Da vi naaede til middagstide i dag, skinnede solen saa det var en fryd og for den foerste gang i fjorten dage havde jeg tid til en lille gaatur. Jeg havde ogsaa et lille aerinde jeg lige ville have klemt ind inden fredag, saa jeg knappede frakken godt op, hev hatten ned om oererne og gik ud i det kolde, men klare vejr.
Jeg skulle egentlig ikke saa langt, men med lidt god vilje kan jeg altid finde en maade at straekke turen paa og naar gaaturen er i Covent Garden er der gader nok at tage af. Gaderne er smaa og snoerklede, akkurat som jeg godt kan lide dem. I Covent Garden ligger der et teater paa hvert andet gadehjoerne. Tit kan man kigge ind fra bagsiden af teateret, naar man gaar forbi i dagtimerne. The Cambridge Theatre paa billedet ovenfor viser lige nu Roald Dahls 'Matilda' - bagdoeren var dog hermetisk tillukket, men der var stadig et lille show at se - nemlig en mand der lige var ved at makke i cykel paa gadehjoernet. :)
Jeg gik videre op til Seven Dials krydset, hvor syv gader moedes i en lille bitte rundkoersel. Det er ret morsomt at staa og observere trafikken der, for folk til fods er slet ikke opmaerksomme paa at de gaar ude midt paa vejen og bliver yderst fornaermede, naar en bil lusker op bag dem.
Det lille aerinde jeg havde var at tjekke at St Martin's Theatre laa hvor jeg troede det laa og det gjorde det. Fredag aften har vi sat et vennepar staevne paa lige det teater. Vi kom til at snakke om hvilke teaterstykker vi havde set over aarene og pludselig gik det op for us at ingen af os havde set 'The Mousetrap' - og det er ikke fordi der ikke har vaeret lejlighed til det...
The Mousetrap, som er en Agatha Christie 'whodunnit' (direkte oversat: 'hvem gjorde det'?), har spillet i London konstant siden den 25 November 1952, (yes, de har allerede fejret 60-aars jubilaeum) og konstant paa dette teater siden 1974; altsaa fyrretyve aar! Jeg har lovet migselv i aarevis at jeg skulle ind og se stykket og endelig er billetterne bestilt. Jeg glaeder mig.
Paa vejen tilbage til min pind stoppede jeg lige og kiggede lidt paa bagsiden af St Martin in the Fields. Naar jeg bliver millionaer koeber jeg den kirke og flytter ind i den!
6 kommentarer:
Kunne der mon blive et lille hjørne til mig i kirken? Så ville jeg da overveje at emigrere en lille smule....:)
Jeg glæder mig til at høre om hvordan The Mousetrap er :o) Både de gange jeg har boet i London og været på ferie har jeg mest set musicals, men har tit tænkt, at jeg nok burde se The Mousetrap - der må jo være en grund til at et teaterstykke kan gå i over 60 år!
Saint Martins er også smuk. Vi ville gerne opleve Evening Song... men de havde ferie da vi var der... mon vi kan være heldige i Maj?
Eva - jo, jeg lover der bliver et lille gaesteanneks. :)
Camilla - jeg glaeder mig ogsaa meget og har haft planer om at se the Mousetrap i de sidste 25 aar, saa det er da heldigt det er saa populaert at jeg kunne vente saa laenge!
Anne - Ifoelge deres hjemmeside har de Choral Evensong onsdag og soendag klokken 17.00 i hele Maj, saa mon ikke I kan naa det? Kig her: http://www.stmartin-in-the-fields.org/church/ de har masser af koncerter ogsaa.
Hvis det er med den på, så HOLDER DU NALLERNE! fra St Martin! Der skal Bente og jeg sidde og nyde koncert efter koncert, hver gang vi har mulighed for det, og om aftenen skal vi spise i krypten, og dryppe lidt vin til whoever, som ligger begravet under vort bord.
He he - bare rolig Aage, der skal nok blive plads til en lille koncert ogsaa. :)
Send en kommentar