Jeg skulle foerst moede klokken 10 i dag, saa jeg fik mig en god lang lur her til morgen. En ekstra halvanden time i sengen er ikke det vaerste man kan faa og naar man saa oven i koebet vaagner til den foerste rigtig lune foraarsdag, saa kan livet da kun nydes!
Da jeg gik op mod stationen noed jeg den varme sol paa min sorte frakke. Jeg stoppede lige og snuppede et enkelt billede af den smukke blomst i det japanske kirsebaertrae, som er et af vejtraeerne paa den vej. Jeg blev noedt til at traede op paa graesset under traeet for at faa en god vinkel. Der kom en mand gaaende forbi og han rystede paa hovedet af mig. Han skulle proeve at stoppe og kigge paa blomsterne i stedet. Hans dag ville garanteret vaere lidt nemmere, hvis han gjorde.
Toget koerte kun til London Bridge, hvilket slet ikke var noget problem for mig overhovedet, for saa fik jeg lejlighed til at gaa over broen. Ja, jeg kunne selvfoelgelig bare have skiftet tog, men naar jeg nu skulle af toget alligevel, saa var det da om at gribe lejligheden. Der laa to sejlbaade i venteposition ved Tower Bridge, som garanteret skulle aabne klokken 10. Jeg havde meget lyst til at blive staaende, men jeg havde sagt jeg ville vaere paa arbejde ved 10-tiden og jeg manglede stadig et enkelt aerinde undervejs, saa jeg gik videre. Jeg har lige tjekket
broaabningstiderne og kan se at de to sejlskib sejlede ind klokken 9 og ud igen klokken 10. Det er sgi da flot at man saadan kan faa broen aabnet naar man vil - inde midt i en travl storby!
Min skridt blev langsommere og langsommere jo taettere jeg kom paa kontoret. Jeg skraaede ind gennem haven ved
St Botolph without kirken, hvor boegehaekken staar med friske nye blade og saa kunne jeg bare ikke traekke den laengere. Havde jeg haft en cykel havde jeg pjaekket og cyklet dagen lang, med bare et lille afbraek til middag, hvor jeg ville slaenge mig paa graesset og spise en rugbroedsmad. Oh well, droemme koster heldigvis ingenting - back to work! :)
Da jeg gik op mod stationen noed jeg den varme sol paa min sorte frakke. Jeg stoppede lige og snuppede et enkelt billede af den smukke blomst i det japanske kirsebaertrae, som er et af vejtraeerne paa den vej. Jeg blev noedt til at traede op paa graesset under traeet for at faa en god vinkel. Der kom en mand gaaende forbi og han rystede paa hovedet af mig. Han skulle proeve at stoppe og kigge paa blomsterne i stedet. Hans dag ville garanteret vaere lidt nemmere, hvis han gjorde.
Toget koerte kun til London Bridge, hvilket slet ikke var noget problem for mig overhovedet, for saa fik jeg lejlighed til at gaa over broen. Ja, jeg kunne selvfoelgelig bare have skiftet tog, men naar jeg nu skulle af toget alligevel, saa var det da om at gribe lejligheden. Der laa to sejlbaade i venteposition ved Tower Bridge, som garanteret skulle aabne klokken 10. Jeg havde meget lyst til at blive staaende, men jeg havde sagt jeg ville vaere paa arbejde ved 10-tiden og jeg manglede stadig et enkelt aerinde undervejs, saa jeg gik videre. Jeg har lige tjekket broaabningstiderne og kan se at de to sejlskib sejlede ind klokken 9 og ud igen klokken 10. Det er sgi da flot at man saadan kan faa broen aabnet naar man vil - inde midt i en travl storby!
Min skridt blev langsommere og langsommere jo taettere jeg kom paa kontoret. Jeg skraaede ind gennem haven ved St Botolph without kirken, hvor boegehaekken staar med friske nye blade og saa kunne jeg bare ikke traekke den laengere. Havde jeg haft en cykel havde jeg pjaekket og cyklet dagen lang, med bare et lille afbraek til middag, hvor jeg ville slaenge mig paa graesset og spise en rugbroedsmad. Oh well, droemme koster heldigvis ingenting - back to work! :)
