01 juni 2009

Arrangerede aegteskaber

Jeg kender to unge maend, som kommer fra en traditionsbundet muslimsk familie fra Bangladesh. Med den forbindelse kommer "problemet" (the issue) med arrangerede aegteskaber.

Begge de unge maend er omkring 25-27 og begge har en kaereste paa samme alder. Det ved deres familier naturligvis ikke, for de skal ikke have kaerester foer giftemaal.

Den ene unge mand (A) har en aeldre bror, som ikke er gift, ergo kan den yngre bror ikke blive gift foer den aeldste er gift.

Den anden unge mands (B) kaereste har en aeldre soester, der ikke er gift, ergo kan den yngre soester ikke blive gift foer den aeldre er gift.

A og B kender hinanden gennem arbejde og har tit joket om at de skulle faa den aeldre bror og den aeldre soester gift, for at bane vej for hinandens aegteskab. I weekenden fandt de ud af at As ugifte brors CV paa mystisk vis er naaet Bs kaerestes ugifte soester. Der er ingen aabenlys forbindelse, ud over foraeldrenes nationalitet. Mystikken breder sig (med et stort fedt smil!).

Soesterens familien er godt tilfreds med CV'et og nu skal soesterens CV retur til den anden familie. Vi krydser fingre for at hun falder i god jord, for saa kan A og B endelig vedgaa sig deres kaerlighed for deres respektive kaerester og saa kan deres CV'er komme paa den samme rejse.

Hvis der overhovedet var noget som helst jeg kunne goere for at hjaelpe, saa gjorde jeg det. Foreloebigt vil jeg staa bi, holde i haand og haabe paa det bedste. De to par har vaeret kaerester i aarevis, maaske 5 eller 6. Jeg synes de har bevist at de kan staa sammen naesten uanset hvad der sker.

Jeg har allerede faaet at vide at jeg skal vaere VIP guest til det ene bryllup. Jeg glaeder mig - og skal helt sikkert have en ny hat til lejligheden! Kryds fingre for det gaar som vi vil det!

9 kommentarer:

Catarina sagde ...

Puha jeg er da godt nok lige spændt på udfaldet. Du må love at skrive når CV'et forhåbentlig bliver godkendt ikke? :-)

Jeg skal nok krydse fingre. :-)

Vibeke sagde ...

Det er altså træls, når noget skal være så hemlighedsfuldt,- det skulle være forbudt at blande sig i sine voksne børns liv, men hvad pokker, vi er jo ikke ret meget bedre, hvis vores børn kommmer med en person, som vi ikke kan lide, så er man jo heller ikke for sød.
Jeg håber "at kærligheden sejrer", og lad os endelig få lov at følge med, for nysgerrig, det er man jo!
Ang. ny hat, jeg ville ønske, at det var mere naturligt at gå med en hat her i DK. jeg elsker hatte.
Knus
VIbeke

Nille sagde ...

Tænk at skulle underligge sig alle de regler - og tænk nu, hvis de ikke falder i god jord hos de respektive forældre. Det må være forfærdeligt ikke selv at kunne vælge!

Jeg havde en muslimsk kollega, som blev forlovet - alt var godkendt osv. Men pludselig gik det galt - pludselig var hun ikke god nok; og de var kolleger så det var lidt af et helvede... udover, at de jo rent faktisk elskede hinanden.

Madame sagde ...

Uha, det er en gyser, Tina. Ja, jeg krydser fingre. Jeg har selv en tæt forbindelse via familien til en ung kvinde far Teheran og ved, hvor anderledes livsvilkårene kan være.

@ sagde ...

Ih hvor er det super fascinerende og alt for spændende. Jeg krydser fletningerne for at det bliver til 1-2-3 bryllupper...!! ;-)

Tina - omme i London sagde ...

Catarina - tak, og jeg lover!

Vibeke - jeg tror paa kaerligheden sejrer, for det skal den bare. De er et par skoenne unge maend og de fortjener helt aerligt at kunne gaa ud sammen med deres respektive kaerester, uden at skulle snige rundt som et par 12-aarige.
Mht hatten, saa er det da bare et spoergsmaal om at vaer trendsetter. ;)

Nille - jeg arbejdede sammen med en rigtig soed pige, som havde den samme kaereste i en 5-6 aar, indtil familierne fandt ud af det. Han var ikke god nok, saa nu er hun gift med en anden. Heldigvis lykkeligt, til trods for det er arrangeret, men alligevel!

Madame - tak, de krydsede fingre samler jeg paa. :)

Liv og glade dage - me too. :)

Irene sagde ...

Well, Kirsten Giftekniv, jeg håber missionen lykkes! ;-)

Marianne sagde ...

Jeg krydser fingre og håber at de unge mennesker med tiden og i de næste generationer kan opgive disse traditioner.

Tina - omme i London sagde ...

Irene - Kirsten Giftekniv kan vidst ikke goere noget i denne situation - altsaa ud over at haabe og krydse fingre. :(

Marianne - tak for de krydsede fingre og JA!