Torsdag aften fik vi et opkald fra min bror og svigerinde i DK. De ville rigtig gerne opleve olympiaden i London og ville liiige hoere om ikke de kunne laane en seng i weekenden. Sengen var tilfaeldigvis ledig i weekenden, saa det kunne de sagtens - altsaa arriverede de fredag morgen og saa har weekenden ellers staaet i olympiadens tegn.
Kvinderne skulle loebe maraton i dag, saa vi fandt os en plads paa hjoernet af Fenchurch Street og Lime Street, hvor vi kunne se feltet rende forbi. Foererfeltet kom snart efter vi havde strammet os an. Det var deres anden runde af tre, saa vi havde chancen for at se hele flokken - eller i hvert fald dem der var naaet saa langt.
Danskerne havde sagt at der var en dansk loeber med i loebet, saa vi holdt skart oeje med hende, i hvert fald nok til vi med noed og naeppe naaede at fange hende med linsen!
Vi blev staaende til den naeste og sidste runde og foererfeltet havde ikke aendret sig synderligt. Vinderen var allerede paa plads.
Det var uhyggeligt at se hvor tynde maratonloeberne var. Jo laengere fremme i feltet de var, desto mere saa de ud som om de led af anoreksi!
Det var ikke tilfaeldet med den danske atlet, som jeg ved et uheld fik dette maerkvaerdige billede af. :) Det kan godt vaere hun foerst kom ind som nr. 40, men saa lignede hun til gengaeld et menneske!
Jeg elsker at atleter som hun har chancen for at repreasentere sit land. Det er sgi da lige det Olympiaden staar for. Hurrah for the underdog!
