skulle proeve at sige nej til nattevagten. :)

Sygehuset vandt mange point allerede ved indlaeggelsen, hvor jeg blev vist ind paa et vaerelse med denne udsigt! Sygeplejerskerne spurgte hver gang de kom ind til mig om ikke jeg skulle have taendt for fjernsynet, men jeg synes det levende billede udenfor var alt nok - stille og roligt var lige tilpas til mig. Jeg blev udskrevet allerede Fredag og til trods for den skoenne udsigt, var jeg glad for at komme hjem til mit eget hus. Der er altsaa ingen steder skoennere end hjemme.

De foerste mange dage gjorde jeg noget jeg ellers aldrig plejer at dyrke og sov udenfor sengetid. Jeg var traet som et alderdomshjem der havde vaeret paa udflugt i fjorten dage og sov mere end en middagssoevn hver dag! Jeg er sygemeldt i fjorten dage og skoent jeg foer operationen troede det maaske var lige laenge nok, saa saetter jeg pris paa det nu. 

Tusinde tak for alle de mange hilsner her paa bloggen saa vel som Facebook og via diverse andre medier.

Pausebillede

Pausebilledet tog jeg for nyligt udenfor et lokalt sygehus, hvor jeg havde et aerinde hos oere/naese/halslaegen. Jeg har et aerinde hos ham igen I morgen og pausebilledet bliver haengede i nogle dage, for doktoren har besluttet sig for at skaere lidt I mig. Operationen skulle gerne I foerste omgang fjerne en halv skjoldbruskkirtel. Vi faar se om Han kan overtales til at lade det blive Ved det, eller om Han ogsaa tager resten. Vi tager det en dag ad gangen og jeg vender frygteligt tilbage! 

PS det her hersens maskineri vil IKKE skrive paa Dansk!

En lille lokal sejr

For et lille aars tid siden kom vores sundhedsminister i tanke om at lukke skadestuen og foedselssuiten paa vores lokale sygehus, for at spare penge. Grunden til besparelserne - et sygehus i nabokommunen var kommet i financielle vanskeligheder og oehhh... det skulle vores kommune betale for... Heldigvis har vi nogle rigtige ildsjaele i lokalomraadet og i loebet af nul komma ingenting var der stablet en protestgruppe paa benene. 

Protestgruppen besluttede sig for at gaa rettens vej og stablede en sag paa benene, som skulle bevise at retten at sundhedsministeren slet ikke havde ret til at befale saadan en lukning. Sygehuset daekker en befolkning paa omkring 270,000 folk, hvilket jeg vil skyde paa er i naerheden af befolkningen af Aarhus. Forestil dig lige ikke at have en skadestue til at daekke Aarhus...

Sagen blev accepteret af hoejesteretten, som i dag gav sin melding paa sagen.

Afgoerelsen? Protestgruppen vandt og sundhedsministeren fik en lang naese. Det kan simpelthen ikke beskrives saa glad jeg er paa egne og protestgruppens vegne. Det er et KAEMPE stykke arbejde at stable en sag paa benene, og ikke bare lykkedes det at arrangere det, men ogsaa at faa et positivt udfald. FEDT!

Venteposition

Og der sad jeg paa stationen og skrev et langt indlaeg om hvor hyggeligt det er engang imellem at have en undskyldning for at moede sent - og hvor er teksten? PIST VAEK BORTE! Oh well, billedet er da udemaerket. :)

Det synes jeg godt nok er smart

Jeg var et smut hos vores doktor i aftes, da han havde lovet mig at give mig en henvisning til sygehuset. Jeg fejler ingenting, har bare et lille irriterende problem jeg lige skal have ordnet og saa skal der en henvisning til. Henvisningssystemet har taget en helt ny retning, som jeg er ret imponeret over. Paa sygehuset haenger der altid sedler paa afdelingernes opslagstavler, hvor de viser hvor mange folk der ikke har overholdt deres aftale. Det spilder en uhyggelig masse tid og penge og betyder at man skal vente urimeligt laenge for at faa en aftale. - Det bliver der nu lavet om paa.

Doktoren trykkede loes paa computeren og endelig spyttede printeren et par sider ud, som jeg fik overrakt. Paa de printede sider havde jeg al den information jeg skal bruge for at bestille en tid hos en sygehusdoktor, enten via telefon (ogsaa muligt paa textphone) eller over internettet. Jeg har lige logget paa og fundet en tid der passer ind i MIN kalender, ikke bare en tilfaeldig dato/tid, som passer ind i sygehusets kalender. Jeg fik en tid til den 7. November - altsaa om bare 10 dage. Normalt tager det 2 maaneder at faa en tid, saa jeg er vildt imponeret.

Aaah, som hun var sygle!

Jeg har simpelthen haft saa haesligt ondt i min hals i flere dage nu og har overlevet siden i torsdags paa covonia halsspray og strepsilspastiller. Her til aften fik jeg spat og ringede endelig til vores laegeordning, som bad min komme ned til deres klinik paa det "lokale" sygehus. Vores laegehus har af ukendte aarsager flyttet deres "out of hours" service fra landsbyhospitalet til kommunens flotte og nye superhospital i Farnborough. Det er milevis her fra og vi har adskillige forskellige udemaerkede sygehuse i nabolaget, men det hjaelper jo ikke ret meget, naar laegen sidder i Farnborough!

Laegen kiggede i min hals og hev receptblokken frem. "acute tonsilitis" loed dommen og jeg blev skrevet op til noget pencillin. Jeg tror vitterligt aldrig jeg har haft halsbetaendelse foer. Maaske da jeg var barn, men jeg tror det ikke. Det er heldigvis ogsaa mindst omkring 10 aar, vil jeg gaette paa, siden jeg sidst fik pencillin, saa det skulle ikke blive noget stoerre problem at faa kaal paa baktusserne. Der var godt nok travlt hos laegen og alligevel foelte jeg ikke som om jeg blev skyndet gennem, men fik den opmaerksomhed der var noedvendig.

"We're very generous here, I'm giving you free medicin" sagde den soede laege og gav mig en kasse Ibuprofen, som han foreslog jeg tog for at tage smerterne og hjaelpe penicillinen. Flink fyr. Vi blev sendt hen til apoteket og fik hentet min penicillinkur, som jeg dog maatte betale for. Jeg skyndte mig at tage en af hver tabletter og inden for en halv time fik jeg min appetit tilbage, da jeg pludselig kunne baade drikke og spise som en normal person! Joesses, at jeg ikke havde taenkt paa at tage ibuprofen for at tage smerterne!