Viser opslag med etiketten foraar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foraar. Vis alle opslag

10 april 2017

Vinteren sprang vi over!

Her har vaeret meget stille paa bloggen paa det sidste, faktisk er her ikke sket det mindste siden September. Det var ikke bevidst, men jeg havde aabenbart ikke noget at sige... som om! :)

Untitled

Weekenden blev brugt paa terrassen, med buksebenene smoeget godt op og tshirten smidt over ryglaenet. Helt utroligt havde vi ca 23-25 graders varme baade loerdag og soendag. Jeg, der ellers aldrig smider toejet foer ca August, sad ude og slikkede solskin med bare taeer!

Untitled

Det var lidt som om vejret og aarstiden ikke helt fulgtes ad; naboernes store traaer har endnu ikke faaet blade og der sad vi og opmagasinerede d-vitaminer mens de tidlige blomster skyndte sig at blomstre.

Untitled

Nu faar vi se om d-vitaminerne giver et lille skub i bloggen; det er min intention, men man ved aldrig. 

14 marts 2016

Foraar paa vej?

NASA kunne i dag rapportere at temperaturen i Februar maaned verden over, laa 1.35 grader over det normale gennemsnit. Der er ingen tvivl om at vejret har gjort maerkeligt denne vinter og vi er i den grad blevet snydt for sne, men det kan vel altid naas...


Visse steder stod paaskeliljerne i blomst fra mellem jul og nytaar, men der springer nu stadig paaskeliljer ud i vores have. Naboens magnolie er ogsaa ved at folde sig ud, men man kan godt se den havde snuden lidt for langt fremme alt for tidligt.


Samtlige blomster har spor af at vaere blevet 'braendt' af kulden. Her har vaeret rimelig 'varmt' i loebet af dage, men jeg synes her har vaeret meget koldt om natten og det ses paa nogle af blomsterne.


Jeg ved ikke hvad denne skoenne blomst hedder, men den ser ud til at have sluppet for frostbid. Er der monstro nogen der ved hvad den hedder? Jeg tror jeg fik den af min nabokone, som har en del af dem i haven.


Tulipanerne foerer sig frem, som om de aldrig har lavet andet. Jeg elsker deres sproede og sarte look og saetter flere og flere rundt om i haven. Problemet med de fleste tulipaner er at de ikke er specielt haardfoere. Jeg kan forstaa det er fordi de er ALT for foraedlede og det er da lidt aergerligt, naar man giver gode penge for dem.


Narcissisloegene er noget bedre. Jeg har et utal af dem og elsker simpelthen at finde dem dukke frem af jorden hvert aar. Denne her er vidst ny, jeg synes i hvert fald ikke jeg kan huske at have haft dem i tidligere aar.


Vi var lovet toert og klart vejr i dag, saa jeg drog ud paa min ugentlige vandretur. Naar man gaar er det egentlig rart nok at det ikke er alt for varmt og det var det bestemt ikke i morges. Er det ikke sjovt at hver gang der bliver tale om hvor ekstremt vejret er, saa goer det akkurat det modsatte af det man diskuterer? Alle husker vel klimakonferencen i Kbh, hvor der var tale om den globale opvarmning og hvor der kort tid efter faldt en halv meter sne, som blev liggende i en maaned. :)


Koldt og klart er noget af det der passer perfekt til mit temperament og det var lige det vi endte med i dag. Snart snupper vi en tur til DK og jeg haaber saadan vi faar saadan noget vejr da. :)

27 marts 2014

Det tager form

Sidste foraar puklede min elskede stadig som en gal, for at faa ikke bare huset, men ogsaa indkoerslen og haven til at tage form.


Sidst i marts ankom der en morgen en lille Bobcat i indkoerslen og snart var her klar til at laegge fliser og etablere et blomsterbed. Maendene puklede som gale med fliselaegningen og nogle uger senere fik vi jord i bedene, som langsomt blev plantet lidt til.


Da jeg kom hjem her til aften, kunne jeg pludselig konstatere at alt det haarde arbejde var hele besvaeret vaerd. Alt staar pludselig med blomster og blade og ligner en kvart million - ok, saa det er maaske en kvart million Italienske lira, men ilywl!

12 marts 2014

Dagens lunchtime vandring

Det lykkedes at snige en hurtig lunchtime vandring ind i programmet i dag. Det var nu ikke fordi jeg havde tid, men jeg tog mig tid - og det skal man ogsaa engang imellem!


Jeg er saa heldig at have St James's Park i gaaafstand fra kontoret, saa det sker jeg smutter deroer med en klapsammen i lommen.  Til trods for diverse skilte om hvad man maa fodre, hvor og hvornaar, saa er der altid folk der fodrer fugle og egern, til den store guldmedalje. Hejren have dog alt for travlt med at staa og se rank ud til at deltage i foedeorgiet!


St James's Park ligger lige over for Buckingham Palace og man kunne fristes til at tro at de staar med varmeblaesere og dagslyslamper paa blomssterne, for at faa dem til at vaere foerst til at staa i fuldt flor!


Det fine vejr havde lokket baade kontormus saavel som turisterne ud med aabne frakker. Jeg saa saagar en mand i shorts og klipklapper, som over hele hovedet ikke saa ud som om han froes. Jeg gjorde det paa hans vegne!


Der ligger rigtig mange foraarsloeg under graesset i St James's og heldigvis er de af forskellige slags, saa blomsterfloret holder lidt laengere. Mange af paaskeliljerne begynder allerede at blive noget brune i kanten.


Oejet distraheres dog ret hurtigt af de laekre, lysegroenne haengepile og de visne paaskeliljer er glemt. Jeg elsker simpelthen processen af en aarstid der giver plads for en anden. 


De giftgroenne, kroellede blade paa traaeerne lover om sommer og lyse naetter. Vinteren gemmer vi til naeste aar, men saa haaber jeg ogsaa paa en halv meter sne og knitrende frost i et par maaneder. :)



04 marts 2014

Naar blomsterne springer ud

Paa disse breddegrader starter foraaret af naturlige aarsager lidt tidligere end i DK og sikkert ogsaa noget foer den startede sidste aar, hvor vi for alvor havde vinter med sne og is og alt det der hoerer en ordentlig vinter til. Det har vi ikke haft i aar, men til gengaeld har vi faaet nedboer nok til at vare aaret ud!


Al den regn og de relativt varme temperaturer har skudt haven godt igang. Jeg kan ikke komme i tanker om hvad disse blomster hedder, men de kommer i alle mulige farver og er resultatet af nogle froe jeg saaede sidste aar. Akelejer maaske?


Jeg opdagede ogsaa en hyacinth, som jeg ikke anede vi havde; den maa have vaeret i en af alle de potter jeg har plantet ud. Gad vide hvilken farve der dukker op, naar den springer ud?


Da min mor var her i Januar, plantede hun denne skoenne krukkefuld til mig. Den staar ude ved fordoeren og jeg saetter pris paa den hver eneste gang jeg ud eller ind. Jeg opdagede at den lille roede primula var ved at springe ud - altsaa ud af potten... Det viste sig at et af alle de loeg jeg helt havde glemt ogsaa var lagt i potten var ved at skubbe primulaen ud! Nu har jeg lavet plads til begge dele og jeg vil glaede mig til at se hvad det naeste er der dukker op. :)


De foerste traeer staar i fuld blomst - det goer ingenting.

16 februar 2014

Havevejr!

Det er naeppe gaaet nogens naese forbi at vi har haft en helt ekstrem vinter i aar. Efter to maaneder med det vaadeste og mest blaesende vejr i mands minde, eller rettere 250 aar, fik vi pludselig en smuk foraarsdag i dag. Min elskede havde et par aerinder ude omkring og spurgte om ikke jeg ville med, men nej - jeg havde nogle haveredskaber der skulle roeres!


Som ses paa billedet ovenover, er graesset ikke blevet klippet i maanedsvis, da det har vaeret alt, alt for vaadt. Jeg havde nogle roser og lidt andre planter, som skulle flyttes og jeg havde regnet med at jeg kunne goere det mens de var i vinterdvale.


Vinterdvale har vi dog ikke haft noget af, det er lige knap vi overhovedet har haft frost. Jorden var helt varm og foraarslaekker, uanset hvor meget jeg gravede. Nu skal det lige tilfoejes at jeg aldrig har vaeret ude for ikke at kunne grave i haven, uanset hvor koldt her har vaeret. Primulaerne og de smaa blaa lobeliaer satte jeg sidste foraar og de har blomstret lige siden.


Vejret var perfekt til at gaa og nusse med jorden. Bierne summede, solen skinnede og alle som gik forbi hilste og kommenterede det flotte vejr. Vi bor i et meget venligt og utroligt nysgerrigt nabolag. Noget af det foerste jeg lagde maerke til da jeg flyttede til London var hvor nysgerrige folk er. :) Min elskede mener ikke de er vaerre end andre folk, men enten er jeg uhyre interessant eller ogsaa er folk altsaa ukristeligt nysgerrige. Jeg synes det er saa sjovt og synes faktisk ogsaa det er lidt hyggeligt, naar alle de gamle koner stopper og blander sig i hvor jeg planter hvad.


De franske anemoner er aabenbart ikke helt klar over hvornaar de normalt har aabningssaeson! Jeg elsker at have loeg og knolde i jorden, de giver den ene overraskelse efter den anden. I dag fik jeg lagt nogle kilo tulipanloeg og et par kilo store paaskeliljer i jorden. De burde egentlig vaere lagt i jorden i efteraaret, men der var lige det med vejret...


Jeg gad egentlig vide hvor man kunne faa fat i en balle halm - bare i tilfaelde af vi skulle faa et laes sne foer foraaret...

09 februar 2014

Foraarsbebudere og solskin

Efter alt det storm og regnvejr vi har haft denne vinter, var det dejligt at se solen i gaar formiddags og igen i dag, for en kort bemaerkning.


En af maendene, som hjalp paa projekt 'huset paa bakken' for et par aar siden kom paa besoeg i dag og faldt i svime over hvor flot indkoerslen, indersiden af huset og haven var blevet. Vi takkede og smilede og var ikke helt sikre paa om han overdrev - lige indtil vi gik tilbage i arkivet... (Kig evt. paa 11 Februar 2012 eller 9 Februar 2013.) 


Jeg saa for et par uger siden at mine vintergaekker var dukket op, men de soede erantisser jeg havde sidste aar har jeg ikke set noget til. Jeg giver ikke saadan lige op, jeg bestiller flere og pludselig lykkes det!


Alt muligt pibler ud af potter og jord, men det er langt fra det hele jeg kan huske hvad er! Denne potte husker jeg ganske tydeligt jeg lagde nogle loeg eller knolde i, men ikke om jeg kan komme i tanker om hvad der staar i den. Blomsterstaenglen ville slet ikke staa stille nok til at blive fotograferet, men det kan ikke vare vildt laenge inden vi finder ud af hvad det er.


Jeg er ikke helt sikker paa om navneskiltet er blevet flyttet her, for jeg kan ikke huske hvordan paaskeklokkerne ser ud, naar de kommer op ad jorden. De lange staengler er en alpeviol, som jeg lige har faaet fra min kaere soester, og som forhaabentlig bliver glad for at staa lige der.


Tulipanerne er godt paa vej. Jeg har lige i sidste weekend lagt lidt flere loeg i jorden og har faktisk et par poser mere af forskellige loeg, som jeg skal have lagt i i naeste weekend, hvis jeg husker det. Jeg elsker at have masser af loeg i jorden, de giver saa mange overraskelser aar efter aar.


De her maa vaere krokusser. Dem kunne jeg godt taale lidt flere af. Jeg ved godt de spreder sig, men foreloebigt har vi vidst bare denne lille klase.

Foraaret er saerdeles velkommen, men jeg maa indroemme jeg bliver skuffet hvis vi slet ikke skal maerke det er vinter inden da!

24 april 2013

Pausefisk

Jeg er kommet til at lave udu i bloggens kommentarfunktion og ved ikke heeelt hvordan man fikser den. Her arbejdes paa sagen og loesningen kommer lige pludselig!


Mens jeg kloer mig i haaret og undres, faar I lige lidt foraarsglimt fra i dag. Solen har skinnet i en uge og verden ligner pludselig en eksploderet farvelade. Vibeaeggene (?) er af egen avl; traeer i den stoerrelse har vi ikke selv, men nu har vi da faaet sat et par ting, saa mon ikke det gror til. :)

24 marts 2013

Foraarets komme...

Endelig kom det lovede foraarsvejr ogsaa til London og vi vaagnede baade loerdag og i morges til et fint lille lag sne. Andetsteds i landet havde de snestorm i stor stil og fik 40cm sne, som ikke bare faldt og blev liggende, men foeg til kaempe snedriver paa over 4m! Flere steder i landet har de ingen stroem haft i flere dage og i det hele taget har det vaeret lidt af et helvede for mange.


Nu er jeg mere end almindeligt pjattet med sne, saa jeg var lidt skuffet over vi ikke fik mere end et par cm, men i det mindste kunne jeg da se mine erantisser i deres naturlige tilstand, nemlig paa vej ud gennem snedaekket.


Jeg var ude og foejte i gaar eftermiddags med min svigersoester og da vi kom tilbage fra foejteriet var min svoger kommet med de fleste af vores potter, som efterhaanden har vaeret i pleje i over halvandet aar. Jeg er spaendt paa at se hvilken farve hortensiaen har, naar den kommer i jorden her.


'Der er altsaa sne i potterne' undskyldte min svoger, som var meget nervoes over om han havde slaaet dem ihjel. Her skal lige indskydes at det i allerhoejeste grad er min svigersoester der er den havekyndige i den husholdning. :)


Saa vidt jeg husker ligger der nogle loeg i den blaa potte, under bunddaekket. Jeg kan ikke komme i tanker om hvad det er for nogen, men jeg mener helt bestemt der var nogen.


I en af de andre potter er der tulipaner - det ved jeg med sikkerhed. De er bittesmaa, hedder "den lille Roedhaette" og er roede og gule. Der er ogsaa andre tulipaner, men dem skal jeg lige laere at kende igen. Nu mangler jeg bare min veninderose, saa har jeg efterhaanden det hele hentet til huse igen. :)

16 marts 2013

Udsigten fra min vindueskarm

Bygevejret er nu slaaet om fra pludselige snestorme til heftige regnditto. For min skyld kan det sne og regne alt det det vil, for jeg har saa rigeligt at tage mig til indendoere. Skulle der falde en halv meter sne tror jeg nu ikke jeg faar meget gjort, for saa skal jeg jo ud i det. Det ser nu heller ikke ud til det bliver til andet end regn med det foerste, saa jeg udnytter tiden.


Jeg har stort set ikke vaeret uden for en doer i dag, men har gaaet og nusset med dette og hint indenfor. Min elskede har vaeret paa arbejde hele dagen, saa jeg har, imod saedvane, haft en dag helt alene hjemme. Jeg elsker at vaere alene hjemme engang i mellem, for saa er alle min aabne projekter ikke i vejen, naar jeg lige faar oeje paa at solen skinner paa blomsterne paa naboens trae.


Her er stadig hundekoldt, men det er tydeligt at se paa traeerne at de er helt parat til det skal blive foraar. Paasken staar om hjoernet og jeg haaber saadan vi faar noget paent og varmere vejr til den tid, saa alle dem der skal paa paaskeaegsjagt kan faa det passet uden at drukne!


Det er ikke kun naboens traeer der tror paa foraaret er paa vej, samtlige min potteplanter blomstrer saa det er en fryd og i dag har jeg haft tid at nusse om dem. Jeg er saa glad for mine "danske" vindueskarme - altsaa dem der er mere end 10cm dybe... :)

31 januar 2013

En pludselig afgang

Foraaret staar pludselig paa nakken af snevejret og truer med at indfinde sig naar vi faar et par dage med god solskin. Det foeles lidt tidligt og meget pludseligt, men det skal jo komme paa et tidspunkt.


Min mor ringede i forgaars for at fortaelle at min morbror var doed, meget pludseligt og alt for tidligt. Min arbejdsplads er heldigvis fleksibel i saadan et tilfaelde, saa i morgen rejser jeg til DK for at deltage i begravelsen. Det var ikke lige saadan jeg havde forestillet mig min weekend skulle foregaa, men nu har jeg taenkt mig at faa det bedste ud af turen og nyde at se familien i utide.

RIP!

11 marts 2012

Foraar

Sidste loerdag knoklede vi dagen lang i en kaempe stoevsky, mens solen skinnede helt vildt. Soendag saa tingene ganske anderledes ud; den hvinendes kolde regn der faldt var saadan lidt grynet, som om den var ved at vende til slud.


I denne weekend er foraaret tilbage igen og forsythiaen blomstrer, saa det er en fryd. Ja, det er bestemt ikke nogen forsythia der staar i vores have, for den er ehmmm... lidt sparsomt beplantet!


Forsythiaen og adskillige andre foraarsbebudere fandt jeg paa min vej til koebmanden i formiddags. Min elskede havde travlt med et par arbejdsmaend, saa jeg tror slet ikke han opdagede at jeg var vaek lidt laengere end oprindeligt planlagt.


De naive smaa foraarsblomster strakte hals mod solen, mens jeg stod og taenkte paa hvor nemt de kan naa at fryse endnu. Marts er en lumsk maaned, hvor alt kan ske.


London, som saa mange andre byer, er bygget op omkring en flod, hvilket betyder vi har end del smaa aaer og kanaler. Mange steder traenger vandvejene til en kaerlig haand og her i omraadet er der gang i et projekt der hedder "Rivers and People", som proever paa at goere vandvejene lidt mere attraktive. Jeg elsker saadan nogle ildsjaele, der saetter gang i saadan et projekt og jeg haaber paa vi selv kan finde tid til at deltage paa et tidspunkt.

Vi havde et aerinde i Bromley i eftermiddags og da vi parkerede var der en staerk duft af paaskeliljer. Jeg kiggede mig omkring og kunne ikke faa oeje paa saa meget som en enkelt paaskelilje, men saa fik jeg oeje paa dette trae. Hvad i alverden er det for en fidus?


Jeg snuppede et billede lidt taettere paa, men kunne ikke komme afsted med at inspicere naermere. Er der monstro en der kan hjaelpe?

25 februar 2012

Foraarsbebudere

Bare fordi jeg har knaldhamrendes travlt betyder ikke at jeg ikke har tid til at stoppe og se foraaret, som langsomt kryber frem.


Jeg tog nogle lynhurtige billeder den anden dag og de var liiige lynhurtige nok, for kun det ovenfor blev brugbart! Der var ellers baade alpevioler, paaskeliljer, vintergaekker, krokus og andet i skoenne farver. Endda en lille mariehoene luskede sig ind paa linsen. :)