Vi naaede det vi naaede!

I de sidste par uger har vi haft besoeg af den Canadiske del af familien. Det var foerste gang i 15 aar de havde faaet sig forvildet paa denne side af Atlanten, saa vi har holdt det ene gilde efter det andet. 

Det var vores bestilling at proeve paa at faa London vist frem saa godt som muligt, men det var lidt af en proevelse, for der var ALT for meget de gerne ville, til vi kunne naa det hele.

Oeverst paa oenskelisten stod et visit til the Tower, for at se det store blomsterhav i voldgraven. Der var kommet en hel del flere blomster til, siden jeg sidst var der, men der er stadig mange der skal 'plantes' inden vi naar til 11 November 2014.

Vi stod og kiggede lidt paa Tower Bridge og snakkede om hvor flot den var og pludselig fik jeg oeje paa et sejlskib 'bag' broen. I loebet af nul komme fem loed broaabningssirenerne og snart futtede det lille sejlskib igennem den aabne bro. Jeg elsker naar det lykkes med et hold turister.

Programmet stod i stor stil i flodens tegn, men tiden var saa knap. Vi naaede dog et hurtigt visit ved observatoriet i Greenwich, hvor vi havde udsigt til nogle af de flotte baade, som deltog i 'the Tall Ship Festival', som i aar gaestede byen. 

Desvaerre havde vi ikke lejlighed til at deltage meget i festivasen, men vi naaede da et hurtigt aftenvisit, hvor disen laa over floden, som i en gammel gyserfilm!

Canadierne rejste i gaar morges, med deres tunge kufferter pakket med oplevelser og gode minder. Jeg haaber det lykkes os at lokke dem herover igen snart, for uanset hvor skoent det er at besoege dem, er det altsaa ogsaa rart naar de kommer hid.

Alt vel paa vestfronten

Turen gik til London Bridge i dag for at se min soede doktor. Sidst jeg saa ham satte han mig kniven for struben, saa jeg var lidt nervoes for at se ham igen i dag, for nu synes jeg efterhaanden jeg er ved at vaere hel igen og jeg havde helt aerligt ikke lyst til endnu en operation. Der var dog ingen grund til nervoesitet, for doktoren havde faaet sine skaerelyster styret og meldte 'it's all good news', da jeg ankom. Operationen var en success og det der blev fjernet var ikke farligt, faktisk var doktorens stoerste bekymring at mit ar ikke bliver synligt. Pyha - jeg maa indroemme arret var min mindste bekymring - han kunne have givet mig et rigtigt piratar, uden han skulle have hoert for det!

Jeg passede Bebsen og Spunken et par timer den anden dag. Deres kaere mor havde forklaret at jeg havde vaeret paa sygehuset og det var derfor de ikke havde set mig i et par uger. Da de ankom stilede Bebsen direkte efter det 10cm lange ar paa min hals. 'Hvad er det', spurgte hun forsigtigt og lidt nervoes. Jeg forklarede at jeg havde faaet en lille operation og hun lyttede intenst og spurgte 'jamen, skar doktoren i din hals med en kniv?' Hmmm... det lyder lidt dramatisk naar man siger det saadan, men det er vel reelt hvad han gjorde. Jeg forklarede at en doktor har en helt speciel slags kniv, som kun doktorer bruger og KUN naar det er noedvendigt. Forklaringer i boernehoejde kraever altsaa en livlig fantasi!

Efter endt konsultation havde jeg lovet mig selv en lille udflugt, saa jeg gik ind gennem Hays Galleria, destination Tower Bridge. Til trods for jeg har boet i London i 25 aar, bliver jeg lige begejstret hver gang jeg ser broen aabner.

Denne gang var det et lille sejlskib som skulle igennem, men havde jeg vaeret der lidt senere var det den store hvide cruise liner, som ses midt i billedet, som skulle igennem. Jeg har aldrig set saa stort et skib gaa igennem, men mon ikke det lykkes mig en dag at faa det med ogsaa?

Jeg krydsede broen, for at gaa til mit udflugtsmaal, nemlig Tower of London. I dag er det 100 aar siden UK gik ind i foerste verdenskrig. Der har vaeret mindehoejtideligheder landet over i dag og aviser, fjernsyn og radio har vaeret fyldt med detaljer fra alle de smukke hoejtideligheder. Ved the Tower er der blevet installeret et midlertidigt mindesmaerke, som skal ses for virkelig at forstaa hvor fantastisk det er. 

'Blood Swept Lands and Seas of Red', hedder installationen, som bestaar af ikke mindre end 888,246 keramik valmuer, som 'flyder' gennem voldgraven omkring borgen. 8,000 frivillige har hjulpet og fortsaetter med at hjaelpe til med at installere kunststykket, som jeg overhovedet ikke havde hoert om foer i morges da jeg taendte radioen. Den sidste valmue bliver sat den 11 November, som er 'Armistice day'. Valmuerne kommer til salg i morgen og jeg har allerede sat mit navn paa et par stykker.

Ved lejlighed skal jeg lige have soegt lidt paa kunstneren, Paul Cummins, og designeren, som har soerget for iscenesaettelsen, Tom Piper, for at se om der er nogen symbolik i faconen paa stroemmen.  Uanset hvad, saa kan de i hvert fald godt vaere tilfredse med effekten.

Jeg burde egentlig vise billederne i omvendt raekkefoelge, da jeg tror vaerket starter paa det sidste billede, hvor blomsterne flyder ud af et vindue og mod uret langs den vestlige del af the Tower, op over gangbroen og videre soendenom, men nu kom jeg lige fra flodsiden, saa i faar billederne i den raekkefoelge de blev taget.

Har du chancen, saa soerg for at faa en tur rundt om the Tower med paa London programmet i de naeste par maaneder - det er virkelig et besoeg vaerd.

Aftenudflugt med udsigt

I denne uge har det vaeret overskyet, med en del regn og saa har det vaeret rigtig raakoldt nogle aftener - i Skotland helt ned til -2!

Saa galt gik det dog ikke her, men vejrudsigten for weekenden saa stadig ikke for lovende ud. Det var vejret heldigvis ligeglad med og i morges vaagnede vi til en helt og aldeles smuk morgen, med spredt skydaekke og en helt rimelig temperatur. I eftermiddags gik jeg i lag med forhaven, som efterhaanden traengte til en kaerlig haand. Min soede moar ordnede derude da hun var her for fem uger siden, men saa er der faktisk ikke blevet gjort andet siden da - og det kunne ses!

Nu har jeg atter faaet kaal paa ukrudtet og fik ogsaa plantet et par ting ud, som jeg fik med hjem fra min svigersoester i sidste weekend. Nu staar det side om side med min forfloejne veninderose, som efterhaanden har flyttet hjem flere gange end de fleste mennesker!

Efter endt havearbejde drog vi et smut op til Observatoriet, hvor min elskedes faetter, som er paa visit, ville afproeve sit nye legetoej. Han har saadan en lille helikopter tingest, som kan filme og tage billeder fra en rimelig hoejde. 

Vejret var helt perfekt til formaalet; ikke for meget vind og en smuk solnedgang! Han floej lidt rundt og filmede i smaa ti minutter, mens samtlige smaa boern i parken,og saamaend ogsaa deres foraeldre, hujede og klappede begejstret. 'Det ser ud som om den er floejet op over atmosfaeren', mente en lille pige, mens de voksne spurgte nysgerrigt til hvor langt den kan flyve og bla bla bla. Da fidusen landede udbroed der spontan klappen og boernene stroemmede til for at faa lov at se paa naert hold. For hulen, som var det morsomt at observere og hvor kan jeg bare saette mig ind i hvor spaendende det maa vaere at kunne fortaelle sin kammerat at man har set en lille fjerstyret 'helikoptertingest' flyve helt op over atmosfaeren.... :)

Vi koerte ned og parkerede ved the Trafalgar Tavern, for at fange de sidste solstraaler paa Themsen. Vi blev ikke skuffede!

Det var lige foer vi slet ikke kunne loesrive os inden solen var naesten paa vej op igen, men samtidig var vi altsaa temmelig sultne, saa vi luskede taettere og taettere paa the Trafalgar Tavern, som er en rigtig hyggelig pub, hvor de serverer noget rigtig godt mad, evt. med en Meantime London Lager til.

Vi lod Lord Nelson tage sig af solnedgangen og gik ind og bestilte noget at spise og en kold oel. Jeg elsker naar saadan en dag helt uventet sniger sig op paa mig.

Turen gik til Richmond upon Thames

Twickenham ligger i det syd/vestlige London, omkring en 25-30 km her fra. Det er ikke et sted jeg nogensinde har frekventeret, men i gaar havde jeg en lille udflugt dertil og det er bestemt ikke sidste gang jeg har tilbragt en dag der.

Vi var paa besoeg hos en veninde, som tog os ud paa en gaatur i omraadet. Vejret var helt perfekt til en tur til fods og det flotte omraade gjorde godt til oejnene ogsaa. Gaaturn strakte sig over noget der ligner godt 10 km, saa der blev travet igennem.

Turen startede ved Richmond Lock, som er den oestligste sluse i Themsen, altsaa den taettest paa London. Themsens tidevand naar saa langt ind i floden som til omkring denne sluse, saa der har vaeret travlt i forbindelse med de store oversvoemmelser tidligere paa aaret!

Jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at tjekke konstruktionsaaret for Richmond Bridge, da jeg ikke rigtig kunne saette en alder paa den bare ved at kigge paa den. Det viste sig den er fra 1777, saa det var ikke saa saert. Den er smuk i sin enkelthed - og saa maa man sige den er bygget til at holde!

Paa og ved floden var der adskillige tegn paa det skraekkelige vejr og oversvoemmelserne vi har haft i vinter. Klik ind paa billedet ovenover og foran den lille oe ligger der en hus-U-baad!

Vejret i gaar saa naermest sommerligt ud og der var masser af folk ude i vejret, men jeg var nu glad for jeg havde baade en ulden frakke, hat og handsker paa. For det ikke skal vaere loegn naaede vi baade at blive regnet og haglet paa, men det blev turen heldigvis ikke ringere af. :)

De mange 'garager' (hvad hulen hedder en garage til en baad?) langs floden gemmer paa alskens forskellige kajakker og kanoer, som sikkert snart skal i vandet. Jeg fik desvaerre ikke et rigtig godt billede af en af de trationelle Thames robaade, ogsaa kaldet en 'Thames skiff', men for de nysgerrige kan de ses paa dette link. 

Paa turen op gennem Richmond Park fik min veninde oeje paa denne lille markoer paa stien. 10 miles til St Paul's stod der paa jorden og 'St Paul's Vista' paa paelen foran. Laeg maerke til korridoren i de hoeje traeer i baggrunden...

The St Paul's Vista fra Richmond Park er en af de fredede "synslinier", hvor man ikke maa forstyrre udsigten til St Paul's Cathedral. Kuplen paa St Paul's ses ganske tydeligt mellem traeerne, til stor glaede for de der opdager udsigten.

De der ikke lagde maerke til udsigten til St Paul's saa saa meget andet - f.eks. skovanemonerne i fuldt flor; jeg havde lyst til at grave dem allesammen op og tage dem med hjem til min egen have. :)

Skulle jeg bo et andet sted end hvor jeg bor, kunne Richmond meget gerne komme under overvejelse! :)

Aftenens godnatbillede(r)

Dagen i dag har budt paa vejr - masser af vejr og desvaerre endnu mere regn til alle de steder, der allerede har vaeret oversvoemmet siden jul.

Themsen staar paa sit hoejeste siden 1947 (tror jeg det var) og skoent det ikke specielt kan ses lige paa dette billede, saa kan det i allerhoejeste grad ses laenger oppe ad floden, hvor hele byer staar under vand.

I the West End laegger vi ikke maerke til den slags, vi irriteres bare over alle de vandpytter vi har, som oedelaegger mine gode sko!

Jeg er saa heldig at sidde paa foerste parket, saa mit regnmaaler gen (som jeg i allerhoejeste grad har arvet efter min bedstefar) virkelig kan foelge med i alt det nedboer vi faar.

Jeg tror aldrig vi har haft en vinter med saa mange, store og klare regnbuer, som vi har haft i aar. Det er langt fra foerste gang jeg har set en dobbelt som ovenfor.

Aftenlyset var ogsaa fyldt med vejr, nu mangler vi bare et lag af det sne de lover oppe i landet i loebet af de naeste par dage. De kunne godt tage at hente et par skyer ned til os. :)

Soendagsudflugt

Som meget af NordEuropa har vi haft noget vaerre blaesevejr og har faaet en hel del regn i de sidste 3-4 uger. Det har medfoert en hel del oversvoemmelser ved kysten, saa vel som floder. 

Ca 65 km af Themsens 350 km loeber lige tvaers gennem London, hvilket historisk har givet en anelse problemer under den slags vejrforhold som vi har lige for tiden... Heldigvis var der nogle kloge hoveder der fandt en loesning paa problemet og for 30 aar siden kunne de indvi the Thames Barrier, som gerne skulle loese fortidens oversvoemmede London.

I eftermiddag tog vi op for at kigge paa barrieren, som i disse dage er lukket naar vi har hoejvande og denne gang blev vi ikke skuffede, barrieren var lukket! Billedet ovenover viser barrieren fra London siden. Selve barrieren er det sorte stykke mellem de store soelv og gule fiduser. Den jeg har taget et billede af her er ikke helt lukket og man kan se vandet bruse ind. Maagerne hang forventningsfulde over vandet, som maaske kunne bringe en lille godbid ind fra havet. :)

Naar man kigger fra 'havsiden' mod Canary Wharf og central London faar man et bedre billede af hvor hoejt vandet staar. Barrieren til venstre er helt lukket og der skal ikke vildt meget mere vand til foer vandet kunne splaske over.

Grundet den lukkede barriere var der ingen adgang til stien nedenfor hvor vi stod. I England er vi MEGET (laes: FOR meget) opmaerksomme paa sikkerhed og man skulle jo noedigt faa vaade taeer. Ok, i gaar (eller var det i forgaars) kunne man godt nok faa mere end vaade taeer, men alligevel…

Paa hjemturen koerte vi via vores yndlings udsigtspunkt; der var ogsaa hoejvandet - luften var i hvert fald temmelig klam!

Aftenens godnatbillede

Morgenstemning i Carting Lane - med udsigt til Themsen.

Aftenens lysekrone

Jeg kom ud paa en laengere gaatur i dag, naermere bestemt omkring 8km lang. Det fortaeller jeg lidt om paa et tidspunk.

Gaaturen endte ved Observatoriet i Greenwich Park, som har byens suveraent fedeste udsigt over vores skoenne by. Jeg havde sat min elskede og hans faetter staevne lige der, saa vi kunne gaa et smut paa the Trafalgar Tavern og faa noget at spise.

Da vi havde spist og kom ud fra pubben fik jeg oeje paa aftenens lysekrone. Min elskede synes godt nok jeg var noget pinlig, men det aendrede ikke paa planeternes position paa himlen. Naar jeg bliver millionaer og faar en hall med 5 meter til loftet vil jeg ogsaa have saadan en lysekrone!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede tog jeg da jeg var ude for at fouragere i middags. Her er pivendes koldt og vejrguderne lover sne paa fredag og loerdag. Jeg glaeder mig allerede. :)

Den paene vej hjem

Da jeg steg ombord paa flyveren i Edinburgh den anden dag, kom jeg i tanker om hvor jeg skulle flyve hen. Flyvemaskinen var nemlig en lille 80-saeders, som er et standard fly til London City Airport. Paa udturen havde vi vaeret med en 100 saeders, som nok er det stoerste fly der flyver der fra.

Jeg elsker at flyve og proever saa vidt muligt at faa en vinduesplads, saa jeg kan have mit billedferingsapparat parat, naar der sker noget spaendende nedenunder os. Efterhaanden har jeg en hel del vingebilleder i albummet og der kommer helt sikkert flere til.

Jeg har saa tit taenkt paa at jeg burde have et godt, detaljeret landkort med naar vi flyver nogen steder hen, som jeg ikke kender ret godt, for det kan irritere mig graenseloest, naar jeg ikke kan regne ud hvilken vej vi flyver. Denne oe kunne jeg nu godt regne ud var the Isle of Man, men jeg maa indroemme det sommetider kniber med geografien!

Naar man flyver til City Airport faar man den helt store bytur, da indflyvningen er noget stejl og man bliver noedt til at komme ind over floden, for at kunne lande. Jeg hang som saedvanligt ud af vinduer og doere, for at se om jeg kunne se hvor vi var og pludselig kunne jeg se vi floej over hvor vi bor. Jeg vinkede naturligvis og monstro ikke min elskede vinkede igen?

Det stoerste buk paa Themsen er det stykke der gaar rundt om Canary Wharf omraadet, saa det er ikke svaert at orientere sig, naar foerst man faar oeje paa det. Bag det store buk kan man ane lufthavnen i baggrunden, med en lille havn paa hver side af landingsbanen.

I dagene efter den 11. September 2001 synes jeg det saa meget drabeligt ud, naar flyverne floej ind til City. Fra det kontor jeg arbejdede paa dengang kiggede vi lige over paa Canary Wharf og hver gang en flyvemaskine kom ind i billedet holdt vi vejret en lille smule, indtil vi var sikre paa den floej over bygningerne!

Kaptajnen var i godt humoer og gav os loebende kommentarer om hvad det var vi floej over. Det synes jeg er saa hyggeligt, for det er da et tegn paa en mand der nyder sit arbejde. Han havde ikke mange passagerer med, men i hvert fald mindst en af dem vaerdsatte hans indsats - og den paene flyvetur. :)

Walliams v. Themsen

Jeg havde et lille aerinde paa hjemturen til aften, saa da jeg var faerdig med at arbejde begav jeg mig til fods langs the Embankment, destination Westminster Bridge.

Hver andet aar starter et nyt kapitel i Sport Reliefs indsats for at samle penge ind til velgoerende formaal. For en fem/seks aar siden var David Walliams paa en eller anden mystifistisk maade kommet i tanker om at svoemme over den Engelske Kanal for at faa folk til at hoste op med nogle kontanter til Sport Relief. Han samlede over £1.000.000 ind!

I aar besluttede David Walliams sig igen for at deltage og denne gang "noejedes" han ikke med at svoemme over kanalen, men kom i stedet i tanker om at svoemme en tur i Themsen...  Ikke bare ville han svoemme en tur i Themsen, han ville svoemme en lille tur paa 140 miles; det er omkring 230 km, over 8 dage!

Turen skulle slutte ved Westminster Bridge ved 18.30 tiden - derfor min udflugt. Han var lige kommet i maal, da jeg naaede frem og jeg moedte adskillige badekaabeklaedte svoemmere paa vejen over broen, saa jeg stilede mod the Aquarium, hvor jeg formodede de var kommet fra.

Der var en del folk moedt op og pressen var naturligvis ogsaa med. Matt Allwright stod parat til at interviewe David og mens vi ventede snuppede han lige et lille interview med Barbara Windsor, som var moedt op for at hjaelpe med at faa lidt skillinger i kassen.

Endelig fik vi et lille glimt af storsvoemmeren, som bare saa saa vaks ud, som om han bare lige havde svoemmet en lille smule i badekarret. Jeg tror nu nok han traengte til en ordentlig svoemmetur i badekarret, for ehmmm... Themsen er en travl flod med en staerk stroem og et tidevand, der siger spar to, saa det kan ikke vaere smaating han har svoemmet igennem i den sidste uges tid. Ifoelge medierne har han haft "Thamesmave" og har faktisk vaeret rigtig syg meget af turen, men han fuldfoerte.

Der var ingen mangel paa beroemmeligheder paa "podiet"; blandt andet fik jeg oeje paa Steve Redgrave, som da ikke er helt uvidende om vand, men naeppe kunne taenke sig en svoemmetur i Themsen!

The South Bank var fyldt med folk, unge saa vel som gamle og mange familier med smaa ivrige boern, som var helt elektriske for at se den beroemte svoemmer og det er jo lige det Sport Relief handler om - at faa boernenes opmaerksomhed og laere dem at droemme om en dag at udfoere fantastiske sportspraestationer - eller bare loebe et lille bitte saekkeloeb.

Sport Relief har allerede samlet over £1,000,000 ind og jeg er ret sikker paa at beloebet nok skal naa et godt stykke laengere op. Jeg er ogsaa ret sikker paa at der kommer til at gaa et stykke tid inden den gode Hr Walliams faar lyst til endnu en svoemmetur. Jeg tror han sover godt i nat!