Sne og snak

I morges vaagnede vi til det smukkeste snelandskab. Der var ikke meget sne, men det var der og det var flot! Det sneede stadig da jeg gik til stationen og selvfoelgelig var mit tog aflyst - under fem cm sne og togene koerer paa noedplan!

Jeg var alligevel noget overrasket, da jeg kom ind til Cannon Street, hvor der laa sne paa jorden. Det sneede endnu.

Jeg gik ind gennem Finsbury Circus. Haven var laast, men jeg snuppede lige et billede ind af gaerdet og kunne se der var sne paa graesset og jorden. Hele dagen sneede det mere eller mindre. Det var hyggeligt at kigge ud paa, men i the City laegger sneen sig ikke saadan lige. Foerst ved firetiden begyndte sneen at klistre sig til tagene omkring os og snart var det tid at tage hjem.

Jeg skulle lige via Canary Wharf paa hjemvejen, da jeg havde noget jeg skulle aflevere. Jeg tog DLR derfra til Lewisham, hvor jeg haabede paa at finde et tog hjem. Jeg blev klogere! Der var 20 minutter til det naeste tog, som var 25 minutter forsinket! Jeg skulle bare ikke have noget af at staa der og fryse i tre kvarter, saa jeg gik ned for at se om der var en bus. Der var andre der havde faaet den samme gode ide, saa jeg gav mig til at gaa i stedet. Der er ikke farligt langt hjem fra Lewisham, saa jeg regnede med at ringe til min elskede naar jeg var ca. halvvejs, saa han kunne hente mig.

Da jeg gik fra Lewisham slog det mig lige at vores aeldste datter havde haft en jordmoderaftale i dag, saa jeg ringede lige til hende, for at hoere hvordan det var gaaet, da hun nu har gaaet de fulde 9 maaneder og hun laenge foer jul allerede havde tabt maven helt ned i baekkenet. Jordmoderen var meget tilfreds med hende og foretog en manoevre, som man paa engelsk kaldes en "membrane sweep" (ehmmm... "membran fejning?"). Hun var 1cm aaben og jordemoderen mente nok snart vi kunne forvente at se en lille ny verdensborger. Jeg stemmer personligt paa et soendagsbarn, men det faar jeg nok ikke det helt store at sige til.
Vi snakkede og vi snakkede og vi snakkede - og paa et tidspunkt proevede jeg paa at stoppe og tage et billede, men det var ikke nogen succes! (Se oven over!)

Jeg var lige ved at vaere hjemme, saa jeg ringede af og ringede til min elskede i stedet. Han kom selvfoelgelig fluks og hentede mig - og saa samlede vi lige soennike op ogsaa, da han og jeg aabenbart lige var gaaet forbi hinanden paa hver sit fortov! Vi havde begge mest travlt med at se paa hvor vi satte foedderne.
I morgen snupper jeg en dag hjemme i sofaen. Den har jeg aerlig talt ogsaa fortjent, for det har godt nok gaaet for fulde gardiner siden foerst i November og vi skulle jo gerne vaere parate til at sige "velkommen til" til den lille saa snart han/hun viser sig. Det vil vi lige godt ikke gaa glip af. :)