Vi havde aerinde paa vores nye matrikel i dag og i anledning af det fine vejr kunne jeg ikke lige modstaa fristelsen til at smutte paa foerstesalen og studere udsigten mod oest.
Udsigten er til Shooters Hill, som er en af Londons hoejeste punkter, paa 132 m. Nu har vi i saa mange aar haft udsigt til Crystal Palace, som ogsaa er en af slagsen med sine 112 m og saa var det jeg kom til at taenke paa at til trods jeg er foedt og opvokset i bakkerne, saa kommer jeg altsaa fra et utroligt flat land, hvor det hoejeste punkt ikke engang er saa hoejt som bakkerne her i byen. :) Jeg elsker min udsigt til bakkerne og vil kigge mod oest og sende Nordfur en tanke. :)
Baghaven har vidst aldrig vaeret noget at vise frem, men den er i hvert fald ikke kommet til at se bedre ud siden vi har overtaget huset. Vores naboer er nogle taalmodige sjaele, som saetter pris paa at der er kommet nye boller paa suppen. Ifoelge min elskede bor der en gammel kone paa gaden, som har en hel del at goere i sin forhave, faktisk er han ved at tro at hun aldrig gaar ind. :)
Inde i huset er der tegn paa en del aktivitet. Blandt andet ser der ud som om der har vaeret soemboejningskonkurrence i spisestuen!
Jeg fandt et lille bitte tegn paa at der engang har boet nogen i huset der havde bare en anelse groenne fingre, men den enkelte lille alpeviol var altsaa ogsaa det eneste tegn. Vi skulle jo noedig komme til at kede os, naar vi flytter ind...
Manglen paa et koekken betoed et lynvisit paa McDs foer vi skulle videre i programmet. Jeg overlevede - og blev to glas rigere. Det er lige godt fantastisk at de nu ogsaa er begyndt at bestikke de voksne for at faa dem til at spise der. Oh well, glassene er faktisk fede, saa det kan da vaere man burde overgive sig og smutte derned et par gange mere inden bestikkelsesperioden ophoerer. :)
