08 januar 2010

Eksotisk nok!

I aftes da vi var paa An Nam, for at faa en varmende baljefuld pho kom tjeneren og spurgte om vi var interesserede i at tage en faerdigret med hjem? Vi snakkede lidt om den pakke hun havde paa tilbud og blev enige om at det da ville vaere nem mad til i aften og slog til.

Pakken var lavet af noget der lignede bananblade, men vi er ikke helt sikre paa om det var det det var. Gad vide hvad Vietnamesere normalt bruger til at pakke deres foede ind i? Jeg maa spoerge min veninde. Inden i pakken fik vi at vide der var ris, et eller andet boennemos og noget svinekoed. Det loed ok indtil videre.

Vi havde faaet instrukser om at vi bare skulle skaere pakken aaben og saa varme et stykke op til hver. Resten kunne bare laegges tilage i koeleskabet og saa var der mad til et par dage. Som sagt, saa gjort og saa kunne jeg ellers begynde at pakke bananblade ud. De var varme, skulle jeg hilse at sige!

Risen var blevet helt groen og klistret paa grund af alt det stivelse der er i saadan nogle blade. Jeg var naer ALDRIG have faaet bladene af! Jeg tror den bedste politik ville have vaeret at dampe pakken varm i hel stand, i stedet for at skaere i den og varme den op i stykker. Oh well, saa blev vi saa kloge.



Vi kiggede lidt paa den suspekt udseende pakke og saa fik vi jordens stoerste grineflip! Vi var naer aldrig have faaet det spist, for vi blev simpelthen ved med at grine saa meget og lave "uhmmm..." lyde at maden naesten ikke kunne passere laeberne uden at blive spruttet ud i hele lokalet. Det smagte faktisk af ingenting, men med en god omgang chilisovs til, saa lagde det sig i hvert fald godt i maven! Jeg kunne naesten ikke staa op da vi var faerdige med at spise. Jeg tror ikke vi koeber saadan en igen - med mindre altsaa vi faar laert ordentligt at forberede den!

6 kommentarer:

KirstenK sagde ...

Dejlgt med pakke-overraskelser...synes nu også den så lidt suspekt ud, altså ikke pakken, men indholdet...

Irene sagde ...

HAHAHAHAAAAA! Jeg har lige spruttet godt og vel på min computerskærm! Fur sartarn! For morsomt, manner! HAHAHAHAHA!

Donald sagde ...

Skal man grine eller græde? Jeg tror du har ret i at der må være noget med upakning og tilberedning, som kan gøre en forskel. Af en eller anden grund tror jeg også at det er "overlevelsesmad", som Vietnameserne har lavet på den måde af hensyn til holdbarhed. Fedt kan vist virke konserverende.

Måske skal man skære igennem bladene og skære en tynd skive, som så ristes over en sagte ild (bål eller grill-varme i ovnen) indtil de syder og sprutter og fedtet smelter af, herefter har man (måske) en sprød riskage med kjødstykker i :-D

Bettys blog sagde ...

Hahaha, sikken ret. Den var mere sjov, end den var velsmagede. At spise og grine er da lykken - begge dele uundværlige i hverdagen.
Jeg har en thailandsk svigerinde, så inspireret af hende, har jeg ændret lidt på den gode gamle danske kåldolme. Den er let at "pakke ud"

BedstesBlog sagde ...

Hvad skal man sige - den ret så absolut mere spændende, eksotisk og appetitlig ud, inden den blev pakket ud! Men skønt, når man kan få grineflip over de små ting i dagligdagen :-)

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Kirsten - det var en oplevelse!

Irene - du kan sgu da sagtens sidde der og grine. :)

Donald - det er helt sikkert overlevelsesmad og det kan garanteret ogsaa holde i maanedsvis. Mere om forberedningsmetoderne senere...

Betty - vores koekken er ogsaa temmelig internationalt, men man skal godt nok laere at bruge nogle ting!

Bedste - ja, grine, det kunne vi!