Livretter

Den vaagne bloglaeser vil vide at jeg har mange yndlings, min elskede paastaar jeg er jordens mest positive menneske og at jeg altid ser det gode i ting. Den slags kritik tager jeg som et kompliment - uanset hvad det betyder, jeg har nemlig et rigtig godt filter af den slags der goer livet lidt lettere og faar alting til at se lidt mere lyseroedt ud. :)

Vi har lige siddet og set Simply Reds farvel koncert paa fjernsynet. Proev lige og spoerg om jeg gerne ville have vaeret med der? Jeg oplevede Simply Red i koncert foerst i 90erne i Wembley gamle stadion. Det var simpelthen en oplevelse for livet. Jeg er vild med dem og har altid haft en forkaerlighed for Mick Hucknall. Han er vidst aldrig blevet opfattet som nogen steg, men han er og bliver altsaa en af mine mange yndlings - ikke mindst efter det interview med ham, som var part af koncerten. Sikken et menneske, han har stadig begge ben solidt plantet paa jorden, til trods for hans internationale beroemthed, forgudelse og rigdom. Det kan jeg lide!

Noget andet jeg godt kan lide er Vietnamesisk mad og da vi var faerdige med foerste runde af julehandlen i dag (se lige hvordan jeg fik den sneget ind...) synes vi vi fortjente en lille tur til An Nam i the Wing Yip Centre, hvor jeg noed chili og hvidloegs krabbe, mens min elskede fik sommerruller, efter fulgt af en traditionel suppe og en portion nudler og andet godt. Uhmmm... det var lige hvad vi traengte til og for det ikke skal vaere loegn, saa er samtlige af de indkoebte gaver pakket ind og parate til at blive sendt og bragt til baade hid og did!

Sidst men ikke mindst blev der plads til endnu en yndlings inden dagen var omme, nemlig en skive af min fru moders laekre mazarinkage, som hun havde bagt til min elskede. Det er hendes "indgangsbillet" til vores hus, ifoelge en lille aftale de to er kommet til. Jeg fik aller naadigst lov at smage et stykke og uhmmm... den smager akkurat lige saa godt som den altid har gjort! Uhmmm... yndlings!

An Nam

Vi havde en aftale i the Wing Yip centre i aften, hvor vi skulle nyde lidt at spise med nogle af vores venner, som vi har forsoemt lidt paa det sidste. Vi har alle travle liv og der gaar hurtigt en maaned imellem vi ser hinanden, til trods for vi bor faa km fra hinanden. Det fik vi raadet bod paa i aften.

Vi fik ogsaa stillet vores sult! Det kan man slet ikke lade vaere med, naar man spiser paa An Nam, som er en af mine yndlingsrestauranter. Kommer du i den del af verden, saa lov digselv at du spiser derinde! Forretten bestod af vietnamesiske foraarsruller, en eller anden form for pandekager og krabber, som er min personlige yndlings!

Vietnamesere kan noget med fisk og alt godt fra havet, saa det var med den stoerste selvfoelge vi valgte en dampet "sea bass" (ehmmm... fisk!) og en stegt tilapia (den slags fisk de spiser i Egypten, mener jeg det er... ja, stor hjaelp, men jeg aner ikke hvad de hedder paa dansk! Maden var simpelthen fantastisk, men det havde vi nu ogsaa forventet. :)

Den unge Joseph kunne slet ikke staa for min ide om at tage billeder af maden og da slet ikke naar der ligger en hel tegneserielignende fisk med det skarpeste gebis taenkeligt og kigger paa en! Jeg vidste ikke man kunne tage billeder med saadan en Gameboyfidus, men det kan man aabenbart og saa kan man bare lave de mest hylemorsomme billeder ud af dem!

Denne her strammede vi op mens mor og far kiggede den anden vej! Det er da ikke til at staa for saadan en fraek knaegt med et billedferingsapparat og en livlig fantasi.
Vi gaar heller ikke sultne i seng i aften!

Eksotisk nok!

I aftes da vi var paa An Nam, for at faa en varmende baljefuld pho kom tjeneren og spurgte om vi var interesserede i at tage en faerdigret med hjem? Vi snakkede lidt om den pakke hun havde paa tilbud og blev enige om at det da ville vaere nem mad til i aften og slog til.

Pakken var lavet af noget der lignede bananblade, men vi er ikke helt sikre paa om det var det det var. Gad vide hvad Vietnamesere normalt bruger til at pakke deres foede ind i? Jeg maa spoerge min veninde. Inden i pakken fik vi at vide der var ris, et eller andet boennemos og noget svinekoed. Det loed ok indtil videre.

Vi havde faaet instrukser om at vi bare skulle skaere pakken aaben og saa varme et stykke op til hver. Resten kunne bare laegges tilage i koeleskabet og saa var der mad til et par dage. Som sagt, saa gjort og saa kunne jeg ellers begynde at pakke bananblade ud. De var varme, skulle jeg hilse at sige!

Risen var blevet helt groen og klistret paa grund af alt det stivelse der er i saadan nogle blade. Jeg var naer ALDRIG have faaet bladene af! Jeg tror den bedste politik ville have vaeret at dampe pakken varm i hel stand, i stedet for at skaere i den og varme den op i stykker. Oh well, saa blev vi saa kloge.

Vi kiggede lidt paa den suspekt udseende pakke og saa fik vi jordens stoerste grineflip! Vi var naer aldrig have faaet det spist, for vi blev simpelthen ved med at grine saa meget og lave "uhmmm..." lyde at maden naesten ikke kunne passere laeberne uden at blive spruttet ud i hele lokalet. Det smagte faktisk af ingenting, men med en god omgang chilisovs til, saa lagde det sig i hvert fald godt i maven! Jeg kunne naesten ikke staa op da vi var faerdige med at spise. Jeg tror ikke vi koeber saadan en igen - med mindre altsaa vi faar laert ordentligt at forberede den!

Ren luksus!

Min elskede kom til at foreslaa i dag at vi skulle tage en tur ned til the Wing Yip centre og faa os en massage. Han havde lidt ondt i ryggen paa grund af han tror han er 25... og jeg behoever ingen undskyldning for at tage med ned til en gang moerbankning, for til trods for det ikke just goer godt mens det staar paa, saa er det altsaa bare vidunderligt bagefter!

Dr og Dr Yuan oenskede os "godt nytaar" saadan ca. fyrre gange inden vi var inde af doeren og til trods for de nok ved hvordan de skal faa folk til at skille sig af med deres haardt tjente penge, saa er gensynsglaeden altsaa gengaeldt.
Efter en god massage og "cupping" mente Hr Yuan at jeg skulle have lidt akupunktur "on the house" da han ikke broed sig om at jeg var lidt forkoelet. Jeg skulle hilse at sige at det er for klamt at faa naale stukket i ansigtet og det er saamaend ikke meget mere behageligt at blive masseret i ansigtet, naar det foregaar paa kinesisk, for joesses hvor tager de bare fat. Mine tindinger er garanteret helt lilla efter den behandling og min ryg ligner noget der burde vaere loegn! Cupping paa en mager ryg er ikke for toesedrenge!

Efter vi var moere og alle naelene var blevet trukket ud (SKAL de vaere saa lange, dem de saetter i ansigtet? Jeg var bange for de ville komme ud inde i min mund!) gik vi ovenpaa til en varm balje suppe. An Nam er den suveraent fedeste vietnamesiske restaurant vi nogensinde har spist paa. Den var stille som graven! Der holdt omkring fire biler paa en parkeringsplads der normalt er stop fuld og har plads til en hel del biler! Vi var nogle af de faa modige, der havde dristet sig ud i vejret.

Jeg snuppede min saedvanlige menu, som bestaar af friturestegt krebs med hvidloeg og chili efterfulgt af en baljefuld "rare beef fillet pho", som er suppen paa billedet ovenover. Boefkoedet er skaaret helt vildt fint og lagt raat i suppen, hvor den lige naar at tage lidt farve inden man spiser den. Det var lige det vi traengte til. Let og laekkert, men ogsaa et ordentligt mavefyld.

Udenfor laa sneen skrabet til siderne saa folk kunne parkere. De havde nu ikke haft noedvendigt at goere sig saa umage. De kunne have noejes med at fjerne sneen paa de foerste faa raekker!

Det var faktisk lidt soergeligt at se de tomme parkeringspladser, men - hvis ikke der havde vaeret saa stille, saa havde vi nok ikke faaet to timers behandling hver til under en times pris... Ja, man har lov at vaere heldig!

Paa vejen hjem saa vi bevis paa vi vitterlig HAR sneplove her i byen. De var ude med salt og jeg maa sige det var en noedvendighed. Joesses, det var glat, selv paa hovedvejene!

Da vi kom hjem sneede det igen. Ikke meget, men det kom - og lidt har jo ogsaa ret... ;)