Lidt sloere

Undskyld den forringede billedkvalitet;

Min kollega holdt polterabend i aften - i Brick Lane, saa heldigvis fik vi noget godt at spise - saadan for alvor!

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring involverede et lille blogmoede af de allerhyggeligste, nemlig et moede med Regitze og Claus. Jeg havde sat dem staevne ved perron 1 paa Liverpool Street Station og paa slaget 12.30 stod vi alle tre lige paa stedet.

Jeg havde haft taenkehatten paa paa forhaand og havde udtaenkt en lille rute vi skulle igennem, inden de to kunne beloennes med en bid mad. Man kommer jo ikke til London bare for at spise, man skal se noget! :) Vi gik over Broadgate Circle for at komme om til Exchange Square, hvor man virkelig kan se Liverpool Street Stations flotte bygning (som ikke er nogen Brunel bygget konstruktion, kan jeg konstatere - UPS!). Vi gik videre om til Spitalfields Market, hvor vi kunne have brugt MANGE timer, men vi havde ikke saa mange til raadighed, saa vi gik videre!

Jeg naevnte Brick Lane og fluks blev vi enige om at gaa den vej for at finde noget at spise. Det er lige "up my street", for omraadet oest og nord for Liverpool Street Station er graffitiens hoejborg. Jeg ville oenske de en dag ville rydde hele omraadet for biler og folk der opdagede at man tog billeder og saa ville jeg bare gaa rundt og pleje mit knipseritis!

Lunchen blev indtaget i Root-Master restauranten i Ely's Yard i det gamle Truman Brewery. Bryggeriet brygger ikke oel laengere, men omkring 250 forskellig kunstnere brygger nye ideer i de gamle bygninger. Mens andre havde travlt med at kreere spiste vi og snakkede ogsaa en lille bitte smule... Arme stakkels Claus maa have fortrudt han ikke bare gik paa the Imperial War Museum alene og lod vi to snakkemaskiner om snakkeriet - den stakkels mand fik ikke et ord indfoert. Pludselig var det naturligvis gaaet alt for lang tid og jeg maatte tilbage til min pind. Inden jeg gik bad jeg det smukke par om at "se paene ud". Det troede jeg egentlig slet ikke de kunne lade vaere med, men det lykkedes - det var i hvert fald ikke fotografen der var noget galt med; fotografen, som skred fra regningen! (PINLIGT!) TAK for lunch!

Jeg luskede tilbage til kontoret med smil paa laeben og et lille hop for hvert skridt. Jeg elsker simpelthen naar jeg lige kan snuppe saadan et lille lusket lunch time moede ind i min hverdag. Det er den slags der goer livet lidt lettere. TAK for besoeget i to. Jeg glaeder mig til I kommer igen - saa snupper vi resten af London, i et langsommere tempo! :)

Dagens lunchtime vandring

Dagens lunchtime vandring gik til Shoreditch, hvor jeg lige skulle se hvor langt de er kommet med den nye station, da jeg har hoert at den maaske skal tages i brug allerede fra den 4. April.

Der har vaeret en del skriverier i pressen om hvad de kan rage ned af det gamle og hvad der skal blive staaende og indtil videre ser det ud til at meget af det gamle bliver staaende. I England er vi TEMMELIG sentimentale med noget som helst fra Dronning Victorias tid. Det bliver naermest betragtet som landsforraedderi at overveje at banke en faldefaerdig Victorianske hytte ned. Jeg kan godt forstaa hvor vigtig den tid har vaeret for den industrielle revolution, men helt aerligt, vi skal da ogsaa kunne leve i moderne tider!

Den nye del af stationen synes jeg er lige saa flot som den gamle, men paa en hel anden maade. Den er lidt Sovietisk af udseende paa ydersiden og jeg er saa spaendt paa at se hvad de har gjort ved indersiden. I foelge wikipedia skulle vi kunne starte med at bruge den genaabnede East London line fra 4. April og et stykke mere, som er det jeg glaeder mig aller mest til, aabner den 23. Maj. Den linie vil give mig en ny rute til arbejde, da den gaar naesten doer til doer.

Omraadet omkring den nye station er et fedt sted. Der er fyldt med maerkvaerdige smaa forretninger, der er tonsevis af graffiti og saa spiser man helt fantastisk i omraadet. Der var snak paa et tidspunkt om at navngive den nye station "Banglatown" da stationen ligger lige midt i MiniBangladesh, men den ide slog ikke igennem.

Vi gik videre ned gennem Brick Lane til Londons bedste beigel shop (nu om stunder mest kendt som "bagels"). Det var rigtig laenge siden jeg havde vaeret der foerst, men nu jeg har faaet introduceret min kollega til nykogte/bagte bagels med salted boefkoed, sennep og syltede agurker kunne det vidst godt risikere at blive en hverdagsforteelse.

Vi satte os i solen og noed den gode mad - og som vi noed!

Bagelshoppen er ogsaa beroemt for sine kager og jeg kunne da slet ikke staa for denne her, som de kalder elefantoerer og som jeg ikke lige kan komme i tanker om hvad vi ville kalde i DK. Kan det ikke godt passe jeg har kendt saadan nogen fra Danmark?

Ved siden af bagelshoppen fik jeg oeje paa noget andet spaendende, nemlig en svensk restaurant, ved navnet Fika. Den maa jeg have kigget lidt naermere paa ved lejlighed. :)

Vi dryssede tilbage mod kontoret og gik og grinede af kontrasterne. Et oejeblik gaar man i et gammelt slidt arbejderkvarter...


Det naeste oejeblik er der glas og staal for alle pengene. Det er aldrig kedeligt at gaa paa lunch time vandring her i byen!

Dagens lunch time vandring

Vi tager lidt god tid til lunch i disse mellemjuledage og i dag gik min kollega og jeg paa udflugt. Vi var begge paa nippet til at doe af sult, saa det var helt klart at vores tur skulle inkludere noget spiseligt og det helst saa snart som muligt, men vi havde lyst til noget lidt ud over det saedvanlige.

Vi skraaede igennem the Arcade ved Liverpool Street, saadan bare for hyggens skyld. Der var naesten mennesketomt, bortset fra uden for en enkelt restaurant, hvor der stod ca. 15-20 personer i koe udenfor restauranten. Vi opdagede at Marks og Spencers har overtaget mange af forretningerne og skal lave en stor "food hall" derinde. Ret fedt for os, men hvad er mindre fedt er at den marokkanske sandwichbiks er lukket. Aergerligt. De var saadan nogle soede mennesker og saa lavede de nogle fantastisk gode sandwiches.

Vi gik op gennem Spitalfields Market (skal lige huske at proeve paa at komme derom paa fredag - da er der markedsdag) og videre op gennem Fournier Street. Vi var nemlig blevet enige om at vi ville gaa paa en lille cafe i Brick Lane. Jeg kunne ikke staa for denne facade i Fournier Street. De smaa gule pletter paa vinduerne er smaa gule blomster med en roed prik i midte. Saa nuttede!

Cafeen ligger, som sagt, i Brick Lane og er, som langt de fleste spisesteder der, ejet af en Bengali (ehmmm... en fra Bangladesh). Bengalis er typisk muslimer og paa spisestederne har de altid en politik angaaende alkohol. Hvor vi gik til var der ingen alkohol tilladt paa stedet, andre steder har ikke udskaenkningslicens, men tillader at du tager din egen vin (drinks) med og saa er der naturligvis steder der har udskaenkningslicens.

Vi fik en ordentlig tallerkenfuld "chicken byriani" med masser af raa log og en sodavand til at skylle det ned med. Det var hvinendes koldt udenfor, men efter saadan en tallerkenfuld curry i maven var vi godt rustet til vejret. Cafeen har "fast food" moeblement, men maden er fantastisk og saa koster den under £5 pr. tallerken. Hvis man gaar til en af de paene restauranter med hvid dug koster det noget mere.

Brick Lane er et maerkeligt, men fedt sted. Naermest side om side med moskeen ligger denne nedlagte bar, med fed graffiti. Ok, saa graffitien er blevet udsat for graffiti og jeg ved ikke om du kan se hvad den foerste blaa mand har i munden, men ehmmm... host host...

Vi skraaede tilbage gennem Spitalfields Market, hvor vi kom om vi disse dejlige kvinder. Guderne maa vide hvordan vi ikke saa dem paa udturen. Vi har gaaet lige forbi dem!

Dagens lunch time vandring

En af mine yndlingskolleger boed paa lunch i dag, da denne uge er hans sidste paa jobbet. Oev, hvor kommer jeg til at savne ham. Han har vaeret min allierede i snart to aar og jeg synes bare han skal blive her forever!

Vi vandrede ikke TIL bestemmelsesstedet, men tog en taxa til Whitechapel, hvor Tayyabs doere stod aabne for us. Vi fik en laekker "mixed grill" med to forskellige curries, ris og nan-broed (ved ikke om man kalder dem noget andet paa dansk). Joesses, som var det godt. Jeg glemte helt at tage et billede af vandkanden de altid bruger i restauranten. Jeg skal have fat i en. Den vejer ikke alverden, men den holder vandet dejligt koldt og saa er den kaempe. Bangla Town, here I come!

Der er en besked til dig

Du kan hente den paa opslagstavlen paa Spitalfields Market!

Hvis man haenger en besked op her, kan man vidst ikke kalde det en klar besked...

Jeg braender for at vide om der er et system, eller om det er helt saa tilfaeldigt som det ser ud.

Billedet er fra gaarsdagens lunch time vandring til Commercial Road og Brick Lane.

Brick Lane - laes den, hvis du faar chancen!

Brick Lane er en ualmindelig god bog, skrevet af Monica Ali, som er foedt i Bangladesh og opvokset i England.

Monica Ali beskriver en ung Bangladeshi pige, der bliver gift med en Bangladeshi emmigrant, som bor i London. Nazneen er blot 18 aar gammel da hele hendes verden vendes paa hovedet da hun maa flytte fra den trygge favn af landsbyen i Bangladesh til Londons pulserende gader.

Nazneens smerte blev min smerte, da jeg laeste om hendes kamp med livet i et fremmed land. Et land hvor hun ikke forstod de kulturelle koder; - eller sproget!

Brick Lane er ved at blive filmatiseret og der har vaeret stor kontrovers i Brick Lane (London Street), da de mange immigranter fra blandt andet Bangladesh frygter at filmen afbilleder deres kultur i et daarligt lys.

Laes bogen, hvis du har chancen . Den er faenomenal!

Min kopi har jeg sat paa en bookcrossing og den befinder sig lige nu i en konvolut - paa vej til naeste laeser...