Smadret til atomer!

Jeg kan godt maerke det er lang tid siden jeg har lavet haardt fysisk arbejde. Det siges at vaere saa godt for sjaelen og jeg skal ikke sige andet end det ogsaa er godt for sovehjertet. Jeg har i aften praesteret at falde i soevn foran fjernsynet og det der med at 'sove fjernsyn' er bare ikke noget jeg dyrker; jeg gaar i seng i stedet - altsaa indtil i dag!

I loebet af ugen havde vi faaet leveret noget jord til bedet i vores indkoersel og i dag var min elskede henne og hente lidt mere hos en i nabolaget som havde en del til overs fra et haveprojekt. I alt havde vi tre tons jord der skulle fordeles - og det per haandkraft! (Min elskede paastaar der skal mere paa, men mon ikke liiige han ordner det mens jeg er paa arbejde...) :)

Det ender da med at komme til at se helt haederligt ud. :) Der skal saettes noget stakit op mellem os og naboen, men min elskede skal lige have det lavet; det kommer naar han har tid og energi til det. Det haster ikke mere end det jager.

De lange paele ved skraldespanden skal danne en lille pagode (kommer pludselig i tvivl om hvad de hedder, men saadan et traestativ til haven?) saa vi faar et 'groent' tag over skraldespandene. Vi har adskillige klatreplanter, som snart skal daekke dem, saa de ikke er det foerste man ser naar man kommer til huset. Vi er lige ved at snakke med kommunen om hvor vidt vi skal have tilladelse til at have dem saa hoeje eller hur. At bedoemme efter deres hjemmeside skal man ikke, men det er altid bedre at vaere sikker inden man bygger.

Naar foerst vi faar lidt til at gro i beddet og vi engang faar sparet sammen til at faa nogle nye vinduer i og faar malet huset ender der sgi da med at se helt haederligt ud.

Weekendarbejde

Min svigerinde havde inviteret mig med paa udflugt i dag. Jeg luftede ideen for min elskede i loebet af ugen og han kunne ikke faa mig skubbet ud af doeren hurtigt nok, for saa mente han nok han kunne arbejde i dag, uden alt for store protester fra hans fru kone. Aftalen endte med at blive aflyst, men det gjorde arbejdet selvfoelgelig ikke. :)

Indkoerslen var parat til at faa lagt belaegning og det arbejdende folk kunne naesten ikke vente til at faa lov at gaa i gang. De har brugt saa meget tid paa forberedelser og udregning til hvad der skal have hvilken kurve og nu er det 'bare' at faa finishen i orden. Det er et yderst tilfredsstillende punkt at vaere naaet til, naar man laver noget.

Indroemmet, der er meget der skal regnes ud, naar fruen insisterer paa rundede bede og firkantede belaegningsblokke, som skal laegges i sildebensmoenster, men det bliver da bare saa paent, naar det er faerdig.

Vores naboer er ved at revne af nysgerrighed, da de ikke kan regne ud hvad de hoeje bjaelker paa hver side af skraldespandene skal bruges til. :) Der skal saettes noget op, saa vi kan plante nogle klatreplanter, som kan daekke de grimme skraldespande. 

Et par smaa knaegte, som vidst nok bor lidt laengere henne paa vejen, stod og holdt oeje med maendenes fremskridt i dag, da jeg kom hjem fra at have vaeret ude paa min handel. 'Skal du hjaelpe', spurgte de mig nysgerrigt, 'eller er det dit hus?'. 'Det er mit hus', svarede jeg. 'This house will be well nice' udbroed den ene og kiggede beundrende paa. Jeg vil gaette paa ungerne er omkring 10 aar gamle og synes altsaa det er lidt sjovt at de gaar op i hvordan der ser ud i deres nabos indkoersel!

Jeg er slet ikke i tvivl om drengene har ret - her bliver 'well nice' og meget snart kan jeg begynde at plante bedene til. Ih, hvor er det spaendende!

Med en Bobcat i indkoerslen

Ikke bare bor vi i hvad fra ydersiden suveraent er gadens grimmeste hus, vi har ogsaa den mest alternative indkoersel, som faktisk slet ikke er nogen indkoersel, det er bare en tilfaeldig samling graestotter, en del mudder og en fuchsiabusk!

Eller retter - det var det, lige indtil jeg vaagnede i gaar morges og der stod en Bobcat i indkoerslen. Der stod den ikke laenge inden den begyndte at grave.

Der var nok at grave i og ifoelge min elskede er der nu forsvundet to lastbilfulde af Sarf Londons klinede ler. Bobcatten er ogsaa for laengst forsvundet, saa nu skal der igen gang i rugbroedsmotoren hos det arbejdende folk.

For nogle uger siden fik jeg ordre paa at tegne en plan over hvordan jeg ville have indkoerslen til at se ud. Nu er der ikke de vildt store muligheder for udskejelser i en lille indkoersel som den vi har, men lidt skulle de smaa graa da i omdrejninger for at faa plads til baade parkering og pynt.

Da jeg kiggede paa min telefon i eftermiddags kunne jeg se mine instrukser saadan ca. blev fulgt. Der er lang vej endnu, men jeg har en forhaabning om at det kommer til at se noget bedre ud end det gjorde foer den lille Bobcat kom paa besoeg.

Store flyttedag...

Denne fredag for et aar siden tikkede der en besked ind paa min mobiltelefon klokken 15.31 fra min veninde: "Oeh hej Tina, jeg sidder paa vores kaffebar i Billund... saadan set paa vej over for at hjaelpe jer i weekenden". Klokken 21.05 hentede vi min veninde i Liverpool Street og saa skal jeg ikke sige andet end vi knoklede - i 48 timer, inden vi satte hende paa en flyvmaskine tilbage til DK igen.

Jep - det er et aar siden vi flyttede ind her paa matriklen. Jeg kom lige i tanker om det, da jeg sad paa trappen og var ved at tage mine stoevler paa i morges. Her er sket en hel del siden da - og i naeste weekend vender min veninde frygteligt tilbage, denne gang medbringende hendes soede mand. Vi glaeder os - og vi vil bare ikke saa meget som loefte en finger i den weekend; der skal nydes! 

Taget fra en anden vinkel

I fredags stod vores nye tag faerdigt og hele denne uge har vi gaaet og undret os over hvad der er blevet  af den gispendes kolde vind der normalt smyger sig om os, naar vi sidder og hygger os ved braendeovnen...

Stilladset blev foerst taget ned i denne uge, saa i sidste weekend smuttede jeg, til min elskedes store raedsel, op ad stigen med mit fotografiapparat og knipsede paa livet loes. "Pas nu paa du ikke falder ned" loed der adskillige gange, men jeg var nu mere bekymret for hans velfaerd end min egen; det er jo ikke mig der er bange for hoejder og det er jo ikke hver dag man har et nyt tag at billedfere!

Mens vi var oppe paa stilladset tog vi chancen for at nyde udsigten til Canary Wharf, som ses bag alle skorstenene. Samtidig kunne vi se hvor meget bedre end stand vores naboers tage var i - ja, altsaa indtil nu, for nu blegner alle de andre jo i sammenligning med vores. :)

Jeg er ikke meget i tvivl om at vores naboer (og samtlige mennesker vi kender) tror vi er bindegale at koebe saadan et gammelt skur og arbejde paa det som om det var et palads, men nu var det lige det hus vi fik lyst til at koebe og vi kunne jo ikke bare lade staa til.

Min elskede udnyttede stilladset til det sidste og fik has paa noget gammelt maling, fik fyldt noget ehmmm... ja, et eller andet, i noget raaddent traevaerk og naaede ogsaa at faa et lag maling klistret ovenpaa inden stilladsfolkene var paa pletten.

Jeg stod for det kunstneriske og absolut ubrugelig indslag, som saa ofte foer, men nogen skulle jo forevige alle de fede vinkler der praesenterer sig i de luftlag.

Trappen var ikke mindre stejl paa nedturen!

Projekt huset paa bakken - endnu engang...

I tirsdag gik tagmaendene igang med at tage taget af vores hus. Jeg var ikke helt overbevist om at det var en god ide at lave tag i Februar, indtil tagmanden pointerede at denne tid paa aaret er hvor vi faar mindst nedboer!

Gaet lige hvem der vaagnede til et par cm sne i morges? Sneen var slet ikke noget at bekymres over, sagde tagmaendene for heldigvis er undertaget allerede sat op og om et par dage er tagstenene ogsaa paa plads.

Nu med lem

 Der var skaanemaatter paa trappen, da jeg kom hjem fra arbejde den anden dag. Det undrede mig lidt, for jeg vidste det mest beskidte arbejde ved at saette fodlister op var blevet gjort dagen forinden.

"Ingen adgang, blive ude" loed der fra badevaerelset, hvor en maskeklaedt mand stod og faegtede med et vinkeljern (gad vide om ikke det er saadan det hedder?). 

Efter lidt tid fik jeg mig dog lusket ind for at se hvad i alverden der foregik paa badevaerelset, der kraevede flere maend i maerkvaerdige paaklaedninger og en lukket doer. Der var hul i loftet - faktisk to huller!

Vi har saa ringe adgang til vores loft at jeg slet ikke har vaeret deroppe, eller for den sags skyld har kigget derop, det har jeg nu og loftet er kaempe! Min elskede skal lige have lagt noget gulv deroppe, saa julepynten kan blive stillet vaek. Paa et tidspunkt skal der nyt tag paa huset, saa der skal ikke goeres alverden foer det er gjort, men lidt gulvplads er nu altid godt at have.

 Loftslemmen var alt for lille og der var ingen stige, saa det var lidt af et kunstvaerk at faa noget som helst stablet stablet op paa loftet. Nu har vi baade en ordentlig stor loftslem og en stige, saa kan det ikke vare inden vi skal have malet badevaerlset - og isaer doerkarmen, som er noget af det eneste trae i hele huset som staar som vi fandt det for 15 maaneder siden.

Jeg var lige et smut tilbage i arkivet for at se hvad vi lavede i denne uge for et aar siden. JOESSES, ikke om jeg fatter hvordan der nogensinde er blevet et hus ud af det projekt!

Haengepartiets endeligt

Naar man makker I hus I den grad som vi har gjort det sidste aars tid , kan det ikke undgaas at der bliver et haengeparti eller to...



I dag har staaet I haengepartiets tegn og adskillige smaating, som traengte til en lille justering er endelig paa plads. I morgen vil jeg haenge billeder op, nu vaerktoejerne er fremme. :)

Foer og efter...

Da Neil Armstrong for mange aar siden satte fod paa maanen, ytrede han de famoese ord: "one small step for man, one giant leap for mankind" (et lille skridt for mennesket, et kaempe spring for menneskeheden). I dag foelte jeg naesten vi havde taget et lignende kaempe skridt...

Det er nu over et aar siden vi koebte den gamle roenne vi nu bor i. Huset var i en forfaerdelig stand og saadan circa alt skulle goeres; det vidste vi naturligvis godt da vi koebte huset, men vi havde dog aldrig forestillet os at der var SAA meget at goere. Blandt andet havde vi dette maerkvaerdige rum, som nu udgoer vores koekken. Den vaeg der stikker ud i lokalet er blevet fjernet og doeren flyttet baglaens, saa den nu sidder paa en flad mur og skiller koekken og bryggers.

Det har virkelig vaeret spaendende at foelge arbejdet paa huset og se hvor mange detaljer der skal til, foer man staar med det faerdige produkt. Det er nu seks maaneder siden min Faetter Fiks satte koekkenet ind og befriede os fra at skulle lave camping mad hver aften.

Vi har debatteret i en uendelighed om hvad vi skulle have paa vaeggen ved komfuret. Det var ikke fordi vi ikke var enige om hvordan vi gerne ville have det til at se ud, for fruen havde forelsket sig i en glaspladeloesning, men vi blev ved med at proeve paa at overbevise os selv om en billigere loesning, mens vi sparede op til at faa sat glas paa vaeggen...

I dag kom der glas paa vaeggen og resultatet taler for sig selv. Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om at det var det helt rigtige at vente saa laenge at vi kunne saette glas op i stedet for fliser. 

One small step for man, one giant leap for mankind!

Det hjaelper paa det!

Hus saavel som have tager lige saa langsomt facon. For hulen som jeg bare glaeder mig til at have lidt tid til at gaa og plante lidt i haven og faa haengt nogle billeder op paa vaeggene.

Graesset, som vi saaede for smaa to uger siden pibler frem og naar at blive klippeklart til naar vi kommer hjem fra ferie. Ukrudtet proever ihaerdigt paa at bryde igennem jorden, men min elskede er flittig til lige at snuppe det vaerste, naar han alligevel er i naerheden.

Da jeg var barn, boede der en gammel mand i naerheden af mine bedsteforaeldre. Jeg er egentlig ikke klar over om han var meget fattig eller hvordan det var fat, men i hvert fald havde han ingen saamaskine og saaede en hel mark per haandkraft. Mens jeg gik og saaede plaene, sendte jeg ham en tanke og proevede paa at efteraabe hans teknik. Det virkede. Den hoejre halvdel af plaenen er den jeg saaede. :)

Da jeg kom hjem til aften var doerene kommet i rammen igen mellem spisestue og koekken. Nu vil vi gaa og kigge paa dem lidt, inden vi beslutter os for om de skal staa raa eller om de skal males. Jeg ved hvad jeg foretraekker lige nu, men vi har aftalt at vente med at beslutte noget som helst foer vi kommer hjem fra ferie.

Er det mon tilladt at glaede sig lidt til vinteren saenker sig over byen? Jeg ved lige hvor mit juletrae skal staa!

Naar man kan se graesset gro

Efter alt det arbejde vi har lagt for dagen her paa matriklen over det sidste lille aars tid, er det dejligt efterhaanden at kunne begynde at se en ende paa arbejdet. Havens struktur har vaeret fuldendt i nogen tid nu og mens mine foraeldre var her i forrige uge, fik min far og min elskede ryddet det sidste overskudsjord vaek, saa jorden var faerdig til plaenesaaning.

Vi havde allerede saaet graes paa knap fem m2 - og det er nu saa langt det kan klippes! For hulen, hvor jeg glaeder mig til at haven kan dufte af nyslaaet graes og hvor er det altsaa paent med lidt groent paa nethinden.

I aftes saaede vi graesfroe i resten af det der skal udgoere vores plaene, saa nu kan jeg begynde at spekulere i hvad jeg skal have i bedene. Vi har stadig nogle urtepotter staaende hos min svigersoester. Monstro ikke hun kunne taenke sig at give afkald paa dem snart, saa vi kan faa dem i jorden.

Aftenens godnatbillede

Min elskede fik hjaelp i haven i dag af sin svigerfar og jeg kom hjem til en have der nu er helt og aldeles planteklar. Hold fast hvor jeg glaeder mig til at faa sat nogle planter i min nye, paene og ordentlige have. Jubiiii!

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede er lige til en olympisk medalje; ja maaske ikke billedet som saadan, men motivet. Vores have begynder lige saa stille at tage facon og i dag kom jeg hjem til en dejlig overraskelse. Endnu en del af min tegning er blevet til virkelighed. For hulen, hvor er jeg godt gift!

Endnu en aften uden koekken

Da jeg kom hjem i dag, loed der mystiske lyde fra koekkenet. "Du kan ikke komme her ind" loed der fra koekkent, saa snart jeg gik ind igennem fordoeren.

I spisestuen var det klart hvorfor jeg ikke kunne komme ind i koekkenet, for der var lukket til med plastik. Maendene malede paa livet loes, mens de snakkede og grinede og proevede paa at ignorere mine ihaerdige forsoeg paa at kigge gennem plastikken.

Det lykkedes mig at luske mit udemaerkede mobilbilledferingsapparat ind gennem en spraekke i plastikken, saa jeg kunne se hvad der foregik og minsandten om ikke de var lige ved at vaere faerdige med at male koekkenet. Nu mangler vi bare det lille bitte bryggers, saa er alt blevet malet een gang. Badevaerelserne skal have en anden farve, men det kommer naar vi finder den rigtige farve.

Koekkenet kunne vi ikke bruge, men heldigvis er der ingen foedemangel her i byen, saa vi smuttede ud og fandt et aabent koekken, som kunne producere noget passende.

Vi har efterhaanden stor erfaring i at finde mad der kan spises uden tallerkener eller bestik, eller for den sags skyld uden man skal have noget som helst ud af koekkenskabene. En shish kebab passer perfekt til saadan en aften. Nu vil jeg droemme om at pakke mit nye koekken ud i morgen tidlig, saa jeg kan finde kaffemaskinen!

Lige ved og naesten...

Jeg kom hjem til en liflig "duft" af maling og minsandten om ikke vi nu bare har to rum tilbage at faa malet, foer det hele er gjort.

Spisestuen skulle gerne staa indflytningsklar i morgen og saa venter bare koekkenet og vores mikroskopiske bryggers, som skulle blive faerdigmalet i loebet af den naeste uges tid. SUK, hvor er det bare dejligt!

Et hjem med klaver

I denne uge skal det regne i stride stroemme hver dag. Det betyder at arbejdet foregaar indendoers og det er simpelthen vidunderligt, for saa sker der bare ting og sager.

Vi opdagede ved et tilfaelde hvor klaveret skal staa, for der er lige praecis plads til det paa reposen. Jeg tror faktisk det staar rigtig godt lige der, for vinduet giver masser af naturligt lys, uden at blaende. Vi faar se, det kan naturligvis vaere at min elskede foretraekker at stille det andetsteds, men nu proever vi lige her i foerste omgang.

I dag blev stuen faerdig. Ja, det er egentlig ikke helt sandt, for vi skal stadig have sat fodpaneler op, men det faar vente til efteraaret eller et andet tidspunkt, naar vi har energien og lysten til at goere det faerdigt. Nu skal vi lige have ordnet en gardinstang og have flyttet sofaen ind, saa er vi vidst pludselig koerende i fransk vask og strygning.

Et sted skal alt vores skrammel jo husere, saa lige nu gaar det ud over gaestevaerelset. Det skal vi have lavet om paa inden for de naeste par uger, da vi, ikke overraskende, faar en del overnattende besoegende i forbindelse med olympiaden. Det lydet som et stort problem, men vi glaeder os helt vildt. Det er 100 aar og en sommer siden vi har haft lejlighed til at have besoeg hjemmefra.

I loebet af de naeste par dage skulle spisestuen gerne staa faerdig, saa vi kan faa kasserne ud af koekkenet og faa mange af dem pakket ud. Der bliver nogle kasser som bliver noedt til at blive staaende indtil vi faar koebt nogle moebler, som f.eks. boghylder, da vi ikke ejer en eneste. I det gamle hus var alle skabe og hylder indbyggede, saa vi ejer faktisk saa at sige ingen moebler ud over det aller mest noedvendige. Det bliver spaendende at finde noget der kan passe ind, men det kommer til at tage den tid det tager. Vi har ikke travlt. Vi har levet uden saa laenge, at vi sagtens venter laengere endnu.

En weekend i papkassens tegn

Det er et aar siden vi begyndte at pakke vores hus ned og nu pakker vi ud. Der er godt nok meget vi ikke har savnet i det aar, men ogsaa nogle ting som er ret hyggelige at se igen.

"Vi har for meget af alting" udbroed min elskede i dag, da jeg toemte kasse nummer 999! Jeg er saa glad for han ogsaa kan se det og vi har begge ryddet ud med haard haand i dag og ikke desto mindre staar gaestevaerelset nu med kasser til loftet. 

Stuen er ryddet, saa den kan faa det sidste lag maling og lige pludselig er den faerdig! Ja, saa faerdig som der er noget der bliver i denne omgang, for nu traenger vi snart til en laengere pause fra alt det arbejde. Heldigvis er det kun maling, fodpaneler og den slags vi mangler og fodpanelerne kan jeg godt nok undvaere laenge, saa laenge rummene er malede og moeblerne paa plads.

Farver og striber

Over aarene har vore hjem haft saadan ca alle de farver man overhovedet kan koebe i en farvehandel. Et giftgroent koekken, en blaa stue, en gul stue, en pink hall, et orange badevaerelse, en roed spisestue - ja, jeg kunne blive ved.

Denne gang starter vi med neutrale farver i hele huset, saa kan vi altid se hvad det udvikler sig til over aarene. Lige inden jeg gik hjemmefra i morges ankom taeppemanden og snart begyndte huset at "dufte" (fu fannan, hvor nyt taeppe bare ikke lugter ret godt!) af nyt taeppe.

I loebet af formiddagen tikkede der billeder ind paa mobilen, fra min elskede. "Det ser godt ud" paastod han og da jeg kom hjem kunne jeg kun give ham ret. :) Uh, hvor er det altsaa en laekker fornemmelse pludselig at kunne gaa med bare taeer paa trappen, uden fare for at miste en taa! (Overdrivelse fremmer forstaaelsen, forstaas.)

Nu er samtlige gulve belagt med det endelige produkt og minsandten om ikke ogsaa min elskede havde samlet vores seng - vi fandt nemlig skruerne til den i gaar. De havde godt nok ogsaa vaeret vaek laenge!