Aftenens godnatbillede

Naar man alligevel er i nabolaget af the Greenwich Observatory ved solnedgangstid, skulle man vaere et skarn, hvis man ikke tog sig tid til at stoppe.

Vi stoppede og sugede sommervarmen og den lange solnedgang i os, sammen med en hel del andre, som havde faaet den samme gode ide.

Jeg kunne blive ved med at tage billeder af det samme motiv. Lyset var simpelthen saa laekkert og jeg ville oenske jeg havde et godt fotografiapparat med. Skidt pyt, mobilbilledferingsapparatet klarede det udmaerket og solen gik ned uanset apparatet!

Mindre end en uge til...

I foelge almanakken er det sommer paa soendag. Vi har allerede haft et par rigtig flotte dage, som i sidste weekend, hvor soendagens vejr boed paa langt til loftet og korte aermer. 

Billederne er fra det saedvanlige punkt ved Observatoriet i Greenwich, hvor vi tit gaar en tur op og kigger paa udsigten. Uanset hvor mange folk der er oppe paa toppen af bakken, kan man altid finde et fredeligt sted at nyde udsigten. 'Udsigtspunktet' hedder det sted generelt her i huset - alle ved hvor vi mener. :)

I sidste weekend var vi heldige nok at faa besoeg af en af mine barndomsveninder med mand og barn.  Det var et lynvisit, men vi er temmelig effektive, naar vi er sammen, saa vi naaede naermest det hele, inklusiv en tur op til udsigtspunktet - lige til solnedgang. Det er ikke det vaerste tidspunkt man kan tage derop!

Greenwich Music Time

Det sker jeg faar en rigtig knaldhamrendes god ide, det sker ikke tit, men det sker. For nogle maaneder siden saa jeg en ny musikfestival averteret, Greenwich Music Time, som sjovt nok skulle foregaa i Greenwich. Billetterne blev bestilt i loebet af ingenting, da jeg saa hvem stod oeverst paa plakaten til loerdag aften - Jools Holland. Manden er simpelthen genial!

I aftes begav vi os til Greenwich, som summede med folk, da vi efterhaanden var naaet til den fjerde og sidste dag af festivalen. Hvem end er kommet i tanker om at stramme saadan en affaere an maa vaere ret populaer med de lokale handlende!

Scenen og saederne var strammet an i gaardhaven paa the Old Royal Naval College, med udsigt bag scenen til Themsen og the Isle of Dogs. I sidste uge hoerte jeg pas nyhederne at da dagtemperaturen i mandags faldt under 20 grader, var det foerste gang i 76 dage det var sket. I gaar var vi bestemt ikke over 20 grader, men vi har raad for den slags og havde taget taepper med, saa vi ikke skulle sidde og fryse.

Vi havde slet ikke haft noedvendig at bekymre os om at fryse, for inden laenge var hele publikum paa foedderne og dansede. Jools Holland er en showmand af rang og forstaar at faa forbindelse med publikum. Han har altid et arsenal af gaester paa scenen og i aftes var ingen undtagelse; Marc Almond fra Soft Cell og Melanie C gav begge flere numre, naturligvis accompagneret af Jools Holland og band.

Vi glaeder os allerede til at se hvem der staar paa programmet til naeste aars festival - vi kunne godt snuppe Jools Holland igen. ;)

Aftenudflugt med udsigt

I denne uge har det vaeret overskyet, med en del regn og saa har det vaeret rigtig raakoldt nogle aftener - i Skotland helt ned til -2!

Saa galt gik det dog ikke her, men vejrudsigten for weekenden saa stadig ikke for lovende ud. Det var vejret heldigvis ligeglad med og i morges vaagnede vi til en helt og aldeles smuk morgen, med spredt skydaekke og en helt rimelig temperatur. I eftermiddags gik jeg i lag med forhaven, som efterhaanden traengte til en kaerlig haand. Min soede moar ordnede derude da hun var her for fem uger siden, men saa er der faktisk ikke blevet gjort andet siden da - og det kunne ses!

Nu har jeg atter faaet kaal paa ukrudtet og fik ogsaa plantet et par ting ud, som jeg fik med hjem fra min svigersoester i sidste weekend. Nu staar det side om side med min forfloejne veninderose, som efterhaanden har flyttet hjem flere gange end de fleste mennesker!

Efter endt havearbejde drog vi et smut op til Observatoriet, hvor min elskedes faetter, som er paa visit, ville afproeve sit nye legetoej. Han har saadan en lille helikopter tingest, som kan filme og tage billeder fra en rimelig hoejde. 

Vejret var helt perfekt til formaalet; ikke for meget vind og en smuk solnedgang! Han floej lidt rundt og filmede i smaa ti minutter, mens samtlige smaa boern i parken,og saamaend ogsaa deres foraeldre, hujede og klappede begejstret. 'Det ser ud som om den er floejet op over atmosfaeren', mente en lille pige, mens de voksne spurgte nysgerrigt til hvor langt den kan flyve og bla bla bla. Da fidusen landede udbroed der spontan klappen og boernene stroemmede til for at faa lov at se paa naert hold. For hulen, som var det morsomt at observere og hvor kan jeg bare saette mig ind i hvor spaendende det maa vaere at kunne fortaelle sin kammerat at man har set en lille fjerstyret 'helikoptertingest' flyve helt op over atmosfaeren.... :)

Vi koerte ned og parkerede ved the Trafalgar Tavern, for at fange de sidste solstraaler paa Themsen. Vi blev ikke skuffede!

Det var lige foer vi slet ikke kunne loesrive os inden solen var naesten paa vej op igen, men samtidig var vi altsaa temmelig sultne, saa vi luskede taettere og taettere paa the Trafalgar Tavern, som er en rigtig hyggelig pub, hvor de serverer noget rigtig godt mad, evt. med en Meantime London Lager til.

Vi lod Lord Nelson tage sig af solnedgangen og gik ind og bestilte noget at spise og en kold oel. Jeg elsker naar saadan en dag helt uventet sniger sig op paa mig.

Sol over Greenwich

Min elskede have lovet at koere mig til Greenwich et smut i dag, da jeg havde en lille handel jeg skulle have gjort der. 

Da vi koerte op over Blackheath og jeg fik oeje paa det fantastiske vejr dagen boed paa fik jeg en genial ide, nemlig at jeg ville gaa hjem efter endt handel.

Jeg kunne sagtens have brugt hele dagen i Greenwich, men boernene havde lovet at komme paa visit hen paa eftermiddagen, saa jeg maatte 'noejes' med min hurtige rundtur og saa hjemover.

Fra Greenwich Market gik jeg op ad den lange bakke til Observatoriet; jeg var langt fra alene! Saadan ca. hele London havde faaet oeje paa vejret og var draget ud i det, medbringende hunde, cykler, loebehjul, rulleskoejter og skateboard. Det foeltes mere som aarets foerste foraarsdag end en eftermiddag midt i Januar!

Hver gang jeg staar ved Observatoriet tager jeg de samme billeder. Motivet aendrer sig hele tiden, selvfoelgelig fordi der er en flod i motivt, men ogsaa med alle de spoejse bygninger der dukker op rundt omkring i London.

En far stod og forklarede sin lille dreng om synslinierne til St Pauls Cathedral, som er beskyttet ved lov og derfor bliver vi ved med at kan se kirken fra the Observatory.

Jeg skyndte mig at blive faerdig med at kigge paa udsigten, men kunne ikke dy mig for en hurtig tur op til dyreindhegningen for lige at hilse paa.

Dyrene var aabenbart ikke meget interesserede i at blive fotograferede i dag. Jeg gad vide om ikke de, til trods for det smukke vejr, gik og droemte om en halv meter sne i de naeste seks uger? 

Uanset hvor laekkert vejret var i dag, saa synes jeg det er for slapt hvis vi slet ikke skal have sne og frost i aar. For praecis et aar siden vadede vi rundt i over 20cm sne...

Soendagsudflugt

Som meget af NordEuropa har vi haft noget vaerre blaesevejr og har faaet en hel del regn i de sidste 3-4 uger. Det har medfoert en hel del oversvoemmelser ved kysten, saa vel som floder. 

Ca 65 km af Themsens 350 km loeber lige tvaers gennem London, hvilket historisk har givet en anelse problemer under den slags vejrforhold som vi har lige for tiden... Heldigvis var der nogle kloge hoveder der fandt en loesning paa problemet og for 30 aar siden kunne de indvi the Thames Barrier, som gerne skulle loese fortidens oversvoemmede London.

I eftermiddag tog vi op for at kigge paa barrieren, som i disse dage er lukket naar vi har hoejvande og denne gang blev vi ikke skuffede, barrieren var lukket! Billedet ovenover viser barrieren fra London siden. Selve barrieren er det sorte stykke mellem de store soelv og gule fiduser. Den jeg har taget et billede af her er ikke helt lukket og man kan se vandet bruse ind. Maagerne hang forventningsfulde over vandet, som maaske kunne bringe en lille godbid ind fra havet. :)

Naar man kigger fra 'havsiden' mod Canary Wharf og central London faar man et bedre billede af hvor hoejt vandet staar. Barrieren til venstre er helt lukket og der skal ikke vildt meget mere vand til foer vandet kunne splaske over.

Grundet den lukkede barriere var der ingen adgang til stien nedenfor hvor vi stod. I England er vi MEGET (laes: FOR meget) opmaerksomme paa sikkerhed og man skulle jo noedigt faa vaade taeer. Ok, i gaar (eller var det i forgaars) kunne man godt nok faa mere end vaade taeer, men alligevel…

Paa hjemturen koerte vi via vores yndlings udsigtspunkt; der var ogsaa hoejvandet - luften var i hvert fald temmelig klam!

Yndlingsvejr

Sneen dryssede ud af himlen da vi vaagnede i morges, til min store glaede og det har den faktisk gjort lige siden. Det var lidt toevejr fra morgenen af, men som sneen lagde sig gjorde temperaturen det samme.

"Skal vi ikke gaa en tur" spurgte jeg min elskede og til min store overraskelse var han faktisk ganske modtagelig for den ide, han havde bare lige noget der skulle goeres faerdig foerst. Jeg vaebnede mig med taalmodighed og min taalmodighed blev snart beloennet. Paa med frakke, stoevler, toerklaede, hat, handsker og varme sokker og afsted med os.

Vi gik op mod Blackheath, som er vores yndlingsdestination naar vi gaar tur. Det sneede og sneede og jo laengere vi gik, jo tykkere var snelaget og jo bredere var smilet hos fruen.

Da vi naaede op til Blackheath blev jeg sendt tilbage til barndommens gade, da vi (og adskillige andre) lige maatte hjaelpe en bil paa vej med et skub, som tog et kvarters tid, for han skulle langt! Jeg har ikke tal paa alle de gange vi har skubbet folks biler op ad bakker og ned i dale, naar de partout skulle paa soendagsudflugt per bil paa steder hvor der ikke blev ryddet sne og det med snerydning var ikke noget det blev gjort meget i hvor jeg voksede op.

Efter bilen var blevet sendt afsted gik vi tvaers over Blackheath og saa skal jeg ikke sige andet end vi fandt ud af hvor meget sne der var faldet. Gaa tilbage til billedet foer og se laengden paa min frakke, som efterhaanden slaebte hen ad sneen.

Baade paa Blackheath og i Greenwich Park var der heftig snemandsbygningsaktivitet i alle udformninger. 

Der var mindst lige saa mange voksne som boern, som byggede snemaend og i disse multimedietider er de nok saa fantasifulde som nogen af dem vi lavede som boern. :)

Vi kunne hoere hvin af fryd fra bakken ved Observatoriet og snart kunne vi se hvorfor. Sneen var helt sort og der duftede af graes, hvor flere hundrede folk havde gledet ned paa plastikposer, bobslaeder, trafikskilte, ejendomsmaeglerskilte og papkasser (!) Hvis man kigger oeverst i billedet kan man ane den groenne laserlinie, som markerer meridianen. Sneflagerne broed linien, som naermest gnistrede mod himlen.

Jeg lagde slet ikke maerke til om Observatoriet var aabent, men de ville garanteret have gjort en god forretning, hvis de havde taget entre til deres toiletter i dag, med alle de folk paa stedet.

Det begyndte at blive moerkt, saa vi begav os paa vej tilbage gennem den smukke park. Himlen havde antaget en laekker lyseroed kuloer og saa helt eventyrlig ud.

Her maa vaere faldet mindst 20cm sne i dag, hvis ikke 25cm og for min skyld maatte det gerne blive ved et par uger eller fire endnu. Jeg er ikke helt sikker paa alle er enige i den ide og jeg vil gaette paa det bliver lidt af en udfordring at komme paa arbejde i morgen, for vi er simpelthen ikke ret gode til sne her i byen.

Der stod 8.32km paa kilometertaelleren da vi kom hjem!

Nytaarsdagstur

Efter en dejlig lang juleferie med god mad, godt selskab, en hel del fjernsynskiggeri og en hulens masse regn, vaagnede vi i dag til en utrolig smuk, hoej, blaa himmel. Vi var enige om at det lignede noget vejr der skulle nydes og efter en lille let frokost tog vi stoevler og frakker paa og begav os ud i den store vide verden for at hilse paa 2013.

Jeg besluttede destinationen, saa min elskede stod for ruten og han var meget resolut; vi skulle ned forbi den braegende elg, som stod hvor han skulle og braegede det nye aar ind.

Den braegende elg staar for foden af denne lange trappe/sti - for fodenden, saa vi fik hjertet op og banke helt fra begyndelsen af turen.

For toppen af trappen staar et af kaempestort abetrae. Jeg synes de er saa flotte, men det er der meget delte meninger om i familien, skulle jeg hilse og sige. :)

Et par minutters gang mere, stadig op ad bakke, og pludselig staar man paa Blackheath, hvor der er saa langt til loftet som der kan blive i en stor by som London. Vi er saa glade for at have Blackheath inden for gaaafstand hjemmefra. Vi har gaaet flere og meget laengere ture siden vi har boet i dette hus end nogensinde foer.

Hver evig eneste gang vi gaar tur deroppe droemmer vi om at koebe et hus med udsigt over Blackheath, men vi skal vidst til at spille i lotteriet, hvis det skal blive en realitet.

Desuden staar det os jo frit at gaa derop lige saa tit som vi lyster fra hvor vi bor - saa det goer vi!

Udsigten fra Observatoriet paa toppen af Greenwich Park er fantastisk. Hvis vejret er en kende bedre naeste nytaarsaften tror jeg sagtens man kunne finde os lige der til fyrvaerkeritid. 

Mens vi stod og kiggede paa det gamle Naval College snakkede vi om at den nye udgave af "Les Miserables" kommer paa det store laerred i naeste uge. Den skal vi have at se, for meget af den er nemlig optaget paa billedet her. :) 

Havde de nu brugt den kulisse for 20 aar siden, saa havde de ikke haft saa meget at viske ud i baggrunden.

Vi snuppede et hurtigt besoeg til 0-meridianen inden vi atter drog hjemad. 2013 ser godt ud - vaer velkommen!

Londons maritime Greenwich

Et par kilometer fra hvor vi bor, ligger det smukke Greenwich, som er som en magnet for mig. Det er et rigtigt spaendende omraade, der er saa smukt og saa ligger det lige ved floden. Det er ikke Limfjorden, men det lugter da lidt af fisk.

For 1,000 aar siden besoegte vore forfaedre ogsaa Greenwich i deres langbaade. Den gang var de vidst ikke specielt velkomne, men det er vi da heldigvis i dag, for der er masser at se og laere paa saadan en tur.

Jeg har besoegt Greenwichs flotte museum og observatorie mange gange foer, men jeg kan ikke huske at jeg har besoegt spisesalen i Greenwich College foer. Det er da ellers helt sikkert et besoeg vaerd!

Jeg kan falde i svime over alle de detaljer der er med i saadan en gammel bygning og ville elske at moede de dygtige haandvaerkere, der garanteret ikke fik ret meget for at udfoere alt det arbejde. Taenk sig hvis man skulle betale nogen for at lave den slags i dag?

Over for the Painted Hall ligger endnu en flot bygning, nemlig et lille kapel, som da egentlig er lige saa stor som mange kirker - og ret meget flottere! Alt fra gulv til loft er fyldt med det flottest taenkelige haandvaerk.

Jeg var isaer fascineret af stukarbejdet i lofterne, som ses bedre paa billederne paa denne side. Jeg troede oprindeligt det miderste var skaaret i trae, men har laest mig frem til at ogsaa det er lavet af gips. Jeg synes det er fantastisk det kan lade sig goere.

I gaarden mellem bygningerne fik vi oeje paa en elefant! Ja, ikke en helt almindelig en af slagsen, men en der ser lidt ud som om den er en statue, der har staaet der rigtig laenge. Det har den saa ikke, for det viste sig at den en del af en scene til den nye filmatisering af "Les Miserables", som har Hugh Jackman i hovedrollen, saa den gider jeg godt se. :)

Greenwich har lagt baggrund til mange forskellige film over aarene og det bliver sikkert til mange flere endnu. Jeg elsker naar man ser en film, hvor man kender kulissen. Det goer det hele lidt sjovere og lidt mere virkeligt.

Det var en del aar siden jeg sidst saa indersiden af det maritime museum og der er blevet gjort en hel masse for at shine udstillingen lidt op - og bringe den op til nutidig standard. Det er gaaet rigtig godt og der er kommet et flot museum ud af det.

Alt det gamle er fattet i lyse, moderne rammer, som viser f.eks. disse flotte glaspaneler praecis som de helst skal ses. Det er fedt naar den slags lykkes.

Vi tog den stejle gaatur op ad bakken til observatoriet, hvor man kan staa med en fod i oest og en fod i vest. 0-meridianen gaar lige gennem parken og er markeret saa alle kan se praecis hvor klokken er 11, naar klokken er 11...

Observatoriet naaede vi ikke at faa med i denne ombaering; vi daffede i stedet hjem og satte et stykke fisk i ovnen. Det tror da pokker vi er saa traette som vi er, naar vi naar til aften!