15 februar 2010

Stille undren

Jeg elsker at gaa og jeg gaar mange kilometer hver dag. Naar jeg gaar observerer jeg, tit gennem mit mobilbilledferingsapparat, hvad jeg kommer forbi og tit naar jeg kommer hjem og kigger lidt paa billederne knalder jeg en post sammen her til siden.

Naar jeg gaar, gaar jeg tit og taenker - andre gange staar de to smaa graa helt stille og jeg traver bare afsted som en anden landsoldat. I aften da jeg gik ned gennem de stille gader i the City var det bloggen der blev taenkt paa. Jeg fik nogle soede kommentarer paa bloggen og endnu engang undrer det mig lidt at jeg for det foerste er endt med at blogge og at jeg har holdt ved i efterhaanden over fire aar. For det andet at der er nogen der gider laese mine skriblerier.

Nogen stor skribent bliver jeg aldrig og det har jeg desuden heller ingen ambition om, jeg skriver bare. Da jeg var barn foerte jeg dagbog. Den var dybt hemmelig, men som jeg er blevet aeldre er det langsomt gaaet op for mig at mine tanker slet ikke er saa private som de foeles naar de sidder inde i hovedet. Jeg elsker at faa lagt dagen fra mig og komme videre til den naeste. Det er saa nemt, naar man lige kan faelde tankerne ned sort paa hvidt og i nutidens verden med et enkelt billede eller to.
Jeg er glad for nogen kan faa noget ud af det jeg skriver, men mest af alt skriver jeg for migselv. Da jeg startede med at blogge droemte jeg om at skrive til min familie, men det fik jeg ikke rigtig passet. Jeg havde alt for travlt med at taenke. Guderne maa vide hvad det er jeg taenker paa nogle gange og af og til kigger jeg tilbage paa nogle af mine blogindlaeg og undrer mig helt aerligt over hvad der fik mig til at skrive lige det.

Nu kalder min seng. Jeg har faktisk sat mig et nytaarsforsaet i aar, nemlig at passe min seng. Det gaar saadan set ret udemaerket, men der er stadig plads til forbedring. Jeg havde en sen aften paa kontoret i aften, men bliver vidst noedt til alligevel at troppe op til tiden i morgen, men uden mad, soevn og drikke dur helten ikke - saa godnat!

11 kommentarer:

Lene sagde ...

Jeg håber du har sovet godt :-) Det er muligt du blot tømmer tankerne og gør klar til en ny dag, men jeg elsker at være med, når du gør det :-)

Nina sagde ...

Jeg har også tænkte over, hvad det er bloggen giver én. Jeg har noget der ligner syv forsøg bag mig, og i starten havde jeg store ambitioner om at skrive tankevækkende og banebrydende indlæg. Senere forsøgte jeg mig med noveller, og endnu andre gange var det "bare" dagbog, det blev til.
Jeg tror egentlig, at det du skriver med at lægge dagen bag sig passer meget godt på mit nuværende forhold til bloggeriet. Og ja, det er da en glæde, at andre kan få lidt ud af at læse med. Noget af det, der hjælper mig ved at læse med rundt omkring handler om, at det er dejligt at se, at jeg ikke er den eneste, der bokser med en dagligdag og livet i al almindelighed.
Og hvad dig angår, Tina, så har jeg jo en særlig kærlighed til London - så jeg elsker dine billeder og små fortællinger fra byen. Hvornår besøger du egentlig Globe Theatre? :o)

AagePK sagde ...

Ligesom Nina har jeg en faible for London, og så er det jo rart at have en inter(net)aktiv guide, ikk'? Nå guiden så ovenikøbet laver disse dejlige Paul Fischer-billeder med røde busser til de creme-grå huse, jamen, hvad kan man så ønske sig mere?

Olines sagde ...

Fine tanker omkring det at du blogger. Jeg tror også det er vigtigt, at finde sin egen stil og indimellem tænke lidt over hvorfor man blogger. At du har fundet din stil er jeg som daglig besøgende på din blog, aldrig i tvivl om.
Tak fordi du deler!

FruE sagde ...

Tror mange bloggere på et tidspunkt gør sig de tanker. Jeg kan godt lide at få kommenaterer på min blog, men det er ikke det som driver den alene.

Jeg følger med hos dig fordi din hverdag ikke er som min egen. Forstået på den måde, at du lever i et andet land, så jeg ser og oplever ikke de samme ting. Det gør den spændende.

Rigtig dejlig tirsdag.

KirstenK sagde ...

Det der med at passe sin seng kan også forbedres her hos mig... man gør sig mange tanker om det der bloggeri, og med tiden finder ens blog så at sige sin egen stil, næsten helt af sig selv. Det er rart at få kommentarer, men som du selv skriver er det ikke det eneste der "driver værket" Jeg læser gerne med hos dig, synes det er inspirerende at høre om andre hverdag og dine billeder fra London er som et friskt pust, ude fra verden!

Tina - omme i London sagde ...

Lene - jeg sov fortraeffeligt tak. Jeg vaagnede frisk som en havoern og var helt klar til i dag. Du er hjerteligt velkommen i mit tankerum. :)

Nina - jeg skal nok faa flettet et Globe visit ind paa et tidspunkt, men gaar du tilbage i arkivet, saa er der billeder baade indefra og udefra. :) Mht skriverierne, saa er det helt sikkert at hverken det tankevaekkende eller banebrydende nogensinde bliver mig, men hverdagstanker dem har jeg tonsevis af og jeg elsker at dele. :)

Aage - jeg laver meget gerne roed/graa billeder til dig. :)

Oline - selv tak. :)

Fru E - lige praecis samme aarsag til jeg foelger med paa andre blogge. Jeg foretraekker vidst dem der handler om hvad folk foretager sig i hverdagen og isaer dem der bor i DK, da det giver mig en fornemmelse af hvordan mit liv ville have udformet sig, hvis jeg var blevet voksen i DK.

Kirsten - tak, jeg puster videre og haaber det er friskt. :)

Nina sagde ...

Tina, jeg har nok lidt læse-udfald ind imellem, og har måske misset et Globe-indlæg. Jeg husker bare, at vi skrev lidt om denne prægtige bygning engang for noget tid siden. Har du et hint til, hvor i arkivet det befinder sig?
Ellers vil jeg bare glæde mig til et nyt indlæg, samt alle de andre fra den dejlige hovedstad!

Tina - omme i London sagde ...

Nina - jeg kan se paa arkivet at det er lang tid siden jeg har skrevet om the Globe, men det kommer lige pludselig igen. Foreloebigt kan du finde et par skriblerier her: http://blogsearch.google.com/blogsearch?oe=utf8&ie=utf8&safe=active&source=uds&start=0&hl=en-GB&q=globe+blogurl%3Ahttp%3A%2F%2Ftwishart.blogspot.com%2F

Conny sagde ...

Tina fordi jeg følger din blog og meget gerne læser det du skriver.Det er fordi du er alsidig, der er ingen emner der er for store eller for små og så tager du nogle fantastikske billeder fra London.(håber du forstå hvad jeg mener)

Tina - omme i London sagde ...

Tak skal du have Conny - du kan tro jeg forstaar. :)