En lille lokal sejr

For et lille aars tid siden kom vores sundhedsminister i tanke om at lukke skadestuen og foedselssuiten paa vores lokale sygehus, for at spare penge. Grunden til besparelserne - et sygehus i nabokommunen var kommet i financielle vanskeligheder og oehhh... det skulle vores kommune betale for... Heldigvis har vi nogle rigtige ildsjaele i lokalomraadet og i loebet af nul komma ingenting var der stablet en protestgruppe paa benene. 

Protestgruppen besluttede sig for at gaa rettens vej og stablede en sag paa benene, som skulle bevise at retten at sundhedsministeren slet ikke havde ret til at befale saadan en lukning. Sygehuset daekker en befolkning paa omkring 270,000 folk, hvilket jeg vil skyde paa er i naerheden af befolkningen af Aarhus. Forestil dig lige ikke at have en skadestue til at daekke Aarhus...

Sagen blev accepteret af hoejesteretten, som i dag gav sin melding paa sagen.

Afgoerelsen? Protestgruppen vandt og sundhedsministeren fik en lang naese. Det kan simpelthen ikke beskrives saa glad jeg er paa egne og protestgruppens vegne. Det er et KAEMPE stykke arbejde at stable en sag paa benene, og ikke bare lykkedes det at arrangere det, men ogsaa at faa et positivt udfald. FEDT!

No camping!

Foraaret var over os i dag, saa da vi naaede saa langt som til lunch snuppede jeg en halv times tid i mit eget selskab. Der var nemlig noget jeg lige skulle have undersoegt. I foelge nyhederne bleb camping pladsen foran St Paul's ryddet den anden dag, saa jeg skulle lige se hvor langt de var kommet med oprydningen. 

Da jeg skraaede ind over Paternoster Square var det helt klart at de i hvert fald ikke har lyst til at faa campister der. Det er ellers lige praecis den plads at campisterne oprindeligt ville optage, for under buerne til hoejre i billedet er indgangen til the London Stock Exchange.

Campingpladsen var ganske rigtigt forsvundet og var blevet afloest af folk der demonstrativt gik rundt og gjorde rent til den store guldmedalje, som om fortovet foer i tiden havde vaeret saa rent som et koekkenbord og nu skulle rengoeres i den stil, inden man kunne gaa paa det igen!

Der er altsaa blevet lidt tomt paa pladsen foran kirken, nu teltene er vaek. Ifoelge nyhederne er Finsbury Square dog stadig optaget og mange af de campister der tidligere optog pladsen foran St Paul's har hevet teltploekkerne op og er flyttet der til.

Jeg gad egentlig vide hvor laenge det kommer til at tage inden vi bliver fri for de gyselige hegn der nu staar hvor teltene var? Det er nok lidt af en leg mellem katten og musen. :)

Jeg tog turen hele vejen rundt om cathedralen og noed et par mundfulde foraar, foer jeg dryssede tilbage til kontoret. Der er en lille parkeringsplads bag ved cathedralen, som er ved at blive sat i stand. Der ser ikke saa paent ud lige nu, men fra denne vinkel kan man ikke se det og udsigten er saa smuk som altid.

Lunchen blev jeg noedt til at nyde ved mit skrivebord, men for hulen hvor er det altsaa dejligt lige at faa en dosis naturlig D vitamin midt paa dagen.

Arktisk camping

Til trods for den arktiske kulde, som hersker her (laes: 10 grader varmere end i DK!) saa skulle jeg lige en tur ud i solskinnet i middags. Jeg kan ikke holde ud ikke at faa noget frisk luft. Jeg skal ikke sige andet end luften i dag var frisk!

Jeg gik en tur omkring St Paul's og havde lige momentaert glemt de evighedscampister, der har slaaet sig ned der, siden i November maaned. De har virkelig forstaaet at vaelge tidspunktet (!) og nu har de vaeret der saa laenge at de snart begynder at formere sig. I hvert fald kunne jeg se paa et af teltene at nogen var blevet gift, men de har jo ogsaa praesterne lige ved haanden.

Solen skinnede, saa vasketoejet var haengt ud til toerring. Det saa nu mest ud som om det kunne traenge til at blive vasket, men det kan vasketoej vel egentlig ogsaa - i hvert fald i begyndelsen af cyklussen...

Sneen er saa godt som smeltet, men der laa dog stadig smaa grumsede bunker rundt omkring. Joesses, som maa de have frosset!

Naar jeg sammenligner de billeder jeg har taget over maanederne, kan man godt se at saadanne telte er beregnet til at blive brugt engang imellem og ikke til hverdag. Farverne bliver efterhaanden noget falmede, men det er stadig de samme telte i den samme raekkefoelge som for maaneder siden.

Jeg har helt glemt at foelge med i hvordan det egentlig gaar med at faa campingpladsen sloejfet, men det bliver heldigvis heller ikke min hovedpine; for min skyld kan de bare blive hvor de er. De goer da visittet til St Paul's lidt mere festligt.

Hvem bor her?

I anledningen af dagens studenterprotest var der flere steder i the City hvor bygningsfacaderne var gemt bag grimme spaanplader, for at undgaa skade paa bygningerne - eller vel rettere: vinduerne!

Vores bygning ligger, som naevnt, lige i protestruten, men ogsaa lige over for politistationen, saa jeg ville mene bygningen var sikker nok, men den mening var jeg tilsyneladende alene om. I hvert fald var der nogen der havde haft gang i den store rulle pakkepapir i vores reception i dag!

Allerede ved middagstid var der en hulens masse politibusser i omraadet og da jeg gik hjem holdt der TYVE STYKS uden for vores kontor. 4,000 politibetjente var i sving i dag og maaske op til 10,000 protesterende. Det er simpelthen vanvittigt og over hele hovedet ikke noedvendigt. Suk!

Saadan er kapitalismen...

Det er naeppe gaaet nogens naese forbi at vi for en enkelt gangs skyld har en lille langvarende protest i London, naermere bestemt uden for St Paul's Cathedral, som tilfaeldigvis ligger nabo med the London Stock Exchange (Boersen).

"Occupy London" gruppen, som staar bag protesten kan ikke faa adgang til pladsen foran Boersen, derfor ligner pladsen foran St Paul's lige nu mest af alt en campingplads, eller maaske mere en festivalplads, med alle de farverige telte og de mange slogan og festelige flag og bannere.

Jeg skulle lige have min nysgerrighed styret den anden dag og smuttede om til pladsen i min middagspause. Til trods for jeg kender det omraade som min egen bukselomme, saa er det svaert at bedoemme paa fjernsyn lige praecis hvor udbredt campingpladsen er, men den er ikke overdrevet. Der er virkelig mange telte! Paastanden om den potentielle store brandfare, som nu har foraarsaget at kirken er blevet lukket er dog paa det kraftigste overdrevet. Protesterne er utroligt organiserede og pladsen er ryddelig og paen med masser af plads til at gaa mellem teltene - inclusiv hvor brandudgangene er fra kirken!

Som sagt er protesten rettet mod the London Stock Exchange og kapitalisme i al almindelighed. Ypperstepraesten (aner altsaa ikke hvad saadan en karl hedder, men det er ham der er chefen i kirken - altsaa, lige under gud!) fra St Paul's har helt fra starten budt de mange campister velkommen og har ikke villet sende dem vaek og indtil kirken blev lukket igaar paa grund af sikkerhedshensyn har der vaeret et rigtig godt samarbejde mellem kirken og protesterne. Samarbejdet er lidt en morsom alliance, da kirken har et kaempe budget og anseelige investeringer, som de naturligvis passer paa er investeret i aktier hvor de kan faa mest mulig indkomst... 

Kirkens lukning er jeg ret overbevist om ikke er en beslutning taget af ypperstepraesten alene. Jeg har en snedig fornemmelse af at der er lagt en hel del pres paa fra kommunen, som ikke vil have saadan en "skamplet" paa deres doertrin. Jeg synes ikke det er nogen skamplet - tvaert imod, saa synes jeg det er et sundt tegn paa en intelligent befolkning der ikke bare finder sig i alting, men taenker lidt over tingene og protesterer naar de synes tingen gaar skaevt!

Der er tit tale om at pladsen foran St Paul's er alt for lille til den store, flotte bygning. Taenk sig en campingplads der kunne blive, hvis vi havde saadan en kaempe plads lige som den ved Peters kirken i Rom. :) Den vil jeg have at se i virkeligheden en dag, men med alle de rejseplaner vi altid kan komme i tanker om, saa bliver det vidst ikke i dette aarhundrede!

Jeg stod og overvejede et aabent moede, som blev holdt siddende paa jorden. Taleren brugte en megafon og soergede for at en tog noter af moedet. Der var adskillige spaendende ting paa dagsordenen, inklusiv ting som sikkerhed og affaldsortering. De goer virkelig hvad de kan for at man ikke skulle kunne klandre dem for at have oedelagt pladsen. Det bliver spaendende at se hvor laenge de bliver der - og om de faar noget som helst ud af deres protest.

Jeg saa ingen graffiti overhovedet, men der er klistret plakater, avisudklip og forskellige morsomheder op paa samtlige mure omkring pladsen. Jeg kunne ikke lade vaere med at smile, da jeg saa det nye gadeskilt, som ved foerste oejekast saa helt Londonsk ud...

En blandet aften!

Jeg havde en date med min elskede efter arbejde, da vi havde billetter til the Rosenblatt Opera Recital, som vi proever at komme til saa tit som muligt. Det er bare saa skoen en maade at bruge en onsdag aften.

Jeg ankom til Westminster tyve minutter foer vi skulle moedes og behoevedes derfor ikke at gaa direkte til St John's, men havde tid til en lille omvej - og dem er jeg en meget stor fan af.

Der var en hulens larm oppe paa Whitehall, saa jeg gik efter lyden, skoent den var i modsat retning til hvor jeg skulle hen. Jeg var ikke saa meget i tvivl om hvad der foregik, for vores stupide regering laeste i eftermiddags deres budget plan for fremtiden op og JOESSES!!! ALT hvad der er blevet bygget op over tiden siden Labour kom til magten bliver nu revet i tusinde stykker, saa vi kan starte forfra igen!

Der er da heldigvis en chance for at dette budget giver saa meget roere i koalitionen at den falder fra hinanden, saa vi bliver tvunget til urnerne igen og saa vil jeg gaette (laes: haabe!) paa at alle de klaphatte der stemte i protest til det sidste valg denne gang vil vaelge med hjernen!

Jeg naaede lige op og hoerte de sidste fem minutter af Tony Benns tale til folket. :) Han er en fascinerende mand, 85 aar gammel og stadig idealist! Jeg ville elske at have hoert hele hans tale, men ehmmm... jeg tror ikke den var planlagt ret lang tid i forvejen og jeg maa indroemme det ogsaa var noget koldt at staa stille alt for laenge!

Lige efter Tony Benn rakte mikrofonen over til den naeste taler, slog Big Ben syv og saa ringede min elskede og spurgte hvor jeg var. Jeg hastede tilbage mod Big Ben, saa raskt som mine staenger kunne baere mig.

Over for Parliamentsbygningerne er der ogsaa protest. Det har der efterhaanden vaeret i mange aar og long may it continue. Jeg kunne ikke helt lade vaere med at grine, da jeg opdagede at den bil der var i vejen for min billedfering var en militaervogn - det utydelige skilt i baggrunden kraever at vi faar vores tropper hjem!

En gaatur gennem Westminster kan virkelig faa mig op paa saebeboksen. Hver evig eneste gang jeg gaar der, bander jeg disse "terror barrierer" langt hen. De er saa ukristeligt grimme og jeg er overbevist om de er brugt som propaganda for at goere os bange. Jeg kan da blive saa rasende - men lige den slags "rasende" er noget af det bedste jeg ved. Jeg burde vaere blevet politiker!

Heldigvis levede koncerten helt op til mine forventninger og fik mig lynhurtigt helt ned paa jorden igen. Rodion Pogossov, som er baritone, er helt fantastisk dygtig og doed charmerende. Aldrig foer har vi oplevet der er blevet klappet og grinet saa meget. Skoen aften - med et temmelig blandet indhold!

Turen gik til Westminster

Jeg havde aftalt med min elskede og et hold naboer at moede dem i Smith Square i Westminster ved syvtiden i aftes, hvor vi havde billetter til en Opera Recital. Jeg tog tuben til Westminster og saa snart jeg kom ud af stationen begyndte min knipsefinger at faa nervoese traekninger, for lige foran stationsindgangen ligger Big Ben og jeg kan simpelthen ikke lade vaere med at tage billeder af den!

Klokken var naesten syv, saa jeg skyndte mig hen ad gaden, hvor jeg fik oeje paa to store politibiler, den slags med kampudstyret i orden. Mystisk, taenkte jeg - lige indtil jeg kiggede op og saa en demonstration lige foran min egen naese - og den rager ikke meget frem i verden!

Jeg proevede paa at hoere hvad der blev raabt og laeste ogsaa lidt paa plakaterne, men kunne ikke helt faa fat i hvad der foregik. "2,000,000 doede i Iraq" stod der paa en plakat og et eller andet om tamilere paa en anden. Det hele saa saa roedt og kinesisk ud, at jeg fristedes til at tro det havde noget med Kina at goere. Jeg har haft for travlt til at foelge ordentligt med i nyhederne i denne uge, saa jeg anede overhovedet ikke hvad der foregik!

Nu har jeg haft lejlighed til at tjekke nyhederne og saa viser det sig jeg var midt i den anden dag af demonstrationer omkring situationen i Sri Lanka. Joesses, at saadan noget helt kan gaa ens naese forbi!

Som i sidste uge, var der ca. lige saa mange politibetjente som demonstranter og jeg maa sige at det hele gik meget paent af sig. Jeg kan nu se at protesten fortsaetter og nu er igang paa tredjedagen. Det bliver spaendende at se hvor laenge de holder ud.

Protesten foregaar lige overfor the Houses of Parliament, som stod badet i aftensolen. Der havde aabenbart vaeret nogle bekymringer om at demonstranterne ville proeve paa at storme parliamentet, men det tror jeg ikke er blevet til noget.

Jeg gik videre med parlamentet paa den ene side og demonstranterne paa den anden side og skyndte mig at ringe til min elskede, for nu var jeg selvfoelgelig blevet sen paa den, da jeg skulle bruge tid paa at tage billeder og finde ud af det seneste nye paa demonstrationsfronten. Telefonen blev ikke svaret, saa jeg gik ud fra de stadig var undervejs.

Solen var saa stille ved at gaa ned, men jeg naaede lige at nyde de sidste faa solstraaler, da jeg gik forbi St Stephens' Tower i den modsatte end af Big Ben. Det er simpelthen den mest fascinerende bygning jeg kender. Der er saa mange smaa detaljer at jeg aldrig kan blive traet af at kigge paa den!

Jeg drejede til hoejre ind i Dean Street, som leder lige ind til Smith Square, hvor vi skulle moedes. Resten af banden var ikke kommet og det viste sig senere at det netop var pga demonstranterne. De havde simpelthen siddet i trafikprop naesten hele vejen ind!

Aftenen var smuk og naboerne noed forestillingen i store aandedrag. De ville ikke have noget imod at blive budt med igen en anden gang - og vi vil rigtig gerne have dem med. Vi sluttede med et snedigt glas roedvin inde hos dem og de fulgte os helt til doeren, saa vi ikke for vild paa hjemturen. Vores fordoer er ca. 1.5m fra deres. :)

Hjemtur i aftensolen

Jeg fulgte min kollega til Bank undergrundsstation i gaar, da jeg gik fra arbejde. Hun er lidt nervoest anlagt og jeg kunne maerke hun sad og ventede paa jeg gik hjem, saa hun tilfaeldigvis kunne gaa med mig.

Ved Bank herskede der en underlig stille, men alligevel lidt urolig ro. Jeg gik en runde og kiggede paa al graffitien, og skraaede saa over til den tildaekkede statue foran the Royal Exchange, for at laese nogle af alle de beskeder der var blevet haengt op der paa.

The Duke of Wellington havde faaet lidt nyt pynt paa hesten og en enkelt plakat ogsaa. Da jeg gik forbi om morgenen sad der en del klistermaerker paa ham og hesten ogsaa. Skyggen af hestens oerer paa Wellingtons bryst minder mig om en vikingehjelm (altsaa den kommercielle version med horn!). Wellington ledte slaget ved Koebenhavn og mange andre slag. Hans statue er stoebt af kanoner "vundet" i slaget ved Waterloo. I de sidste par dage har han vaeret tilskuer i "slaget mod kapitalismen". Hvis hans oejne kunne se, kunne han fortaelle mange spaendende historier om livets gang.

I onsdags faldt doede en mand under demonstrationerne. Ian Tomlinson hed han, han var bare 47 aar og var paa vej hjem fra arbejde. Der hersker en del spekulation om hvordan han doede. Nogen mener han fik et hjertetilfaelde, andre mener politiet slog ham ihjel. Jeg ved ikke mere end andre, men mon ikke det er en blanding af de to historier, der kommer naermest paa sandheden.

Afskaermningen til statuen var daekket med beskeder. Mange var protestbeskeder, men mindst halvdelen var som en mindemur til den faldne Hr Tomlinson. Jeg stod laenge og laeste beskeder og rundt om mig stod pressefolk og interviewede folk af mystisk udseende, mens folk af alle mulige, maerkvaerdige befolkningsgrupper gik rundt i en paerevaelling og proevede paa at laese alle beskederne.

Aftensolen skinnede paa the Royal Exchange og paa trapperne sad folk og slikkede sol, drak lidt vand og fik en snak med dem ved siden af. Det er underligt at staa og laese en besked der siger "kill a policeman", "kill the pigs" (politiet kaldes ogsaa "the pigs" (svinene) paa engelsk), mens man kan se politifolk og protestfolk sidde og snakke sammen paa trappen.

Ian Tomlinson - RIP!

Hvad er nu det?

Pludselig er der masser af ambulancefolk i beredskab i Finsbury Circus og helikopteren snurrer over os. Gad vide hvad i alverden der foregaar? Protesten skulle da foregaa i the Docklands i dag, det er der alle de vigtige moedes!

En besked fra folket

Morgenens vandring gik forbi the Bank of England, som er tilfaeldet de fleste dage. I dag mindede det mig lidt om en gade i Berlin eller Bruxelles, hvor de er meget glade for skreven graffiti...

Flere billeder foelger senere. :)

En dag i billeder

Vi starter lige fra morgenen af, hvor jeg havde et morgenmoede ved Tower Bridge. Jeg stod af ved London Bridge station og gik hen langs Themsen i det smukkeste solskinsvejr.

Jeg havde taget mig gode fotografiapparat med mig i tilfaelde af jeg skulle rende ind i nogle interessante billeder. Jeg kunne have gaaet og taget billeder i solskinnet i timevis, men blev noedt til at komme videre i teksten, da jeg allerede var lige i sidste oejeblik.

Da jeg gik forbi HMS Belfast, fik jeg oeje paa dagens foerste protest. "Smash Capitalism" (smadr kapitalismen) stod der paa banneret. Jeg kunne ikke lade vaere med at smile over komikken over den hypermoderne nybyggede glasbygning jeg var paa vej ind i, mens jeg gik og tog protest billeder.

Paa den anden side af floden staar the Tower, som i rigtig mange aar var en stor og imponerende bygning, lige ved indgangen til London. I dag er den mindre end de fleste kontorbygninger omkring den og den ser ikke specielt frygtindgydende ud; det gjorde den da den blev bygget!

Til middag var jeg ude for at faa fat i noget spiseligt. Jeg gik op ad Moorgate, hvor fra vi kunne hoere den skallede helikopter, der havde larmet over os hele morgenen. Det blev den i oevrigt ved med HELE dagen og ogsaa tidligt paa aftenen, da jeg endelig luskede hjemad.

Vi gik tilbage til kontoret over Finsbury Circus, hvor alt aandede fred og idyl. Vi har haft en usaedvanligt toer Marts, saa plaenen blev vandet i solskinnet.

Det er ikke til at tro at disse billeder er taget bare 100 meter fra hvor protesterne marcherede!

Da jeg gik hjem ville jeg lige vaere smart og undgaa de travleste gader mht protesterne - det var ikke muligt, men jeg kan ikke helt lade vaere med at grine, naar jeg ser i pressen i aften hvordan de havde faaet det hele til at se kaotisk ud. Der var MANGE betjente og militaer politi. Betjentene var mange af dem i "riot gear" (kampudstyr?) og saa vaeldigt farlige ud, men hverken de protesterende eller betjentene var mere farlige end de flyttede sig, da vi sagde "excuse me" og smuttede igennem deres skjold, for at komme ned til stationen.

Jeg kiggede ned mod the Bank of England, hvor der saa stille ud, men det var vel fordi alle var flyttet op til Bishopsgate, som vi lige var gaaet igennem.

Der laa aviser og skrald over alt, men ikke mere end det sikkert er vaek igen i morgen tidligt, naar jeg dukker op til daad.

Jeg havde en ny kollega, som startede i dag. Hun insisterede paa at gaa ned til stationen sammen med mig, da hun ikke var helt begejstret for ideen om at gaa igennem demonstranterne alene. Jeg proevede paa at slippe, for jeg ville gerne have vaeret en helt anden vej - og alene, saa jeg kunne tage nogle ordentlige billeder, men det skulle aabenbart ikke vaere.

Alt i alt en rimelig fredelig dag i dag - vi faar se hvad i morgen bringer.