En klam affaere!

Da vi flyttede for nogle aar siden, var en af aarsagerne til vi solgte det gamle hus den kaempe have vi havde der. Vi kan egentlig godt begge to lide at passe have, men haven der var lige paa det stoerste. Det kan man ikke sige om den nuvaerende, men det er ikke ensbetydende med den ikke kan blive til et vildnis paa ingen tid!

Jeg havde et lille haengeparti i baghaven, som jeg skulle have ordnet i dag (skulle faktisk have gjort det for adskillige uger siden!), men ehmmm... vejrguderne havde andre planer - det sjask-pjask-regnede i timevis i morges og jeg sukkede hoejlydt, for her skulle ryddes ukrudt og jeg havde et par buske staaende i potter, som traengte voldsomt til at blive plantet.

Bebsen og Spunken dukkede op med deres soede moar og pludselig skinnede ikke mindre end to sole i vores have. :) Da jeg var nede og handle den anden dag saa jeg disse 'daasestylter' sat ned til bare £1.39 per par og det kunne jeg da ikke lade gaa min naese forbi. Boernene var lige saa begejstrede, som jeg havde haabet, saa nu har vi noget at oeve naar de kommer hid.

Efter trekloeveret var gaaet, udnyttede jeg det pludselige toervejr og gik igang i haven. Til trods for det havde silet ned med regn hele formiddagen, var jorden knastoer, saa snart man kom fem cm ned.  Jorden i baghaven er fyldt med grus og stoerre sten og er knald haard.  Jeg var lige et smut tilbage i barndommen, mens jeg stod der og gravede og gjorde klar til plantning. Jeg kunne nemlig huske at have laert at man skulle fylde hullet med vand og saa plante til, saa det gjorde jeg. Det er utroligt hvad hjernen kan gemme paa i saa mange aar.

Efterhaanden fik jeg det plantet der skulle plantes, men plaenen maatte jeg springe over, for den var altsaa for vaad. Jeg skal se om jeg kan lokke mine foraeldre herover, saa min kaere fader kan faa lov at klippe i baade aeble og blommetraeerne. De ligner jeg ved ikke hvad, men han er altsaa bare bedre til det og er ikke bange for at klippe i bund.

Den faste laeser her paa siden har nok observeret at jeg er en ivrig iagttager af flora og fauna. I oktober moedte jeg en flot snegl i min have, som jeg ivrigt filmede og delte med hele familien. Familien, som lynhurtigt kunne informere mig om at det var  en saakaldt 'draebersnegl' og kunne give mig alskens ideer til hvordan man kommer af med saadan en karl... I dag fandt jeg tre af slagsen, som fik min mors medicin, nemlig et drys salt. FY FU FANNAN, hvor er det klamt, jeg kunne naesten ikke faa mig selv til at goere det ved nr 2, men jeg holdt ud og fik kaal paa alle de tre jeg fandt. GULP! I faar et billede af en stump regnbue i stedet, det andet vil jeg skaane jer for!

I faar lige en lille video alligevel - dog ikke af draebersnegle i salt, men af et par Londonske raeveunger. London raevene glemmer simpelthen at fortaelle deres unger hvor sky de er af natur!

Londons dyreliv

For et par uger siden lagde jeg maerke til at der var et duepar, som byggede rede i et kaempe stort platantrae, lige uden for mit kontorvindue. Jeg sidder paa fjerde sal og kigger direkte ud paa et trae, som naar op til mindst ottende sal. Traeet er fredet og bygningen bygget rundt omkring traeet. Jeg har stor respekt for et trae, som kan forme en hel bygning!

For en uge siden lagde fruen (det er duehunnen, der ruger mest, ikke sandt?) sig paa reden, men forsvandt saa igen i nogle dage. I dag var hun tilbage og lavede en sjov dans, hvor hun rystede med roeven og jeg gik ud fra hun var ved at laegge aeg. Hun blev liggende hele eftermiddagen, saa jeg gaar ud fra der endelig er bonus. Jeg glaeder mig til at foelge den lille families opvaekst, uanset at jeg ikke kan snuppe duer paa gaden. I et trae er det helt ok. :)

Hjemme i haven var der ogsaa dyrebesoeg. Min elskee troede det var slut med raevebesoeg, efter vi satte stakit op, men saadan kan man jo tage saa fejl! Raeven gaar med snildhed balance paa toppen af stakittet, mens jeg griner og knipser billeder. Vi kan jo ikke lade vaere med at fascineres lidt af det lille roede par, som bare VIL have adgang til vores have.

Liv og doed

Se lige hvad jeg fandt uden for min doer i morges:

Ih, jeg bliver sgi saa glad hver gang der er en plante der beloenner mig med en blomst og foraarsblomsterne er da de allerbedste. Jeg har altid saa godt kunnet lide paaskeliljer og isaer er jeg begejstret for de smaa i tete-a-tete udgaven. Farverne er saa klare og friske og saa staar de saa laenge. Jeg hinkede naesten hele vejen til stationen!

Ja, det vil sige lige indtil jeg fandt ham her. Jeg gad vide hvad der er sket? En ung og frisk raev med godt med kuloer paa pelsen og pludselig er den doed. Jeg ved godt de er nogle grisebasser, men jeg elsker altsaa at vi har saa mage raeve i London og blev da helt trist da jeg kom om ved ham her. Den burde egentlig flyttes, men jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skulle bare mig ad med det, eller hvor jeg skulle flytte den hen, for her er jo ikke lige tilfaeldigvis en mark man kan begrave den i. Jeg bryder mig ikke om at skulle gaa forbi et raadnende lig hver morgen i lang tid, men den tanke maa jeg vidst hellere vaenne mig til. Livet gaar sin gang. Foraaret sprudler videre, uanset om Mikkel raev er gaaet til de evige jagtmarker.

Raevepels

Sommetider naar jeg kigger ud i haven kan jeg komme i tanker om hvor det er jeg har bosat mig. Man skulle tro vi boede ude paa landet og ikke inde midt i en storby!

Vores nabokone er ifoelge hendeselv den helt store dyreelsker. Min nabokone kan ikke noejes med at fodre og observere, hun skal helst have de stakkels krapyl til at vaere helt og aldeles afhaengige af hende, men det har vidst ikke noget at goere med at vaere dyreelsker, men omklamrende i stor stil. Oh well - hendes fodring af raevene i haven har godt nok givet pote. Aldrig har jeg da set saa flot en pels. Den kunne man nok faa et par skillinger for paa pelsauktionen...

Vi har haft lidt problemer med operation raevefodder, da min elskede ikke er lige saa vild med at have en raev i haven som nabokonen er. Hver gang han reparerede hullet i hegnet mellem haverne rev hun hullet aabent igen. Nu er det blevet ordnet saa raeven har maatte laegge ruten om og gaa gennem det bagerste af haven.

I dag var der ingen fodder til raeven i nabohaven. Jeg tror slet ikke naboerne er hjemme, saa gad vide hvad hun har forestillet sig dyrene skal leve af mens hun er vaek? Raeven saa i hvert fald snotfornaermet ud, da den gik videre til den naeste have for at se om der var noget at gumle paa.

Loerdagssyslerier

I aftes blev jeg faerdig med endnu et par vanter, denne gang til min soede nevoe som for nyligt mistede naesten alt, da min brors hjem braendte. Jeg faar ham paa besoeg om et par uger og saa ville jeg vaere sikker paa jeg havde noget hjemmelavet parat til ham. Nu haaber jeg godt nok vanterne passer, for de er jo lidt personlige...

Jeg kunne ikke dy mig for at fotografere dem ude i sneen, som stadig daekker plaenen.

Jeg kan se vi har haft raevene paa besoeg i denne ende af haven, de plejer ellers at blive i den anden ende, som de helt klart mener er deres - ikke vores!

Det er ret koldt ude i dag, saa det bliver ikke i dag sneen smelter og efter sigende skal det kolde vejr fortsaette weekenden ud og saa skulle der komme sne igen. Barometeret staar paa 990, saa det kan godt vaere der er noget om snakken.

Indendoere spirer foraaret fortsat frem. Jeg har en potte med gerbera, som laenge har staaet med nogle kedelige blade, men nu kan jeg ser der baade er nye blade og et par blomster paa vej frem. Dejligt med lidt farve i vindueskarmen.

I stuen staar der en dusk duftende tulipaner og lyser som en lille sol. Jeg troede jeg havde grebet to ens bundter, men da de sprang ud viste det ene bundt sig at vaere pink, mens det andet er orange. Oh well, blomster maa godt clashe - i hvert fald inden for den samme art.

Nu vil jeg gaa op og hjaelpe min mand med at saette noget loft op i det nye loft (hmmm... det lyder lidt maerkeligt, men det er det vi laver) saa jeg kan faa julepynten sat vaek!

Dyrehaven...

Vi kan saadan set godt lide dyr. Nogen af dem har ogsaa tilladelse til at betraede matriklen, men kun hvis de kan opfoere sig ordentligt - og det kan nogen af dem...



Jeg elsker at Mikkel Raev kommer paa dagligt visit, men han er altsaa ikke min elskedes yndligs, for han tisser paa graesset og det giver store brune plamager i plaenen! Naah, ja - og saa er der selvfoelgelig hoermen, men den kan jeg nu godt leve med og resten af familien kan ikke genkende den!



Grunden til han kommer fast er at naboens kone fodrer ham. Det er egentlig hendes hovedpine, hvis bare hun kunne faa ham til at spise op, i stedet for at efterlade levninger til rotter, mus og andet kryb.
Han er saa tam at han kommer rendede taettere paa, hvis vi gaar ud i haven, men han skal passe paa, for kommer han inden for raekkevidde er jeg bange for han enten bliver haandkvaerket eller faar hovedet banket ned i maven, saa han kan kigge ud gennem navlen!