Den store hvide verden

Der var ingen selskab at hente, da jeg ville ud paa en lille gaatur i sneen i dag. Min elskede mener han fryser nok i loebet af ugen, mens han gaar og arbejder paa huset og havde ingen intentioner om at komme ud og fryse mere i denne uge. Radioatorerne har ikke vaeret i action i et par uger!

Sneen proevede ihaerdigt at smelte i loebet af dagen, men der var kommet et lag paa en 10-15 cm i det hele og temperaturen naaede max op paa en grad eller to, saa det gik langsomt.

Jeg gik ned langs River Pool, hvor der er blevet gjort et kaempe stykke arbejde af kommunen, for at goere omraadet et sted hvor folk har lyst at vaere. Gangstierne er blevet sat i stand, floden er blevet gjort ren og der er blevet sat informationsskilte op med nyt om omraadet.

Jeg kan se der ogsaa er blevet skaret lidt til den lokale flora, som ellers er stort set som den altid har vaeret, bare lidt mere ryddelig. Jeg blev saa glad, da jeg saa de koenne lyseroede blomst mod den tunge, vaade sne. Det var faktisk det foerste foraarstegn jeg rigtig har set i aar, til trods for den unaturlige varme her har hersket i Januar.

Jeg lod med vilje turen gaa bag om vores lokale supermarket, da jeg lige skulle et smut inden om paa hjemturen. Det er et stykke tid siden jeg har vaeret paa de kanter, hvor nogen har vaeret igang med noget spray maling. Hvis jeg havde den slags talenter tror jeg heller ikke jeg kunne lade saadan en vaeg staa der og vaere graa. :)

Omraadet langs floden er bare blevet saa flot siden der er blevet skudt lidt penge i skidtet. Man kan gaa/cykle i timevis op langs floden og hele aaret rundt er der folk der gaar tur med hundene, boern der skal laere at cykle og unge mennesker der finder et sted at sidde og nyde en snedig lille oel, vaek fra deres foraeldres oejne.

Jeg bliver som en ti-aarig saa snart der falder saa meget som et snefnug og selvfoelgelig skulle der en lille snemand til, da jeg fandet et stykke med uroert sne. 

Denne lille halvfrosne "soe" mindede mig om en af dem jeg stod paa skoejter paa, da jeg var barn. Den var noget stoerre end denne her, men jeg tror ikke der var nogen steder hvor vandet var mere end en god halv meter dyb, saa den kunne man skoejte paa ret tidligt paa saesonen. "Min" store soe var nok saa dyb og den maatte man ikke skoejte paa foer far sagde isen kunne baere. Hold fast, hvor har jeg brugt mange timer paa at droemme om at vaere lige saa god som Katarina Witt; i min fantasi lykkedes det!

Naar den faldne sne begynder at smelte kommer jeg altid til at taenke paa foraar, uanset om det er sne der er faldt i November. Denne gang er det dog ikke en helt umulig tanke, for her er faktisk mange foraarstegn allerede, naar lige man har tid at stoppe op og se efter.

Knopperne staar da lige frem og sitrer, for at faa lov at springe ud. Jeg synes nu godt de kan vente lidt og lade os have nogle uger med sne foerst, men at doemme efter vejrudsigten er der vidst ikke den store chance for det sker i denne uge.

Til hit store held husked jeg at komme ind omkring supermarkedet, hvor der var usaedvanligt stille. Parkeringspladsen plejer at vaere fyldt i weekenden, men det var tilsyneladende ikke alle der havde den samme iver som mig for at komme ud i den vaade sne.

Aftenens godnatbillede

Braegende elg ved skovsoe - take two!

Dagens lunch time vandring

Vejret var saa fint til middag at jeg slet ikke kunne modstaa fristelsen til en hurtig gaatur i den friske luft.

Jeg kom i tanker om det er nogen tid siden jeg har hoert noget til de protesterende omme ved St Paul's, saa jeg slog vejen omkring pladsen og blev moedt med denne skoenne, strikkede graffiti. Hvis det var mig der skulle campere i saa faa grader havde jeg nok brugt garnet paa at varme mig i stedet for et trae, men saadan er folk jo saa forskellige.

Teltene begynder at se lidt brugte ud, men de har efterhaanden ogsaa staaet der i tre maaneder og er naeppe lavet til langtidscamperen i den grad. Jeg gad vide om det her bliver en af de protester, som den vi har paa Parliament Square, som har staaet paa i aarevis.

Paa soendersiden af St Paul's kan man, hvis man ser ordentligt efter, se One New Change, som er stedet med det fede tag, hvor man har den mest fantastiske udsigt til St Paul's. Bygningen forsvinder naesten i gadebilledet, fordi den er saa smart camoufleret. Det er den brune mellem katedralen og den lille kirke.

Jeg ville gerne have naaet en tur over the Wibbly Wobbly bridge, men jeg havde allerde taget alt for lang tid og gik bare halvvejs over og stoppede saa og kiggede lidt paa duerne, som havde pustet sig godt op for at ruste mod kulden. 

"Hvor har du faaet kuloer i kinderne" sagde min kollega, da jeg kom tilbage til kontoret. Kinderne var ikke bare roede, de var kolde, men det giver altsaa saadan en fornemmelse af velvaere, naar man faar den klare, kolde luft i lungerne.

Pendler bliver jeg altsaa aldrig!

Firmaet jeg arbejder i har et kontor i Bournemouth, hvor jeg havde et aerinde i dag. Bournemouth ligger omkring 110 miles sydvest for London (ca 180 km). Der gaar tog fra Waterloo station direkte til Bournemouth, saa det er ikke svaert at komme frem, men det tager sin tid.

Jeg elsker at koere langt med toget, men taenk sig der er folk der tager den tur hver dag; bor i Bournemouth og pendler til London. Jeg begriber simpelthen ikke hvordan de goer det. Uanset hvor taet paa stationerne de bor og arbejder, saa skal de bruge minimum fire timer hver dag paa transport - for at komme paa arbejde!

Turen er ellers rigtig flot og fra man naar til Southampton bliver den saadan for alvor flot. Naar man naar saa langt som Southampton faar man lige en flig af havet og udsigt til den store industrihavn, som altid er spaendede og saa gaar turen ned gennem "The New Forest", som i mine oejne er et af de smukkeste omraader i hele Storbritannien!

Jeg var meget fristet til at hoppe af toget i Brockenhurst, hvor der er kaempe cykeludlejningsforretning og saa ellers svinge mig i sadlen og cykle ud i det aabne landskab. Fristelsen forblev en fristelse og jeg drog videre til Bournemouth, hvor der stod et skrivebord og ventede paa mig.

Vejret var helt fantastisk, saa da tiden naermede sig for at bevaege mig tilbage til togstationen takkede jeg nej til en taxa og gik i stedet ud i det fine vejr, med en rimelig ide om hvor jeg kunne finde stationen. Bournemouth er en meget bakket by og jeg genkendte snart haven her, som for faa uger siden stod under knap to meter vand, efter et ordentligt regnskyld.

Paa den engelske sydvestkyst kan man godt foele sig hensat to mere sydlige himmelstroeg, naar man ser paa vegetationen. Det er Gulfstroemmens (den hedder noget andet her, men jeg kan ikke huske hvad det er!) indflydelse der goer at klimaet er saa mildt at palmerne overlever vinteren her.

Arkitekturen i Bournemouth er utroligt varieret. Det kan godt se lidt rodet ud, men jeg synes det er fedt, for det er sgi da kedeligt naar det hele er saa ens.

Lige ved siden af stationen er der en stor rundkoersel med et underjordisk gangsystem. Jeg fik oeje paa denne plade paa vaeggen og fattede pludselig forbindelsen mellem alle de skoenne vaegmalerier og underlige graffitiagtige ting paa vaeggene.

Jeg havde ikke tid til at studere billederne naermere, da jeg ikke var helt sikker paa hvor langt der var til stationen, men jg forelskede mig ret meget i denne vaeg, da den er et rigtig godt billede af Bournemouth.

Togstationen ser saa lille og beskeden ud udefra, men det er faktisk en stor flot station og saa har den den mest charmerende raekke taxaer taenkelig. Taxaerne er af alle mulige og umulige slags, men alle er de sproejtet i en yderst genkendelig farve, som tilsyneladende er farven paa "transport" i Bournemouth, for busserne ser akkurat lige saadan ud.

Jeg kunne sagtens have taget laenger undervejs, for der var naesten 20 minutter til toget gik, da jeg naaede frem. Nu ved jeg det til naeste gang og jeg tror ikke der gaar saa laenge inden jeg maa afsted igen. Jeg glaeder mig allerede, uanset at jeg er ret smadret efter en lang dag. Taenk sig at folk pendler saa langt hver dag!

Tilbage i nabolaget

Saa er vi for alvor flyttet ind i det nye kontor og jeg havde med vilje ikke booket noget som helst i min middagspause i dag, da jeg ville tage lejligheden til at gaa paa min helt egen lille lunch time vandring - uden indblanding fra andre!

Turen gik ind gennem the Barbican centre, hvor jeg, som altid, droemte mig til at bo i en af de fede lejligheder i mit yndligskomplex i hele London! Jeg maa se at sanse at faa koebt en lotteriseddel, saa jeg kan komme i naerheden af at koebe mig ind der. Gad vide om man overhovedet kan leje saadan en lejlighed for penge? Oh well, det koster ikke noget at gaa igennem og jeg kan goere det naesten hver dag, hvis det er det jeg vil!

Jeg gik videre op til Whitecross Street Market, hvor gadekunsten er blevet til en kaempe udstilling med billeder saa vel som installationer - ud over det hele!

Hvordan kan man andet end at elske saaan en mur? Den er sgi da skaeg!

Uanset hvor jeg kiggede hen fik jeg oeje paa nyt - og tit paa begge sider af hjoernet!

Nogle ting er mere specielle end koenne...

Mens andre er traditionelle i al deres utraditionelhed (nyt og saerdeles brugbart ord!)

Flere steder er der adskillige stykker kunst paa hver vaeg og som du maaske kan se til hoejre i billedet for neden (en lille hvid kasse), er der et lille skilt for hvert stykke kunst, hvor der staar navn, titel osv.

Toejet paa toejsnoren var ikke helt i proportioner, men det blev de jo ikke kedelige af. BHen var godt nok den stoerste jeg har set til dato!

Logoet paa den roede plakat her er fra skattefar og den afdeling der hentydes til er "The Department for Work and Pensions". :)

For saa lige at saette prikken over i'et, saa fik jeg naturligvis min yndlings lunch fra markedet. Er der noget at sige til at jeg er glad for mit nye kontor?

Lokumsgraffiti

Haeklet graffiti

Taget i Parliament Square i middags, et styk haeklet graffiti!

Og saa fandt jeg lige en Banksy mere!

Se lige hvad jeg fandt paa en sidevej i dag. JEP - det er en Banksy og der er faktisk to af dem; en paa hver side af hjoernet her, men jeg kunne ikke lige komme i stand med at tage et billede af begge to. Jeg gad vide hvor laenge den har vaeret der, for jeg kan ikke finde den paa nogen af alle de officielle Banksy kort!

Dagens lunch time vandring

Dagens lunch time vandring involverede et lille blogmoede af de allerhyggeligste, nemlig et moede med Regitze og Claus. Jeg havde sat dem staevne ved perron 1 paa Liverpool Street Station og paa slaget 12.30 stod vi alle tre lige paa stedet.

Jeg havde haft taenkehatten paa paa forhaand og havde udtaenkt en lille rute vi skulle igennem, inden de to kunne beloennes med en bid mad. Man kommer jo ikke til London bare for at spise, man skal se noget! :) Vi gik over Broadgate Circle for at komme om til Exchange Square, hvor man virkelig kan se Liverpool Street Stations flotte bygning (som ikke er nogen Brunel bygget konstruktion, kan jeg konstatere - UPS!). Vi gik videre om til Spitalfields Market, hvor vi kunne have brugt MANGE timer, men vi havde ikke saa mange til raadighed, saa vi gik videre!

Jeg naevnte Brick Lane og fluks blev vi enige om at gaa den vej for at finde noget at spise. Det er lige "up my street", for omraadet oest og nord for Liverpool Street Station er graffitiens hoejborg. Jeg ville oenske de en dag ville rydde hele omraadet for biler og folk der opdagede at man tog billeder og saa ville jeg bare gaa rundt og pleje mit knipseritis!

Lunchen blev indtaget i Root-Master restauranten i Ely's Yard i det gamle Truman Brewery. Bryggeriet brygger ikke oel laengere, men omkring 250 forskellig kunstnere brygger nye ideer i de gamle bygninger. Mens andre havde travlt med at kreere spiste vi og snakkede ogsaa en lille bitte smule... Arme stakkels Claus maa have fortrudt han ikke bare gik paa the Imperial War Museum alene og lod vi to snakkemaskiner om snakkeriet - den stakkels mand fik ikke et ord indfoert. Pludselig var det naturligvis gaaet alt for lang tid og jeg maatte tilbage til min pind. Inden jeg gik bad jeg det smukke par om at "se paene ud". Det troede jeg egentlig slet ikke de kunne lade vaere med, men det lykkedes - det var i hvert fald ikke fotografen der var noget galt med; fotografen, som skred fra regningen! (PINLIGT!) TAK for lunch!

Jeg luskede tilbage til kontoret med smil paa laeben og et lille hop for hvert skridt. Jeg elsker simpelthen naar jeg lige kan snuppe saadan et lille lusket lunch time moede ind i min hverdag. Det er den slags der goer livet lidt lettere. TAK for besoeget i to. Jeg glaeder mig til I kommer igen - saa snupper vi resten af London, i et langsommere tempo! :)

En rotte paa min vej

Jeg bryder mig simpelthen ikke om rotter. Jeg ved godt folk vil fortaelle mig at de er intelligente, kloge, soede og hvad ved jeg, men uaarghhh... hvor kan jeg bare ikke se det. De er simpelthen for klamme!
Da jeg kom gaaende gennem Bishopsgate i middags fik jeg pludselig oeje paa en rotte og for en enkelt gangs skyld blev jeg ikke helt vildt hysterisk, tvaert imod. Rotten var en lille Banksyrotte, gemt for neden paa en blomsterkumme.

Jeg foelte mig naesten ikke spor maerkelig da jeg bukkede mig ned og proevede paa at finde en god vinkel at faa et billede af det lille baest! :)

Dagens lunchtime vandring

Dagens lunchtime vandring gik til Shoreditch, hvor jeg lige skulle se hvor langt de er kommet med den nye station, da jeg har hoert at den maaske skal tages i brug allerede fra den 4. April.

Der har vaeret en del skriverier i pressen om hvad de kan rage ned af det gamle og hvad der skal blive staaende og indtil videre ser det ud til at meget af det gamle bliver staaende. I England er vi TEMMELIG sentimentale med noget som helst fra Dronning Victorias tid. Det bliver naermest betragtet som landsforraedderi at overveje at banke en faldefaerdig Victorianske hytte ned. Jeg kan godt forstaa hvor vigtig den tid har vaeret for den industrielle revolution, men helt aerligt, vi skal da ogsaa kunne leve i moderne tider!

Den nye del af stationen synes jeg er lige saa flot som den gamle, men paa en hel anden maade. Den er lidt Sovietisk af udseende paa ydersiden og jeg er saa spaendt paa at se hvad de har gjort ved indersiden. I foelge wikipedia skulle vi kunne starte med at bruge den genaabnede East London line fra 4. April og et stykke mere, som er det jeg glaeder mig aller mest til, aabner den 23. Maj. Den linie vil give mig en ny rute til arbejde, da den gaar naesten doer til doer.

Omraadet omkring den nye station er et fedt sted. Der er fyldt med maerkvaerdige smaa forretninger, der er tonsevis af graffiti og saa spiser man helt fantastisk i omraadet. Der var snak paa et tidspunkt om at navngive den nye station "Banglatown" da stationen ligger lige midt i MiniBangladesh, men den ide slog ikke igennem.

Vi gik videre ned gennem Brick Lane til Londons bedste beigel shop (nu om stunder mest kendt som "bagels"). Det var rigtig laenge siden jeg havde vaeret der foerst, men nu jeg har faaet introduceret min kollega til nykogte/bagte bagels med salted boefkoed, sennep og syltede agurker kunne det vidst godt risikere at blive en hverdagsforteelse.

Vi satte os i solen og noed den gode mad - og som vi noed!

Bagelshoppen er ogsaa beroemt for sine kager og jeg kunne da slet ikke staa for denne her, som de kalder elefantoerer og som jeg ikke lige kan komme i tanker om hvad vi ville kalde i DK. Kan det ikke godt passe jeg har kendt saadan nogen fra Danmark?

Ved siden af bagelshoppen fik jeg oeje paa noget andet spaendende, nemlig en svensk restaurant, ved navnet Fika. Den maa jeg have kigget lidt naermere paa ved lejlighed. :)

Vi dryssede tilbage mod kontoret og gik og grinede af kontrasterne. Et oejeblik gaar man i et gammelt slidt arbejderkvarter...


Det naeste oejeblik er der glas og staal for alle pengene. Det er aldrig kedeligt at gaa paa lunch time vandring her i byen!