28 februar 2010

Istid paa Fur

Efter eftermiddagskaffen snuppede vi lige en rundtur paa Fur, saa min elskede virkelig kunne faa en fornemmelse af hvordan det ser ud hvor det virkelig bliver vinter.

Vi koerte ikke ret langt foer jeg bad far faa kareten i hold. Vi havde set tre store raadyr i Salling i morges, men her havde vi lige et furbosk pragteksemplar. Den havde slet ikke travlt med at komme afsted; jeg havde ellers haabet den lige ville hoppe gennem sneen, for de ser saa pudsige ud, naar de viser spejl.

Turen gik faktisk den forkerte vej om omkring mit barndomshjem. Normale mennesker koerer "ovenom" til gaarden og "oestenom" der fra, men mine foraeldre er nu ikke saa pivske, saa vi koerte den anden vej rundt og kom sagtens op ad diverse bakker, til trods for den ringe snerydning.

Vejen var ikke bredere end den skulle vaere, men der er ogsaa mange steder hvor man ikke har kunnet noejes med en sneplov, der skulle en gravemaskine af en art til.

Laengere nede paa oeen saa vi bevis paa at istiden endnu ikke har faaet has paa den sidste dinosaurus.

Isbjoerne saa vi ingen af, men et enkelt mammut var der da paa vandring og min elskede rynkede ikke saa meget som et oejenbryn, han har nemlig efterhaanden kommet her saa laenge at min far omtaler ham som "halvt furbo" og saadan en nordjyde skal der jo noget mere til at chokere.
Min elskede kunne dog ikke helt forstaa hvad jeg mente, da jeg proevede paa at forklare ham hvor vejen op til min veninde gaar. Han kunne se vejen ind i en indkoersel, men kunne saa ikke helt forstaa hvor man skulle hen der fra! Det hjalp da han fik at vide at man skulle til hoejre for skiltene, men til venstre for traeerne. Vejen har ikke vaeret ryddet siden foer jul, da de der bor lidt laengere oppe ad vejen kan komme ud i den anden ende, som er forbundet med resten af oeen.

Vi koerte videre ned til havnen og gik en tur ud paa molen. Jeg havde set denne lille baad fra faergen og kunne ikke modstaa fristelsen til at snuppe et billede, til trods for jeg skulle ud i en lidt halsbraekkende manoevre for at komme dertil. Jeg tror det er et lille stykke tid siden der sidst har vaeret nogen ude at sejle lige der, men i baggrunden kan man lige ane sejlrenden gennem taagen. Isbryderen har vaeret igennem nogle gange for at faa et skib igennem, men ellers har der ikke vaeret alverdens trafik paa fjorden ud over til fods!


Vi har ikke vaeret mere end 10 meter ude paa isen, for den synker. Det er helt fantastisk at se og ret spaendende. Mine foraeldre har boet paa Fur de fleste af deres leveaar og begge siger de at de aldrig har oplevet en vinter som denne. Paa grund af den tidlige sne (man fristes til at kalde den permasne!) er jorden ikke frosset og paa grund af al sneen paa isen paa fjorden er vandet ikke blevet rigtig kold. Det lyder helt skoert, men nu raadner isen og saa synker den lige saa stille i fjorden. Det er saadan lidt uhyggeligt, men ret fedt at opleve. Vi har siddet og set igennem gamle billedalbum og hold fast hvor har vi mange skoenne snebilleder. Nu har jeg lidt flere!

5 kommentarer:

Irene sagde ...

A saje så møj manne tak!!!

Tina - omme i London sagde ...

Irene - a saje saa moej manne valbekom!

AagePK sagde ...

El, en rød båd!
Vi har skam gået i ægte dino-spor, i Maragua- krateret ved Sucre i Boloivia. Bagefter kiggede vi os hele tiden over skulderen.

Conny sagde ...

Har du nu snart fået set sne nok,jeg kan fortælle dig, at ca 41-42 kunne man gå over Limfjorden,når man skulle hjem til jul( en ung mand mine forældre kende der arbejde i Hobro)Håber du rigtig får råhygger der oppe på Fur.

Tina - omme i London sagde ...

Aage - hvad i alverden faar dig til at naevne "aegte" som om de her ikke er? (Maa have vaeret FEDT, i oevrigt.) ;)

Conny - jeg faar aldrig sne nok, men det var fedt at se.