06 august 2012

Foerst snuppede vi kvindernes maraton

Torsdag aften fik vi et opkald fra min bror og svigerinde i DK. De ville rigtig gerne opleve olympiaden i London og ville liiige hoere om ikke de kunne laane en seng i weekenden. Sengen var tilfaeldigvis ledig i weekenden, saa det kunne de sagtens - altsaa arriverede de fredag morgen og saa har weekenden ellers staaet i olympiadens tegn. 


Kvinderne skulle loebe maraton i dag, saa vi fandt os en plads paa hjoernet af Fenchurch Street og Lime Street, hvor vi kunne se feltet rende forbi. Foererfeltet kom snart efter vi havde strammet os an. Det var deres anden runde af tre, saa vi havde chancen for at se hele flokken - eller i hvert fald dem der var naaet saa langt. 


Danskerne havde sagt at der var en dansk loeber med i loebet, saa vi holdt skart oeje med hende, i hvert fald nok til vi med noed og naeppe naaede at fange hende med linsen! 


Vi blev staaende til den naeste og sidste runde og foererfeltet havde ikke aendret sig synderligt. Vinderen var allerede paa plads.


Det var uhyggeligt at se hvor tynde maratonloeberne var. Jo laengere fremme i feltet de var, desto mere saa de ud som om de led af anoreksi!


Det var ikke tilfaeldet med den danske atlet, som jeg ved et uheld fik dette maerkvaerdige billede af. :) Det kan godt vaere hun foerst kom ind som nr. 40, men saa lignede hun til gengaeld et menneske!


Paa nyhederne i aften var det denne loeber der fik den stoerste applaus. Hun kom anden sidst i hele feltet, men slog sin egen personlige rekord - paa omkring to en halv time. Loeberen er Juventina Napoleao, som kommer fra Oest Timor.

Jeg elsker at atleter som hun har chancen for at repreasentere sit land. Det er sgi da lige det Olympiaden staar for. Hurrah for the underdog!

5 kommentarer:

Eva sagde ...

Jeg hørte et interview med den danske løber (som vist er halvt engelsk og bor i England). Hun havde besluttet at stille op for et år siden, og løb for sin far, som er alvorligt syg. Ret så sejt at nå at blive nr. 40:)

Dejligt at se, at hun har lidt krop. Men det er jo nok rart ikke at skulle flytte så mange kg, når man skal løbe 42 km.

AagePK sagde ...

Det lader i det hele taget til, at englænderne lever op til deres legendariske forkærlighed for at støtte The Underdog: også i roning, hvor kommentatoren heppede helt u-neutralt på afrikaneren, der kom ind en halv time efter de andre. Eller sådan noget.
Ja, der er åbenbart ikke grænser for, hvad visse "sportsfolk" vil byde deres krop for at komme frem, især i rampelyset!

Sylvia sagde ...

Hei Tina
Jeg måtte innom deg etter ferien min, for å se om det var sant at du hadde holdt i fakkelen; og det stemte visst!!!
Jeg var sammen med Anne og Marianne, da de fortalte meg det. Siden jeg har hatt bloggferie, fikk jeg sjekket dette nå.
Det må jo være en opplevelse å bo i London der alt skjer.
Jeg bodde i nærheten av Lillehammer, da vi hadde vinter-ol der. Og jeg hadde besøk hele tiden!

Annette sagde ...

Igen tak for et Olympiadekig, godt gået af den danske deltager.

Tina - omme i London sagde ...

Eva - jeg synes det er TEMMELIG sejt at blive nr 40, eller for den sags skyld nummer sjok. Et maraton er ikke for toesedrenge!

Aage - jeg ELSKER at the underdog faar et klap med paa vejen, det er sgi da saadan det skal vaere.

Sylvia - taenk sig nyhederne spreder sig paa den maade, over vand og land! :) Jeg husker tydeligt Lillehammer og ved nu hvad det betyder at have legene i byen! :)

Annette - selv tak og ja!