Mindre end en uge til...

I foelge almanakken er det sommer paa soendag. Vi har allerede haft et par rigtig flotte dage, som i sidste weekend, hvor soendagens vejr boed paa langt til loftet og korte aermer. 

Billederne er fra det saedvanlige punkt ved Observatoriet i Greenwich, hvor vi tit gaar en tur op og kigger paa udsigten. Uanset hvor mange folk der er oppe paa toppen af bakken, kan man altid finde et fredeligt sted at nyde udsigten. 'Udsigtspunktet' hedder det sted generelt her i huset - alle ved hvor vi mener. :)

I sidste weekend var vi heldige nok at faa besoeg af en af mine barndomsveninder med mand og barn.  Det var et lynvisit, men vi er temmelig effektive, naar vi er sammen, saa vi naaede naermest det hele, inklusiv en tur op til udsigtspunktet - lige til solnedgang. Det er ikke det vaerste tidspunkt man kan tage derop!

Aftenudflugt med udsigt

I denne uge har det vaeret overskyet, med en del regn og saa har det vaeret rigtig raakoldt nogle aftener - i Skotland helt ned til -2!

Saa galt gik det dog ikke her, men vejrudsigten for weekenden saa stadig ikke for lovende ud. Det var vejret heldigvis ligeglad med og i morges vaagnede vi til en helt og aldeles smuk morgen, med spredt skydaekke og en helt rimelig temperatur. I eftermiddags gik jeg i lag med forhaven, som efterhaanden traengte til en kaerlig haand. Min soede moar ordnede derude da hun var her for fem uger siden, men saa er der faktisk ikke blevet gjort andet siden da - og det kunne ses!

Nu har jeg atter faaet kaal paa ukrudtet og fik ogsaa plantet et par ting ud, som jeg fik med hjem fra min svigersoester i sidste weekend. Nu staar det side om side med min forfloejne veninderose, som efterhaanden har flyttet hjem flere gange end de fleste mennesker!

Efter endt havearbejde drog vi et smut op til Observatoriet, hvor min elskedes faetter, som er paa visit, ville afproeve sit nye legetoej. Han har saadan en lille helikopter tingest, som kan filme og tage billeder fra en rimelig hoejde. 

Vejret var helt perfekt til formaalet; ikke for meget vind og en smuk solnedgang! Han floej lidt rundt og filmede i smaa ti minutter, mens samtlige smaa boern i parken,og saamaend ogsaa deres foraeldre, hujede og klappede begejstret. 'Det ser ud som om den er floejet op over atmosfaeren', mente en lille pige, mens de voksne spurgte nysgerrigt til hvor langt den kan flyve og bla bla bla. Da fidusen landede udbroed der spontan klappen og boernene stroemmede til for at faa lov at se paa naert hold. For hulen, som var det morsomt at observere og hvor kan jeg bare saette mig ind i hvor spaendende det maa vaere at kunne fortaelle sin kammerat at man har set en lille fjerstyret 'helikoptertingest' flyve helt op over atmosfaeren.... :)

Vi koerte ned og parkerede ved the Trafalgar Tavern, for at fange de sidste solstraaler paa Themsen. Vi blev ikke skuffede!

Det var lige foer vi slet ikke kunne loesrive os inden solen var naesten paa vej op igen, men samtidig var vi altsaa temmelig sultne, saa vi luskede taettere og taettere paa the Trafalgar Tavern, som er en rigtig hyggelig pub, hvor de serverer noget rigtig godt mad, evt. med en Meantime London Lager til.

Vi lod Lord Nelson tage sig af solnedgangen og gik ind og bestilte noget at spise og en kold oel. Jeg elsker naar saadan en dag helt uventet sniger sig op paa mig.

Soendagsudflugt

Som meget af NordEuropa har vi haft noget vaerre blaesevejr og har faaet en hel del regn i de sidste 3-4 uger. Det har medfoert en hel del oversvoemmelser ved kysten, saa vel som floder. 

Ca 65 km af Themsens 350 km loeber lige tvaers gennem London, hvilket historisk har givet en anelse problemer under den slags vejrforhold som vi har lige for tiden... Heldigvis var der nogle kloge hoveder der fandt en loesning paa problemet og for 30 aar siden kunne de indvi the Thames Barrier, som gerne skulle loese fortidens oversvoemmede London.

I eftermiddag tog vi op for at kigge paa barrieren, som i disse dage er lukket naar vi har hoejvande og denne gang blev vi ikke skuffede, barrieren var lukket! Billedet ovenover viser barrieren fra London siden. Selve barrieren er det sorte stykke mellem de store soelv og gule fiduser. Den jeg har taget et billede af her er ikke helt lukket og man kan se vandet bruse ind. Maagerne hang forventningsfulde over vandet, som maaske kunne bringe en lille godbid ind fra havet. :)

Naar man kigger fra 'havsiden' mod Canary Wharf og central London faar man et bedre billede af hvor hoejt vandet staar. Barrieren til venstre er helt lukket og der skal ikke vildt meget mere vand til foer vandet kunne splaske over.

Grundet den lukkede barriere var der ingen adgang til stien nedenfor hvor vi stod. I England er vi MEGET (laes: FOR meget) opmaerksomme paa sikkerhed og man skulle jo noedigt faa vaade taeer. Ok, i gaar (eller var det i forgaars) kunne man godt nok faa mere end vaade taeer, men alligevel…

Paa hjemturen koerte vi via vores yndlings udsigtspunkt; der var ogsaa hoejvandet - luften var i hvert fald temmelig klam!

Yndlingsvejr

Sneen dryssede ud af himlen da vi vaagnede i morges, til min store glaede og det har den faktisk gjort lige siden. Det var lidt toevejr fra morgenen af, men som sneen lagde sig gjorde temperaturen det samme.

"Skal vi ikke gaa en tur" spurgte jeg min elskede og til min store overraskelse var han faktisk ganske modtagelig for den ide, han havde bare lige noget der skulle goeres faerdig foerst. Jeg vaebnede mig med taalmodighed og min taalmodighed blev snart beloennet. Paa med frakke, stoevler, toerklaede, hat, handsker og varme sokker og afsted med os.

Vi gik op mod Blackheath, som er vores yndlingsdestination naar vi gaar tur. Det sneede og sneede og jo laengere vi gik, jo tykkere var snelaget og jo bredere var smilet hos fruen.

Da vi naaede op til Blackheath blev jeg sendt tilbage til barndommens gade, da vi (og adskillige andre) lige maatte hjaelpe en bil paa vej med et skub, som tog et kvarters tid, for han skulle langt! Jeg har ikke tal paa alle de gange vi har skubbet folks biler op ad bakker og ned i dale, naar de partout skulle paa soendagsudflugt per bil paa steder hvor der ikke blev ryddet sne og det med snerydning var ikke noget det blev gjort meget i hvor jeg voksede op.

Efter bilen var blevet sendt afsted gik vi tvaers over Blackheath og saa skal jeg ikke sige andet end vi fandt ud af hvor meget sne der var faldet. Gaa tilbage til billedet foer og se laengden paa min frakke, som efterhaanden slaebte hen ad sneen.

Baade paa Blackheath og i Greenwich Park var der heftig snemandsbygningsaktivitet i alle udformninger. 

Der var mindst lige saa mange voksne som boern, som byggede snemaend og i disse multimedietider er de nok saa fantasifulde som nogen af dem vi lavede som boern. :)

Vi kunne hoere hvin af fryd fra bakken ved Observatoriet og snart kunne vi se hvorfor. Sneen var helt sort og der duftede af graes, hvor flere hundrede folk havde gledet ned paa plastikposer, bobslaeder, trafikskilte, ejendomsmaeglerskilte og papkasser (!) Hvis man kigger oeverst i billedet kan man ane den groenne laserlinie, som markerer meridianen. Sneflagerne broed linien, som naermest gnistrede mod himlen.

Jeg lagde slet ikke maerke til om Observatoriet var aabent, men de ville garanteret have gjort en god forretning, hvis de havde taget entre til deres toiletter i dag, med alle de folk paa stedet.

Det begyndte at blive moerkt, saa vi begav os paa vej tilbage gennem den smukke park. Himlen havde antaget en laekker lyseroed kuloer og saa helt eventyrlig ud.

Her maa vaere faldet mindst 20cm sne i dag, hvis ikke 25cm og for min skyld maatte det gerne blive ved et par uger eller fire endnu. Jeg er ikke helt sikker paa alle er enige i den ide og jeg vil gaette paa det bliver lidt af en udfordring at komme paa arbejde i morgen, for vi er simpelthen ikke ret gode til sne her i byen.

Der stod 8.32km paa kilometertaelleren da vi kom hjem!