London by the sea

Hvis London havde en strand, ville jeg vove den paastand at det var det bedste sted i verden at leve. Tidligere Londonere delte den mening med mig og de gjorde noget ved sagen og doebte Brighton "London by the sea" og skoent vores strand ligger lidt langt vaek, naermere bestemt omkring 80 km, saa er det bare saadan et dejligt sted.

I eftermiddag blev vi enige om at der maatte staa vores navn paa en portion fish & chips paa Brighton Pier, saa vi satte os i kareten og pegede snuden syd paa.

Englaendere er helt pjattede med "the seaside" og saa snart solen skinner kommer liggestolene frem. I loebet af foraaret har vi altid en eller anden solbeskinnet dag, hvor folk pludselig begiver sig til stranden og slikker solskin. Jeg laerer gud hjaelpe mig aldrig at bare mig i bikini, hvis der er mindre end 25 grader varmt - og det var det bestemt ikke i dag; snarere -25! :)

Brighton Pier er en af de mange gamle forlystelsessteder, som hoerer hjemme i saa mange britiske byer ved havet. Forlystelsesparken ude paa broen var noget stille til aften. Der havde vaeret maraton i Brighton i dag, saa mon ikke der havde vaeret en del folk i loebet af dagen?

Den eneste forlystelse jeg har i tankerne, naar jeg kommer til Brighton er deres fantastiske fish & chips og det skal indtages i the Palm Court Restaurant, for ellers er det ikke den aegte vare. :) I dag var ingen undtagelse og fisken var, som altid, kaempe og frisk.

Fra restauranten er der den flotteste udsigt ud til begge sider og i dag tog vi det vestvendte vindue, saa vi kunne foelge solnedgangen over the West Pier, som dog desvaerre nok aldrig bliver til andet end pindebraende igen, da den for smaa ti aar siden braendte for 117 gang og denne gang saadan rigtig for alvor.

Jeg har altid svaert ved at loesrive mig fra en solnedgang, men ehmmm... det var ikke just varmt at staa paa the Pier og slikke solskin og vi skulle egentlig ogsaa efterhaanden til at vende mod nord, saa jeg knipsede et par billeder mere og saa afsted.

Ok, og saa lige et mere, men saa koerte vi ogsaa hjem. :)

Turen gik til Brighton...

Vi var ikke blevet lovet det helt store paa vejrfronten i weekenden, men da vi vaagnede i morges var det fordi solen skinnede saa varmt paa os at vi naesten ikke kunne holde ud at ligge i sengen!

Valmuerne springer ud, som om det var en sport og alt i haven staar fantastisk. Rent havemaessigt har vi virkelig haft et fortraeffeligt foraar og forsommer.

Hummelbierne bukser bugnede i hebeerne i morges. Min elskede kaldte paa mig og bad mig tage mit fotografiapparat med, saa vi kunne faa de gule bukser med i det digitale album.

Vi har haft et feriebarn fra USA i de sidste fjorten dage og hun flytter videre til sin moster i morgen, saa vi koerte et smut til Brighton, saa hun kunne opleve "London by the sea". Det var virkelig en success, for hun har kun set havet nogle faa gange foer og mente helt bestemt det var en "WAURV" oplevelse, da jeg tog hende i haanden og gik helt ned til vandkanten.

Vi noed fish and chips i the Palm Court paa Brighton Pier og naaede ogsaa et par ture i nogle af forlystelserne. Det blev min opgave at tage med i spoegelsestoget, for der var ikke andre der turde. Saadan nogle bangebukse...

Jeg maa indroemme jeg ikke var vildt skuffet over at denne her var lukket paa grund af blaesten... Nu kan jeg hoere der bliver boerstet taender i badevaerelset. Det er nok ogsaa en god ide, siden vi koebte Brighton Rock hjem i lange baner, saa barnet har noget at tage med hjem til resten af familien - hvis ikke hun faar det spist inden!

Skal vi ikke koere en tur til Brighton?

I eftermiddags fik jeg pludselig saadan en lyst til at koere til Brighton. Jeg sad og kiggede ud paa traeerne. Det blaeste en del, men vejret var faktisk meget lunt og skyerne rejste over himlen med en rimelig fart. Det fik mig til at taenke paa havet og heldigvis er der ikke langt fra ide til handling her i huset, saa inden laenge var vi paa vej.

I Brighton ligger the Royal Pavilion, som er bygget af George IV (en temmelig omstridt Prince of Wales). Jeg husker tydeligt den foerste gang jeg saa bygningen. Den overraskede mig en del, da byggestilen er noget aparte for England!

Det foerste vi goer, naar vi er i Brighton, er altid at koere direkte ud til vandet. Jeg faar myrer i bukserne, naar jeg begynder at kunne lugte saltvand og kan slet ikke sidde stille foer jeg foerst faar oeje paa den groenne kanal. Synet af Brighton Pier goer ikke oplevelsen ringere!

Kigger man lidt til hoejre for the Pier kan man se den gamle West Pier, som er lidt af et soergeligt syn siden den braendte helt og aldeles for et par aar siden, men jeg synes faktisk det er fedt den staar der endnu, trods alt.

De der fulgte fjernsynsprogrammet "(Gordon) Ramsay's Kitchen Nightmares" husker helt sikkert Momma Cherri, for hun var virkelig uforglemmelig! Momma Cherri's Big House ligger i Brighton og det lykkedes os at faa et bord til engang "soul in a bowl" til aften.

Vi valgte den menu der bestod af 8 retter, som bliver serveret som fire starters og fire main courses. Til starters kom der cornbread, rissalat, catfish goujons og hot wings. Sovsen paa hot wings var simpelthen noget af det laekreste jeg har faaet laenge. God og staerk - og fyldt med smag. Cornbread forstaar jeg ikke helt pointen af, men jeg spiste det da pligtskyldigt og Lloyd var lige ved at doe af grin, da jeg dyppede det i den staerke sovs.

Til hovedret fik vi en laekker risret med chili, kylling, poelse og paprika, en okra ret med majs, stegte kyllingelaar og nogle kaempe bbq ribben. Hvis vi havde faaet coleslaw i stedet for okra ville det bare have vaeret perfekt! Restauranten serverer adskillige forskellige slags Amerikansk oel, saa vi snuppede et par flasker "Lone Star" fra Texas, da det er der vi er bedst kendt. :)

Min elskede var meget bekymret over det vejr vi kunne se var paa vej ind mod kysten og syntes ikke vi skulle gaa ud paa molen, saa vi noejedes med at kigge paa forlystelserne fra land. Molen er ca 500m lang, saa man kan snart faa gaaet nogle kilometer!

Langs stranden er der mange forskellige bevaertninger og adskillige forskellige forlystelser. De stod nu stille da vi var paa vej tilbage til bilen, men bevaertningerne begyndte der at blive liv i. Brighton har noget for alle. Masser af underholdning for familier i loebet af dagen, gode spisesteder, rimelig shopping og et ligligt natteliv. En dag tager vi en weekend paa et af de gamle seafront hoteller, for jeg er bare vild med stedet!

Der er blevet anrettet et lille fiskebaadsmuseum langs the seafront. Det er saa hyggeligt at kigge paa og saa ser der saa ordentligt ud, da stranden er lavet af grus (STORT grus!) og ikke sand, som andre strande.

Da vi havde faaet slaaet mave traskede vi glade og tilfredse tilbage til bilen og begav os 70 km nordpaa. Nu kan jeg hoere det oesregner uden for, saa vejret kom ind - og helt til London ogsaa!