Ferie med projekter

I den kommende uge har jeg ferie. I disse tider foregaar den slags paa egen matrikel, af den enkle aarsag at vi ikke maa andet!

Vi er utroligt gode til at faa tiden til at gaa... Naar man bor i et gammelt hus med en ny have, er der altid et projekt, der bare venter paa et par villige haender.

De, der har fulgt med her paa siden, erindrer maaske dette billede af vores have, fra kort efter vi koebte vores haandvaerkertilbud? Joesses, som det saa ud; efter den omgang vi tog da (i 2011/2012), skulle man ikke tro der var mere at lave i rigtig mange aar, men ikke desto mindre bliver vi ved med at finde projekter.  

Haven begynder at tage form. De eneste originale planter i haven er den fuchsia, der staar midt i billedet og aebletraeet til hoejre, resten er stykket til hen ad vejen. I loebet af foraaret har vi makket en del i have. Stakittet fik en gang maling og garagen ligesaa. Jeg er ikke helt sikker paa hvordan jeg fik min elskede overbevist om at gentage naboens blaa garagemur paa vores egen garage, men det lykkedes og jeg er helt tilfreds. Naeste gang kan det vaere den bliver orange. :)

Sidste foraar opgav vi kampen med det hjemmesaaede graes. Jorden var saa ringe at ikke engang graes kunne vokse ordentligt, saa der maatte en professionel til. Der blevet makket og ordnet og saa blev der lagt graestoerv. Det pyntede en hel del.

Vi proever ihaerdigt at faa ting til at vokse paa vores hegn, men der skal nogle haardfoere planter til, da hegnet vender mod nord og roden slet ingen sol faar. Jeg tror efterhaanden vi har fundet det rigtige, saa naeste sommer skulle der vaere groent paa terrassen.

Med lidt held, bliver ferien ikke bare arbejde - terrassen skal jo ogsaa passes. 

Det tager form

Sidste foraar puklede min elskede stadig som en gal, for at faa ikke bare huset, men ogsaa indkoerslen og haven til at tage form.

Sidst i marts ankom der en morgen en lille Bobcat i indkoerslen og snart var her klar til at laegge fliser og etablere et blomsterbed. Maendene puklede som gale med fliselaegningen og nogle uger senere fik vi jord i bedene, som langsomt blev plantet lidt til.

Da jeg kom hjem her til aften, kunne jeg pludselig konstatere at alt det haarde arbejde var hele besvaeret vaerd. Alt staar pludselig med blomster og blade og ligner en kvart million - ok, saa det er maaske en kvart million Italienske lira, men ilywl!

To aar senere...

Det gik pludselig op for os i dag at det er to aar siden vi flyttede ind heroppe paa bakken. 

Saadan saa 'haven' ud, da vi flyttede ind. For det foerste var det pivkoldt og vi havde en kende sne, og for det andet lignede her Jerusalems oedelaeggelse!

Huset er ikke blevet meget koennere paa ydersiden, men i det mindste har vi nu faaet etableret noget der engang bliver til en hyggelig lille have.

Graesset er simpelthen saa langt, men det findes der en loesning paa. Vi fik det ikke gjort i denne weekend, for vi havde et lille malejob der skulle overstaas...

Malerjobbet var oppe paa loftet, hvor vi fik sat et par Veluxvinduer i, da vi fik nyt tag paa sidste aar. Min elskede har isoleret og der er blevet pudset og gjort ved og snart har vi Londons suveraent flotteste loft!

Udsigten fra loftet er heller ikke saa ringe; det er Shooters Hill i baggrunden.

Smadret til atomer!

Jeg kan godt maerke det er lang tid siden jeg har lavet haardt fysisk arbejde. Det siges at vaere saa godt for sjaelen og jeg skal ikke sige andet end det ogsaa er godt for sovehjertet. Jeg har i aften praesteret at falde i soevn foran fjernsynet og det der med at 'sove fjernsyn' er bare ikke noget jeg dyrker; jeg gaar i seng i stedet - altsaa indtil i dag!

I loebet af ugen havde vi faaet leveret noget jord til bedet i vores indkoersel og i dag var min elskede henne og hente lidt mere hos en i nabolaget som havde en del til overs fra et haveprojekt. I alt havde vi tre tons jord der skulle fordeles - og det per haandkraft! (Min elskede paastaar der skal mere paa, men mon ikke liiige han ordner det mens jeg er paa arbejde...) :)

Det ender da med at komme til at se helt haederligt ud. :) Der skal saettes noget stakit op mellem os og naboen, men min elskede skal lige have det lavet; det kommer naar han har tid og energi til det. Det haster ikke mere end det jager.

De lange paele ved skraldespanden skal danne en lille pagode (kommer pludselig i tvivl om hvad de hedder, men saadan et traestativ til haven?) saa vi faar et 'groent' tag over skraldespandene. Vi har adskillige klatreplanter, som snart skal daekke dem, saa de ikke er det foerste man ser naar man kommer til huset. Vi er lige ved at snakke med kommunen om hvor vidt vi skal have tilladelse til at have dem saa hoeje eller hur. At bedoemme efter deres hjemmeside skal man ikke, men det er altid bedre at vaere sikker inden man bygger.

Naar foerst vi faar lidt til at gro i beddet og vi engang faar sparet sammen til at faa nogle nye vinduer i og faar malet huset ender der sgi da med at se helt haederligt ud.

Weekendarbejde

Min svigerinde havde inviteret mig med paa udflugt i dag. Jeg luftede ideen for min elskede i loebet af ugen og han kunne ikke faa mig skubbet ud af doeren hurtigt nok, for saa mente han nok han kunne arbejde i dag, uden alt for store protester fra hans fru kone. Aftalen endte med at blive aflyst, men det gjorde arbejdet selvfoelgelig ikke. :)

Indkoerslen var parat til at faa lagt belaegning og det arbejdende folk kunne naesten ikke vente til at faa lov at gaa i gang. De har brugt saa meget tid paa forberedelser og udregning til hvad der skal have hvilken kurve og nu er det 'bare' at faa finishen i orden. Det er et yderst tilfredsstillende punkt at vaere naaet til, naar man laver noget.

Indroemmet, der er meget der skal regnes ud, naar fruen insisterer paa rundede bede og firkantede belaegningsblokke, som skal laegges i sildebensmoenster, men det bliver da bare saa paent, naar det er faerdig.

Vores naboer er ved at revne af nysgerrighed, da de ikke kan regne ud hvad de hoeje bjaelker paa hver side af skraldespandene skal bruges til. :) Der skal saettes noget op, saa vi kan plante nogle klatreplanter, som kan daekke de grimme skraldespande. 

Et par smaa knaegte, som vidst nok bor lidt laengere henne paa vejen, stod og holdt oeje med maendenes fremskridt i dag, da jeg kom hjem fra at have vaeret ude paa min handel. 'Skal du hjaelpe', spurgte de mig nysgerrigt, 'eller er det dit hus?'. 'Det er mit hus', svarede jeg. 'This house will be well nice' udbroed den ene og kiggede beundrende paa. Jeg vil gaette paa ungerne er omkring 10 aar gamle og synes altsaa det er lidt sjovt at de gaar op i hvordan der ser ud i deres nabos indkoersel!

Jeg er slet ikke i tvivl om drengene har ret - her bliver 'well nice' og meget snart kan jeg begynde at plante bedene til. Ih, hvor er det spaendende!

Med en Bobcat i indkoerslen

Ikke bare bor vi i hvad fra ydersiden suveraent er gadens grimmeste hus, vi har ogsaa den mest alternative indkoersel, som faktisk slet ikke er nogen indkoersel, det er bare en tilfaeldig samling graestotter, en del mudder og en fuchsiabusk!

Eller retter - det var det, lige indtil jeg vaagnede i gaar morges og der stod en Bobcat i indkoerslen. Der stod den ikke laenge inden den begyndte at grave.

Der var nok at grave i og ifoelge min elskede er der nu forsvundet to lastbilfulde af Sarf Londons klinede ler. Bobcatten er ogsaa for laengst forsvundet, saa nu skal der igen gang i rugbroedsmotoren hos det arbejdende folk.

For nogle uger siden fik jeg ordre paa at tegne en plan over hvordan jeg ville have indkoerslen til at se ud. Nu er der ikke de vildt store muligheder for udskejelser i en lille indkoersel som den vi har, men lidt skulle de smaa graa da i omdrejninger for at faa plads til baade parkering og pynt.

Da jeg kiggede paa min telefon i eftermiddags kunne jeg se mine instrukser saadan ca. blev fulgt. Der er lang vej endnu, men jeg har en forhaabning om at det kommer til at se noget bedre ud end det gjorde foer den lille Bobcat kom paa besoeg.

Store flyttedag...

Denne fredag for et aar siden tikkede der en besked ind paa min mobiltelefon klokken 15.31 fra min veninde: "Oeh hej Tina, jeg sidder paa vores kaffebar i Billund... saadan set paa vej over for at hjaelpe jer i weekenden". Klokken 21.05 hentede vi min veninde i Liverpool Street og saa skal jeg ikke sige andet end vi knoklede - i 48 timer, inden vi satte hende paa en flyvmaskine tilbage til DK igen.

Jep - det er et aar siden vi flyttede ind her paa matriklen. Jeg kom lige i tanker om det, da jeg sad paa trappen og var ved at tage mine stoevler paa i morges. Her er sket en hel del siden da - og i naeste weekend vender min veninde frygteligt tilbage, denne gang medbringende hendes soede mand. Vi glaeder os - og vi vil bare ikke saa meget som loefte en finger i den weekend; der skal nydes! 

Taget fra en anden vinkel

I fredags stod vores nye tag faerdigt og hele denne uge har vi gaaet og undret os over hvad der er blevet  af den gispendes kolde vind der normalt smyger sig om os, naar vi sidder og hygger os ved braendeovnen...

Stilladset blev foerst taget ned i denne uge, saa i sidste weekend smuttede jeg, til min elskedes store raedsel, op ad stigen med mit fotografiapparat og knipsede paa livet loes. "Pas nu paa du ikke falder ned" loed der adskillige gange, men jeg var nu mere bekymret for hans velfaerd end min egen; det er jo ikke mig der er bange for hoejder og det er jo ikke hver dag man har et nyt tag at billedfere!

Mens vi var oppe paa stilladset tog vi chancen for at nyde udsigten til Canary Wharf, som ses bag alle skorstenene. Samtidig kunne vi se hvor meget bedre end stand vores naboers tage var i - ja, altsaa indtil nu, for nu blegner alle de andre jo i sammenligning med vores. :)

Jeg er ikke meget i tvivl om at vores naboer (og samtlige mennesker vi kender) tror vi er bindegale at koebe saadan et gammelt skur og arbejde paa det som om det var et palads, men nu var det lige det hus vi fik lyst til at koebe og vi kunne jo ikke bare lade staa til.

Min elskede udnyttede stilladset til det sidste og fik has paa noget gammelt maling, fik fyldt noget ehmmm... ja, et eller andet, i noget raaddent traevaerk og naaede ogsaa at faa et lag maling klistret ovenpaa inden stilladsfolkene var paa pletten.

Jeg stod for det kunstneriske og absolut ubrugelig indslag, som saa ofte foer, men nogen skulle jo forevige alle de fede vinkler der praesenterer sig i de luftlag.

Trappen var ikke mindre stejl paa nedturen!

Projekt huset paa bakken - endnu engang...

I tirsdag gik tagmaendene igang med at tage taget af vores hus. Jeg var ikke helt overbevist om at det var en god ide at lave tag i Februar, indtil tagmanden pointerede at denne tid paa aaret er hvor vi faar mindst nedboer!

Gaet lige hvem der vaagnede til et par cm sne i morges? Sneen var slet ikke noget at bekymres over, sagde tagmaendene for heldigvis er undertaget allerede sat op og om et par dage er tagstenene ogsaa paa plads.

Nu med lem

 Der var skaanemaatter paa trappen, da jeg kom hjem fra arbejde den anden dag. Det undrede mig lidt, for jeg vidste det mest beskidte arbejde ved at saette fodlister op var blevet gjort dagen forinden.

"Ingen adgang, blive ude" loed der fra badevaerelset, hvor en maskeklaedt mand stod og faegtede med et vinkeljern (gad vide om ikke det er saadan det hedder?). 

Efter lidt tid fik jeg mig dog lusket ind for at se hvad i alverden der foregik paa badevaerelset, der kraevede flere maend i maerkvaerdige paaklaedninger og en lukket doer. Der var hul i loftet - faktisk to huller!

Vi har saa ringe adgang til vores loft at jeg slet ikke har vaeret deroppe, eller for den sags skyld har kigget derop, det har jeg nu og loftet er kaempe! Min elskede skal lige have lagt noget gulv deroppe, saa julepynten kan blive stillet vaek. Paa et tidspunkt skal der nyt tag paa huset, saa der skal ikke goeres alverden foer det er gjort, men lidt gulvplads er nu altid godt at have.

 Loftslemmen var alt for lille og der var ingen stige, saa det var lidt af et kunstvaerk at faa noget som helst stablet stablet op paa loftet. Nu har vi baade en ordentlig stor loftslem og en stige, saa kan det ikke vare inden vi skal have malet badevaerlset - og isaer doerkarmen, som er noget af det eneste trae i hele huset som staar som vi fandt det for 15 maaneder siden.

Jeg var lige et smut tilbage i arkivet for at se hvad vi lavede i denne uge for et aar siden. JOESSES, ikke om jeg fatter hvordan der nogensinde er blevet et hus ud af det projekt!

Haengepartiets endeligt

Naar man makker I hus I den grad som vi har gjort det sidste aars tid , kan det ikke undgaas at der bliver et haengeparti eller to...



I dag har staaet I haengepartiets tegn og adskillige smaating, som traengte til en lille justering er endelig paa plads. I morgen vil jeg haenge billeder op, nu vaerktoejerne er fremme. :)

Foer og efter...

Da Neil Armstrong for mange aar siden satte fod paa maanen, ytrede han de famoese ord: "one small step for man, one giant leap for mankind" (et lille skridt for mennesket, et kaempe spring for menneskeheden). I dag foelte jeg naesten vi havde taget et lignende kaempe skridt...

Det er nu over et aar siden vi koebte den gamle roenne vi nu bor i. Huset var i en forfaerdelig stand og saadan circa alt skulle goeres; det vidste vi naturligvis godt da vi koebte huset, men vi havde dog aldrig forestillet os at der var SAA meget at goere. Blandt andet havde vi dette maerkvaerdige rum, som nu udgoer vores koekken. Den vaeg der stikker ud i lokalet er blevet fjernet og doeren flyttet baglaens, saa den nu sidder paa en flad mur og skiller koekken og bryggers.

Det har virkelig vaeret spaendende at foelge arbejdet paa huset og se hvor mange detaljer der skal til, foer man staar med det faerdige produkt. Det er nu seks maaneder siden min Faetter Fiks satte koekkenet ind og befriede os fra at skulle lave camping mad hver aften.

Vi har debatteret i en uendelighed om hvad vi skulle have paa vaeggen ved komfuret. Det var ikke fordi vi ikke var enige om hvordan vi gerne ville have det til at se ud, for fruen havde forelsket sig i en glaspladeloesning, men vi blev ved med at proeve paa at overbevise os selv om en billigere loesning, mens vi sparede op til at faa sat glas paa vaeggen...

I dag kom der glas paa vaeggen og resultatet taler for sig selv. Jeg er ikke et oejeblik i tvivl om at det var det helt rigtige at vente saa laenge at vi kunne saette glas op i stedet for fliser. 

One small step for man, one giant leap for mankind!

Undskyld vi larmer

I dag for et aar siden startede vi paa projekt "Huset paa bakken", efter vi dagen foer havde overtaget huset. I det sidste aar har vi ikke vaeret det bedste naboer man kunne oenske sig. Vi har larmet og stoevet, rodet og banket og vores naboer har vaeret saa taalmodige og venlige. Ikke saa meget som en enkelt klage har vi modtaget og der har ellers vaeret rigeligt at klage over.

Det ringede paa doeren tidligere. Vi ventede ingen, men jeg gik ud og aabnede alligevel. Det var en af nabokonerne, som var kommet for at undskyld paa forhaand. De skal holde 18-aars foedselsdag for deres datter paa loerdag og hendes mand var meget bekymret for at det kunne komme til at larme. 

Vi opfordrede dem paa det kraftigste til at larme lige saa meget og lige saa laenge som de lyster! 

Det hjaelper paa det!

Hus saavel som have tager lige saa langsomt facon. For hulen som jeg bare glaeder mig til at have lidt tid til at gaa og plante lidt i haven og faa haengt nogle billeder op paa vaeggene.

Graesset, som vi saaede for smaa to uger siden pibler frem og naar at blive klippeklart til naar vi kommer hjem fra ferie. Ukrudtet proever ihaerdigt paa at bryde igennem jorden, men min elskede er flittig til lige at snuppe det vaerste, naar han alligevel er i naerheden.

Da jeg var barn, boede der en gammel mand i naerheden af mine bedsteforaeldre. Jeg er egentlig ikke klar over om han var meget fattig eller hvordan det var fat, men i hvert fald havde han ingen saamaskine og saaede en hel mark per haandkraft. Mens jeg gik og saaede plaene, sendte jeg ham en tanke og proevede paa at efteraabe hans teknik. Det virkede. Den hoejre halvdel af plaenen er den jeg saaede. :)

Da jeg kom hjem til aften var doerene kommet i rammen igen mellem spisestue og koekken. Nu vil vi gaa og kigge paa dem lidt, inden vi beslutter os for om de skal staa raa eller om de skal males. Jeg ved hvad jeg foretraekker lige nu, men vi har aftalt at vente med at beslutte noget som helst foer vi kommer hjem fra ferie.

Er det mon tilladt at glaede sig lidt til vinteren saenker sig over byen? Jeg ved lige hvor mit juletrae skal staa!

Hoestvejr

Paa mirakuloes vis fik vi noget helt fantastisk hoestvejr i de foerste tre uger af August. Det var noget mere end vi havde forventet, efter det vaade foraar/sommer vi havde haft indtil det punkt. 

Da vi var i Danmark i sidste weekend koerte landmaendene i hoejt gear alle de steder hvor vi kom frem. Vejret var bare fjong og markerne stod og svajede, med store fede aks. Uden overhovedet at have nogen form for ekspertise paa omraadet, vil jeg vove den paastand at markerne stod specielt godt, men afgroederne har da ogsaa faaet noget vand!

Paa Skivekanterne var der heftig aktivitet i markerne, hvor groederne knap var i hus, foer nye var i jorden. Jeg elsker at se processen og er og bliver bare en bonderoev, der ville oenske jeg lige kunne snuppe en mark, mens landmanden fik lov til at tage sig en slapper.

Jeg maa noejes med det vi har at rive i paa hjemmeplan, hvor graesset i dag blev klippet for foerste gang. Ja, vi har bare den ene lille stribe indtil videre, men lidt har ogsaa ret. Graesset var egentlig lidt for vaadt og saa var det saftigt som bare pokker, da det jo er helt nysaaet - men klippes skulle det!

Den anden aften saaede vi plaenen, som forhaabentlig har taenkt sig at vokse sig groen og taet paa ingen tid, akkurat som den foerste lille bane. Vi ender sgi da med at faa en have ud af det!