Jeg vil ha' en blaa ballon...

Da jeg var barn var en af mine yndlingssange den om den blaa ballon, en af dem med sjov facon. Af en eller anden grund, er teksten blevet haengende i mit hovede og af og til kommer jeg til at gaa og synge den for migselv. 

Jeg ved ikke om Charles Petillon ogsaa har hoert den sang, men i hvert fald er han MEGET glad for balloner. Naesten hele den ene hal i Covent Garden er fuld af balloner - 100,000 styks, for at vaere helt praecis!

Ballonerne haenger som en stor, fed sommersky gennem hele hallen og 'duften' af latex er en anelse dunstende, men i guuuuuder, hvor er det flot og bare saa fedt fundet paa. Kig paa kunstnerens webside, han er genial!

Min lunchtime var lige ved at blive liiidt lang, med alle de billeder jeg skulle have taget, men det var altsaa naesten umuligt at lade vaere. Jeg satte min elskede staevne efter arbejde, saa han ogsaa fik chancen for at se dem - eller rettere, saa jeg fik chancen for at se dem igen - og denne gang oplyst. :)

Ej for hulen, jeg kunne blive ved! Er du tilfaeldigvis i London inden for de naeste fire uger, saa laeg turen omkring Covent Garden; du fortryder det kun hvis du lader vaere!

Dagens lunch time vandring

Da vi naaede til middagstide i dag, skinnede solen saa det var en fryd og for den foerste gang i fjorten dage havde jeg tid til en lille gaatur. Jeg havde ogsaa et lille aerinde jeg lige ville have klemt ind inden fredag, saa jeg knappede frakken godt op, hev hatten ned om oererne og gik ud i det kolde, men klare vejr.

Jeg skulle egentlig ikke saa langt, men med lidt god vilje kan jeg altid finde en maade at straekke turen paa og naar gaaturen er i Covent Garden er der gader nok at tage af. Gaderne er smaa og snoerklede, akkurat som jeg godt kan lide dem. I Covent Garden ligger der et teater paa hvert andet gadehjoerne. Tit kan man kigge ind fra bagsiden af teateret, naar man gaar forbi i dagtimerne. The Cambridge Theatre paa billedet ovenfor viser lige nu Roald Dahls 'Matilda' - bagdoeren var dog hermetisk tillukket, men der var stadig et lille show at se - nemlig en mand der lige var ved at makke i cykel paa gadehjoernet. :)

Jeg gik videre op til Seven Dials krydset, hvor syv gader moedes i en lille bitte rundkoersel. Det er ret morsomt at staa og observere trafikken der, for folk til fods er slet ikke opmaerksomme paa at de gaar ude midt paa vejen og bliver yderst fornaermede, naar en bil lusker op bag dem. 

Det lille aerinde jeg havde var at tjekke at St Martin's Theatre laa hvor jeg troede det laa og det gjorde det. Fredag aften har vi sat et vennepar staevne paa lige det teater. Vi kom til at snakke om hvilke teaterstykker vi havde set over aarene og pludselig gik det op for us at ingen af os havde set 'The Mousetrap' - og det er ikke fordi der ikke har vaeret lejlighed til det...

The Mousetrap, som er en Agatha Christie 'whodunnit' (direkte oversat: 'hvem gjorde det'?), har spillet i London konstant siden den 25 November 1952, (yes, de har allerede fejret 60-aars jubilaeum) og konstant paa dette teater siden 1974; altsaa fyrretyve aar! Jeg har lovet migselv i aarevis at jeg skulle ind og se stykket og endelig er billetterne bestilt. Jeg glaeder mig.

Paa vejen tilbage til min pind stoppede jeg lige og kiggede lidt paa bagsiden af St Martin in the Fields. Naar jeg bliver millionaer koeber jeg den kirke og flytter ind i den! 

Tchaikovskys Noeddeknaekkeren

The Royal Opera House i Covent Garden er et sted jeg altid har droemt om at besoege, men af en eller anden aarsag er det aldrig foer blevet, men I dag blev det! Ved et tilfaelde fandt jeg ud af at Operahuset har noget de kalder 'insight' forestillinger. Insights gaar ud paa at give publikum en forsmag paa en ballet og forklare lidt om hvordan musikken er bygget op og dansen er formet. 

Vi troppede op klokken 14.00 i the Linbury studio, som had plads til knap 400 siddende gaester. Der var nogle faa ledige pladser, men de var virkelig faa.

Musikdirektoeren (vil jeg gaette paa det hedder) startede med at forklare hvordan Tchaikovsky havde bygget musikken op, forklarede og demonstrerede paa flygelet og paa et lille piano-instrument, som kaldes en 'celeste'. Jeg ved ikke om den har et andet navn paa dansk, men det er det instrument der laver det klassiske klokkespilslignende musik i Noeddeknaekkeren.

En del af 'forestillingen' var balletdanserne i traening og for hulen en oplevelse. Foerstedamen, Laura Morera, og foerste ehmmm… manden, Federico Bonelli, (male and female principals) oevede masser af loeft og tre af de andre dansere, Alexander Campbell, Meaghan Grace Hinkis og Reece Clarke viste en masse om teknikkerne de bruger i dansene.

Vi faldt pladask for den meget unge (17-18 aar) Reece Clarke, som viste sig at vaere helt ny i the Royal Ballet, han har kun vaeret ansat i 3 uger, men han er et af de mest elegante mennesker jeg nogensinde har set. Han er temmelig hoej og har de mest elegante, lange arme og ben og en kropskonstrol som paa det naermeste gjorde mig groen af misundelse! Til spoergsmaalet 'hvilken rolle vil du aller helst spille' svarede han 'jeg vil bare gerne vaere prins'. Vi var alle enige om at vi nok skal faa ham at se som prins og hold da helt fest som knaegten havde prinsematriale. Han skal nok komme til at skrive 'principal' paa visitkortet inden alt for mange aar. WAURV!

Musikdirektoeren (som jeg nu har besluttet mig for han er!), Gavin Plumley, har skrevet en blog om dagens tema og bloggen er saadan ca. lige det han fortalte os i dag. Vi er helt og aldeles klar til at tage the Royal Opera House by storm, men ehmmm… Noeddeknaekkeren faar vente til naeste aar, for i aar er den udsolgt!

En god handel

Hvert aar brokker jeg mig over at jeg kun har en kjole, som er passende til arbejdstoej og hvert aar naar vi til September foer jeg sanser at komme ud paa min handel.

Vi har allerede haft mere sommer i den sidste uge end vi havde sidste aar, saa i aar var jeg enig med migselv i at nu skulle det vaere, der skulle minimum to nye kjoler i skabet, saa jeg ikke skal gaa og svede i et jakkesaet hele sommeren.

I middags smuttede jeg en tur op i en dejlig forretning i Covent Garden, East, hvor jeg haabede jeg kunne finde noget passende. Det er saadan en laekker forretning med godt stof, et godt snit og masser af tingeltangel lige til saadan en halvgammel kone som mig.

Ikke bare fandt jeg noget passende, der hang lige den kjole jeg skulle bruge og det i min stoerrelse! At den ogsaa var sat ned med 75%, ja, du laeste rigtigt: FEM OG HALVFJERDS PROCENT, blev min middagstur ikke vaerre af. :)

Jeg kiggede lige igennem resten af udsalgsraekken igennem og BINGO var der en mere. Der hang faktisk en hel tredje, men den var kun sat ned med 50% og jeg var ikke helt tilfreds med farven og saa er der jo ingen grund til at vaere graadig.

'Jeg har lige koebt den sorte til min veninde', forklarede ham der serverede mig og han mente bestemt jeg ville ligne en halv million i den. Jeg gav ham naturligvis ret. :)

Kampagnen for uld

Det er godt min kaere soester kan holde oeje med hvad der foregaar i London, saa jeg ikke skal gaa glip af naar 'the Campaign for Wool' udstiller nogle hundrede meter fra min arbejdsplads! 

The Campaign for Wool er en kampagne der indvier folk i alle de fantastiske maader man kan udnytte uld. Kampagnen havde fundet et hjem i Somerset House i de sidste smaa fjorten dage, hvor der er blevet demonstreret, tegnet og fortalt i lange baner.

The West Wing af Somerset House var omdoebt 'Wool House' i dagens anledning og allerede ved doeren fik man en ide om hvad man havde i vente.

En haandfuld designere var blevet givet et rum hver, som var blevet udstyret med alt muligt og umuligt lavet i uld. Sovevaerelset her havde for eksempel uld paa vaeggene, i madrassen, dynen og puderne, for ikke at naevne de flotte sofaer, taepper og gardiner.

Jeg synes det var fedt at se at bare fordi ting er lavet af uld, saa behoever de ikke se uldne ud paa den dersens islandske maade. Stoffet paa vaeggene er normalt brugt til jakkesaet. Jeg maa indroemme jeg ikke oensker mig stoftapet, men derfor kan det jo godt vaere flot. :)

Boernevaerelset havde den laekreste uldne seng og en herlig mobile med skyer og regndraaber. Det store faar for fodenden af sengen kan jeg forestille mig et barn kunne have megen sjov ud af.

De fleste ville naeppe taenke i uldne baner, naar praesenteret med et farvestraalende rum som dette her, men med lidt fri fantasi kan uld jo ogsaa se saadan ud. Jeg er helt vild med de farverige fodskamler og kunne sagtens finde plads til en i den helt rigtige farve i min stue; jeg tvivler dog paa jeg kunne faa raad til den, for den slags krafthaandvaerk koster normalt knapper!

Taeppet paa den lange gang hedder 'infinity', uendelig, og fortsaetter saadan ca ogsaa i det uendelige. Det er bare saa flotte nogle bygninger de har haft til at stramme den udstilling an paa, men jeg gad vide hvor saadan et taeppe ender efter endt udstilling. De heftigt lyseroede stole var i oevrigt ogsaa uldne. Der var en version med et bredere saede og lavere ben, som jeg godt gad have et par stykker af.

Jeg tror dette rum er det de fleste mennesker vil forbinde med uld. Der var ogsaa mange flotte ting, men mere i den mere traditionelle og rustikke stil. Laeg isaer maerke til billedet oppe midt i billedet, af en fisker i en af de skoenne gamle soemandstroejer. Min bedstefar gik altid med saadan en troeje og jeg har tit droemt om at strikke en til min elskede, men jeg tror det ville tage mig 30 aar!

Vivienne Westwood var en af de designere der var blevet inviteret til at lave noget til udstillingen. Hendes tilgang til uld er praecis hvad jeg ville haabe paa at se fra hendes haand og bare saa London!

Vi snuppede en hurtig frokost inden vi forlod Somerset House. Der er et par spisesteder og denne her er Tom's Deli, et suveraent spisested i smukke rammer. Der skal jeg nok finde hen igen. 

Efter udstillingen snuppede vi en hurtig shoppetur i Covent Garden, hvor sneen bare tonsede ned hele eftermiddagen. Det blev ikke til alverden paa jorden, men flot saa det ud.

Solskin lokker

Min elskede havde en aftale i Covent Garden i gaar eftermiddags, saa vi hoppede alle tre paa toget og drog mod Charing Cross. Vi kunne sagtens lige naa en lille gaatur inden aftalen, som foerst var klokken 15.30.

Uden for St Martin in the Fields i Trafalgar Square moedte diverse grupperinger af disse skoenne traefigurer. Jeg kunne ikke lige se en forklaring paa hvem de var og hvorfor, men skidt nu ogsaa med det, for derfor kunne jeg jo godt nyde dem.

Folkene paa nabobygningerne er fast inventar, men det var da lidt hyggeligt at de havde faaet selskab i det paene vejr. :)

Paaskeaegsjagten fik en lille hjaelpende haand paa turen. Denne var haengt op og svingede som et pendul over det flotte underlag.

Turen gik op gennem China Town og videre op til Soho, hvor paaskeaegsjagten var i fuld action.

Jeg kunne ikke helt gennemskue hvordan dette aegs ophaeng virkede, men det tror jeg ogsaa den lille og meget ivrige knaegt jeg saa opdage den, var helt og aldeles lige glad med, han havde bare et aeg mere til samlingen. :)

Dette aeg fandt vi i Covent Garden og det tiltrak en hel del soede, smaa, beundrende boern. :)

Barbapapafamilien har faaet en renaissance, som jeg slet ikke har noget imod. Jeg skal altsaa have fundet en god dvd med dansk tale og Barbapapafamilien, som jeg kan dele med Bebsen. Hendes fru moder ringer til mig dagligt for tiden, for at fortaelle mig at hun slet ikke er nervoes over den forestaaende foedsel. Der er en uge til termin. :)

Det er ikke alle aeggene der er lige paene, men det er nu foerste gang jeg har set et dinosaurusaeg...

Et kokkeaeg har jeg heller ikke set foer.

Vi snuppede et braek i aeggeriet, mens min elskede var ved at faa ordnet sin telefon. Vi satte os paa en baenk og kiggede ud over, mens livet susede forbi udenfor. Det var ikke kedeligt!

Det var de sidste to aeg vi fandt saa til gengaeld. Det her mener jeg nok jeg kunne have lavet, helt uden at goere mig umagen!

Da vi naaede saa langt som til dette firser aeg fandt vi noget at spise og saa gik vi hjem. Vi var lidt brugte, efter en lang uge og en aktiv weekend. Denne uge byder paa bare fire arbejdsdage, saa vi overlever den nok. Nu maa det godt snart blive weekend!

Julens 24. kalenderlaage

Den sidste kalenderlaage gemmer traditionelt paa et juletrae eller maaske en stjerne og det er skam ingen undtagelse her, hvor dagen har en lidt anderledes facon end i DK, idet vi jo foerst fejrer julen naar det er tid at aabne den 25. kalenderlaage, som de fleste julekalendere slet ikke er udstyret med.

Vi skulle lige et smut omkrig forretningerne i dag og valget faldt paa Covent Garden. Vi skulle begge have koebt en gave til vores hemmelige nisse til i morgen og saa var vi kommet i tanker om at der ogsaa var to andre gaver der skulle vaere parate til samme lejlighed.

Vi havde frygtet at gaderne ville vaere pakket med folk, men der kunne vi godt nok ikke have taget meget mere fejl, for der paa det naermeste mennesketomt. Vi snakkede om hvor fedt det var for os, men ogsaa soergeligt at se, for med mindre hele verden pludselig er blevet faerdige en dag foer tid, saa maa det da vaere et tegn paa tiderne.

Vores handlen var beskeden og snart var vi paa vej ned til toget igen, dog ikke uden liiige at skyde et blik ned over Trafalgar Square for lige at tjekke at juletraeet stod der endnu; det gjorde det - med hilsen fra det hoeje Nord.

Hjemme laa der et par pakker parat, som jeg synes burde aabnes paa dansk maner, altsaa juleaften. Vi plejer ellers at aabne gaverne juledag, men pakkerne er fra en pakkeleg, hvor udvekslingsdatoen er den 24. og saa maa man jo! Pakken var kommet fra SydAfrika, hvor min nisse har boet i mange aar.

Den SydAfrikanske nisse havde helt sikkert laest min oenskeseddel, for der stod i hvert fald oereringe paa listen. Undskyld den forringede billedkvalitet, det er ikke oereringenes skyld!

Ogsaa i pakken var en lille juleelefant, som, at doemme efter oererne, er Indisk, men denne her er altsaa en Afrikaner med meget smaa oerer og jeg synes bare den er skoen. Den bliver helt sikkert fast inventar i julekassen!

Naah, det var det med den kalenderlaage der skulle vaere et juletrae eller en stjerne i - vi snupper lige begge dele og oensker paa egne og foreningens vegne en rigtig glaedelig jul til alle, tykke som smalle.

Aftenens godnatbillede(r)

Aftenens godnatbilleder er taget i Covent Garden, hvor juledekoratoeren virkelig havde haft fat i den store kasse med julepynt. Ja, den maa altsaa have vaeret stor, med juletraeskugler paa den stoerrelse!

Jeg begynder lige saa langsomt at glaede mig til jul. Vi har slet ikke haft tid til at taenke paa julen endnu og der er nok at goere i de naeste fem uger, inden vi pludselig sidder og slaar mave oven paa en ordentlig julemiddag.

Gad vide om det er i aar vi naar til julegudstjeneste i St Pauls Cathedral. Denne gang kan vi proeve paa at vaere der en time foer, saa kan det vaere vi kommer ind!