Droemmevejr

Mange ville vaere uenige, men jeg vil vove at paastaa at vejret i dag er perfekt; i hvert fald til det jeg skal bruge det til, nemlig at sidde her og droemme om den dag vores hushandel gaar i orden...

Ind imellem fanger man en knaldendes blaa himmel, som hurtigt bliver afloest af dryp paa ruden. Fjernsynet summer Formel 1 (gaaaaab!) i baggrunden, mens min elskede bander og svaerger fordi hans yndlings har smadret sin bil og derfor ikke kommer paa podiet i dag.

Vi var et smut i IKEA i aftes, efter lufthavnsturen og vi pejler os efterhaanden ind paa det koekken vi skal have installeret, naar vi naar saa langt. Vi ved godt hvad for et look vi er efter, vi har kigget i alskens koekkenforretninger og indtil videre er der ingen der naar IKEA til sokkeholderne, da vi ikke er til de store detaljer og dikkedarer - eller for den sags skyld til alle de skumle kuloerer der er saa moderne lige nu. Mit stoerste problem er at jeg synes saa mange koekkener har saa ringe haandtag paa skabe og skuffer og det ville virkelig irritere mig og mit rengoeringsgen. Laager og haandtag paa billedet ovenfor er i mine oejne perfekte og jeg tror det lykkes mig at overbevise min elskede om at jeg har ret. :)

Bordpladen er vi enige om godt maa vaere af trae. Vi har ingen smaa boern, vi kan godt finde ud af at bruge et skaerebraedt og jeg elsker trae! Kun i IKEA har jeg fundet lige praecis den farve traebordplade jeg gerne vil have, nemlig den paa billedet her.

Hov - saa ringede telefonen, med en middagsinvitation, saa nu kan koekken faa lov at vaere koekken for nu, for skal vi spise ude, saa har vi jo ingen behov for et koekken. :)

Spisestedet ser da ogsaa lidt spaendende ud. Nu faar vi se om maden kan leve op til de flotte omgivelser, men vi plejer nu ikke at blive skuffede, naar invitationen kommer fra lige praecis den vinkel.

Blogtraef - omme i London

I efterhaanden omkring fire aar har jeg fulgt med i Annettes fortaellinger om hendes immigration til og integration i Barcelona og i aftes havde jeg endelig chancen for at moede hende i "virkeligheden", da hun er i London i forretningsoejemed.

Vi havde sat hinanden staevne paa Annettes hotel ved 17.30-tiden og paa bedste Londonske vis moedtes vi endelig lidt over seks! Det er bare saa typisk, ting tager lang tid i London...

Jeg tog Annette med paa en hurtig lille vandring i det spaendende omraade i og omkring Brick Lane, inden vi (efter lidt soegning; vi kom til snakken...) begav os til Tayyabs restauranten for at spise indisk, paa Annette's forslag. Hun kunne ikke have foreslaaet bedre i lige praecis det omraade!

Tayyabs har ikke spiritus bevilling, saa efter endt spisning begav vi os ud paa endnu en lille vandring, for at tjekke hvor Annette skulle moede i morges og endelig et stop paa Dirty Dick's pub. Vi havde en rigtig hyggelig aften og i loebet af ingen tid var det tid at finde tilbage til hus og hotel igen.

Tak for en hyggelig aften Annette - og husk det nu: LOOK LEFT! :)

Dagens lunch time vandring

Jeg havde en lunchaftale i dag, som var lige ved at tage noget mere af min eftermiddag end jeg lige havde regnet med. Jeg troede vi skulle moedes klokken 13.00 og var sent paa den, saa jeg piskede afsted destination St Paul's Cathedral.

Da jeg ringede for at sige at jeg var lidt sent paa den gik det op for mig at der var ingen grund til at haste - da jeg var en halv time for tidligt paa den! :) Oh well - saa havde jeg da tid til at snuppe et billede af St Paul's, nu jeg var saa godt i gang!

Restauranten, hvor vi skulle moedes hedder Northbank, og den ligger, sjovt nok, paa the north bank af Themsen; lige ved foden af the Wibbly Wobbly bridge og med udsigt til the Tate Modern. Jeg havde ikke vaeret der foer, men bare beliggenheden er nok til at faa mig til at overveje at komme igen. Dette billede er taget max 50m fra restaurantens indgang!
Maden var fantastisk. Vi startede med en baljefuld muslinger, som bare var perfekte. Jeg kunne godt have spist flere, men saa var der jo ikke plads til hovedretten. Jeg fik torsk og det var simpelthen den laekreste torsk jeg nogensinde har knaldet gebisset i. Ergo ville maden ogsaa kunne faa mig tilbage igen.

Saa var der lige interioeret - som blandt andet bestod af jordens fedeste tapet. Paa websiden er der ogsaa et billede af det og maaske man bedre der kan se hvor London det er. Ejeren maa have faaet det lavet specielt til restauranten. Billederne ser vaeldig romantiske ud, indtil man ser ordentligt efter - blandt andet er der et "stick up" i nederste hoejre hjoerne. LOL - jeg spurgte lige i min visdom min elskede hvordan man siger "stick up" paa dansk - "haenderne op!" var svaret og saa et kaempe selvtilfreds smil.
Mon ikke vi skal aflaegge den restaurant et besoeg en dag. Det er ikke billigt, men joesses, hvor var det bare laekkert! English cuisine, naar det er bedst!

An Nam

Vi havde en aftale i the Wing Yip centre i aften, hvor vi skulle nyde lidt at spise med nogle af vores venner, som vi har forsoemt lidt paa det sidste. Vi har alle travle liv og der gaar hurtigt en maaned imellem vi ser hinanden, til trods for vi bor faa km fra hinanden. Det fik vi raadet bod paa i aften.

Vi fik ogsaa stillet vores sult! Det kan man slet ikke lade vaere med, naar man spiser paa An Nam, som er en af mine yndlingsrestauranter. Kommer du i den del af verden, saa lov digselv at du spiser derinde! Forretten bestod af vietnamesiske foraarsruller, en eller anden form for pandekager og krabber, som er min personlige yndlings!

Vietnamesere kan noget med fisk og alt godt fra havet, saa det var med den stoerste selvfoelge vi valgte en dampet "sea bass" (ehmmm... fisk!) og en stegt tilapia (den slags fisk de spiser i Egypten, mener jeg det er... ja, stor hjaelp, men jeg aner ikke hvad de hedder paa dansk! Maden var simpelthen fantastisk, men det havde vi nu ogsaa forventet. :)

Den unge Joseph kunne slet ikke staa for min ide om at tage billeder af maden og da slet ikke naar der ligger en hel tegneserielignende fisk med det skarpeste gebis taenkeligt og kigger paa en! Jeg vidste ikke man kunne tage billeder med saadan en Gameboyfidus, men det kan man aabenbart og saa kan man bare lave de mest hylemorsomme billeder ud af dem!

Denne her strammede vi op mens mor og far kiggede den anden vej! Det er da ikke til at staa for saadan en fraek knaegt med et billedferingsapparat og en livlig fantasi.
Vi gaar heller ikke sultne i seng i aften!

Dagens lunch time vandring

Det har vaeret laenge hvor jeg ikke har fundet tid til en ordentlig lunch time vandring og pludselig fik jeg lusket to af noget der ligner en lunch time vandring ind paa bare to dage.

I dag var det bare hvinendes koldt og alligevel laa den smabre Venus og solede sig i det bare ingenting bag Liverpool Street station. Jeg kan simpelthen ikke staa for den labre larve. Hun ligger bare der fed og maegtig og kan ikke andet!

Som allerede tidligere naevnt stod menuen i dag paa girafburgere. Jeg havde inviteret afdelingen paa lunch og naar vi gaar ud som en afdeling plejer vi altid at kigge efter de gode tilbud restauranterne i omraadet tit har paa deres webside. Denne gang fik vi 40% af regningen bare ved at registrere paa deres webside! Det goer trods alt lidt af en forskel sidst paa Januar maaned. :)

Vi gik ind gennem Liverpool Street station paa vejen tilbage og kom ind ad en anden doer end jeg plejer. Udenfor stod et cykelstativ jeg aldrig har set foer, nemlig en dobbeltdaekker! Der kommer flere og flere cykler paa Londons gader. Det er saa fedt at se, men til trods for fancy cykelstativer, saa er der lang vej endnu, foer cyklisterne har gode forhold paa vejen. Vi blev ikke staaende saa laenge, for vi var virkelig overraskede over hvor koldt det var. Der er saagar snak om lidt sne i nat. Vi faar se...

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring gik til Nando's, som er en Portugisisk inspireret restaurant kaede, som specialiserer i forskellige kyllingeretter. Maden er meget udemaerket og stedet er meget populaert blandt den yngre generation. Det er ikke et sted jeg selv ville vaelge at spise, ikke fordi der er noget galt med maden, men konceptet er en pestilens!

Man bliver sat ved bordet og faar udleveret et bordnummer, som man skal bruge naar man skal bestille ens mad. Maden bestiller man ved kassen og betaler med det samme. Koeber man f.eks. en sodavand faar man et glas stukket i haanden og saa maa man selv drage ud for at finde drinksmaskinen, bestik, servietter og de forskellige sovse man vil have til maden, som dog bliver leveret ved bordet!

Min vidunderlige assistent og hoejre haand fylder aar i dag og han er bare vild med Nando's, saa der var ingen tvivl om hvor vi skulle hen og spise. I dag var det bare ham og mig, men I morgen tager vi hele afdelingen ud til middagsspisning og saa skal vi have Girafburgere! :)

Lyset i the City var helt faenomenalt, da vi gik op ad Bishopsgate. Jeg kunne vaere blevet der laenge og bare staaet og kigget paa lyset. Jeg har ikke faaet set Sherlock Holmes filmen endnu, men jeg kan forestille mig den maa se saadan ud til tider. I oevrigt har jeg hoert meget af den er filmet i Liverpool!

Vi har et stort project paa bordet for tiden, saa i stedet for at staa og kigge dryssede vi tilbage til slibestenen, som vi siger paa engelsk. Vi har deadline den 3., saa jeg naar det lige inden jeg skal have en uges tid fri. En uge med hele min vidunderlige familie under mit tag. Joesses, hvor jeg glaeder mig!

Proevesmagning

I aftes gik turen til Stepney Green, hvor der ligger raekkevis af Bangladeshiske restauranter. Vi var inviteret til en proevesmagning hos the Pride of Asia og saadan noget siger man da ikke nej til!

Restauranten er en paen lille en, som jeg sagtens kunne fristes til at gaa ind paa, men jeg havde da aldrig i mine livsskabte dage forestillet mig den operation der staar bag den. "Pride of Asia" er, efter sigende, det mest populaere catering firma i London kommunen "Tower Hamlets". Det lyder maaske ikke umiddelbart saa vildt, men naar asiaterne fejrer forlovelses og isaer bryllupsfester, saa ligger budgettet paa et plan der ligner et kongeligt bryllup. Typisk inviterer man omkring en 5-600 mennesker og saa haaber man bare paa de ikke tager for mange folk med. Der er ikke bordkort til asiatiske bryllupper! Det er ikke usaedvanligt at udgifterne loeber op i £30-50,000oh, og i Tower Hamlets bor der mange steder op til 70% asiater... Pride of Asia har en god forretning!

Restauranten er en meget lille del af firmaet, men selv den lille del er meget populaer. Vi guffede os igennem en 8-9 forskellige retter og vommen er fuld endnu! Den stoerre del af firmaet er i et industrikvarter, hvor de har et kaempe koekken, som laver maden til de mange hundrede mennesker til hvert bryllup. Vi kiggede igennem nogle af deres albummer for "staging" (iscenesaettelse?) af bryllupper og hold da helt ferie for nogle arrangementer. Det tror da pokker bryllupperne koster en formue! Taenk sig hvis de ogsaa skulle koebe vin til alle de folk. Joesses, det kunne almindelige doedelige mennesker da ikke betale sig fra!
Maden var fantastisk!

Alternativ aftensmad

Vi skulle egentlig have restemad i aften efter vores store familie komsammen i aftes, men saa kom vi til at snakke om at finde et godt sted at spise frokost i morgen og pludselig kom vi i tanker om at vi da sagtens kunne gaa ud og spise i aften i stedet og saa gemme resterne til i morgen i stedet.

Vi ringede og bestilte bord og saa gik vi ned og tog os et slag minigolf. Jeg lagde staerkt ud med at spille ca. 6 bolde pr. bane OVER par, men endte dog med en fin anden plads trods alt. Nu har vi koebt aarskort til skidtet og saa skal vi nok faa en del sjov ud af det. Banen har 18 huller og de fleste huller har en par paa omkring en 3-4 stykker, men det er faktisk svaerere end man lige skulle gaa og tro. Jeg glaeder mig til at se banen, naar beplantningen er groet lidt til, for det er bare saa flot lagt an.

Efter endt kamp gik vi hjem og sproejtede lidt duftevand bag oererne, saa vi kunne dufte fint naar vi skulle ud og spise med kniv og gaffel.

Vi havde bestilt bord paa Rosenhoej i Skive. Rosenhoej er en "Ae Hereford Beefstouw", som ligger i den smukke Krabbesholm skov. Restauranten ligger med en dejlig udsigt til Skive lystbaadehavn til en side og ind i den skoenne skov til den anden. Vi fik plads med udsigt over vandet - og det satte vi pris paa.

Min elskede fik oeje paa at der var Kobe Beef paa menuen. Da vi besoegte min svoger i Canada sidste aar var paa paa Kobe boefhus og det var bare en oplevelse for livet, saa saa snart vi saa at det var paa menuen i Skive skulle det proeves. Vi blev ikke skuffede, tvaert imod. Joesses, som det smagte, men der skal godt nok ikke meget til foer man er maet. Nu sidder vi her og gaber om kap og maa hellere se at komme i seng, for i morgen kommer der visit paa morgenkvisten!

Og saa kom Kjoermes Knud!

Weekenden stod, som bekendt paa visit paa den lysegroenne, hos Irene. Vi har bare RAAHYGGET! Vi ankom fredag aften. Vi kunne ikke flyve foer da, da sis-in-law skulle paa jury service i sidste uge og denne uge. Hun endte selvfoelgelig med ikke at have noget at lave i sidste uge, men skal nu i retten i en mordsag der koerer i denne uge og naeste!

Anyhow, vi havde lejet en bil og koerte lige til Wicklow, helt uden problemer. Vi havde navigationssystemet med, men det havde nu slet ikke vaeret noedvendigt, saa laenge jeg vidste nummeret paa afkoerslen paa motorvejen fra Dublin. Jeg var faktisk overrasket over hvor let det var at finde vej. Jeg har selvfoelgelig vaeret der mange gange foer, men det har altid vaeret MED chauffoer. Oh well, vi fandt frem og blev moedt med taendte stearinlys, en laekker sandwich og en TUBORG! Vi snakkede selvfoelgelig til klokken ALT for sent og inden vi fik os set om var det tid at staa op og noerkle!

Noerkleriet gik simpelthen SAA godt. Jeg tror ikke der var en eneste deltager der ikke kom og sagde noget positivt, eller for den sags skyld kom og sagde TAK til Irene og gav hende et knus inden de gik. Det var helt vildt overvaeldende og jeg var sgu da saa stolt som en pave. FLOT GAAET IRENE! Vi havde fire dygtige laerere: Nicola, som lavede filt, Catherine, som spinnede, Stephanie, som strikkede og saa vores egen Irene, der underviste i haekling.

Irene havde det mest avancerede program af alle underviserne. Hun havde designet mindst seks forskellige moenstre, som eleverne kunne vaelge at lave. Alle blev udstyret med 150 gram garn og en haeklenaal og selvfoelgelig passede moenstrene med at den stoerste ting ville bruge 150 g garn, mens de andre tog 50g eller 100g. Inden vi fik os set omkring var det tid at tage hjem.

Hjemme var der arrangeret en stor middag med levende lys og hvad ved jeg. Min svoger havde lavet suppe og havde forberedt en laekker hovedret med det hele. Vi blev simpelthen forkaelet til den store guldmedalje og kollapsede i en stor bunke oppe i stuen, med strikke/haekletoejet i haenderne.

Soendag fyldte min sis-in-law 60, saa vi snuppede lysene i toasten og fik sagt tillykke med dagen, inden vi koerte en tur ud i landskabet.

Vi startede med at besoeg ved "The meeting of the Waters", hvor Thomas Moore skrev sangen on the meeting of the waters:

“There is not in the wide world a valley so sweet,

As the vale in whose bosom the bright waters meet;

Oh, the last rays of feeling and life must depart,

Ere the bloom of that valley shall fade from my heart.”

Vi koerte videre i the Vale of Avoca, hvor vi besoegte the Handweavers og deres SMUKKE forretning. Det lykkedes mig for en enkelt gangs skyld IKKE at koebe noget derinde, men det var nu udelukkende fordi de ikke havde mere garn paa udsalg.

Vi koerte videre ud paa eventyr i det smukke landskab og endte i Aughrim, hvor vi fik en ualmindeligt laekker lunch, paa en lille super duper restaurant ved navnet "The Stonecutter", som bestemt ikke goer i tilsaetningsstoffer og den slags skidt. WAURV, hvor vil jeg gerne spise der igen en anden gang.
Vi koerte tilbage til Irenes og snart var det tid for de to rejsende at tage afsted til lufthavnen. Vi skulle flyve klokken 19.15, saa vi koerte ved 4-tiden og havde paen tid, lige indtil vi naaede til lufthavnen, hvor de lige er ved at lave et par par ting og der naermest var TOTAL kaos. Vi fik da heldigvis fundet hvor vi skulle aflevere bilen og snart var vi ved gaten, parate til en times flyvning til Gatwick.

Da vi havde floejet i godt en halv times tid var der en besked fra kaptajnen... Samtlige af Londons lufthavne var lukket paa grund af sne. Det skal lige her naevnes at vi havde koert rundt i flot solskin i Irland, hvor det godt nok blaeste noget og var koldt, men solskin. Hmmm... vi skulle lande i Birmingham, som er 100 miles (omkring 160 km) nordvest for London. Jeg ringede til min elskede, som var paa vej til Gatwick. Han fik besked om at koere direkte hjem og afvente instrukser. Det tog ham TRE timer at koere fra Coulsdon, halvvejs mellem Croydon og Gatwick og hjem! Stakkels mand – og saa med baghjulstraek, sportsdaek og automatgear...

Vi endte med at blive koert pr bus til Gatwick, hvor vi ”landede” omkring klokken 02.00. Buschauffoeren var en ganske ung mand, men han havde bare styr paa det hoensegylle. Han koerte perfekt og fik en ordentlig klapsalve da han parkerede i Gatwick. Da vi ankom stod ALLE tog, busser, rutebiler, taxaer og fly stille. Intet flyttede sig. Hmmm... vi satte os ind i lufthavnen, hvor der var varmt.
Der laa folk langs alle vaeggene, med bagage og skrammel flydende rundt omkring. ALT var aflyst og vejret var ikke lige praecis til at begive sig ud paa en laengere gaatur. Klokken 03.30 blev der endelig annonceret at der skulle komme to tog. En der skulle syd paa og en der skulle nordpaa. Vi kunne komme med til East Croydon og indfandt os paa perronen, saa vi kunne komme med. Den kom en halv time efter forventet og vi var naermest BLAA af frost!


Da vi ankom i Croydon havde vi regnet med at kunne tage en taxa eller en natbus, men der laa 30 cm. sne paa vejene og intet flyttede sig. Der kom to avisbude (med gratisaviser) og det havde taget dem tre timer at koere deres van fra Surrey Quays til Croydon; en straekning paa ca. 15 km, vil jeg gaette paa.

Jeg ringede til en kammerat, som bor 10 minutters gang fra stationen og informerede ham om at vente to gaester. Han tog det virkelig paent at blive vaekket klokken 04.30 af to snemaend. Det tog os naesten en halv time at gaa om til ham. For det foerste slaebte jeg paa begge vores kufferter og for det naeste kunne vi naesten ikke kaempe os frem gennem sneen, som stadig dalede ned i STORE maengder. Vi blev moedt paa vejen og snart sad vi i sofaen med en kop hhv kaffe og te og lignede en haengt kat! ”I kunne vel traenge til en cognac” loed der og der sad vi saa klokken 05.30 om morgenen og drak cognac. Jeg sendte en besked til mine kolleger og forklarede at jeg altsaa ikke liiiiige kunne komme paa arbejde i dag og gav dem en hurtig beskrivelse af min tur hjem. ”Velkommen i klubben skrev en, jeg endte ogsaa i Birmingham”. Jeg aner ikke hvor han havde vaeret henne, men vi har vel vaeret der paa samme tid. Verden er saa stor, saa stor...

Min elskede kaempede sig ud i vores datters bil, som har forhjulstraek, cykelhjul og GEAR og fandt til Croydon for at hente os. Han fik instrukser om at tage en saek sand og en skovl i bagagerummet og tage noget varmt toej paa. Han fik brug for det hele. Tre gange var han ude med skovlen, men endelig ringede han og bad os komme ud med vores habengut. Da vi gik de 5-600 meter ned til bilen gik jeg og snakkede med min sis-in-law og pludselig var der en der kaldte paa mig. Det var min kollega, som havde genkendt min stemme (resten saa ud som alt andet paa vejen – HVID!) og lige ville informere os om at der altsaa var ingen tog. Hvor sjovt, jeg havde helt glemt han boede i det omraade og havde bestemt ikke forventet at moede nogen der. Naah, han blev sendt hjem og vi satte os til rette i kareten. Snart ringede telefonen og det viste sig at vores aeldste datter var ved at gaa hjem fra Purley (lige syd for Croydon)! Vi vendte selvfoelgelig om og kunne endelig snegle os hjem. JOESSES, hvor var jeg traet. Det var efterhaanden 24 timer siden vi var staaet op. Vi smed os paa langs fra klokken 10.30 til 14.30 og vaeltede saa ud af sengen, saa vi kan sove i nat. Det tror jeg heller ikke bliver noget problem. Jeg er stadig helt varm i kinderne efter al den sne! Hold fast, hvor har vi bare haft en skoen og en begivenhedsrig weekend. Min sis-in-law fyldte i oevrigt 60 i gaar og hun havde en rigtig god foedselsdag, til trods for vi endte med at bruge den sidste halvdel af den paa en stoerre jordomrejse. Det sner endnu, men i morgen skal jeg altsaa paa kontoret, uanset hvad - ok, naesten uanset hvad. :) Skulle det ske at jeg ikke kan komme paa arbejde kan jeg altid give mig til at makke videre med at uploade mine billeder paa Flickr, for joesses, hvor er der bare mange at saette i system. Nu vil jeg gaa op faa mig en velfortjent NATTESOEVN!

Dagens lunch time vandring

En af mine yndlingskolleger boed paa lunch i dag, da denne uge er hans sidste paa jobbet. Oev, hvor kommer jeg til at savne ham. Han har vaeret min allierede i snart to aar og jeg synes bare han skal blive her forever!

Vi vandrede ikke TIL bestemmelsesstedet, men tog en taxa til Whitechapel, hvor Tayyabs doere stod aabne for us. Vi fik en laekker "mixed grill" med to forskellige curries, ris og nan-broed (ved ikke om man kalder dem noget andet paa dansk). Joesses, som var det godt. Jeg glemte helt at tage et billede af vandkanden de altid bruger i restauranten. Jeg skal have fat i en. Den vejer ikke alverden, men den holder vandet dejligt koldt og saa er den kaempe. Bangla Town, here I come!

Hmmm... ingen stoerre succes!

Himlen var hoej og blaa i dag, men vinden var kold og lumsk. Det gjorde ikke noget, jeg tog da bare frakken og et halstoerklaede paa og saa begav jeg mig med min kollega ud i vejret for at finde noget lunch.
Vi gik ned gennem den lille park ved St Botolph kirken ved Bishopsgate og videre over gaden til en lille Greasy Spoon vi havde set et par gange, naar vi gaar forbi.

Cafeen viste sig at vaere en Ponti's, saa ikke en af de saedvanlige smaa luskede steder. Well, det var baade smaat og lusket, men ikke saadan paa den saedvanlige maade, men under lidt mere ordentlige forhold. Maden var skuffende, for at sige det mildt. Jeg fik en bagt kartoffel, som smagte af koeleskab! :( Oev, jeg hader mad der skuffer.
Vi tog en troestetur tilbage gennem parken, hvor jeg simpelthen blev noedt til at stoppe og fotografere dette smukke trae.

Jeg havde aftalt med Lloyd at han skulle hente mig, saa vi kunne gaa i gym over for mit kontor. Det blev en 15 baner kortere tur end de 100 baner (1,600 meter) jeg havde planlagt, da det viser sig stedet lukker klokken otte om Fredagen. Oh well, intet er saa skidt at det ikke er godt for noget og efter som vi var saa taet paa Hoxton omraadet besluttede vi os for at spise Vietnamesisk.

Lloyd mente ikke det kunne svare sig at staa i koe paa Song Que Cafe og fik mig overtalt til at gaa paa Hanoi Cafe i stedet. Det faar han ikke lov til igen, for det bliver ikke et sted vi kommer til at frequentere!

Jeg fik krabbekloer, som jeg kunne have koebt bedre i "Iceland" og en skaal "rare beef pho", som var den slappeste balje pho jeg nogensinde har klappet oejne paa. Oev, hvor skuffende. Ikke engang oellen var god. Den var alt for fuld af gas og jeg foelte som om jeg havde faaet trommesyge da vi gik der fra. Naeste gang er vi enige om at gaa paa Song Que!

P.S. - bare rolig, vi overlever nok en enkelt dag med ringe mad. :)

En festlig dag

For en del aar siden var jeg manager for et hold paa en 6-7 soede unge mennesker. Vores hold var ret nyt og tilfaeldigvis var den foerste foedselsdag i loebet af holdets eksistens min. Alle paa vores hold havde lagt £5 hver i en pulje og havde koebt mig nogle skoenne foedselsdagsgaver og et kort, som de alle havde skrevet paa. Det var saa soedt af dem og jeg adopterede lynhurtigt deres initiativ og indfoerte det som en tradition i vores afdeling. Vi var aldrig over 10 personer, saa det var max 9 gange om aaret hver og saa saa lille et beloeb at paa den maade kunne alle vaere med og man endte ikke med en masse skrammel, men med nogle gode gaver for relativt faa penge.

Da jeg skiftede job for snart to aar siden tog jeg traditionen med mig og det er alle i vores afdeling rigtig glade for. I dag var det en af mine kollegers foedselsdag. Hun har kun vaeret i firmaet i ca. 4 maaneder, men hun skulle selvfoelgelig have den samme behandling som alle vi andre faar, saa vi havde samlet de saedvanlige £5 hver sammen og havde handlet og pakket ind til den store guldmedalje. Hun blev bare saa fantastisk glad og tudede og sagde hvor soede vi er. Det er vi da ogsaa, men slet ikke mere end vi har lyst til at vaere og slet ikke mere end hun fortjener. :) Til middag gik vi paa Wagamamas og fik en hurtig skaalfuld mad og et enkelt glas vin til at skaale i og saa aabnede fruen for vandvaerket igen. Sidste aar havde hun haft et helvedes aar og hun var bare saa glad for hun var landet her hos os. Det er vi ogsaa!

Da vi kom tilbage fra lunch stod der en kage paa hvert skrivebord! Det viste sig at der ogsaa var en i en anden afdeling, der havde foedselsdag og i deres afdeling havde de spist kager til den store guldmedalje og var blevet enige om at vi ogsaa skulle have del i kageorgiet. Jeg elsker at have saadan nogle kolleger. Det goer kontoret saa meget skoennere en arbejdsplads, naar folk deler deres glaede - oh, og kagerne er heller ikke et slet traek. :)

Se se - der havde jeg jo ikke vaeret foer

Som sagt var der endnu en lunch i kalenderen i dag. Jeg plejer at proeve paa at faa mindst et par dage mellem heavy weighters, men sommetider faar man planlagt ting i saa god tid at det hele ramler sammen.
Denne lunch havde vaeret et udestaaende i mindst to maaneder og var ment som et "tak for hjaelpen lunch", derfor det fine valg af restaurant. Stedet hedder "The City House". Det er et spoejst sted med serveringspersonale saa gammelt som Methusalem og skoenne smaa private rum saa vel som det store dining room.

Moedet var en success og maden var fantastisk, saa det bliver ikke sidste gang jeg har vaeret der. Jeg har aldrig rigtig lagt maerke til stedet foer, da restauranten ligger i kaelderen af en pub. Det er simpelthen det sidste man ville forestille sig man ville finde, naar man gaar forbi paa gaden.

Jeg var lige ved at revne, da jeg gik tilbage til kontoret. Jeg fatter simpelthen ikke jeg aldrig laerer det, men det er sgi da ikke til at lade vaere med at spise op, naar nu maden smager saa godt!