Foer og efter...

Da Neil Armstrong for mange aar siden satte fod paa maanen, ytrede han de famoese ord: "one small step for man, one giant leap for mankind" (et lille skridt for mennesket, et kaempe spring for menneskeheden). I dag foelte jeg naesten vi havde taget et lignende kaempe skridt...

Det er nu over et aar siden vi koebte den gamle roenne vi nu bor i. Huset var i en forfaerdelig stand og saadan circa alt skulle goeres; det vidste vi naturligvis godt da vi koebte huset, men vi havde dog aldrig forestillet os at der var SAA meget at goere. Blandt andet havde vi dette maerkvaerdige rum, som nu udgoer vores koekken. Den vaeg der stikker ud i lokalet er blevet fjernet og doeren flyttet baglaens, saa den nu sidder paa en flad mur og skiller koekken og bryggers.

Det har virkelig vaeret spaendende at foelge arbejdet paa huset og se hvor mange detaljer der skal til, foer man staar med det faerdige produkt. Det er nu seks maaneder siden min Faetter Fiks satte koekkenet ind og befriede os fra at skulle lave camping mad hver aften.

Vi har debatteret i en uendelighed om hvad vi skulle have paa vaeggen ved komfuret. Det var ikke fordi vi ikke var enige om hvordan vi gerne ville have det til at se ud, for fruen havde forelsket sig i en glaspladeloesning, men vi blev ved med at proeve paa at overbevise os selv om en billigere loesning, mens vi sparede op til at faa sat glas paa vaeggen...

I dag kom der glas paa vaeggen og resultatet taler for sig selv. Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om at det var det helt rigtige at vente saa laenge at vi kunne saette glas op i stedet for fliser. 

One small step for man, one giant leap for mankind!

Det hjaelper paa det!

Hus saavel som have tager lige saa langsomt facon. For hulen som jeg bare glaeder mig til at have lidt tid til at gaa og plante lidt i haven og faa haengt nogle billeder op paa vaeggene.

Graesset, som vi saaede for smaa to uger siden pibler frem og naar at blive klippeklart til naar vi kommer hjem fra ferie. Ukrudtet proever ihaerdigt paa at bryde igennem jorden, men min elskede er flittig til lige at snuppe det vaerste, naar han alligevel er i naerheden.

Da jeg var barn, boede der en gammel mand i naerheden af mine bedsteforaeldre. Jeg er egentlig ikke klar over om han var meget fattig eller hvordan det var fat, men i hvert fald havde han ingen saamaskine og saaede en hel mark per haandkraft. Mens jeg gik og saaede plaene, sendte jeg ham en tanke og proevede paa at efteraabe hans teknik. Det virkede. Den hoejre halvdel af plaenen er den jeg saaede. :)

Da jeg kom hjem til aften var doerene kommet i rammen igen mellem spisestue og koekken. Nu vil vi gaa og kigge paa dem lidt, inden vi beslutter os for om de skal staa raa eller om de skal males. Jeg ved hvad jeg foretraekker lige nu, men vi har aftalt at vente med at beslutte noget som helst foer vi kommer hjem fra ferie.

Er det mon tilladt at glaede sig lidt til vinteren saenker sig over byen? Jeg ved lige hvor mit juletrae skal staa!

Endnu en aften uden koekken

Da jeg kom hjem i dag, loed der mystiske lyde fra koekkenet. "Du kan ikke komme her ind" loed der fra koekkent, saa snart jeg gik ind igennem fordoeren.

I spisestuen var det klart hvorfor jeg ikke kunne komme ind i koekkenet, for der var lukket til med plastik. Maendene malede paa livet loes, mens de snakkede og grinede og proevede paa at ignorere mine ihaerdige forsoeg paa at kigge gennem plastikken.

Det lykkedes mig at luske mit udemaerkede mobilbilledferingsapparat ind gennem en spraekke i plastikken, saa jeg kunne se hvad der foregik og minsandten om ikke de var lige ved at vaere faerdige med at male koekkenet. Nu mangler vi bare det lille bitte bryggers, saa er alt blevet malet een gang. Badevaerelserne skal have en anden farve, men det kommer naar vi finder den rigtige farve.

Koekkenet kunne vi ikke bruge, men heldigvis er der ingen foedemangel her i byen, saa vi smuttede ud og fandt et aabent koekken, som kunne producere noget passende.

Vi har efterhaanden stor erfaring i at finde mad der kan spises uden tallerkener eller bestik, eller for den sags skyld uden man skal have noget som helst ud af koekkenskabene. En shish kebab passer perfekt til saadan en aften. Nu vil jeg droemme om at pakke mit nye koekken ud i morgen tidlig, saa jeg kan finde kaffemaskinen!

Koekkengilde

Jubiii - nu kan jeg meget snart holde indflytningsfest i mit nye koekken. Jeg droemmer stadig om den dag jeg kan stille alt i skabene og ikke bekymre mig yderligere om hvor i alverden jeg har stillet dette og hint.

Skabene over bordpladen og diverse pynteting mangler ganske vidst, men samtlige elementer i gulvhoejde og bordplader er installerede og jeg har bevis paa at designet virker - saadan ca. Der er et par smaating som Faetter Fiks gaar og tumler lidt med, men jeg har stor tiltro til at han nok skal faa det hele til at haenge sammen. Han mener nok der er et par ting der ikke var helt gennemtaenkte - og det har han helt og aldeles ret i, men jeg mener nu nok det skal komme til at fungere alligevel. SUK, hvor jeg glaeder mig!

Ovn OG komfur

Ikke bare har vi i dag testet den nye ovn, vi naaede saa sandelig ogsaa at faa testet komfuret og for det ikke skal vaere loegn: vasken!

Undskyld det skaeve billede, som jeg fik knipset i min iver, men for hulen hvor bliver her altsaa bare dejligt. Vi ender ogsaa med at faa gulv paa!

Fremskridt!

Min elskede arbejdede endnu, da jeg gik fra kontoret, saa jeg blev enig med mig selv om at det var paa tide jeg kom ned og aflagde mit nye hus endnu et besoeg - saa kunne jeg jo lige faa et lift hjem. :)

I hallen saa der meget normalt ud. Jeg lagde maerke til at laminatgulvet var blevet taget op og studsede over saa fine gulvbraedderne var. 

Jeg naaede dog ikke laengere end til den gamle koekkendoer inden jeg fattede lige praecis hvor galt det ser ud med gulvet og forstod hvorfor min elskede mener det ikke er nok at laegge nyt gulv, som hele tiden havde vaeret planen. Der skal nye ehmmm... gulvspaer (?) til ogsaa. Traeet er fuldstaendig pulveriseret. Der er ingen lufthuller paa hussoklen og der laa op til fire forskellig lag gulvbelaegning paa hvert gulv - altsaa har der ikke vaeret en aerlig chance for at gulvet kunne aande!

Det gamle koekken, som snart bliver til et toilet og et lille bryggers ser ret tilfaeldigt ud lige nu, men saa snart der kommer lidt gulv paa bliver der bygget en skillevaeg og saa kan de to rum faktisk blive lavet. Ikke saa ringe med tanken om et lille brugeligt rum!

Det lille bryggers munder ud i det nye koekken, som ogsaa boed paa en glaedelig overraskelse - der er nemlig kommet tag paa, naah ja - tag og tag, men vi kan da i hvert fald holde rejsegilde og haabe paa vejret holder indtil teglene (eller hvad nu det er for noget tag der bliver lagt paa) kommer paa taget. Det goer de efter sigende i morgen.

Fra gaestevaerelset kunne jeg kigge ud paa det nye "tag", som er temmelig letvaegts lige nu, men i det mindste giver mig en fornemmelse af at vi en dag kan flytte ind.

Vaerelserne paa foerstesalen tager ogsaa facon, f.eks. er muren mod naboens blevet lydisoleret lidt og saa snart der lige kommer lidt puds paa vaeggene kan vi begynde at dromme om at taenke paa tapet og des lignende. Det er ikke helt tilfaeldigt at gaestevaerelset bliver prioriteret. :)

Huset er bygget i 1930 og det er der mange tegn ogsaa under baade tapet og puds. Billedet her er fra loftet i gaestevaerelset. Metoden kaldes "lath and plaster" og er en moderne version af "waddle and daub", hvor man brugte kviste flettet om tynde grene og saa puds ovenpaa. Jeg kan ikke huske at jeg har set den metode brugt i DK, men monstro ikke paa et tidspunkt det har vaeret moderne. Lath and plaster og for den sags skyld waddle and daub findes i mange huse endnu. De aeldre engelske huse er fantastisk solidt bygget. Selv et hus som det her, som i aarevis ikke er blevet vedligeholdt staar endnu og skal bare lige shines lidt op.

Det er meget udsaedvanligt at rive et hus ned og bygge et nyt. Vores forrige hus var fra 1926 og huset foer det fra 1936. Lige umiddelbart kan jeg ikke komme i tanker om at jeg har boet i noget nyere end det fra 1936. 

Flere steder rundt omkring i huset har vi fundet autografer af hvem der har tapetseret. Her er det f.eks. sovevaerelset, som er blevet tapetseret i baade 1949 og 1983. Maendene mener ikke der er nogen der har vaeret til bunds i tapetet siden 1983 - i sovevaerelset var der 8 lag tapet og guderne maa vide hvor mange lag maling imellem. Naar man fjerner saa mange lag tapet bliver man noedt til at isolere lidt! :)

Det griber om sig...

Det gamle koekken er ved at vaere fjernet fra huset, eller i hvert fald taget ned, for det skal nemlig genbruges andetsteds. Det bliver et helt andet projekt paa et helt andet tidspunkt, men foreloebigt skal det hele lige goeres rent for den cm olie der var paa alt og som gav den mest afskyelige hoerm i hele hytten.
Paa mandag bliver der endnu mere rod og murbrokker, for da stryger en del af det gamle koekken ned, saa der kan blive plads til en noget bedre indretning.

Samtlige af de ellers ret nye, men helt og aldeles oedelagte taepper er ogsaa blevet verfet ud og alle mulige morsomme gulve dukker op under dem. I spisestuen har de aabenbart haft den samme forkaerlighed som mig for ternede gulve, saa de malede gulvbraedderne. Gulvet bliver dog noedt til at blive udskiftet fuldstaendig, for skoent det ser meget jaevnt ud, saa er der raad i skidtet. :(

Det ellers saa "nydelige" udendoers lokum, som var blev bygget udenfor et vindue (ja, der var en mur lige uden for vinduet, og ikke en paen pudset en!) med doeren ud i haven - for mindre end ti aar siden... synger paa sidste vers. Der var en lille paen haandvask, som lige kan passe ind i det (indendoers...) gaestetoilet, saa den er lagt tilside til brug der.

Paa loftet fandt vi ternet linoleum og i flere af de andre rum, blandt andet hallen og stuen var der laminerede gulve. Laminatet ligger der endnu, men ogsaa de maa ud, da gulvbraedderne i hele underetagen skal skiftes ud og nu vi lige har dem oppe, saa skal der ogsaa lige lidt isolering under. Det gjorde man nemlig ikke i i 30erne!

Lige nu laener vi os op ad de skoenne tegninger vi har modtaget fra koekkenfirmaet. Tegningerne sender mine droemme mod et faerdigt koekken og droemme har man jo lov at have...

Alle de beslutninger

Der er altsaa ingen ende paa alle de beslutninger man skal tage, naar man er kommet til at koebe et "nyt" hus. Hvor mange stikkontakter skal der vaere, hvordan skal de se ud, hvor skal de sidde, hvor mange lysfatninger er der behov for i et hus, hvor skal der vaere hyggebelysning, hvor skal man have noget ordentligt lys og saadan ca. hundrede andre store og smaa ting.

Vinduet faar lov at blive. Det er ikke og bliver ikke til en termorude, men det ville da vaere en skam at slette det, saa vi faar leve med det traekker lidt i hallen. Foer der er en vittig hund der foreslaar fortsatsruder, saa vil jeg bare sige en ting og det er: NEJ tak! :)

Vi havde besluttet hvor vores koekken skulle vaere og det var i det orange rum. Det skal det ikke laengere, for nu skal her vaere spisestue (indtil vi beslutter noget andet).

Koekkenet har ogsaa fundet et nyt hjem og foreloebigt skal det planlaegges for her - naar lige vi faar en mur hevet ned, en anden bygget op og lidt doere og vinduer flyttet, men ellers gaar alt efter planen. :)

Droemmevejr

Mange ville vaere uenige, men jeg vil vove at paastaa at vejret i dag er perfekt; i hvert fald til det jeg skal bruge det til, nemlig at sidde her og droemme om den dag vores hushandel gaar i orden...

Ind imellem fanger man en knaldendes blaa himmel, som hurtigt bliver afloest af dryp paa ruden. Fjernsynet summer Formel 1 (gaaaaab!) i baggrunden, mens min elskede bander og svaerger fordi hans yndlings har smadret sin bil og derfor ikke kommer paa podiet i dag.

Vi var et smut i IKEA i aftes, efter lufthavnsturen og vi pejler os efterhaanden ind paa det koekken vi skal have installeret, naar vi naar saa langt. Vi ved godt hvad for et look vi er efter, vi har kigget i alskens koekkenforretninger og indtil videre er der ingen der naar IKEA til sokkeholderne, da vi ikke er til de store detaljer og dikkedarer - eller for den sags skyld til alle de skumle kuloerer der er saa moderne lige nu. Mit stoerste problem er at jeg synes saa mange koekkener har saa ringe haandtag paa skabe og skuffer og det ville virkelig irritere mig og mit rengoeringsgen. Laager og haandtag paa billedet ovenfor er i mine oejne perfekte og jeg tror det lykkes mig at overbevise min elskede om at jeg har ret. :)

Bordpladen er vi enige om godt maa vaere af trae. Vi har ingen smaa boern, vi kan godt finde ud af at bruge et skaerebraedt og jeg elsker trae! Kun i IKEA har jeg fundet lige praecis den farve traebordplade jeg gerne vil have, nemlig den paa billedet her.

Hov - saa ringede telefonen, med en middagsinvitation, saa nu kan koekken faa lov at vaere koekken for nu, for skal vi spise ude, saa har vi jo ingen behov for et koekken. :)

Spisestedet ser da ogsaa lidt spaendende ud. Nu faar vi se om maden kan leve op til de flotte omgivelser, men vi plejer nu ikke at blive skuffede, naar invitationen kommer fra lige praecis den vinkel.

I min vindueskarm

Vindueskarmene i Engelske huse er mildest talt forfaerdelige! De er saa smalle og soelle at det lige saa godt kunne vaere loegn. Jeg ELSKER vindueskarme og alle de skoenne planter man kan have i dem og det er mig en pine at jeg har saa faa og saa snoldede vindueskarme som jeg har!

I koekkenet har jeg en rimelig vindueskarm. Den er ikke saa dyb, men den er der og der er ingen gardiner der skal haenge i mine blomster, saa jeg kan rigtig folde mig ud. Mine smaa paaskeliljer, som var en gave til vores kobberbryllup, synger paa sidste vers og min yngste datter korser sig over at jeg lader dem staa til de er helt doede. Jeg synes de er flotte, naar de er saa papirstynde og toerre. Hun synes jeg er bindegal!

Endnu et eksempel paa mine "toerrede" blomster er denne gerbera, som stod saa flot saa laenge og saa blev til denne fantastiske froestand. Jeg er sikker paa pigerne tror det er fordi jeg har GLEMT at smide den ud, men jeg kan simpelthen ikke naenne det endnu. Det kommer lige pludselig, men det var ikke i dag!

Hyacinterne er ogsaa toerre, men de er saa smukke som da de foerst sprang ud. Farverne aendrer sig saa meget som blomsterne toerrer og den laekre lilla farve de har nu er lige min farve. Jeg maa se om jeg kan huske at faa dem fundet frem igen til naeste aar, for jeg synes bare den kasse de er i er saa fed og fortjener at blive stillet frem aar ud og aar ind.

Jeg var ved at kigge lidt paa denne lille pakke i dag. Det var en af alle de skoenne gaver vi fik i kobberbryllupsgave. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg troede var i den, men i hvert fald fik jeg laest paa den i dag og det viste sig at den indeholdt jord og en lille pose froe, som bare skulle saaes i posen og saa have lidt vand.


Nu staar posen i koekkenvinduet og saa vil jeg glaede mig til at se hvad der kommer ud af den. Monstro ikke de kan saettes ud i loebet af forsommeren? Jeg har garanteret en potte et eller andet sted, som de kan gro i.

Sidst, men ikke mindst paa min havevandring i koekkenvindueskarmen er min gerbera, som igen har beloennet min taalmodighed med en rigtig flot blomst. Jeg er simpelthen paerestolt over den bliver ved med at blomstre som den goer. Det er en maerkelig blomst, men den skuffer aldrig!

Udsigten fra min koekkenbaenk

Jeg var smadret da jeg kom hjem i dag og var meget taet paa at lave en meget stor fejl; jeg lagde mig paa koekkenbaenken, bare lige et oejeste blik.

Til trods for baenkens haarde koldhed kunne jeg have lagt mig til at sove lige der, men heldigvis fik jeg migselv talt fra det, da der duftede helt fantastisk godt af chicken curry og nyreven coleslaw.
Verden ser altsaa sjov ud fra den vinkel og joesses, som der var langt op igen!