Vores smukke datter og svigersoen kom forbi i dag med den soede lille Erykah, som efterhaanden er blevet fem uger gammel. Det er utroligt hvad der sker paa fem uger!
Paa engelsk kaldes en sparkedragt en "baby grow" og da den lille familie ankom fik jeg lige syv styks af slagsen stukket i haanden med et "kan du goere noget ved dem, de er blevet for korte" haeftet paa - og et stort smil og et kys paa kinden, naturligvis.
Jeg gik til vaerks med det samme og snart havde jeg syv smaa par fusser liggende seperat fra sparkedragtene. Da boernene var smaa syede jeg helt vildt meget, men det er efterhaanden mange aar siden symaskinen for alvor er blevet roert.
Jeg gravede ned i gemmerne og fandt noget hvidt rib, men der var kun nok til seks styks smaa ben. Jeg fandt et stykke mere, som var raahvidt og snart havde jeg udtaenkt en plan, for heldigvis var der en enkelt dragt, som godt kunne bruge den farve.
Naar man laver om paa toej finder man snart ud af hvad der er bedst designet. Nogle sparkedragter er mere ligetil end andre, skulle jeg hilse at sige. Man kunne undres over om designerne nogensinde har haft smaa boern!
Mens jeg sad og dimsede med en gammel og traet symaskine, som foer har set bedre dage sad yngste datter ved siden af og surfede lidt paa en computer. Jeg elsker de stille oejeblikke hvor man lige kan faa verden vendt uden der skal en stor og organiseret samtale til. Vi snakkede og hyggede, mens de nybagte foraeldre og bebsen snuppede en lur i stuen.
Snart laa der syv smaa sparkedragte parat, med lidt mere plads til at "grow". "De ser jo helt nye ud" udbroed den unge fader; "det vidste jeg da godt de ville komme til" svarede den unge moder og kiggede stolt mens hun solede sig i at det var hendes moar, der lige kunne trylle toejet stoerre. Uanset hvor store ens boern bliver, saa bliver de nu ved med at vaere ens boern!
Bebsen var garanteret bedoevende ligeglad med hvad vi havde gang i, saa laenge hun kunne faa lov at sove og sparke! Hun okser bare rundt i sin soevn, som om hun droemmer at hun er ude og loebe. Jeg kan maerke hun bliver staerkere hver gang jeg ser hende, men det tror da pokker, saadan som hun bevaeger sig! Hun proever ihaerdigt at holde hovedet oppe og saa vil hun meget gerne staa op. Jeg tror dog det varer lidt inden det lykkes, til trods for at barnets mor selv gik da hun var bare syv maaneder gammel.
Jeg kan ikke lade vaere med at kigge paa de store nysgerrige oejne (og den nuttede lille knapnaese!) og undre mig over hvad hun taenker paa. Hun bekymrer sig nok ikke om hvor vidt hendes sparkedragter har foedder eller rib forneden, for det har hun jo folk til og vi goer det saa gerne. :)
Paa engelsk kaldes en sparkedragt en "baby grow" og da den lille familie ankom fik jeg lige syv styks af slagsen stukket i haanden med et "kan du goere noget ved dem, de er blevet for korte" haeftet paa - og et stort smil og et kys paa kinden, naturligvis.
Jeg gik til vaerks med det samme og snart havde jeg syv smaa par fusser liggende seperat fra sparkedragtene. Da boernene var smaa syede jeg helt vildt meget, men det er efterhaanden mange aar siden symaskinen for alvor er blevet roert.
Jeg gravede ned i gemmerne og fandt noget hvidt rib, men der var kun nok til seks styks smaa ben. Jeg fandt et stykke mere, som var raahvidt og snart havde jeg udtaenkt en plan, for heldigvis var der en enkelt dragt, som godt kunne bruge den farve.
Naar man laver om paa toej finder man snart ud af hvad der er bedst designet. Nogle sparkedragter er mere ligetil end andre, skulle jeg hilse at sige. Man kunne undres over om designerne nogensinde har haft smaa boern!
Mens jeg sad og dimsede med en gammel og traet symaskine, som foer har set bedre dage sad yngste datter ved siden af og surfede lidt paa en computer. Jeg elsker de stille oejeblikke hvor man lige kan faa verden vendt uden der skal en stor og organiseret samtale til. Vi snakkede og hyggede, mens de nybagte foraeldre og bebsen snuppede en lur i stuen.
Snart laa der syv smaa sparkedragte parat, med lidt mere plads til at "grow". "De ser jo helt nye ud" udbroed den unge fader; "det vidste jeg da godt de ville komme til" svarede den unge moder og kiggede stolt mens hun solede sig i at det var hendes moar, der lige kunne trylle toejet stoerre. Uanset hvor store ens boern bliver, saa bliver de nu ved med at vaere ens boern!
Bebsen var garanteret bedoevende ligeglad med hvad vi havde gang i, saa laenge hun kunne faa lov at sove og sparke! Hun okser bare rundt i sin soevn, som om hun droemmer at hun er ude og loebe. Jeg kan maerke hun bliver staerkere hver gang jeg ser hende, men det tror da pokker, saadan som hun bevaeger sig! Hun proever ihaerdigt at holde hovedet oppe og saa vil hun meget gerne staa op. Jeg tror dog det varer lidt inden det lykkes, til trods for at barnets mor selv gik da hun var bare syv maaneder gammel.
Jeg kan ikke lade vaere med at kigge paa de store nysgerrige oejne (og den nuttede lille knapnaese!) og undre mig over hvad hun taenker paa. Hun bekymrer sig nok ikke om hvor vidt hendes sparkedragter har foedder eller rib forneden, for det har hun jo folk til og vi goer det saa gerne. :)
