Atter engang var det tid at besoege vampyren og afgive en enkelt pint blod til velgoerende formaal, eller hvad nu det er. Min kollega og jeg havde faaet en tid ved samme tid og begav os ned til the Chartered Insurance Institute, hvor vampyren holder til en gang imellem.
Hallen er utrolig flot inden i. Samtlige vinduer inde i den store hal, hvor donersessionerne holdes er fine glasmosaikker med alle de gamle regionale forsikringsselskabers vaabenskjold. Lamperne er flotte og store og i en stil der ligner ca. 20erne.
Den eneste aarsag jeg har haft til at besoege den hal, er at give blod. Det er sandelig ogsaa et godt formaal, men jeg kunne godt taenke mig at se hallen uden alt det skrammel!
Jeg har givet blod i mange aar. Jeg havde en pause i en aareraekke, men er kommet igang igen og er rigtig glad for det. Jeg bryder mig ikke om de stikker hul i min finger for at teste blodet, men jeg elsker tanken om at mit blod kan hjaelpe til at redde andre menneskers liv. Jeg er lynhurtig til at give blod og det bliver kommenteret hver gang. Jeg gad vide hvordan det lader sig goere, efter som jeg har et meget lavt blodtryk (maaske jeg helt har misforstaaet hvordan blodtryk virker?), men det bliver kommenteret hver gang. De har knap stukket naalen i, foer de kigger forbavset paa mig og siger “du er allerede naesten halvvejs”.
Min kollega og jeg noed en kop kaffe og en pose hula hoops "(kartoffel chips) og saa daffede vi tilbage til kontoret igen, med en “be nice to me, I gave blood today” maerkat paa blusen. Nu er samvittigheden ren indtil September igen. :)
2 kommentarer:
Hvor er det godt at der findes bloddonorer som dig. Jeg må ikke være donor pga kroniske sygdomme men hvis jeg måtte ville jeg gerne give blod.
Der er efterhaanden mange der ikke kan, for kriterierne er blevet meget mere strenge. Jeg kan og jeg goer det med glaede.
Send en kommentar