Jeg traengte simpelthen saadan til at komme vaek fra kontoret i middags, for ugen har vaeret lang og haard. Det hjalp selvfoelgelig heller ikke at jeg stort set ikke havde sovet sidste nat, da min elskede var syg som en hoene og udsendte nogle varmestraaler der kunne stege selv den sejeste gamle skildpadde moer! Visse personalemedlemmer havde gjort sit for at drive mig til vanvid, saa jeg tog min vidunderlige assistent under armen og saa gik vi paa den gamle italienske “Caf” over for Liverpool Street station.
Jeg elsker denne lille Caf, som er familieejet og staar som den har gjort siden den blev lavet til foerst. Man skal ikke vaere kaempestor og fed, hvis man gerne vil spise der, for der er ikke mange cm saede at sidde paa eller plads mellem dem. I dag faldt vi i snak med Mutter Caf, som hedder Dela. Jeg forhoerte mig til hendes navn, da jeg ikke har hoert det andre steder. Det viser sig hun hedder Delfina. Det synes jeg altsaa er et skoent navn og saa meget paenere end Dela!
Delfinas soen staar for foeden, mens Dela og et par assistenter staar for at servere den. Vi bestilte fish and chips og blev ikke skuffede. SLURP, hvor var det friskt og laekkert. Jeg snuppede lige en kop kaffe inden vi begav os tilbage til vores pind, men saa kunne vi heller ikke traekke den laengere. Eftermiddagen slaebte sig afsted, men pludselig var det tid at gaa hjem – saa det gjorde vi!
God weekend www.
3 kommentarer:
Nogle dage kan bare føles så lange, skønt med dejlig frokost så. God bedring til manden og god weekend til jer.
God du overlevede din lange -lange dag.Det mad ser rigtig lækker ud og jeg der elsler fisk.
Kan du have en god aften.
Det er virkelig sjaeldent jeg har det saadan paa arbejde, men jeg var bare saa traet, efter ikke at have faaet meget soevn natten foer.
Send en kommentar