Flammeloeberen fra Fur

Da jeg saa de olympiske flag haenge i traeerne paa Cheapside i dag, da jeg var ude til lunch, kom jeg i tanker om at det var i dag den paralympiske flamme skulle komme igennem the City. Jeg skyndte mig tilbage til kontoret og fandt ud af at flammen var temmelig forsinket - saa forsinket at jeg kunne naa at se den! :)

Lidt over tre kunne jeg stille mig sammen med alle de andre der var gaaet ud i regnen for at se flammen og vente paa den ankom og det gjorde den. Formatet var stort set det sammen som til den oprindelige flammefaerd, med den lille undtagelse at skoent kun en havde flammen taendt, saa gik flammebaererne i samlet flok, ca. 5 ad gangen.

Vi havde en lille forsmag paa efteraaret i dag, med regn og lidt koeligere temperaturer, men det blaeste folk hoejt og flot paa og rigtig mange var dukket op for at se flammen.

Selve faklen var denne gang soelvfarvet, men ellers magen til den der blev brugt for nogle uger siden. Dragterne, som fakkelbaererne bar, var ogsaa en smule anderledes, med smaa friske farvepust  paa skuldre og bag knae.

Da jeg opdagede hvor sent faklen var paa den, gik det pludselig op for mig at jeg sagtens kunne naa at fange den igen i the Docklands, paa vejen hjem fra arbejde. Jeg satte mig for at hvis vejret klarede op, ville jeg se om jeg kunne snuppe et par billeder der.

Jeg arbejdede i the Docklands i naesten 10 aar, saa da jeg saa ruten, kunne jeg godt regne ud hvor jeg skulle begive mig hen, for at faa det bedste udsyn. Jeg regnede rigtigt - saadan virkelig for alvor rigtigt!

Det lykkedes mig nemlig at faa mig strammet an lige praecis der hvor flammen skulle overdrages fra en baerer til en anden. Flammebaererne var bare saa paerestolte og morede sig lidt over hvem skulle have flammen foerst. 

Til trods for de mange fakler, var der naturligvis helt styr paa hvem der overrakte til hvem. Den blonde kvinde gav sin flamme til den roedhaarede og saa var feltet paa vej igen. Jeg snakkede med en af de frivillige, som fortalte mig at de havde sendt en "stikling" af flammen over til det olympiske stadion, da de var nervoese for at risikere at den ikke naaede frem til tiden.

Jeg kunne nu godt lige vaere smuttet til Stratford med saadan en fakkel, hvis det skulle vaere, men det var der nu ingen der bad mig om. I stedet fik jeg endnu engang lov til at holde faklen, inden jeg gik hjem og satte mig til at se aabningsceremonien - og sikken en!

Nu mangler vi bare de famoese ord: "Let the games begin" og saa kan vi glaede os til endnu et par uger med ufattelige bedrifter paa sportsbanen.